OBS - disse sider er
stadig under udarbejdelse
stadig under udarbejdelse
I perioden 2008-11 var jeg centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn efter at have været ganske intenst involveret i den forudgående tilblivelsesproces. Det blev en både spændende og indimellem ganske hektisk tid med masser af spændende aktiviteter og projekter - en lovende begyndelse på noget stort, som blot endte brat, da Københavns Kommune (KK) som lyn fra en klar himmel klippede Miljøpunkternes økonomi som del af budgetforliget for 2011.
Denne tekst er delt i fire dele, som med et vist mål af kronologi forsøger at skildre processens mange parallelle og i hinanden indfiltrede tråde: del 1, del 2, del 3 og del 4.
Jeg vil ikke her komme nærmere ind på det absurde i at halvere de i forvejen meget små bevillinger til Miljøpunkterne og lægge varetagelsen af deres opgave ind under lokaludvalg og økonomiforvaltning ud fra nogle frit opfundne administrative besparelsesmuligheder - hvis man vel at mærke ønsker sig et velfungerende lokalt funderet miljøarbejde. Eller det urimelige i fra kommunal side at involvere så mange menneskers frivillige tid og kræfter i en stort opsat organisationsskabelse blot for kort efter at løbe fra sin del af aftalen uden nogen form for begrundelse eller chance for at korrigere kursen. Blot må jeg efter i fire år at have fulgt KKs klima- og bæredygtighedspolitik på nærmeste hold konstatere, at det taler sit tydelige sprog om en kommune, som til trods for store og prisværdige ambitioner om at være "verdens miljømetropol" og en målsætning om at blive CO2-neutral i 2025 mangler klarhed, kontinuitet og konsekvens i det borgerrettede klima- og miljøarbejde.
Det lykkedes i løbet af vinteren 2010-11 at få stablet et rekonstrueret Miljøpunkt på benene. Men vilkårene for at lave visionært miljøarbejde var alvorligt svækket af den amputerede økonomi og den meget uklare ledelsessituation, hvor Miljøpunkterne fra at referere direkte til Center for Miljø ville blive underlagt Lokaludvalg og Økonomiforvaltning. I den situation ville mulighederne for at lave et fremadrettet miljøarbejde, der først og fremmest var baseret på et helhedsorienteret miljøperspektiv, være stort set ikke-eksisterende, så jeg endte med at måtte sige fra.
Med denne tekst har jeg således en først og fremmest villet søge at fastholde den række af større og mindre projekter, som vi nåede at tage hul på i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, sammen med nogle af de ideer og visioner, som lå bag.
"Vi" er i den forbindelse en bred gruppe af mennesker, ansatte, projektfrivillige og frivillige i bestyrelsesarbejdet, som på forunderlig vis formåede at omsætte et 'window of opportunity' til en spændende virkelighed, som havde fortjent langt flere år at udfolde sig i. Listen over mennesker, som har bidraget med deres tid og hjerteblod til, at det, som skete, kunne ske, er meget lang, og jeg vil gerne her takke for den store indsats, som gjorde det hele muligt.
Miljøpunkternes oprindelse
Visionen om at en by som København har en række Miljøpunkter placeret tæt på borgerne og problemerne i de enkelte bydele fejler ikke noget - tværtimod er den nærmest genial. I en omstilling af en by som København kunne Miljøpunkter med fordel gives en langt mere fremtrædende rolle. I en tid, hvor det kan se ud til, at byerne har lettere ved at håndtere klima- og bæredygtighedsudfordringen end nationerne og de internationale institutioner, var det i den grad værd at udvikle systemet dertil, at Miljøpunkter var noget, man kunne eksportere - en måde at involvere lokalbefolkningen og lokalområderne i den omstilling til det grønne ligevægtssamfund, som, uanset om vi kan lide tanken derom eller ej, er uomgængeligt.
Ideen om at organisere Miljøpunkterne som selvejende fonde med formaliserede vedtægter, bestyrelser osv. var måske lidt tung og krævende at få igangsat, men der lå en vis klarhed og en betydelig dosis politisk mod i at gøre disse enheder selvstyrende og selvorganiserende og placere dem uden for det kommunale hierarki. Ud over at skabe enheder, som bedre kunne virke understøttende og korrigerende overfor den kommunale kurs, lå der i selvstændigheden en bedre mulighed for at tilknytte frivillige kræfter og for at kunne tilvejebringe supplerende ekstern finansiering. Og der lå i den i forhold til bevillingens størrelse ganske tunge organisering en sikring af, at miljøpunkterne agerede med klarhed og konsekvens og ansvarlighed overfor de generelt udstukne retningslinjer samtidig med, at der tilbagestod et reelt frirum til at drive et lokalt miljøarbejde som var reelt lokalt forankret, uden for den kommunale indflydelsessfære.
Oprindeligt var der ikke tale om Miljøpunkter, men om lokale Agenda 21-centre. Efter en udbudsrunde fik de første tre bydele i 2003 deres lokale Agenda 21-center. Allerede to år senere blev der igangsat yderligere to Agenda 21-centre, efter at en evaluering af de tre første havde vist, at der var en god opslutning omkring disse centre, og at KK med denne konstruktion fik rigtig meget miljøarbejde for pengene. En beslutning i Borgerrepræsentationen (BR) i 2007 åbnede herefter op for, at der i løbet af 2008 skulle etableres yderligere tre lokale Agenda 21-centre, så alle bydele havde sit lokale miljøcenter (dog sådan, at Agenda 21-centrene for Amager og for Bispebjerg-Brønshøj-Husum dækkede flere bydele).
I Indre By var vi blandt de sidst tilkomne, og der gik således mindre end 1½ år, fra at vi i maj 2009 kunne holde officiel åbning, til at KK i september 2010 uden varsel opsagde den økonomiske rammeaftale. Selvom vi i denne fase nåede at få lavet både mange og store projekter, så var vi omvendt først lige kommet dertil, hvor alt det vi havde bygget op var klar til for alvor at skulle på arbejde.
Agendacenter Indre By-Christianshavn blev født ind i en allerede langvarig diskussion mellem de allerede eksisterende Agenda 21-centre og Center for Miljø, som endte med at KK tvangsomdøbte Agenda 21-centrene til Miljøpunkter og udstyrede dem med fælles grafisk identitet. Argumentet at det var vigtigt med en fælles markedsføring og branding var måske til at forstå, og hist og her var der en hjemmeside, som kunne fortjene et brush-up. Men den måde, hvorpå det blev gennemført på trods af samtlige Miljøpunkters ønsker, var ikke noget kønt syn. Og det måske mest ildevarslende var, at den primære begrundelse var markedsføringsmæssig: At det med Agenda 21 var for svært at formidle!
Se Agenda 21.
Det kommunale miljøperspektiv
Agenda 21 blev vedtaget på FNs konference i Rio de Janeiro i 1992. Med Agenda 21s erkendelse af, at vi lever på samme ene klode og er nødt til at dele dens begrænsede ressourcer ikke bare med hinanden, men med de kommende generationer på en måde, så vores naturgrundlag og den biodiversitet som har udviklet sig gennem millioner af år, bevares, var der lagt op til nødvendigheden af udviklingen af en global bevidsthed, som i alt klima- og miljøarbejde er fuldt så vigtig som de umiddelbare målbare mål.
Se Agenda 21-plan for København 2008-11.
Se Refleksioner over Københavns Agenda 21-plan.
Hvor Agenda 21 gav generelle retningslinjer for etableringen af bæredygtige ligevægtssamfund verden rundt, da var der ikke nogen enkelt opskrift på at leve i harmoni med de naturgivne vilkår, som dækkede alle situationer mellem pol til ækvator. Der var således i Agenda 21 lagt op til, at der blev etableret en hel række lokale Agenda 21, og at disse regelmæssigt skulle fornys. Således definerede mange lande i tiden efter Rio-konferencen sine Agenda 21-målsætninger. Og et meget spændende samarbejde ledte til etableringen af Charter for Sustainable Cities and Towns i 1994 - også kaldet Aalborg-charteret.
Se Aalborg-charteret - for bæredygtige byer og bymiljøer.
Aalborg-charteret bygger på en meget spændende holistisk-systemisk forståelse af byen som et levende system i stadig udveksling med sine omgivelser. Københavns Kommune er medunderskriver af Aalborg-charteret - ligesom jeg i sin tid var med til vedtagelsen i Aalborg. Så jeg, som siden starten af 80erne havde tumlet med natursyn og systemforståelse, tænkte - måske lidt naivt - at der ville være en vis affinitet, et mål af fælles forståelse.
Jeg havde været meget optaget af denne charter-tekst og havde i en tidlig fase af arbejdet med min phd Arbejdets Rum tanker om at lave et tilsvarende virksomhedscharter for at prøve at definere en tilsvarende rammetekst for bæredygtige virksomheder. Det teoretiske grundlag er underspillet i Aalborg-charterets endelige form, hvilket er forståeligt, da der er tale om en politisk tekst. Men set i bakspejlet havde det måske været klogt at have fokuseret mere på, hvordan man i Agenda 21-perspektiv overhovedet kan forstå de klima- og bæredygtighedsudfordringer, som verdens byer står overfor, på en måde, så man får fat på de komplekse, underliggende problemstillinger og gradvist får et nyt naturperspektiv og et nyt miljøperspektiv fremelsket i kommunal-forvaltningerne og i den kommunalpolitiske diskurs.
For selv her 20 år efter vedtagelsen af Agenda 21 er klima-og bæredygtighedsperspektivet i bedste fald tyndt, i mange tilfælde fraværende. Vi mangler stadig at komme dertil, at klima, miljø og bæredygtighed er konsekvent indtænkt i alle aspekter af den kommunale forvaltning.
Miljøpunkterne var i deres grundlæggende støttevilkår defineret som Agenda 21-enheder. Her måtte jeg dog indse, at KK havde opgivet - eller måske rettere aldrig for alvor tilegnet sig - Aalborg-charterets og Agenda 21s visionære perspektiv. Siden år 2000 havde KK i stedet deltaget i det såkaldte Dogme 2000-samarbejde, som gjorde en dyd ud af at reducere miljøpolitikken til noget let formidlbart, let målbart, let fordøjeligt - og politisk set let foranderligt.
Se Dogme 2000.
Skal man i bakspejlet forsøge at forstå problemerne omkring Miljøpunkternes opstart og abrupte lukning, er et af de basale problemer, at KKs miljøperspektiv ikke er specielt velfunderet. Der er rundt omkring i forvaltningerne og i partierne enkeltindivider, som har opbygget stærke integrative klima-, miljø- og bæredygtigheds-perspektiver. Men det slår sjældent klart igennem i de politiske dagsordener eller i den administrative håndtering. Man har en klimaplan og en plan for at etablere sammenhængende grønt for at styrke biodiversiteten. Men man glemmer det i dagligdagen, så i de løbende små beslutninger får vi flere biler og mere trafik, og der forsvinder hele tiden store gamle træer fra bybilledet. Det kommunale system har endog særdeles vanskeligt ved at agere i fuld samklang med sine visioner. Dette gør, at København til trods for sine stærke aspirationer på klima- og miljøområdet, ofte agerer klima- og miljømæssigt inkonsistent.
Det er måske til at leve med i småtingsafdelingen. Men nylige skæverter som havnetunnellen og den nye forbrændingsanstalt er fatale i forhold til KKs overordnede klima- og bæredygtigheds-aspirationer og sætter byens omstilling alvorligt tilbage.
Se blog-indlægget Københavns affaldsparadigme.
Agendacenter Indre By-Christianshavn i støbeskeen
Men tilbage til Miljøpunkts tilblivelse. Allerede i 2004 var vi en gruppe fra Indre By og Christianshavn, som lavede en ansøgning om at få et af de to udloddede Agenda 21-centre placeret i byens centrum - dog uden held. Men med BRs beslutning i 2007 vendte spørgsmålet fra det abstrakte, om det på et tidspunkt kunne blive aktuelt også for Indre By-Christianshavn, til de konkrete udfordringer i at få afklaret hvem, hvad, hvor og hvordan?
I november 2007 blev jeg helt uformelt spurgt, om det var mig, som skulle stå i spidsen for arbejdet med at etablere Agendacenter Indre By-Christianshavn? Jeg var på det tidspunkt netop færdig med projektet Nørre Kvarters grønne lunger, og uden måske at have gjort mig helt klart, hvad jeg gik ind til, virkede det som et naturligt næste skridt. Jeg havde i snart mange år rejst verden rundt med mit arbejde og var i færd med at etablere en pælerod i København inden for voldene. I løbet af december 2007 meldte jeg tilbage, at jeg var rede til at forfølge muligheden og prøvede at holde kalenderen åben.
Strøtanker om bæredygtighed
Imidlertid skete der ikke rigtigt noget fra kommunal side før i maj 2008, og i mellemtiden tog jeg hul på at gøre de første erfaringer med web 2.0-strukturer og etablerede bloggen Strøtanker om bæredygtighed, for at understøtte og perspektivere tilblivelses-processen og for at systematisere en opgradering af min viden.
Jeg havde et ganske solidt bæredygtighedsperspektiv, som gradvist var udbygget siden starten af 1980erne, men følte et behov for at komme ajour med klimaproblematikken, som i 2008 trængte sig på som det mest påtrængende aspekt af den grundlæggende ubalance, vores vestlige levevis påfører vores livsgrundlag. Og bloggen har siden da i høj grad formet sig som aflejringer af denne afsøgning.
Indledende blev Strøtanker om bæredygtighed defineret som en blog i spændingsfeltet mellem klima og bæredygtighed, København og den globale virkelighed. Denne akse mellem det globale og det lokale har jeg søgt at fastholde igennem hele Miljøpunkts virke. Måske vores opgave og virkefelt var meget lokalt defineret, men det måtte fuldt ud afspejle den globale udfordring, og det måtte meget gerne have implikationer ud over bydelsgrænserne. På den måde kunne man på én gang arbejde i de store sammenhænge og så i det nære og konkrete.
Bloggens relation til Miljøpunkt blev aldrig helt entydig - det at den allerede inden Miljøpunkts etablering havde flere hundrede indlæg, gjorde den til andet og meget mere end en aktivitetsblog, som fortalte om, hvad der skete på Miljøpunkt og gav den brugere og kontakter langt ud over Miljøpunkts umiddelbare virkefelt.
Den var en vigtig del af definitionen og kvalificeringen af det faglige bagtæppe og hele det bæredygtighedsmæssige perspektiv. Den var en vigtig del af etableringen af det faglige netværk og referencesystem, som gjorde os i stand til at løse en lang række opgaver med et højt mål af kongruens og afklarethed. Og den ganske store del af bloggen, som introducerer klima- og bæredygtighedsrapporter, blev en ofte brugt reference i det daglige arbejde. Bloggen nåede hurtigt op på omkring 500 daglige besøgende (hvilket ikke lyder af meget, men på årsbasis giver +1 mio. sidevisninger) og blev en vigtig del af, at Miljøpunkt ganske hurtigt fik etableret et bredt fagligt netværk og blev en integreret del af byens miljøarbejde.
At samle en bestyrelse
Da vi endelig i maj blev indkaldt til møde ved KK om at få indledt processen med at etablere et Agenda 21-center i Indre By, var tiden allerede så fremskreden, at den naturlige tidsplan ville have været at have afholdt borgermøde, stiftende og konstituerende møde for bestyrelsen i eftersommeren 2008 og så med lidt held en centerleder ansat nogle måneder inde i 2009. Vi blev dog enige om at søge en hurtigere løsning, og det lykkedes at få afholdt ikke bare det indledende borgermøde i maj, men at få samlet kandidater til en god bestyrelse, så der kunne holdes stiftende og konstituerende møde inden sommerferien.
Se Borgermøde om et Agendacenter for Indre By 9. juni kl. 19.00.
Se Agenda 21-center for Indre By.
Se Temapræsentation (pdf) og tilhørende tekst (pdf) fra 9. juni.
Når det kunne lade sig gøre, hang det også sammen med, at der forud var en gruppe, i høj grad formet omkring Sofiebadet på Christianshavn (som havde haft en 'Grøn Guide' tilknyttet), som tilbage i 2004 havde arbejdet på at få et af de da to udbudte Agenda 21-centre til Indre By-Christianshavn.
Det lykkedes at få samlet en god bred bestyrelse, som ud over de fødte medlemmer fra Borgerrepræsentationen og fra byens to lokaludvalg havde repræsentanter fra Rådet for Bæredygtig Trafik, Middelgrundens Vindmøllelaug, GreenMap-EcoMaps, Folkekirken, Kunstakademiets Arkitektskole, HORESTA, Christiania og Grønt Netværk på Københavns Universitet. En måske stor bestyrelse til en i udgangspunktet meget lille enhed, men det gav hele opstarten en uvurderlig faglig-organisatorisk kraft.
Miljøfestival 2008
I september afholdt Københavns Kommune (KK) Miljøfestival på Gl. Strand. Og selvom vi endnu knapt eksisterede og ikke havde noget sted, eller personale, var det oplagt, at vi deltog. Så vi fik etableret os med et telt og lavede en lille udstilling om byforgrønnelse, for at have noget at byde ind med. Og vi lånte te-brygningsudstyr, så vi kunne servere te for i tusindvis af mennesker.
Det var en god fornemmelse endelig at gøre noget sammen, som var andet og mere end formelle forberedelser. Det blev også en vigtig erfaring derhen, at vi i løbet af de to dage havde besøg fra 13 lande fra 5 verdensdele, men kun ganske få fra vores egen bydel. Det der med, at man skal på gaden, hvis man ville i kontakt med sin bydel, det gjaldt ikke helt for Indre By.
Til lejligheden nåede vi at få en første udgave af vores folder klar, en simpel lille trefløjet A4-folder, som var let at opdatere og kunne trykkes for ingen penge.
Indre By-Christianshavns særkende
I det hele taget stod vi med relevante spørgsmål, om, hvad det vil sige at drive et Agenda 21-center i hjertet af en storby, som var vigtige at stille sig for med de begrænsede ressourcer, som vi havde til rådighed, at kunne sætte ind de rigtige steder.
Hvad er Indre By-Christianshavn? Er det et sted, er det et system, som indebærer de mennesker, som bor der og som arbejder der? Og hvad med, dem som gæster byen som turist eller til konference, eller som tager til byens centrum for at spise og drikke, se udstillinger og høre musik?
For christianshavnerne var det en irriterende administrativ enhed, som gik alvorligt på tværs af fire hundrede års identitet og selvfølelse. Havde det på nogen måde kunnet lade sig gøre, ville christianshavnerne til enhver tid helst have haft deres eget Agenda-center. Men Miljøpunkternes bevilling var nøje afmålt efter befolkningstallet, og selvom flere hundrede tusinde mennesker hver dag spiser og arbejder og forlyster sig i det centrale København, var vi i KKs perspektiv befolkningsmæssigt en lille bydel. Faktisk udgør beboerne de fleste steder et mindretal i forhold til de mange, som gæster og arbejder i byen.
Der bor mennesker i bydelen Indre By - omkring 45.000, når man medregner det hele - hvilket i høj grad er med til at give byen dens charme og autenticitet. Men huslejeniveauet gør mange steder, at butikker og erhverv gradvist fortrænger beboerne. Faktisk fandt vi ved et af vores første grundlagsundersøgelser ud af, at bydelen Indre By har næsten lige så mange CVR-numre som CPR-numre. Så det var svært at binde miljøarbejdet op på beboerforeninger og rene beboerproblematikker, for byens brugsmønster var så meget mere komplekst, og stort set hver gang man greb fat i en konkret miljøproblemstilling, så var der implikationer langt ud over bydelsgrænserne.
Alle disse overvejelser var med til, at vi i vedtægterne fik indflettet, at virkefeltet ikke var snævert bydelsrettet, men bredt kunne omfatte aktiviteter, som var til fordel for bydelen.
Siden er der kommet undersøgelser, som viser, at beboerne i Indre By-Christianshavn trods mindre boliger og mindre bilejerskab endda har et markant større klimafodaftryk end i andre bydele, hvilket hænger sammen med en gennemsnitligt højere indkomst. Der er bundet klimapåvirkninger til stort set alle transaktioner, og luksusforbrug som for eksempel oversøiske flyrejser er nok en af de måder, hvorpå man får mest CO2-udledning for pengene.
Den første årsplan
Af de generelle støttevilkår for Miljøpunkterne fremgik, at der hvert år med udgangen af oktober skulle udarbejdes en årsplan for det kommende år, som indeholdt ikke bare en detaljeret plan for det kommende år, men et treårs-perspektiv, samt en langsigtet målsætning. Det var en god anledning til at konkretisere drøftelserne af, hvad vi forestillede os med og ønskede os af Miljøpunkt.
Vi gik særdeles professionelt til opgaven med heldagsseminarer for bestyrelsen for at søge at afklare den fælles vision. Den første årsplan var fuldt så meget en angivelse af en arbejdsmetode, og projektlisten var så lang og så omfattende, at det nærmere var at forstå som et idékatalog eller en femårsplan for en stab på 10-12 mennesker. Der var forsøgsvis en god blanding af synlighedsprojekter, som skulle gøre Miljøpunkt (som stadig dengang hed Agendacenter Indre By-Christianshavn) kendt i bredere kredse, og konkrete indsatser overfor erkendte problemstillinger. Og så var der lagt op til en vifte afklarings-projekter, som skulle kvalificere den fremtidige indsats.
Alt sammen udfoldede det sig i en prisværdig konsensus-proces. Der har været svære afgørelser, men der blev ikke i de første 3½ år gennemført noget ved afstemning. Allerede med den første årsplan var dette på prøve. Et af årsplanens mange projekter var et "Moratorium for terrassevarmere" som i 2008 var et helt nyt fænomen, som man måske ved et indgreb op til klimatopmødet kunne have fået stoppet i tide. Men til trods for at det ud fra et klima- og miljøperspektiv var et selvindlysende projekt, så måtte én fra bestyrelsen erkende, at det med hans bagland var svært for ham at sluge, og så blev det til et mere uforpligtende "Alternativer til terrassevarmere".
Måske man kunne bøje for meget af, og her få år efter ligger store dele af partyzonen året igennem badet i griselampernes skær. Så det er begrædeligt, at vi ikke fik fænomenet stoppet i tide. Men der var i den situation så mange andre områder, hvor det var enklere at skabe konsensus og mere indlysende blot at gå i gang. Og den begejstring, som bar hele processen, lod sig ikke standse af små sten på vejen.
Se Årsplan 2009 for Agendacenter Indre By/Christianshavn (pdf).
Valg af centerleder
Det var en nok for alle lidt underlig situation, at jeg havde taget så central en rolle i tilblivelsesprocessen og samtidig agtede at søge stillingen som centerleder. Det lykkedes endda prisværdigt at holde en proces med en klar procedure, og i hvert fald jeg var alvorligt i tvivl, om jeg havde en chance - om der ville stille en masse kandidater med bedre kvalifikationer end mig?
Men det sidste halve års arbejde med etableringen havde i den grad givet mig mod på opgaven at få Miljøpunkt godt i gang. Så det var en stor glæde, da jeg fra 1. december 2008 kunne starte officielt som centerleder med en stor og spændende opgave foran mig og et rigtig godt team at trække på.
Julemarked på Christianshavn
Projektmæssigt viste vi flaget endnu en gang i 2008, da vi i december havde en lille bod ved julemarkedet i Christianshavns Beboerhus, hvor man blandt andet kunne se og låne det første sæt af vores nyetablerede energisparetasker.
Men den første tid stod i høj grad i den formelle etablerings tegn. Der skulle etableres aftaler med bogholder og revisor, arbejdsgange for post og referater og korrespondancer og en lang liste af practicalities. Og først og fremmest skulle der etableres det sted, som bedst muligt kunne understøtte det videre arbejde.
Miljøpunkts placering
At finde den rigtige placering for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn var ikke så ligetil. Der var stærke ønsker om, at det var placeret på Christiania eller på Christianshavn. Christiania havde sit Agenda 21-arbejde, på Christianshavn havde man i årene forinden haft en grøn guide tilknyttet med base på Sofiebadet, og christianshavnerne havde et meget stærkt ønske om at bo i egen bydel og ikke høre under Indre By. Begge dele var dog i forhold til tilgængeligheden og bydelens geografi mindre indlysende. Tanken om at indrette sig på et skib, så man kunne flytte placering efter behov, blev også længe ved med at trænge sig på - det ville give muligheder for at være til stede mange steder i bydelen, men havde samtidig sine alvorlige begrænsninger. For man ville aldrig kunne vide med sikkerhed, hvor Miljøpunkt lige nu var at finde.
Så det lå i kortene, at det ville blive en form for butiksplacering på Sjællandssiden. Under vejs var vi rundt at se på adskillige butikslejemål i Indre By, men de var alle ganske dyre i forhold til det huslejeloft, som var defineret i de kommunale vilkår. Det hele endte derfor med, at vi rykkede ind i et kommunalt lejemål på Rådhuspladsen 77 (det nuværende Regnbuepladsen) sammen med det lige så nystiftede fælles sekretariat for Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg.
Det var en på mange måder god beslutning, for det åbnede for et vidt felt af potentielle synergier. Dels var der en lang række af umiddelbart praktiske fordele ved, at der var adgang til bedre mødefaciliteter, printere osv., end der ellers ville have været. Dels tror jeg at det var med til at sikre, dels at miljøarbejdet blev bedre formidlet i forhold til den kommunale sfære, dels at miljødimensionen fik en klarere plads i det lokalpolitiske arbejde. Af samme grund var jeg i de indledende faser Miljøpunkts repræsentant i det ligeledes nyetablerede Indre By Lokaludvalg.
Det var dog ikke blot nogen enkel sammenføring, for der var tale om to ganske forskellige enheder med ganske forskellige arbejdsformer. Men med Rådhuspladsen 77 fik vi et ganske velplaceret og særdeles velegnet udgangspunkt for Miljøpunkts virke. I det første trekvarte år lagde jeg en del kræfter i at få stedet til at fungere som arbejdssted og som mødested - som et sted, som fungerede optimalt for både ansatte, frivillige og besøgende, og hvor alle følte sig velkomne. Det lykkedes meget langt hen ad vejen, folk tog stedet til sig, reagerede på æstetikken, åbenheden og den ånd, vi søgte at skabe på stedet. Så til min store glæde blev R77 fra første færd ramme om en bred vifte af spændende arrangementer og aktiviteter.
Vi fik nøglerne til R77 lige inden julen 2008. Da telefon- og internetforbindelsen først i det nye år kom på plads, rykkede det daglige arbejde ud af min lejlighed, og da stole og borde kort efter ankom, kunne vi holde møder på R77 - indtil da havde alle bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder foregået på Galleri Krebsen i Studiestræde.
Efter et langt år på vej var det endelig som om, at det var ved at være virkelighed.
Videre til del 2.
Se Portfolio-side.
Se Curriculum Vitae-side.
slideshows
er under konstruktion
er under konstruktion
11.03.2013