offentlig fremlæggelse af
phd-afhandlingen Arbejdets Rum
Kunstakademiets Arkitektskole
København 09.09. 1998.
download afhandlingen
I begyndelsen var Kyoto en grøn by med intensivt havebrug på de mange velordnede parceller. Men byen udviklede sig med tiden til en særdeles tæt 2-etages struktur.
Alle var i Edo-tidens Japan organiseret i små nabolags-enheder kaldet Gonin-gumi. Herigennem var man ikke blot ansvarlig for sin egen families adfærd. Man var også ansvarlig for, hvad ens to nabofamilier og tre genbofamilier foretog sig. Afstraffelse ramte alle familier kollektivt. Kunne man ikke betale sin skat, måtte naboerne bøde. Skamkulturen gjorde sit til, at man ikke kastede familiens ære i grams.
Japan har stadig idag en meget lav kriminalitet, men prisen har med det vesterlandske menneskes alen været høj: elimineringen af det individuelle råderum.
Og hermed nærmer vi os case-studiet om Hinaya. Tekstilvirksomheden Hinaya ligger i Kyotos vævekvarter Nishijin, Den vestlige Lejr - et område umiddelbart nord for det oprindelige bylanrektangel, hvis historie går tilbage til borgerkrigsårene i slutningen af 1400-tallet.
I øvrigt er Shinju-an en del af zen-templet Daitoku-ji, som også ligger i Nishijin.
Se Arbejdets Rum, "Boblearkitektur" 3 af 3, pp. 135-42 (138 ff.) samt note 97, pp. 203-16.
02:
03:
04:
05:
06:
Kyoto07: Nishijin
08:
09:
10: Hinaya
11: Origin I
12:
13:
14:
15: Obi
16: Origin III
17:
18:
19: Senshoku-do
20:
21:
22: Hinayas farveri
23:
24: Zen arbejde
25:
26: Zen-æstetik
27:
28: Shinju-an
29:
30: Shinju-ans hojo
31:
32:
33:
34: Shinju-ans østhave
35: Shinju-ans roji
36: Teigyoku-ken
37:
38:
39:
40: Kaiseki
41:
42:
43: Dogu
44: Shokin-tei
45:
46:
47:
48:
49:
50: Shoko-ken / afslutning
11.10.2011