offentlig fremlæggelse af
phd-afhandlingen Arbejdets Rum
Kunstakademiets Arkitektskole
København 09.09. 1998.
download afhandlingen
Te-pavillonen Shoko-ken, Overfor Pinjerne (1628), bygget af generalen og te-mesteren Hosokawa Sansai
Generelt ligger der i det dialog-perspektiv, som jeg har arbejdet ud fra, et afklarende potentiale i at spejle sit eget udgangspunkt i måder og tilstande fra en anden kulturbaggrund.
Gennem mødet med - og tilegnelsen af - det fremmedes indre logik, kan vi vinde klarhed om forhold i vores egen verden, der ellers ligger for tæt på, til at vi har noget forståelsens perspektiv.
Min tilgang - dette hele tiden at søge relationen mellem liv og form, at søge formens indlejring i kulturlivet - har givet et frugtbart perspektiv på udviklingen i den japanske arkitekturhistorie i 1500-tallet og 1600-tallet; et perspektiv, som endnu venter på sin samlede formulering.
Stillet overfor bæredygtighedsudfordringen ligger der i mine øjne et stort inspiratorisk potentiale i sukiya-arkitekturen.
Omend det også var de velstilledes leg, så var te-æstetikken og sukiya-arkitekturen i sit udspring en målrettet æstetisk artikulering af nøjsomhedssamfundets betingelsessæt.
Te-æstetikken formulerede et kunstnerisk højt raffineret arkitektonisk sprog gennem en systematisk forædlingsproces af det profane hus' elementer og materialer.
Hvor kloden tydeligvis er ved at segne under opfyldelsen af den amerikanske drøm, ville den kunne blomstre af en menneskehed af opmærksomme te-drikkere, som havde indset uendeligheden i det små.
Se Arbejdets Rum, "Refleksioner i te-rummet" 6 af 6, pp. 379-86 (383-85).
02:
03:
04:
05:
06: Kyoto
07: Nishijin
08:
09:
10: Hinaya
11: Origin I
12:
13:
14:
15: Obi
16: Origin III
17:
18:
19: Senshoku-do
20:
21:
22: Hinayas farveri
23:
24: Zen arbejde
25:
26: Zen-æstetik
27:
28: Shinju-an
29:
30: Shinju-ans hojo
31:
32:
33:
34: Shinju-ans østhave
35: Shinju-ans roji
36: Teigyoku-ken
37:
38:
39:
40: Kaiseki
41:
42:
43: Dogu
44: Shokin-tei
45:
46:
47:
48:
49:
50:
Shoko-ken / afslutning11.10.2011