Jens Hvass: offentlig fremlæggelse af phd-afhandlingen Arbejdets Rum Kunstakademiets Arkitektskole København 09.09. 1998. |
|||||||||||||||||
download foredragsteksten download afhandlingen |
Overgangen mellem de to større rum er præget af en blå-hvid tapetsering | Det blå-hvide mønster fortsætter fra fusuma-skydedørene til den lille tokonoma, | |||||||||||||||
Den blå-hvide tapetsering virker som et ankerpunkt i Shokin-teis midte. Den har en tyngde, som står i kontrast til de lette, sprøde facader mod haven. Sukiya-arkitekturen søgte at realisere egenskaber som mu-i, uden rang, og mu-ho, uden regel - egenskaber som i Edo-formalismens hierarkisering af det kunstneriske udtryk var dybt kontroversielle. Men sukiya-arkitekturen mistede i løbet af 1600-tallet kraft og retning. Ingen syntes i længden at kunne fastholde sukiya-arkitekturens vision i Edo-periodens kulturelle klima, hvor alle detaljer i det arkitektoniske udtryk blev gradbøjet for at indplacere bygningen, dens funktion og ejermand i hierarkiet. Se Arbejdets Rum, "Refleksioner i te-rummet" 5 af 6, pp. 365-78 (de blå-hvide fusuma 368-71). |
|||||||||||||||||
01: Arbejdets Rum introduktion 02: 03: 04: 05: 06: Kyoto 07: Nishijin 08: 09: 10: Hinaya 11: Origin I 12: 13: 14: 15: Obi 16: Origin III 17: 18: 19: Senshoku-do 20: 21: 22: Hinayas farveri 23: 24: Zen arbejde 25: 26: Zen-æstetik 27: 28: Shinju-an 29: 30: Shinju-ans hojo 31: 32: 33: 34: Shinju-ans østhave 35: Shinju-ans roji 36: Teigyoku-ken 37: 38: 39: 40: Kaiseki 41: 42: 43: Dogu 44: Shokin-tei 45: 46: 47: 48: 49: 50: Shoko-ken / afslutning |
|||||||||||||||||
11.10.2011 |
|||||||||||||||||