Centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 2008-11

Se del 1, del 2, del 3 og del 4.

Vi havde nok lagt næsten for hårdt ud i vores første år, men var omvendt kommet rigtig godt ud af starthullerne, så efter Klimabundmødet - Windows of Hope var der brug for for en stund at skue indad, fordøje de mange indtryk og få fortsat arbejdet med at få os indrettet, så de daglige rammer fungerer for de mange arbejdsgrupper, som bruger R77.

En af de ting, som måske kunne have være endelig på plads i løbet af 2009, var lokalesituationen. Men i løbet af 2009 havde vi flere gange måttet udvide med yderligere lokaler oppe på 4. sal, og efterhånden som forberedelserne til bundmødet havde taget til, var det indretningsmæssige rykket i baggrunden, hvilket var meget godt. For vi stod nu med en bred vifte af erfaringer at styre indretningen ind efter. Jeg indså samtidig, at det ikke var noget, som én gang kom på plads, men en proces, hvor vilkårene, forventningerne osv. hele tiden ville være i bevægelse. Men i løbet af 2009 var vi gradvist kommet nærmere et sted, som kunne fungere i en lang række sammenhænge.

Kort efter nytår havde vi indbrud, og en række computere forsvandt. Det ville givet ikke være sidste gang det skete - faktisk havde vi indbrud sandsynligvis af de samme mennesker kort tid efter - så i løbet af foråret fik vi etableret et system med server og automatisk daglig ekstern backup, og samtlige computere i aflåst pengeskab for natten. Den slags tager tid, men er med til at styrke stedets arbejdsplatform.

Årsplan for 2010

Allerede ved udarbejdelsen af årsplanen for 2010 stod det klart, at der ikke var tale om nogen tabula rasa. Tværtimod var der så mange igangværende projekter, og så mange gode projektideer i projektbanken klar til at projektmodne og udrulle i takt med, at ressourcerne og den rette sammenhæng var til stede, at det ikke gav mening blot at producere endnu et stort flot katalog af gode projektmuligheder.

Hovedtemaet for 2010 ville være byforgrønnelse - en lang række forskellige aspekter af byforgrønnelsen, fra sundhedsmæssige, over æstetiske og klimamæssige til pasningsmæssige. Der var lagt op til gårdvandringer og ekskursioner, foredrag og film. Var der muligheder for lommeparker og grønne tage i bydelen? Og var der nogle af forslagene fra idékonkurrencen Den Grønne By, som kunne følges op?

Samtidig var der lagt op til, at der skulle laves en egentlig udstilling over de billeder fra bogen Hungry Planet, som vi havde vist under Klimabundmødet på fresnel-skærmen i vinduet ud mod Vartov-pladsen. og der var masser af spirer og tråde fra Klimabundmødet at følge op på og viderebearbejde, så der var kort sagt lagt op til et kanonspændende år.

Se Årsplan 2010 for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn (pdf).

John Croft: Dragon Dreaming

En af Klimabundmødets store oplevelser var John Croft, som en eftermiddag i jurten på Vartov-pladsen fortale om sin Dragon Dreaming-proces, som han havde været med til at forfine gennem mange års projektarbejde med Gaia Trust Australia. Således havde Gaia Trust i Australien efterhånden givet støtte til mere end 600 projekter, og til dato var ikke et eneste af dem slået fejl. Dette hang i høj grad smmen med den meget stærke projektbevidsthed og den stadige søgen sybere i forståelsen af projektarbejdets dynamik og udfordringer - og hvad det sikrede et godt resultat af en given projektindsats.

Croft lagde ud med at fortælle, at der siden dagens morgen havde eksistret planners og doers, dem som var gode til at skaffe overblik og planlægge og lave ansøgninger og tænke fem skridt frem, og så dem som bare gik i gang, og naturligt løste problemerne efterhånden som de opstod. De to grupper havde et langt, næsten kronisk modsætningsforhold ... det var let at finde noget i den anden lejr som var grinagtigt, pinagtigt. Men som Croft påpegede det, behøvede de hinanden - de var faktisk stærkt afhængige de hinanden. Der er nødt til at være nogen med overblik, med lederevner og med talegaverne i orden, fuldt så meget som at der er brug for nogen, som ved, hvordan tingene skal gøres i praksis - og at der ikke kommer noget godt ud af at så tomater i oktober.

Hertil var det ikke svært at følge Croft. Men han insistede herefter på, at både planners og doers har brug for dreamers - for mennesker, som er i stand til at skabe visioner - og endnu mere er i stand til at gøre det til en fælles vision. Her lå det centrale i Dragon Dreamiong-processen, at få drømmen fra at være den enkeltes idé til at være det fælles grundlag for gennemførelse - en proces, som har mange psykologiske aspekter. Det kan være svært at slippe sin drøm og lægge den ud i det fælles rum, og det kan være besværligt at overtage andres drømme. Men grunden til, at det for Gaia Trust Australia var lykkedes at lave 600 projekter, som var lykkedes, hang i høj grad sammen med, at man havde prioriteret i så høj grad at udvikle en fælles vision - og gradvist havde udviklet et Dragon Dreaming-værktøj til at forædle visionen, sikre sig at den var fælles og havde et endog meget høj grad af integritet. Heri lå kraften til at gennemføre, også når der var modstand.

I Dragon Dreaming-perspektiv fuldbrdes processen først med celebrators. Fejringen, celebration, var central for at give projekterne varighed og livskraft. Hvis man blot hastede videre, lå opmærksomheden hurtigt et andet sted. Ved derimod at markere, at det har vi gjort, det har vi sammen, giver man tingene betydning og varighed. Vi kender det fra fødselsdage, jubilæer, kobber-, sølv- og guldbryllupper, så det er slet ikke så fremmed for os. Ifølge John Croft, forstod alle varigt bæredygtige projekter at fejre sig selv.

Fejring af Klimabundmødet

Da støvet efter den intense tid med Klimabundmødet så småt havde lagt sig, inviterede vi derfor alle som havde været med til at lave Klimabundmøde på Varov til fejring.

Både under forberedelserne og selve afviklingen havde vi været nødt til at fokusere på den fælles opgave, så det var godt ikke bare at kunne se tilbage, men nok så meget give rum for, at alle de andre ting, som kunne udfolde sig i dette felt af mennesker, rent faktisk fik lov at udfolde sig.

Ud over at det blev en meget festlig aften var en af frugterne af denne fejring etableringen af en Urban Farming-arbejdsgruppe.

Urban Farming arbejdsgruppe

I dag transporterer vi store dele af den mad vi spiser over lange afstande. Det slører vores fornemmelse af årstiderne og hvor i verden vi er, og det globale klima vånder sig over den stadig mere omfattende flytten rundt med vores forbrugsvarer.

Som bidrag til udstillingen Hungry Planet er der lavet et manifest til fremme af bylandbruget i København.

Download Urban Farming Manifest (pdf).

Lån en ladcykel

Igennem 2009 havde vi haft fire ladcykler, hvoraf de to kunne lånes fra Christianshavns Beboerhus, mens to kunne lånes fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns adresse på R77. Ordningen var fra første færd en stor succes, så vi fik støtte fra lokaludvalgene til at udbygge ordningen, så vi fra foråret 2010 havde 12 ladcykler til udlån fra forskellige placeringer i bydelen fra 6 forskellige steder i byen.

Vi ser tilbuddet som en vigtig del af at gøre det ikke bare muligt, men attraktivt at bo i byen uden egen bil. Og mange som har lånt ladcykler, har ad den vej kunnet afklare, om de skulle have deres egen, om deres gårdlaug tilsammen skulle have en ladcykel, eller om det fungerede med i ny og næ at kunne låne ved Miljøpunkt.

Udvidelsen viste også, at man hurtigt kommer til at binde meget tid i udlån og vedligeholdelse, og i at finde nye udlånssteder, som er villige til at bidrage med udlånene. Så der blev arbejdet på flere forskellige modeller for et online reservationssystem, som også kunne håndtere det depositum på 500 kr., som man nu lægger for lån af cyklen. Hvis visionen om, at man over alt i byen skulle have max 500 m gang til nærmeste udlånssted, skulle vi op på at have 10-12 steder med

Grøn lørdagsrådgivning

Hver anden lørdag i sommerhalvåret har vi i vores lokaler på Rådhuspladsen 77 holdt grøn lørdagsrådgivning, hvor man har kunnet komme med sine problemer, overvejelser og drømme i forbindelse med begrønning af byen. Vi har undervejs drøftet adskillige grønne tage, grønne forbedringer i trafik-, støj- og møgplagede gadestrækninger, valg af træsorter osv.

Se Grøn lørdagsrådgivning (forsommer).
Se Grøn lørdagsrådgivning (sensommer).

Grønne gårdvandringer

I september arrangerede vi to grønne gårdvandringer, den ene i Latinerkvarteret, den anden på Christianshavn. Bag byens porte findes der rundt omkring de utroligste små paradiser med masser af inspiration til alle os, som kun har asfalt, biler og skraldespande i gården.

Med sine grønne gårde har København en enestående skat. Hvis de fleste gårde blev som de bedste, ville København blive en endnu meget bedre by.

Se Grønne gårdvandringer.

Skolehaver i Indre By

Med skolehaver forstår vi ofte noget, som kræver plads - masser af plads - da hver elev skal have sin egen jordlod for at prøve kræfter med den ædle jordbrugskunst. Men skolehaver kan også ses som små udendørs klasserum, hvor man helt anderledes end foran tavlen kan erfare om de levende processer, som findes over alt i vores omgivelser.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har derfor et grundlags-dokument under forberedelse om sådanne små skolehaver, som kunne finde plads selv i den tæt bebyggede by. Det kunne blive et vigtigt bidrag til udviklingen af den globale bevidsthed og den forståelse af vores levende omgivelser, som er nødvendig for, at eksperimentet at være 10 milliarder mennesker på samme ene klode skal ende godt.

Byens grønne lunger

Vi arbejder løbende med at indsamle information om planternes evne til at mindske luftforureningen, herunder særligt den ultrafine partikelforurening, som med moderne byggematerialer og nutidens omfattende fossilt drevne trafik er en af den urbane tilværelses største miljøproblemer.

Den nødvendige grundlagsviden findes spredt rundt omkring i hele verden. For eksempel har NASA forsket i planternes rolle for indendørsklimaet, i Beijing har man op til De Olympiske Lege arbejdet med luftrensning i gaderummet, og ved Lancaster University har man lavet modeller, som viser, at en fordobling af det urbane vegetationsvolumen vil reducere partikelforureningen med 25%. Men at samle dette puslespil er et stort og tidskrævende detektivarbejde, som endnu ingen har påtaget sig.

Biodiversitet på Christianshavns Voldanlæg LINABY

Christianshavns Voldanlæg er i dag en af Københavns mest mangfoldige bybiotoper, men en for bynatur sjældent rig biodiversitet, og området byder året rundt på store naturoplevelser. Men der foreligger planer om en tilbageførelse af Christianshavns Voldanlæg til dets militærhistorisk præcise fremtræden, hvor voldanlæggene står som blotlagte græsskulpturer med blot enkelte træer. Det er uklart om det blot er et udslag af den generelle modvilje mod christianitternes brug af området, men en sådan tilbageførsel ville være et kolossalt tab for byen og dens biodiversitet.

Vi har derfor gennem vores deltagelse i følgegruppen for Danmarks Miljøundersøgelsers projekt LINABY (LIvsstil og NAturkvalitet i BYrummet) fået udvirket, at Christianshavns Voldanlæg bliver undersøgt for dets biodiversitet samt for byboers brug af deres bynatur. Det endelige resultat foreligger i vinteren 2010-11, men det synes allerede nu klart, at københavnerne virkelig værdsætter biodiversiteten og den frodighed og ’plejede vildskab’, som i dag præger voldanlæggene.

Se mere om Livsstil og naturkvalitet i byrummet (LINABY).
Se Linaby slutrapport ... link.

Den skjulte bynatur

'Naturen standser ikke ved bygrænsen’ hed en antologi fra først i 1980erne. ’Den skjulte bynatur’ er et lyd-billedprojekt i samarbejde med musiker og komponist Thomas Agergaard, som skal tydeliggøre den bynatur, som vi ofte ikke ænser. Samtidig er projektet et forsøg på at skaffe midler til naturbevarelse i fattigere dele af verden. Projektet er under udarbejdelse.

Studietur til Berlin

I juni var vi en lang weekend i Berlin for at se på forskellige byforgrønnelsesinitiativer. Berlin har en lang tradition for grønne tage og for at passe på sit vand. Vi så her borgere overtage pasningen af deres omgivelser, dyrke mad imellem husene - og en by, som på en helt anden måde end København værner om sin bynatur.

Vi nåede at opleve et meget spændende arrangement, Langer Tag der Stadtnatur, hvor hele byen over to dage var fuld af aktiviteter til belysning af Berlins biodiversitet og bynatur. Et sådant arrangement ville vi meget gerne være med til at gøre til en årlig tilbagevendende begivenhed i København.

Se billedrapportagen Studierejse til Berlin, juni 2010 (pdf).
Se Why Don’t We Do it in the Road?

VeloCity 2010

Under Københavns Kommunes stort anlagte cykelkonference VeloCity 2010 var vi dels med i det store cykeloptog 24. juni, dels lavede vi 23. juni sammen med Mr. Green og Karmakanonen en festlig markering af ladcykel-ordningen.

Videoen fra den 23. er lige på trapperne. Faktisk kan man allerede nu få en snigpremiere af videoen på YouTube.

Se Sommer, sol og ladcykler (billedreportage).

Trafikværkstedet

Miljøpunkt var vært for en meget spændende og bredt sammensat arbejdsgruppe, som havde sat sig for at udarbejde en trafikplan for Sjællandsområdet, hvor trafikbehovet i 2030 ville være halveret og ikke næsten fordoblet, som man forventer det i de officielle fremskrivninger. Det er noget i den stil, der skal til, hvis vi inden for en overkommelig årrække skal etablere en bæredygtig livsstil og få reduceret de danske CO2-udledninger til 1 ton pr. person pr. år. Det kræver betydelig omtanke, og det kræver opgør med nogle ting vi i dag tager som en selvfølge. Men vi skal ikke ret mange år tilbage, før trafikken var meget mindre, og der gik langt mindre transport på en god tilværelse, og hvis vi igen kunne finde ud af at indrette os med blot den halve trafik af i dag, så ville luften blive renere, støjniveauet falde, og vores smukke by- og gaderum, som i dag er totalt annekteret (for ikke at sige terroriseret) af trafikken kunne gives tilbage til bylivet.

Det var ikke nogen enkel opgave, og det var ikke bare lige gjort med mere af det, mindre af det osv. Tværtimod krævede det løsninger, som rakte langt ud over det snævert trafikale, og involverede vores liv- og arbejdsmønstre.

For at nærme os opgaven rettede vi os ind på scenario-metoden, som er ganske velegnet til sådanne komplekse fremtidsstudier. Og vi prøvede forholde os til et principielt snit fra Rådhuspladsen hele vejen gennem forstæderne og videre ud over markerne til de små provins- og landsbyer, hvorfra mange i dag pendler til København hver dag for at komme på arbejde. For ikke at falde i vanetænkninger cirkulerede vi mellem flere undergrupper, hvor for eksempel 1:10.000-gruppen tog udgangsount i de overordnede strukturelle forhold, mens 1:1-gruppen så nærmere på de konkrete transportbehov for konkrete livssituationer forskellige steder i dette snit - og hvordan det kunne modificeres gennem en række tiltag.

Se et tidligt oplæg: Overvejelser omkring et cykel-busgadesystem for det centrale København (pdf).

Desværre nåede Trafikværkstedet aldrig at få sammenfattet det visionære hovedgreb i sin helhed - processen skulle nok have haft t1½-2 år for at kunne gennemføres fuldt ud, og vi blev under vejs klar over, at vi måtte have en sekretør, som over en periode fuldtuds kunne hellige sig koordination og sammenfatining. Men i efterårsmånederne sammenfattede Lars Barfred den del af idékomplekset, som omhandlede det centrale København i et oplæg til den bydelsplan, som lokaludvalgene for Indre By og Christianshavn skulle udarbejde. Heri blev der lavet et rids af en trafikal vision med et sammenhængende gågadenet fra Hovedbanen til Den lille Havfrue og et sammenhængende cykel-busgade-system, som ud over at bedre fremkommeligheden for den kollektive trafik inviterer til (som det er målsætningen i KKs klimaplan), at dobbelt så mange som nu tager cyklen. I det hele taget en omstrukturering af trafikmønstrene, så gaderummet kunne frisættes og fænomenet gennemkørende trafik udfases i det centrale København.

Se Forslag til trafik- og byrumsplan for Indre By (pdf).

Intelligent varedistribution

I samarbejde med Indre By Lokaludvalg har vi et forsøgsprojekt under forberedelse med en intelligent varedistribution via el-varebiler.

El-delebilsordning xx

Tilsvarende er vi i samarbejde med det kommende Mobility Management Center på Amager ved at forberede et forsøg, hvor udvalgte kvarterer i fire bydele i får tilbudt el-delebiler og dele-ladcykler på favorable vilkår.

Høringssvar om Tung Trafik

I februar udarbejdede vi et høringssvar omkring Københavns Kommunes oplæg til en rød rute med tung trafik. Det er desværre et eksempel på, hvordan man på trafikområdet ofte symptom-behandler i stedet for at tage beslutninger, som kan dæmme op for den nuværende godstransport tværs igennem det centrale København. Med den viden, som man i dag har om dødeligheden fra trafikkens ultrafine partikelforurening, burde en sådan adfærd kunne standses fra dag til dag.

Se høringssvaret Let trafik (pdf).

Høringssvar om opstillinger af vindmøller (2010)

Der blev i denne høring bedt om reaktioner på opstilling af vindmøller på fire forskellige steder i byen, Nordhavn, Prøvestenen, Refshaleøen og Kalvebod Syd.

I vores høringssvar lægger vi derudover op til, dels at man kunne lave et samarbejde med Malmö om at rejse møller på Peberholmen, dels at man kunne sætte en skov af mindre møller op langs havnefronten for at tydeliggøre, at København arbejder systematisk på at nå CO2-neutralitet i 2025.

Se høringssvaret Vind i bybilledet (pdf).

Københavns Vedvarende Energilaug (2010)

Som del af Københavns Kommunes klimaplan er der i de kommende år planlagt en række andelsbaserede vindmølleparker som en central del af at gøre byens energiforsyning CO2-neutral.

Placeringen af den næste udvidelse af byens vindmøllekapacitet ser ud til at blive ved Prøvestenen, hvor symbolikken med at rejse møllerne i en forhenværende oliehavn er lige i øjet. Og vi ser frem til at være med til at gøre det, at vi hver dag ser vores energiproduktion, til en selvfølgelig del af københavnernes hverdag.

Se www.kvel.dk. (sæt fast billede ind)

Moder Jords Dag 22. april

FN har omdøbt Jordens Dag til Moder Jords Dag. Vi markerede dagen med en række arrangementer. Først besøg i en børnehave og en folkeskoleklasse. Om eftermiddagen havde vi et jordbjerg foran Hovedbanegårdens indgang mod Tivoli, og om aftenen var der fællesarrangement på Sankt Hans Torv.

Se Moder Jords Dag 22. april (invitation).
Se Moder Jords Dag 22. april (billedserie).

Klimabundmøde-udstilling på Galopperiet

Som opfølgning på Klimabundmødet var der igennem hele juli udstilling om Klimabundmødet - Windows of Hope. Hver dag på Bundmødet havde sit tema og sit begravelsestema. Og udstillingen på Gallopperiet var bygget op om de 14 begravelser - 14 aspekter af den moderne industri- og forbrugerkultur, som vi er nødt til at lægge bag os for at nå frem til mere bæredygtige tilstande.

Se billedudvalg fra Bundmødet på Christiania (pdf).
Se billedudvalg fra Bundmødet på Vartov (pdf).

Klimabundmødets hjemmeside er gradvist blevet opdateret, så den også rummer dokumentation af Bundmødet.

Under Klimabundmødet blev der udarbejdet et Klimabundmøde-manifest, som siden er blevet sprogligt poleret og udvidet dels med en Klima-erklæring, dels med de 14 begravelsestekster. De tre tekster repræsenterer en stærk sammentænkning af klima og bæredygtighed og er ganske læseværdige.

Vi fik gjort en lille publikation færdig til udstillingen på Galopperiet med Bubdmødets tre nøgletekster.

Se 3 Bundmøde-manifest-tekster (pdf).
Se Billedrapport fra Klimabundmødet.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på Facebook

I marts etablerede vi en Facebook-profil, og vi har på under et halvt år passeret 350 venner. Her kan man løbende finde ”Dagens presseklip”. Det er typisk klima- og bæredygtighedsnyheder fra udlandet, som ikke finder vej til den danske presse.

Samtidig fungerer det i en tid, hvor vi endnu ikke har fået etableret et egentligt nyhedsbrev, som et sted, hvor man til stadighed kan blive opdateret med vores arrangementer og initiativer.

Virksomhedsundersøgelse afsluttet

I juni xxx

Se: Virksomheders holdninger, handlinger og barrierer omkring klima. En undersøgelse af virksomhederne i bydelen Indre By 2009-10 (pdf).
Se 3-siders Sammenfatning (pdf).

I november ... i samarbejde med Det Økologiske Råd ...

Se foreløbigt program for arrangementet 16. november: Lette besparelser i virksomheder - sådan kommer du i gang (pdf).

Tyggegummiengen i Købmagergade

I andet halvår ville forberedelserne til udstillingen, som først blev i starten af 2011 komme til at fylde en del, så i hele afvejningen af, hvilke projekter Miljøpunkt lavede - bevidsthedudviklende, synlighedsskabende, løbende tilbud osv. - ville det være godt med et synlighedsprojekt. Der viste sig en mulighed for et samarbejde med Center for Renhol om at lave en event i Købmagergade, som stod overfor at få skiftet sin belægning. Hvisman kiggede nærmere på Købmagergade var der masser af små tyggegummiklatter, 20-30-40 pr m² - og på særlige steder, omkring affaldsspandene og under halvtag, hvor man kunne stå i tørvejr, kunne der for hver kvadratmeter være flere hundrede af disse små sortsmuskede gummiklatter, som er meget svære at fjerne. Det koster omkring 10 kr. pr. klat at få det gjort, så Center for Renhold havde givet op.

Ideen var i al sin simpelhed at male små blomster omkring samtlige tyggegummiklatter på et stykke af Købmagergade for at gøre opmærksom på problemet - og at bruge det som billede på, at noget tilsyneladende småt og ganske uskyldigt kan ende med at blive et (næsten) uløseligt problem.

Indtil da var jeg gået uden om samarbejdet med Center for Renhold, da de i mine øjne definerede deres opgave alt for snævert som den æstetiske opgave at holde byen ren, og ikke rigtigt var kommet til opgaven at få rettet op på byens ressourcegennemstrømning.

Blomsterengen i Købmagergade havde været et fantastisk udgangspunkt for dialog - og for at tage hul på affalds-problematikken i en lidt større sammenhæng. Men desværre fik vi aldrig lov til at male på gadefladen. Center for Veje blokerede, da man var bange for hvad der ville ske, hvis der først gik hul på at bruge gader og fortove som lærred. Det er forståeligt, men også beklageligt, for det var næsten for oplagt, nu Købmagergade stod overfor at skulle brydes op. Ideen er da også siden taget op med de mange gulgrønne fodspor hen over byens fortove, som viser vej til de affaldsspande, som er så svære at ramme, ikke mindst for den unge generation.

Der forestår en kolossal opgave i at få en hel by til at tage ordentligt vare på sit affald, ikke bare at ramme affaldsspandene, men at få kildesorteret og genbrugt, at få reduceret madspildet og i det hele taget genfinde livsformer, hvor intet går til spilde.

Miljøpunkterne nedlagt/reorganiseret

Ved budgetforhandlingerne for 2011 blev der natten til den 16.09. indgået et forlig, som fjernede den kommunale støtte til de fonde, som står bag Miljøpunkterne og lægger nogle meget barberede beløb over i Lokaludvalgsregi, for at de skal varetage det lokale miljøarbejde.

Det er endnu for tidligt at vurdere virkningerne af denne beslutning, men det ligner et alvorligt tilbageslag for det lokale miljøarbejde og en lapsus for en by, som aspirerer til at være Verdens Miljømetropol.

Se Sparebudget er en katastrofe for miljøarbejdet i København - pressemeddelelse (pdf).
Se Miljøpunkternes særkende - pressemeddelelse(pdf).

Forberedelser til udstillingen Hungry Planet

Som del af de mange aktiviteter ved Klimabundmødet havde vi vist et udvalg af Peter Menzels enestående billeder fra bogen Hungry Planet på den Fresnel billedskærm, vi havde fået sat op i vinduet ud mod Vartov-pladsen. Men det stod allerede da klart, at disse billeder fortjente en bedre eksponering, end der var mulighed for i den situation. Så vi havde aftalt med Menzel efterfølgende at kunne vise billederne ved en egentlig udstilling.

Allerede til det første bestyrelsesmøde var der således lavet et oplæg dels til den vifte af byforgrønnelsesprojekter, som tilsammen skulle tegne årets hovedindsats, dels til et Hungry Planet udstillingsprojekt, som skulle sætte fokus på et af de områder i klimaindsatsen, som vi i dagligdagen som individer havde størst indflydelse på - og hvor vi virkelig har en mulighed for at gøre en forskel. På bestyrelsesmødet blev efter en meget frugtbar diskussion pointeret, at det ikke bare var det at lave en udstilling, men fuldt så meget alle de aktiviteter, man kunne lave omkring en udstilling.

Første opgave var at finde det rigtige sted for udstillingen - det ville i høj grad være med til at definere opgaven. Det var ikke bare ligetil, for mange af de gode udstillingssteder havde kalenderen fuld flere år frem. For eksempel Helligåndshuset ville have været oplagt - her var både et egentligt udstillingsrum af en passende størrelse og så var der på den rigtige årstid mulighed for at lave en masse aktiviteter ud mod strøget, hvor i titusindvis af mennesker dagligt passerede. Men der ville først være ledigt langt inde i 2011. Vi overvejede også at lave en udendørs udstilling, men forlod ideen, da det midt i det pulveriserende byliv er nærmest umuligt at skabe den nødvendige koncentration. Men i løbet af forsommeren viste der sig en sprække i Rundetaarns arrangementskalender fra januar 2011, hvilket åbnede for at lave en både stor og spændende udstilling.

Herefter kunne vi for alvor tage hul på overvejelserne om, hvordan udstillingen skulle gribes an. Vi havde i løbet af maj-juni en stribe meget spændende workshops, hvor vi prøvede at finde forskellige billeder, fortællinger, måder at håndtere det kolossalt komplekse område på en måde, så det omsluttede Menzels billeder og skabte en fortælling, som henvendte sig til den meget bredt sammensatte gruppe, som vi kunne regne med ville komme i Rundetaarn.

Vi havde forhandlinger med Menzel om at udarbejde supplerende danske familieportrætter, men endte med at lave vores egne, som ud over at skildre, hvad man har spist på en uge så på, hvor meget affald, en familie producerer i sit køkken på en uge. Det tørre affald blev omhyggeligt renset, så det kunne komme på udstilling i store cylinderglas, og det våde, organiske affald blev med hjælp fra et kuld regnorme sat til kompostering, så man på udstillingen fik en fornemmelse af, hvor meget jord, som i dag bare forsvinder i skraldespanden - og i København går videre i forbrændingen i stedet for at komme tilbage på markerne.

I løbet af september kom projektbeskrivelsen så definitivt på plads, at vi kunne sende ansøgninger ud - præcist samtidig med at KK opsagde aftalen, som sikrede Miljøpunkternes økonomi. Så det var ganske pressede vilkår at lave udstillingen færdig i. Men det lykkedes endda stump for stup at få delene på plads til en mangefacetteret udstilling. I bakspejlet er jeg meget taknemlig for, at vi i processen havde lagt så mange kræfter i idéudvikling og projektbeskrivelse. Det gjorde det muligt på trods af den kaotiske arbejdsstiuation at skabe en udstilling af stor indre sammenhængskraft.

Udstillingen behandles nærmere i del 4.

Se Hungry Planet - mellem køkken og klode - projektbeskrivelse (pdf).

Strøtanker om bæredygtighed

Hvor der i 2008 havde været nærmest daglige nye indlæg på bloggen, blev der noget længere mellem dem i travle perioder, først op mod bundmødet, siden i de hektiske stunder, hvor Miljøpunkterne var kastet ud i overlevelseskrise.

Men da vi i 2010 stod med det kæmpe arbejde at tilrettelægge en Hungry Planet, viste bloggen sig at være af uvurderlig hjælp ikke mindst i udarbejdelsen af udstillingens mange perspektiverende temaplancher. Dem havde vi ikke kunnet lave - eller kunne have givet det niveau af faglig perspektivering, som de fik - uden disse systematisk sammensparede erfaringer.

Årsplan for første halvår 2011

I september, hvor processen med at lave årsplan for 2011 allerede så småt var i gang, blev alt med ét nulstillet. Og det blev en noget forkølet proces, som lå bag afleveringen af en årsplan for blot første halvår 2011, hvor

Se: Årsplan 2011-1 for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn (pdf).

Afrunding, perspektiver, ny struktur

Hvor 2010 var startet med fornemmelsen, at nu var fundamentet på plads for det egentlige arbejde - et sejgtræk for at få en millionbys midte hjulpet godt på vej i omstillingen til bæredygtigt ligevægtssamfund - så stod vi ved udgangen af 2010 med den realitet, at vi var brutalt lukket ned, uden forvarsel, uden evaluering.

Der tegnede sig ud af efterårets endeløse rækker af møder gradvist et billede af en mulig vej videre. Men det ville ikke være noget frit Miljøpunkt. Det ville blive en størrelse, som meget mere direkte ville være styret af lokaludvalgene og deres langt mere politiserede måde at arbejde på. Så det ville uundgåeligt føre til en kolossal svækkelse af miljøperspektivet i det lokale miljøarbejde.

Videre til del 4.

Se Portfolio-side.

Se Curriculum Vitae-side.