offentlig fremlæggelse af
phd-afhandlingen Arbejdets Rum
Kunstakademiets Arkitektskole
København 09.09. 1998.
download afhandlingen
Haven er idag noget klemt af hojo-fløjens udvidelse i 1601. Og udsigten til de østlige bjerge, som tidligere gav haven stor dybde, er blokeret af moderne byggeri - så træerne mod øst har fået lov at vokse sig tætte.
Den daglige lette hånd og den stilfærdige menneskelige tilstedeværelse er en forudsætning for moshavens opretholdelse. Blev der ikke hele tiden fejet lidt bort og blev alt overflødigt organisk materiale ikke hele tiden indsamlet, ville stenene gradvist synke i jorden - overvokset af et langsomt, men sikkert voksende kulturlag.
Trods den store arbejdsindsats er moshaverne paradoksalt nok de haver, hvor sporene efter menneskelig tilstedeværelse eller kontrol er mindst synlige.
Man kan vide det, men ikke rigtig se det - at hvert et blad, der ligger der eller ikke ligger der, gør det i kraft af menneskelig indvirken. Denne indvirken er samtidig en menneskets indsporing på at genfinde sin oprindelige natur. Gennem denne stadige, menneskelige deltagelse bringes naturkræfternes dynamik ind i et snævrere svingningsfelt - en resulterende næsten-statisk tilstand, som er en central forudsætning for den japanske havekunst.
Se Arbejdets Rum, "På havearbejde i Shinju-an" 1 af 2, pp. 279-86 (279 ff.) samt "Prolog, et lille stykke aftalekultur," pp. 237-42 (240).
02:
03:
04:
05:
06: Kyoto
07: Nishijin
08:
09:
10: Hinaya
11: Origin I
12:
13:
14:
15: Obi
16: Origin III
17:
18:
19: Senshoku-do
20:
21:
22: Hinayas farveri
23:
24: Zen arbejde
25:
26: Zen-æstetik
27:
28: Shinju-an
29:
30: Shinju-ans hojo
31:
32:
33:
34:
Shinju-ans østhave35: Shinju-ans roji
36: Teigyoku-ken
37:
38:
39:
40: Kaiseki
41:
42:
43: Dogu
44: Shokin-tei
45:
46:
47:
48:
49:
50: Shoko-ken / afslutning
11.10.2011