Typisk vil biofaktoren være højest ved modne biotoper som den frit voksede skov, hvor mange af vores kultiverede landskabstyper ikke mindst i landbruget vil have en lavere biofaktor. Tilsvarende vil det typiske mønster i byerne være, at jo tættere bebyggelse og jo mere trafik (jo mere kulturtryk), jo lavere vil biofaktoren være. Men det behøver ikke at være sådan. Selv i den tætteste bydannelse er der masser af muligheder for at opretholde en biologisk aktivitet. Gennem inddragelse af tagflader, facader og bagmure, samt ved at gøre overfladebelægningerne åbne for vegetation og vandgennemstrømning er det muligt at opnå høje biofaktor-værdier selv i den allertætteste bydannelse. Det kræver blot en systematisk indsats.
Med nedenstående regneark, som er udarbejdet til vilkårene i tæt bymæssig bebyggelse, kan man beregne en ejendoms biofaktor og se, hvordan forskellige ændringer vil virke ind på biofaktoren. Regnearket kan klikkes frem i eget popup-vindue.
Indtast først eksisterende forhold i venstre kolonne. På grundlag heraf vil programmet udregne en basis-biofaktor. Hernæst kan man bruge de øvrige kolonner til at afprøve, hvordan ændringer af belægningstyper, træplantning samt inddragelse af forskellige facadebeplantninger og tagbeplantninger kan være med til at øge biofaktoren. Ved buskads og træer angiver man det areal på jorden, som kronen dækker.
Eksemplet herunder bygger på Studiestræde 5 (klik for billedserie), som typisk for tæt bebyggede områder af Indre By har en dyb, smal grund med forhus, sidehus og baghus i 4-5 etager.
Download rapport i pdf
Eksempelsamling
Beregning af biofaktor
Karré 3 biofaktor-beregning
Registreringskort
Udstilling på Rådhuspladsen
I eksempel 1 er bagmuren mod nr. 3 tilplantet med rådhusvin i 4 meters højde, i eksempel 2 får rådhusvinen lov at løbe helt op i 10 meters højde, i eksempel 3 er der er yderligere etableret 40 m2 facadebeplantning på gårdens vinduesfacader, mens facadebeplantningen i eksempel 4 er af en tykkere type, som med dens større bladareal giver en større biofaktor.
Samtidig er den nuværende asfalt i eksempel 1 skiftet med brosten. I eksempel 2 er der etableret et smalt bed i gårdens længde, i eksempel 3 er en del af brostenene erstattet med piksten, og i eksempel 4 er der indarbejdet et regulært grønt areal.
Med dette regneark kan man således illustrere, hvordan man gennem en sum af indsatser kan nå op på en ganske betydelig biofaktor selv i meget tæt bydannelse som her, hvor friarealet kun er omkring 30% af grunden og udnyttelsesgraden omkring 300%.
Regnearket er udarbejdet på baggrund af et regneark fra SBi til brug ved udarbejdelsen af grønne regnskaber for boligbebyggelser. Det er dog ændret, således at der skal indtastes det samlede grundareal. Hvis man foretrækker at lave sin biofaktor-beregning i forhold til friarealet, kan man i stedet blot indtaste dette. Men det giver ikke noget reelt billede af den biologiske tæthed i den tæt byggede by. I eksemplet ovenfor ville man ved at benytte friarealet som referenceareal opnå biofaktorer på henholdsvis 0,48, 0,96, 1,31 og 1,80 for de fire eksempler - eller omkring 3 gange højere. For karré 3, en af Nørre Kvarters tættest bebyggede karreer, er omkring 85% af arealet bebygget, og biofaktoren vil derfor blive 6-7 gange højere, hvis den beregnes i forhold til friarealerne frem for karreens samlede areal.
De enkelte biofaktorer i regnearket er fastsat ud fra en vurdering af den biologiske aktivitet i en given bevoksningstype. En helt tætklippet græsplæne (3 cm høj) har et bladareal på omkring 6 m
/m, mens en 5 cm græsplæne har omkring 9 m/m. Uklippet græs kan have et bladareal på over 100 m/m, hvor tæt 60 cm højt græs kan have en bladoverflade på op til 225 m/m (kilde: Minke & Witter). Dette er nærmere behandlet i kapitlet 'Biofaktor' i Nørre Kvarters grønne lunger, pp. 55-61.Ikke alle blade er ens, men bladoverfladen giver et rimeligt mål for planternes iltproduktion og absorption af kuldioxid, fordampning, luftrensningskapacitet etc. 'Langhårede' tagbevoksninger med fritvokset græs har derfor langt større luftrensningskapacitet mv. end kortklippede græsplaner.
Tilsvarende er der meget stor forskel på facadebeplantninger. En rådhusvin vokser tæt langs muren og vil søge at udvikle et enkelt fuldstændigt dækkende lag af blade uden at skygge for sig selv. Der vil derfor være et bladareal på 2-3 m
for hver kvadratmeter murflade. En vildvin som lægger flere rankende lag ud over hinanden vil med 10 cm tykkelse have et bladareal på 3 m/m og med 20 cm tykkelse 5 m/m. En vedbend vil med 25 cm tykkelse nå et bladareal på cirka 12 m/m (kilde: Minke & Witter). Vedbend kan med tiden udvikle en tykkelse på mere end 1 meter, så den modne facadebeplantning kan have en ganske stor bladfladetæthed.Ved ansættelsen af biofaktor for forskellige belægninger er det tilsvarende af central betydning, at man ved at genåbne helt tætte asfalt- og betonflader så at sige genindfører arealet i et naturligt kredsløb, hvor regnvandet ledes gennem jorden frem for gennem kloaksystemet. Gennem det 20. århundrede er stadig større dele af det danske land blevet indkapslet under et livsfornægtende asfalttæppe. For at vende denne udvikling er det vigtigt overalt hvor det overhovedet er muligt at vælge mere åbne belægninger, som lader vandet cirkulere og giver sprækker af livsbetingelser.
I Danmark kender vi endnu ikke til formaliserede krav til biofaktoren ved udarbejdelsen af bebyggelsesplaner mv. Men i Sverige og Tyskland ser man flere og flere eksempler på, at man for en given bebyggelsestype stiller krav til biofaktoren: 0,4 for tæt bymæssig erhvervsbebyggelse, 0,6 for boligområder, 0,8 for børneinstitutioner osv.
Selv i et meget tæt bebygget område som Nørre Kvarter vil man kunne nå op på anseelige biofaktorer. I sin nuværende fremtræden har karré 3 kun en yderst sparsom vegetation. Hvis man derfor prøver at beregne biofaktoren for de åbne belægninger, facadebeplantninger, buskadser og de få træer, som vitterligt findes på karreen, giver det en biofaktor på kun 0,024 - eller under en hundrededel af hvis der havde været et modent økosystem på hele fladen. Jeg har brugt karré 3 som demonstration af beplantningspotentialet, hvis man systematisk beplantede de mange nu tomme gavle og bagmure, samt beplantede de få vandrette tagflader i karreens indre. Man ville herigennem kunne nå en biofaktor på 0,33 eller omkring en 13-dobling af den nuværende biofaktor - se karré 3 biofaktor-beregning.
En byforgrønnelse af dette omfang vil indebære nogle helt anderledes sunde, varierede og oplevelsesrige bymiljøer.
11.03.2013