stadig under udarbejdelse
Det var en næsten uvirkelig situation i efteråret 2010, mindre 1½ år efter vores officielle indvielse, at skulle lave en årsplan for 2011, som kun dækkede det første halve år, og hvor det vigtigste punkt var afvikling. Men det var vilkårene. Samtidig med, at der kørte forhandlinger på mange forskellige niveauer, om og hvordan man inden for den nye, drastisk nedskårne økonomiske ramme kunne redde de eksisterende miljøpunkter som selvstændige enheder, måtte forberedelserne til afviklingen køre videre, som om det var det naturligste i verden i god ro og orden at afvikle noget, som man havde brugt mange menneskers tid og hjerteblod på at etablere.
Hvis ikke vi samtidig havde haft for travlt med forberedelserne til udstillingen Hungry Planet og var nødt til at holde dampen fuldt oppe hele vejen igennem krisetiden, ville det nok have drevet alle os, som havde vores hverdag på R77, til vanvid. Det endte det måske også med at gøre, men der var noget på den gode måde trodsigt i at fortsætte dagligdagen - at insistere på, at der var en vej frem, at der var projekter, som skulle laves, og at Miljø-punkterne ikke bare kunne lukkes ned. Og omkring åsskiftet stod det klart, at det var lykkedes at redde halvdelen af byens Miljøpunkter som selvstændige enheder, hvor man havde formået at bevare organiseringen som selvstændige fonde, som havde lavet en samarbejdsaftale med de lokaludvalg som havde fået opgaven at drive det lokale miljøarbejde overdraget.
Sådan var det givet ikke tænkt fra politikernes side. Men omvendt var der nok ikke tænkt ret meget, da Miljøpunkterne en sen budgetforligsaften i september blev nedlagt med et pennestrøg. Og der blev den vinter brugt så mange ekstraordinære timer på situationen, at der vil gå mange år før den i det store budget minimale besparelse er indhentet.
Årsplan for 1. halvår 2011
Der var fra Center for Miljø lagt op til, at det vigtigste for årsplanen for første halvår 2011 ville blive afvikling. Endda udarbejdede vi i løbet af oktober en årsplan, der som foreskrevet indeholdt en redegørelse for MPs målsætning både for de kommende tre år og på langt sigt. Og vi stod med udstillingen Hungry Planet overfor lanceringen af MPs hidtil største projekt. Årsplanens prioriteringer var derfor disse:
• Optimal realisering af udstillingen Hungry Planet - mellem
• køkken og klode
• Sikring af den bedst mulige videreførelse af det nuværende
• lokale miljøarbejde
• Sikring af en langtrækkende basisøkonomi for miljøarbejdet
• Afklaring af mulighederne for Fondens videre varetagelse af
• det lokale miljøarbejde
• Afsøgning og iværksættelse af projektrammer med indbygget
• hel eller delvis finansiering
• Styrkelse af netværk og samarbejdsflader, særlig i forhold til
• lokaludvalgene
Der lå heri et klart ønske om at fortsætte - og at finde veje uden om den kommunale finansiering, eller i hvert fald uden at være livstruende afhængig af kommunale bidrag.
I årsplanen hed det sammenfattende:
"Fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ser vi for os et 2011, hvor det lokale miljøarbejde trods den strukturelle turbulens går styrket videre. Selvom den nuværende dialogsituation mellem Miljøpunkter og Lokaludvalg er påtvunget, ser vi, at en række aspekter af miljøarbejdet kan vinde ved en vis grad af integration med det øvrige lokalpolitiske arbejde. Vi er indstillet på at løfte det bedst mulige ud af den kommende situation og vil i 2011 arbejde på, at Miljøpunkt står endnu klarere i bevidstheden hos bydelens borgere og virksomheder som samlingssted for den lokale miljøindsats.
Samtidig må vi overfor de ansvarlige politikere markere, at København ikke når CO2-neutralitet alene ved teknisk-organisa-toriske tiltag. Det vil i de kommende 15 år kræve en stor og ved-holdende indsats direkte i øjenhøjde med byens borgere og virksomheder at vende indgroede holdnings- og adfærdsmønstre fra den fossile tidsalder. Og her vil en markant styrkelse af Miljø-punkterne og deres arbejdsområde være en indlysende - for ikke at sige uomgængelig - del af strategien.
Man kan ikke gøre København CO2-neutral for borgerne, kun med borgerne."
Men rent faktisk er Københavns Kommune (KK) godt i gang med det. Den måde, som man har defineret CO2-neutralitet på, går elegant uden om store dele af det adfærds- og forbrugskompleks, som udgør store dele af vores samlede klimapåvirkning. Og hvor klimaplanen taler om at reducere nogle få ton CO2 pr. person pr. år, så fik vi omkring årsskiftet 2010-11 opgørelser fra CONCITO, som viste, at den enkelte havde direkte indflydelse på omkring 80% af sit CO2-fodaftryk, mens NIRAS fremlagde beregninger, som viste, at hovedstadsområdets indbyggere havde et samlet CO2-fodaftryk på 19,3 ton eller omtrent fem gange mere end de 3,9 ton pr. person (2011), som KKs klimaplan sætter ind overfor. KKs klimaplan har således "glemt" sine borgere i sin klimaplan.
Indtil da havde der været en tilbøjelighed til at afvise det med kosten og kødet som uvæsentligt, men NIRAS opgørelser viste, at alene fødevareområdet tegnede sig for 4,2 ton CO2 pr. person pr. år - hvilket rundt regnet svarer til de udledninger i København som teknisk system, som klimaplanen sætter ind overfor. Nøgternt klimaindsatsmæssigt fortjente fødevareområdet således en indsats fuldt på størrelse med den nuværende klimaplan. CONCITOs og NIRAS' opgørelser kom med perfekt timing til at gøre hele problematikken bag årets hovedprojekt, udstillingen Hungry Planet - mellem køkken og klode, endnu mere aktuel.
Se: Årsplan 2011-1 for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn (pdf).
Udstillingen Hungry Planet
Midt i alle krise- og afviklingsforhandlingerne lykkedes det at få udstillingen Hungry Planet - mellem køkken og klode klar til fernisering i Rundetaarn 21. januar. Og i løbet af de næste ni uger lagde 55.000 mennesker vejen omkring Rundetaarn.
Måltidet og fællesskabet omkring det at spise er noget fundamentalt i vores tilværelse, som går igen i alle kulturer. Hvad vi spiser og hele den måde, hvorpå vi tilvejebringer og tilbereder maden, har igennem tiderne været genstand for en stadig kultivering. Derfor ligger der i det, vi hver dag stiller på bordet, stærke fortællinger om vores kultur og naturgrundlag. I takt med, at vores spisekammer er udvidet til at omfatte hele verden, har billedet gradvist ændret sig. Flåder af containerskibe og lastbiler har sammen med kunstigt opvarmede drivhuse gjort, at vores måltider er ved at miste forbindelsen med årstiderne og vores særlige sted i verden, og i dag spiser vi i København tapas, sushi, quinoa, asparges og jordbær året rundt med den største selvfølgelighed.
Med sine fotografier til bogen Hungry Planet. What the World Eats (2003) har fotografen Peter Menzel skabt en fantastisk rejse rundt i verden, hvor familier fra hele verden er portrætteret sammen med hvad de spiser på en uge. Menzels billeder skildrer på fornem vis den mangfoldighed af livs- og levevilkår, som findes verden rundt. Med deres stærke, umiddelbare fortællekraft udgør disse billeder det perfekte udgangspunkt for en udstilling om de klima- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser af den måde, hvorpå vi tilbereder og tilvejebringer vores daglige brød.
Efter Klimatopmødet i december 2009, hvor forventningerne var voldsomt store til at det skulle lykkes at etablere en global klimaaftale, var skuffelsen enorm. Og der kom en form for reaktion på den indimellem nærmest akopalyptiske måde, klimaudfordringen blev fremstillet på i medierne. Dette førte til noget, som i visse kredse blev kaldt klimalede. Om det vitterligt var borgerne, som ikke tålte at høre mere om store problemer, man ikke havde nogen direkte indflydelse på, eller det var medierne, som ikke gad mere og efter en tid ikke synes, at der var noget nyt i at jorden gik under - der var under alle omstændigheder brug for en ny forståelse af, hvor politikerne og de internationale institutioner skulle sætte ind, og hvor vi som individer og familier kunne sætte ind.
Lige da udstillingen var ved at være klar til ophængning barslede Concito med en rapport, som viste, at den enkelte borger gennem sine forbrugsvalg og løbede dispositioner faktisk har en indflydelse på 80% af sint samlede CO2-fodaftryk, så selvom den enkelte ikke kan løse helheden, og slevom vi er nødt til at få de overordnede strukturelle rammer på plads, så er det er en fejlopfattelse, at det ikke gør nogen forskel, hvad den enkelte gør. Eller at samfundet kan forandre det hele for os, så vi blot skal fortsætte med at forbruge som hidtil, bare nogle smartere produkter.
Med udgangspunkt i Peter Menzel & Faith D-Aluisios enestående billeder søgte udstillingen derfor at forbinde det vi hver dag gør i vores indkøbskurv og køkkener med den globale klima- og bæredygtighedssituation.
I hele tilblivelsesprocessen var det underliggende arbejds-spørgsmål, hvordan vi finder veje, som er sunde både for os selv og for kloden.
Til udstillingen er det knyttet en gratis skoletjeneste og en række af tirsdagsarrangementer med spændende oplæg fra ind- og udland - se mere om projektet på www.hungryplanet.dk.
Se Hungry Planet åbningsreception i Rundetaarn.
Se Tre oplæg ved åbningen af udstillingen Hungry Planet.
Hungry Planet - tirsdagsrækken
Det havde fra starten af været klart, at det ikke blot var det at vise en udstilling, som var intereessant, men alt det man kunne lave omkring udstillingen. Vi havde derfor en lang række arrangementer og events omkring udstillingen og etablerede en skoletjeneste.
Tirsdagsrækken kørte hver tirsdag igennem hele udstillings-perioden. Det blev en række meget forskellige og hver især meget vellykkede arrangementer, som formåede at få nye perspektiver på udstillingens bredspektrede tematik. Menzel & D'Aluisios enestående skildringer af mennesker og mad fra hele verden, Bo Lille & Saxis musikalske haiku-vandringer, tanker om den vilde mads vigtighed, visioner om den spiselige by og en by, hvor madens oprindelse og tilblivelse igen var synliggjort. Akademiske tirsdage og aktivistiske tirsdage. Det var godt at mærke, at det i Rundetaarn var muligt også at samle mennesker til hvad nogle forud havde karakteriseret som "smalle" arrangementer.
Der er mere om de enkelte arrangementer i disse blog-idlæg:
Se Tor Nørretranders: Vild verden - fremtidens føde.
Se Søren Espersen: Vild mad - vildt godt.
Se Carolyn Steel: Hungry City - storbyens fornemmelse for mad.
Se What we Eat - A Worldwide Photographic Journey.
Se Hans Laurens: Sære fortællinger til en sulten planet.
Se Klimafodaftrykket fra fødevarer - gør det mindre!
Se Visioner for et grønnere København.
Se Hungry Planet og madspild.
Se Vi har brug for storbyhaver og spiselige oaser.
Hungry Planet - skoletjeneste
Udstillingen kunne læses på et utal af måder, som en rejse i spisemønstre og levemåder verden rundt, som en indføring i den klima- og bæredygtighedsproblematik, som tilvejebringelsen af vores daglige brød udgør så stor en del af, e et lykkedes at få lavet en ret enestående skoletjeneste, som virkelig formåede at xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Hungry Planet skoletjeneste.
Hungry Planet - madspildsevent
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Madspildsbjerget ved Rundetaarn.
Urban Farming Manifest
Da støvet efter den intense tid med Klimabundmødet så småt havde lagt sig, inviterede vi - inspireret af John Croft, som insisterede på, .
Se Hvorfor Urban Farming?
Hungry Planet videre i verden
Efterfølgende har udstillingen været vist i
xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Hungry Planet skoletjeneste.
Moder Jords Dag 22. april
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Moder Jords Dag 2011.
Se Moder Jords Dag 22. april, symposium og seminar.
Grøn torsdagsrådgivning
Hver anden lørdag i sommerhalvåret har vi i vores lokaler på Rådhuspladsen 77 holdt grøn lørdagsrådgivning, hvor man har kunnet komme med sine problemer, overvejelser og drømme i forbindelse med begrønning af byen. Vi har undervejs drøftet adskillige grønne tage, grønne forbedringer i trafik-, støj- og møgplagede gadestrækninger, valg af træsorter osv.
Se Grøn torsdagsrådgivning.
Grønne gårdvandringer
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Grønne gårdvandringer.
Miljøpunkt høringssvar
Efter Hungry Planet var der pluselig en stribe høringssvar, som det var rimeligt at komme med selvstændige Miljøpunkt-bidrag til.
Det blev også en god anledning til at færædiggøre en god begyndelse til et grundlagspaper: Skolenære skolehaver, som blev et bilag til høringssvaret om KKs klimatilpasningsplan.
Se Reetablering af Københavns vandkredsløb.
Høringssvar om Københavns fodgængerstrategi
Dette var ikke tænkt som et selvstændigt høringssvar, men blev brugt i sin helhed som et bidrag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar. Det tager udgangspunkt i en forståelse af den trafikale situation omkring Københavns centrum, som er vokset frem af arbejdet igennem 2010 med Trafikværkstedet.
Se Københavns Kommunes fodgængerstategi.
Høringssvar om Københavns klimatilpasningsplan
xxxxxxx.
xxxxxxx.
Se Københavns Kommunes klimatilpasningsplan.
Se Det klimapolitiske hovedgreb - høringssvar (pdf).
Se blog-indlægget: København under vand.
Høringssvar om Københavns biodiversitet
xxxxxxx.
xxxxxxx.
Se høringssvaret xxxxx (pdf).
Mobile træer
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Mobile træer.
Se Mobile Træer II.
Sanketure med Søren Espersen
Som del af tirsdagsrækken fortalte Søren Espersen on "Vild mad - Vildt godt". Det gav så meget genklang, at der efterfølgende er dannet et sanke-netværk. Og vi aftalte i februar, at vi senere på året skulle lave et par sanketure, hvor man så på, hvad der var af muligheder for at indsamle vild mad i det bynære landskab.
Det blev en lidt lang cykelrute, hvor vi først var nordud for at se, hvad der var på Norddyssen, og derefter tog ud over Amager Fælled og fortsatte til Sjællandsbroen, for at vende tilbage på Sjællandssiden. På hver af de to ruter kom vi forbi 15-20 spiselige urter, og mange havde lidt med til de kommende dage.
Der er tydeligvis en stor interesse for at kombinere motion, miljøindsats og naturoplevelse med det at indsamle et supplement til ens kost - og der er et maaivt behov for hjælp til at komme i gang for de alt for mange, som ikke i deres barndom har lært, hvordan man gebærder sig i naturen og hvad der kan spises. Så Turene med Søren Espersen var en kæmpe succes.
Se Tapas-anretning med vilde urter.
Se Pluk vild mad i byen.
Den ultrafine partikelforurening - måler
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Miljøpunkt fået partikelmåler.
VM i partikelmålinger
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se VM i cykling: Københavns største trafikeksperiment.
Se Gule drømme.
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se VM i partikelmålinger.
Strøtanker om bæredygtighed
Bloggen har efterhånden fem år på bagen og har rundet de 1.000 indlæg. Den bliver stadig flittigt brugt - også indlæg med år på bagen. Men som konsekvens af den omlægning af det lokale miljøarbejde, som skete fra 2011, ophørte jeg som centerleder, og Strøtanker er i dag videreført her på min personlige hjemmeside.
Se blog-indlægget: Flyttedag.
Årsplan for andet halvår 2011
Denne proces var jeg ikke involveret i - har blot medtaget linket for at understrege, at Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lever videre, blot med et noget andet budget og sigte - og en helt anden politisk indplacering.
Se: Årsplan 2011-2 for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn (pdf).
Se Miljøpunkternes særkende.
Afrunding, perspektiver, ny struktur
Beskeden om lukningen kom mindre end 1½ år efter at vi havde holdt officiel åbning. Det er desværre endnu et billede på en kommune, som har mange gode intentioner, men starter og lukker og omorganiserer sit borgerrettede arbejde i det uendelige, også på områder, som i den grad fortjente tid og faste rammer for at udfolde sig.
I praksis inviterede man et stort antal borgere til at medvirke til et projekt, som i sit oplæg fremstod både seriøst og langsigtet - der skulle udarbejdes ikke bare årsplaner, men treårsplaner og langsigtede visioner - men som i praksis blev en legen med begavede menneskers tid.
Strengt taget kunne man måske godt have samkørt Lokaludvalg og Miljøpunkter. I givet fald måtte det blot ske ikke som nu som attentat, som en hovsa-agtig spareforanstaltning, men men som resultat af en lang forudgående, åben dialogproces. Og som jeg så det midt under den kaotiske situation med at finde en vej videre med Miljøpunkterne, kunne det kun have sket, hvis også Loakaludvalgene kunne komme dertil, hvor også lokaludvalgens indsats blev forankret i Agenda 21 og så deres arbejde i et bæredygtighedsperspektiv - og dermed deres opgave som at styrke den lokale sociale bæredygtighed.
Agenda 21 taler meget klart om en både økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Men Lokaludvalgenes selvforståelse var - og er - et helt andet sted. Og her viste det sig problematisk, at KK trods de mange løbende Agenda 21-referencer aldrig for alvor havde gjort det perspektiv til sit.
Retur til del 1.
Se Curriculum Vitae side.
Se Strøtanker om bæredygtighed.
er under konstruktion
11.03.2013