stadig under udarbejdelse
Med telefon og internet på plads kunne vi fra først i januar rykke ind i de nye lokaler på Rådhuspladsen, R77. Ambitionerne fejlede ikke noget. Samtidig med, at stedet skulle bringes til live og gøres arbejdsklart, var der i årsplanen lavet en kæmpe vifte af projekter og indsatser, som blot ventede på at blive taget hul på. Og mindst lige så vigtigt skulle der etableres det netværk og de samarbejdsflader, som gjorde, at der var nogen, som syntes at det var sjovt at lege med - og at det gav mening at gøre R77 til basis for deres miljøindsats. Man kunne ikke bare starte fra en ende af, men måtte tage hul på et stort antal områder samtidig - og så give sig lov at komme korrigerende tilbage sidenhen.
Årsplanens mange forskellige projekter og mulige indsatser kunne helt groft deles i tre: Der var en kategori af grundlagsprojekter, som skulle afklare videre indsatser, som for eksempel en virksomhedsundersøgelse og en digital kortplatform, som samtidig med at det gav mening i sig selv var en mulighed for - hvis ikke en nødvendig forudsætning for - en lang række videre indsatser, og så var der de synliggørende, de perspektiverende og de bevidstheds- og vidensopbyggende projekter. De var foreløbigt prioriterede - det ville være halsløs gerning at tage hul på 40-50 projekter på én gang - og de skulle projektmodnes efterhånden som der var ressourcer, ildsjæle og anledninger dertil. Og så lå det i grundaftalen med Københavns Kommune (KK), at Center for Miljø årligt kunne ønske sig agendacentrenes deltagelse i et projekt, som der hen ad vejen kom nærmere besked om. Ikke urimeligt, og ofte festligt, også fordi det som regel indebar samarbejder mellem de enkelte agendacentre. Men ofte kom beskeden derom dumpende midt ned i andre forløb, som for længst var planlagte, så det var en lidt anstrengt genre allerede inden vi kom til.
Med det ganske snævre budget var det udgangspunktet lidt risikabelt at skulle binde sig til en sådan årsplan, hvor man meget let risikerede og halvvejs igennem året at stå med utilstrækkelige tidsmæssige eller økonomiske ressourcer. Men den projekt-metodik, som var beskrevet i årsplanen, hvor projekter først blev endeligt igangsat efter at have været projektmodnet og forelagt bestyrelsen, viste sig faktisk at rumme en ganske høj grad af fleksibilitet samtidig med, at det var både mere involverede og betryggende for bestyrelsen, at man havde en sådan løbende disponering. Og fra mit perspektiv var det yderst tilfredsstillende, at man kunne forholde sig til kvalitative målsætninger og insistere på at man søgte det optimale i hver ny ting, man tog hul på frem for at have spredt kræfterne tyndt ud over det hele ud fra en måske ikke altid lige sikker viden om, hvor lang tid ting tager.
Se Årsplan 2009 for Agendacenter Indre By/Christianshavn (pdf).
Rammerne på Rådhuspladsen.
Beliggenheden for R77, som stedet hurtigt kom til at hedde (adressen var Rådhuspladsen 77), var perfekt, lige overfor rådhuset, omend det fra starten af var lige ud til en parkeringsplads. Men der var planer om ud i fremtiden at nedlægge parkeringen og lade Rådhuspladsen fortsætte rundt om rådhuset til denne side.
Rummene var umiddelbart lidt uhåndterbare og lod sig ikke bare standard-inrette til kontorarbejdspladser (hvilket på mange måder er en fordel, hvis man ønsker at styrke originaliteten og kreativiteten i det daglige arbejde). I stueetagen havde man lagt en stor åben trappe ned til kælderetagen helt ude ved vinduespladsen, så de bedste pladser var ødelagt og der måtte holdes en hovedganglinje diagonalt gennem rummet. Mødefaciliteterne nedenunder var også ganske ukonventionelle - det ville aldrig blive et sted, hvor man bare lukkede dørene til fortrolige forhandlinger (men igen et sted, som inviterede til og insisterede på åbenhed og transparens). I den første tid, mens jeg stadig mest var alene på stedet, blev møblerne derfor løbende omgrupperet for at få prøvet forskellige muligheder af. Men der var mange fine kvaliteter ved stedet, og gradvist landede det hele på en måde, så man fik noget virkelig godt ud af stedet.
Det ville have været ideelt fra starten af at kunne have etableret ordentlige køkkenforhold, både i forhold til dagligdagen for ansatte og frivilllige, og i forhold til mulighederne for at kunne inddrage køkkenet i centerets klima- og bæredygtighedsarbejde, men dertil var lejeforholdene for komplicerede. Vi lejede os ind hos Lokaludvalgsekeretariatet, som lejede sig ind hos Københavns Ejendomme, som ikke så det som deres opgave at andet end inddrage huslejen. Men det lykkkedes gradvist at få skabt et sted, som havde nogle af de miljø- og bæredygtighedsprincipper indarbejdet, som man kunne forvente (LED-lamper, højæstetisk genbrugsmøblering, beplantning mv.), og hvor både dem som arbejdede til dagligt på stedet, og dem som kom som besøgende og frivillige, følte sig virkelig godt tilpas.
År tilbage havde jeg lavet en phd med titlen Arbejdets Rum og havde fra en række casestudier en ganske bred teoretisk viden om, i hvor høj grad de rammer man etablerede for en virksomhed kunne præge og bære ens arbejdsindsats og arbejdsglæde, men havde ikke for alvor haft mulighed for at omsætte det i praksis. Så det var en stor fornøjelse gradvist at se det hele vokse frem og mærke, at man var med til med indretningen stilfærdigt at etablere stedets bærebølge.
Sluk lyset-arrangement på R77
Dette var ikke tænkt som noget stort arrangement, og var det heller ikke, men vi havde fået vores digitale tavle op og kunne vise film, og på sluk lyset-aftenen inviterede vi til at se Al Gores film An Inconvenient Truth. Det var en tid, hvor klimadækningen i de hjemlige medier som også filmen har været kritiseret for var ganske akopalyptisk. Så allerede i oplægget til filmen blev der lagt op til ikke blot at fokusere på det klimatekniske, men nok så meget på hvad det gør ved os at se en sådan film, som jo ganske nøgternt skildrer, hvordan vi er i fuld gang med at eksekvere vores egen undergang.
Efterfølgende blev det faktisk en meget vellykket dialog om, hvordan vi håndterer katastrofen, hvordan vi undgår at det blot fører til fortvivlelse og fortrængning og gør det til drivkraft i en nødvendig forandringsproces.
Se Lad os slukke lyset og tænde for nærværet.
Se 1 million danskere slukkede for lyset.
Life+ansøgning
Allerede efteråret 2008 havde der været gang i en fælles ansøgning for samtlige agendacentre, hvor vi tre nyeste centre kun var kommet meget sent ind i processen. Det var en i hvert fald for mig ret så rystende oplevelse af, hvor svært det er at nå nogen form for principiel enighed for ikke at tale om klarhed, når man ikke forud har gjort sig klart hvad man egentlig ville. Det havde man måske også - man ville gerne have nogle ekstra millioner til agendacentrene betalt, så der rundt regnet ville være til en ekstra medarbejde i de kommende år. Men det får man ikke EU-støtte til. Det kræver en klar idé, som er klart udfoldet (og i Life+-sammenhæng nærmest ekstremt detaljeret). Så det var ikke underligt, at der kom afslag, for der var ikke nogen kerne i projektet.
Vi skitserede derefter på en LifePlus-ansøgning kun fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, hvor vi søgte samarbejde fra Center for park og natur. Der var også umiddelbart megt positive signaler, men da det kom til stykket, viste det sig, at de ikke kunne disponere fremadrettet som krævet. Og efter en ganske fin diskussion i vores bestyrelse endte vi med at indse og vedtage, at stærkt bureaukratiske støttestrukturer som Life+ meget vel kunne ende med at fejlrette vores projektarbejde. Så ideen blev skrottet.
Se Miljøpunkt Life+ansøgning (pdf).
Åbent Hus 11. maj
I løbet af de første måneder af 2009 faldt tingene så småt i hak på R77, og 11. maj kunne vi holde åbent hus sammen med lokaludvalgene. I den forbindelse havde vi en masse aktiviteter på dagen og en udstilling på Vartov-pladsen i den følgende uge.
Se Åbent hus på R77.
Til åbningen et simpelt udstillings/info-format ... udstillingen to tagprojekter - som først her i 2013 er ved at blive taget op.
Se eksempler på A3 plakater om klima / projekter (pdf).
Se Miljøpunkt Indre By-Christianshavn folder (pdf).
Studenterkonkurrencen Den Grønne By
Den Grønne By er en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København. Vi ønskede med konkurrencen at få belyst en lang række nye og spændende muligheder for, hvordan det grønne kan få en langt stærkere indplacering i gård- og gaderum såvel som i vores bevidsthed og forståelse af, hvad den gode by indebærer.
Konkurrencen er nu afsluttet, projekterne var udstillet på Vartov-pladsen i december i forbindelse med Klimabundmødet, og bedømmelseskomiteen har tildelt tre 1.-præmier og tre indkøb.
Projektet har sin egen hjemmeside, hvor man kan se samtlige bidrag, se www.lommeparker.dk.
Se Den Grønne By.
Se flyer om Den grønne By (pdf).
I 2010 fik vi et af de præmierede projekter, Mobile Udstillingsrum, i spil som en del af formidlingen af det kommende Statens Naturhistoriske Museum. Men der var mange andre fine ideer at gå videre med blandt de indleverede projekter, og vi håber i de kommende år at kunne se flere af projekterne realiseret.
Lommepark 77
Lommepark 77 er nu en realitet foran lokalerne på Rådhuspladsen 77. Et ærværdigt gammelt oliventræ er landet, en klode af sedum-vegetation, som man normalt benytter på taghaver, er blevet lagt i siddende øjenhøjde, og den store ovale bænk inviterer til en pause i det travle byliv.
Sidste sommer anlagde vi en midlertidig mini-lommepark, kaldet Lommepark 77, foran vores lokaler på Rådhuspladsen 77. I første omgang fik vi lov til at have den frem til sommeren 2011, hvor den nuværende parkeringsplads skal omdannes til en regulær plads. Men det ser nu ud til, at den får lov til at fortsætte sin eksistens også på den nye plads, som bliver etableret i 2011.
Det er yderst glædeligt, da lommeparken og den store ovale bænk er virkelig meget brugt. Her bliver der pauset, kysset og pustet ud, den store bænk fungerer som hundeparkering og frokoststue.
Lommepark 77 er blevet et fornemt eksempel på, at man med meget små midler kan etablere værdifulde små grønne pauser i bybilledet.
Se Lommepark 77 intro (pdf).
Se CityAvisen 09.09.2009 p. 2.
Se Rødkælk på Rådhuspladsen.
Agenda 21 bibliotek
Vi har et efterhånden ganske velforsynet håndbogsbibliotek omkring emnerne klima, bæredygtighed og byforgrønnelse.
Det er først og fremmest tiltænkt de mange arbejdsgrupper, som bruger R77, og man kan kun undtagelsesvis hjemlåne bøger derfra. Prisen er en anmeldelse af bogen på vores blog ;-). Men du er meget velkommen forbi for at se, hvad der står i reolerne.
Red et træ
I juli blev vi kontaktet i forbindelse med truslen om fældningen af tre træer i en gård i Larsbjørnsstræde. De to mindste træer, hvoraf det ene var sygt, blev fældet, men vi fik reddet det største træ, et stateligt akacietræ af uvurderlig betydning for miljøet for de mange omkringboende.
Træers retssikkerhed kan i dag ligge på et meget lille sted, og i lyset af det skete vil vi arbejde for at få registreret og sikret de vigtigste af byens træer. Står du derfor pludselig med en tilsvarende situation, så ring - måske vi sammen kan gøre noget for at redde et træ fra motorsaven.
Se artikel i CityAvisen 19.08.2009 p. 2.
Lån en ladcykel
Vi har anskaffet foreløbig fire ladcykler, hvoraf to kan lånes fra Christianshavns Beboerhus, og to kan lånes fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns adresse på R77.
Ordningen er en stor succes, og i samarbejde med lokaludvalgene er vi i færd med at udbygge ordningen, så der fra foråret 2010 vil være 12 ladcykler tilgængelige fra forskellige placeringer i bydelen.
Vi har i løbet af foråret udbygget vores 'lån en ladcykel'-ordning med yderligere 8 ladcykler, så der nu er i alt 12 ladcykler til rådighed fra 6 forskellige steder i byen.
Ordningen er blevet overstrømmende modtaget, og med støtte fra Indre By Lokaludvalg er vi er lige nu ved at udvide ordningen og udvikle en online booking.
Vi ser tilbuddet som en vigtig del af at gøre det ikke bare muligt, men attraktivt at bo i byen uden egen bil.
Se Miljøpunkts hjemmeside: Lån en ladcykel.
Energisparetasker
Vi har etableret 5 energisparetasker med sparometre, el-spareskinner og digitalt termometer som hjælp til at spare på energien. Borgere og andre med tilknytning til bydelen kan låne tasken med hjem.
Se Energisparefolder (pdf).
Se Miljøpunkts hjemmeside: Lån en energisparetaske.
Én af The Guardians mange gode miljøskribenter satte sig for at gøre noget ved sin el-regning. Og ved systematisk at checke alle elementer i sit hjem ud og skifte lyskilder, hvor det var oplagt at gøre det, reducerede han sit samlede strømforbrug med 60% og sit elforbrug til belysning med hele 90%.
Evaluering KK Klima Kbh. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Projekt Strøgbutik
I samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen gennemførte vi i løbet af september Projekt Strøgbutik, som ved besøg i strøgbutikkerne tilbød alle at blive Klima+ virksomhed og få et gratis besøg af en energikonsulent.
Der er alene i bydelen Indre By registeret mere end 32.000 virksomheder. Og hvis det har interesse for din virksomhed (det er et rigtig godt tilbud), er du meget velkommen til at tage kontakt.
Evaluering KK Klima+. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Projekt Strøgbutik pressemeddelelse.
Se Projekt Strøgbutik (billedserie).
Termografisk kamera
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Projekt Strøgbutik informationsblad (pdf).
Virksomhedsundersøgelse
Indre By-Christianshavn har mere end 32.000 registrerede virksomheder. Vi har derfor gennemført en online spørgeskemaundersøgelse baseret på deltagelse af et repræsentativt udvalg af virksomheder fra bydelen. Undersøgelsen fokuserer på virksomhedernes holdninger og barrierer, for på den måde at finde frem til, hvordan Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på bedste vis kan støtte virksomheder i en klimaindsats. Vi regner med at afslutte undersøgelsen i 2. halvår 2010.
Se Virksomheders holdninger, barrierer og handlinger omkring klima (projektbeskrivelse) (pdf).
Vi påbegyndte i 2009 en online spørgeskemaundersøgelse om virksomheders holdninger til og barrierer overfor en klimaindsats. Der er netop ved at blive lagt sidste hånd på en rapport, som vi præsenterer ved et arrangement 16. november i samarbejde med Indre By Lokaludvalg og Det Økologiske Råd. Ud fra undersøgelsens resultater vil vi arbejde videre for at understøtte virksomhederne i deres indsats for at optimere deres klimaindsats.
Museumsø i Botanisk Have
Midt i sommervarmen udarbejdede vi et bidrag til idékonkurrencen om indarbejdelsen af det kommende Statens Naturhistoriske Museum på Botanisk Haves område. Forslaget er ikke noget projektforslag, men fokuserer på, hvordan en sådan institution med den rette tilgang vil kunne få en markant rolle i udviklingen af en omverdensforståelse, som genindplacerer os mennesker i vores naturgrundlag på en bæredygtig måde.
Se Botanisk Have – en ny fortælling.
Se Botanisk Have - en ny fortælling (pdf).
Se konkurrencens øvrige projekter på www.nyt.snm.ku.dk.
Digital kortplatform
Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi en vision om at etablere en digital kortplatform, som kan bruges til en lang række kortlægningsopgaver - byens naturkapital, grønne virksomheder og oaser, grønne gårde, grønne tage osv., og vi har eksperimenteret med forskellige løsninger i et forsøg på at indkredse den perfekte løsning.
I det hele taget har vi i vores årsplan en lang række yderligere projekter på bedding, som vi meget gerne vil tage hul på i samarbejde med bydelens mange aktører.
Link til Open GreenMap og lommeparker.dk.
Mad og Klima
I løbet af sensommeren har vi i samarbejde med fire af bydelens skoler lavet et undervisningsprojekt for sjetteklasser, hvor de kom på bondegårdsekskursion og lærte om klimaaspekter af fødevarer og madlavning.
Se Evaluering af projektet Mad og Klima (pdf).
Miljøpunkt høringssvar
Københavns Kommune har et prisværdigt system, hvor alle forslag, som på den ene eller anden måde vil præge byens fremtid, bliver lagt ud i offentlig høring, så alle har mulighed for at give deres besyv med.
Dette betyder på ingen måde, at alle kommentarer bliver taget til efterretning - tværtimod kan det indimellem virke, som om alle argumenter preller af. Men omvendt bidrager høringssvar til den generelle forståelse, og det en god måde at deltage i en langsigtet debat om byen, som kan være med til forme hele den måde byens styre forstår byens problemer og potentiale på.
Hvor Lokaludvalgene direkte har pligt til at lave høringssvar overfor alt, som vedrører bydelen, er der ikke den slags forventninger til Miljøpunkterne. Vi har derfor valgt at fokusere mere snævert på de problemstillinger, som er særligt vigtige for miljøområdet, og frem for at kommentere på små enkeltsager at prioritere de situationer, som berører byens generelle klima- og bæredygtighedsperspektiv og dens mulighed for at udvikle sig til en grønnere by. Nogle gange har vi så lavet et forarbejdet til lokaludvalgenes proces. Andre gange har det været mere naturligt at lave vores eget, eller som med processen omkring vedtagelsen af Københavns Kommunes klimaplan, hvor vi etablerede en studiekreds over mange måneder med deltagelse fra en lang række organisationer, som barslede med et 45-siders høringssvar.
I andre situationer har vi frem for selv at udarbejde høringssvar bidrage til lokaludvalgenes høringssvar, som for eksempel om lommeparker og LAR metodehåndbogen.
Se Reetablering af Københavns vandkredsløb.
Studiekreds om Københavns Kommunes klimaplan
Københavns Kommune har i august 2009 vedtaget en meget ambitiøs klimaplan, som sigter mod en 20% reduktion inden 2015 (40% under 1990-niveau) og CO2-neutralitet i 2025.
I den forbindelse afholdt vi over fire måneder en studiekreds med deltagelse fra de øvrige Miljøpunkter og en lang række NGO-organisationer - en spændende og lærerig proces, som mundede ud i et 40 sider langt høringssvar.
Se blog-indlægget Studiekreds om Københavns Kommunes klimaplan.
Middelgrundens Vindmøllelaug
Hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn varetager vi den løbende administration af Middelgrundens Vindmøllelaug, verdens største folkeejede vindmøllepark, som med sin elegante møllebue samtidig er en af verdens smukkeste vindmølleparker. Vi har i år lavet nyt design til hjemmesiden, se: www.middelgrunden.dk.
Hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn varetager vi den løbende administration af Middelgrundens Vindmøllelaug, verdens største folkeejede vindmøllepark, som med sin elegante bue af 40 møller også er en af verdens smukkeste vindmølleparker.
Se www.middelgrunden.dk.
Hvidovre Vindmøllelaug
Etableringen af Hvidovre Vindmøllelaug er nu en realitet, og i foråret 2010 kunne vi melde udsolgt af samtlige 10.700 vindmølleandele. Der er en stadig interesse for andele, så det vil være oplagt snart at komme i gang med forhåndstegningen af andele til vindmøllerne på Prøvestenen.
Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi anskaffet 10 andele i Hvidovre Vindmøllelaug for derigennem CO2-mæssigt at kompensere for vores energiforbrug og aktiviteter. Vi udarbejder ikke et egentligt CO2-regnskab for vores aktiviteter - det er besværliggjort af, at vi ikke har selvstændige målere på vores lejemål (ved Københavns Ejendomme). Men vi har i vores etablering systematisk købt energirigtigt, kun bærbare computere, LED-lamper, recirkulerbare materialer osv.
Se www.hvidovrevindmoellelaug.dk.
Gæsteprojekt: Vores Hjem - Vores Klima
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Se Vores hjem - Vores klima.
Pressekonference med James E. Hansen
Lederen af NASAs klimaforskning, James E. Hansen, publicerede i 2008 en artikel, som førte til, at klimaforskerne måtte varsle højeste alarmberedskab: Det haster kort sagt langt mere end hidtil antaget at afvikle det fossile samfund.
Se Hvor store CO2-reduktioner skal der til?
Koncentrationen af CO2 er i dag 390 ppm (parts per million) og stiger med 2 ppm pr. år. Hvor det officielle mål fra IPCC hidtil har været at holde CO2-koncentrationen i atmosfæren under 450 ppm, stod det på baggrund af NASAs analyse af iskerneundersøgelser, som rækker 600.000 år tilbage i tiden, lysende klart, at selv 450 ppm med tiden ville lede til fuld afsmeltning af jordens ismassiver, og at vi må sigte på at få koncentrationen tilbage under 350 ppm, hvis vi skal langtidsstabilisere det globale klima.
Da James E. Hansen i marts gæstede København i forbindelse med Københavns Universitets store klimakonference, arrangerede vi derfor pressekonference med Hansen, og det førte til en række artikler og udsendelser i aviser, radio og TV.
Se James Hansen i København.
Se blog-indlæg tagged James Hansen.
Pressekonference med Bill McKibben
Den amerikanske miljøforfatter Bill McKibben har taget bolden op og grundlagt bevægelsen 350.org, som verden rundt søger at skabe forståelse for nødvendigheden af en målsætning på 350 ppm i den kommende klimaaftale. Foreløbig har mere end halvdelen af verdens lande tilsluttet sig dette krav.
Se Bill McKibben i København.
Se alle blog-indlæg tagged Bill McKibben.
Earth Day 350-event på Rådhuspladsen 24. oktober
På FN-dagen 24. oktober var vi med til at arrangere en event på Rådhuspladsen for at markere nødvendigheden af en målsætning om, at atmosfærens koncentration af CO2 bringes tilbage under 350 ppm, hvis vi skal langtidsstabilisere klodens klima.
På Rådhuspladsen blev der på dagen først lavet en 350-formation af (omkring) 350 mennesker. Derefter et gigantisk nul. Mennesker på New Zealand lavede store tretaller, i Indien store femtaller. Tilsammen danner det 350 og en understregning af, at alle verdens lande må arbejde sammen for at nå de nødvendige klimamål.
På dagen var der i alt +5.200 events i 181 lande - hvad der blev udråbet til at være verdens hidtil største klima-manifestation. Og billedet af vores store 350-formation på Rådhuspladsen kom på forsiden af New York Times.
Se 350-event verden rundt.
Se alle blog-indlæg tagged 350 ppm.
Årsplan for 2010
Allerede ved anden årsplan stod det klart, at mange igangsatte projekter ....årsskiftet er der mange igangværende projekter, som skal følges til dørs og videreudvikles i 2010, og vi har flere gange i løbet af 2009 måttet udvide med flere lokaler, så der er stadig et stykke vej, før vores daglige rammer er helt oppe at svinge.
Hovedtemaet for det kommende år vil være byforgrønnelse - en lang række forskellige aspekter af byforgrønnelsen, fra sundheds-mæssige, over æstetiske og klimamæssige til pasningsmæssige. Gårdvandringer, ekskursioner, foredrag og film. Opfølgning af muligheder for lommeparker og grønne tage samt af resultaterne af konkurrencen Den Grønne By. Og så satser vi på fra foråret at etablere en form for lørdagsrådgivning.
Og så må vi ikke glemme vigtigheden af at hjælpe politikerne med at vide, at det er vigtigt at vi handler nu - at vi får en stærk klimaaftale i 2010.
Vi havde nok lagt næsten for hårdt ud i vores første år, men var omvendt kommet rigtig godt ud af starthullerne, så efter Klimabundmødet var der brug for for en stund at skue indad, fordøje de mange indtryk og få fortsat arbejdet med at få os indrettet, så de daglige rammer fungerer for de mange arbejdsgrupper, som bruger R77 (vores adresse er Rådhuspladsen 77). Så vi har fået internt netværk etableret, optimeret arbejdsgange og datasikkerhed og har generelt fået styrket vores arbejdsplatform.
Hvert efterår forbereder Miljøpunkternes bestyrelse en årsplan for det kommende år, og planerne for 2010 var i løbet af året at sætte fokus på byforgrønnelsen og bydelens grønne potentiale. Derfor står byforgrønnelsesprojekterne nævnt øverst i det følgende selvom projektarbejdet hos os foregår langt mere organisk-spagetti-organisationsagtigt.
I 2010 har der kort sagt været rigtig mange bolde i luften.
Se Årsplan 2010 for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn (pdf).
Klimabundmøde på Christiania
I samarbejde med LØS, GEN, Agendaforeningen Sundby, Christiania Grøn Bybiotop og Christianias Kulturforening afholdt vi i dagene 5. til 18. december Klimabundmøde, med undertitlen ”Windows of Hope”. Fokus var på fællesskabets centrale rolle i vores håndtering af klimaudfordringen, og vi havde i løbet af de to uger en lang række fantastiske events.
Se www.climatebottom.dk.
Se Klimaerklæring fra Klimabundmødet i 2009.
Se Dagens begravelse: The American Dream.
Klimabundmøde på Vartov
Parallelt med klimabundmødet på Christiania havde vi på Vartov-pladsen umiddelbart foran R77 en afdeling af klimabundmødet, hvor vi hver dag havde musik, film, foredrag og spændende gæster fra hele verden.
Det var 14 dage med en kolossal inspiratorisk kraft og masser af spændende kontakter til den store verden at bygge videre på.
Se projektets hjemmeside Klimabundmødet på Vartov.
Se Spirende håb under Klimabundmødet.
2009 sluttede med et for os endog meget stort projekt: Klimabundmødet, hvor vi igennem to uger havde spændende gæster fra hele verden i anledning af Klimatopmødet - og en for verden kolossal skuffelse, da det stod klart, at verdens ledere ikke var i stand til at indgå den nødvendige klimaaftale.
Se lille publikation færdiggjort til udstillingen på Galopperiet med de 3 Bundmøde-manifest-tekster (pdf).
Se Billedrapport fra Klimabundmødet.
Afrunding, perspektiver
Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx. Xxxxx xx xxx, xx xxxxxx xx. Xxxxx xx xxxxxx xx x xxxxx, xxxxxx xx xxxxx xxxxxxx.
Videre til del 3.
Se Curriculum Vitae side.
Se Strøtanker om bæredygtighed.
er under konstruktion
11.03.2013