Strøtanker om bæredygtighed

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn var med til at fejre den første Moder Jords Dag den 22. april 2010.

FN udnævnte i 2009 den 22. april til at være Moder Jords dag. Mange kender sikkert den 22. april for at være ”Earth Day”, som blev startet i 1970 af den amerikanske senator Gaylord Nelson. Udnævnelsen af Moder Jords Dag faldt også sammen med 60-året for Menneskerettighederne, og fejring af dagen skal være med til at kaste lys over menneskets fælles afhængighed af Jorden, dets økosystemer og det, at Jorden også har rettigheder – der skal respekteres.

Du kan læse om FN-beslutningen her.

Vi fejrede dagen med afholdelse af flere workshops om ”Gaver til Jorden”. Om formiddagen havde børn i kvarteret mulighed for at høre historien om en rigtig god ven, som godt kan lide at få gaver. Derefter lavede børnene gaver, som de gav til den gode ven. Det samme gjorde en 8. klasse først på eftermiddagen. Senere på eftermiddagen havde alle forbipasserende på pladsen mellem Københavns Hovedbanegård og Tivoli mulighed for at give en gave til Moder Jord.

Ved en jordhøj – skabt til dagen – kunne man med en klump ler i hånden forme en figur og give den tilbage til Moder Jord – jordhøjen – en lille symbolsk handling, der fik mange til at udtrykke både glæde og fornøjelse ved at være med.
..

Læs mere »

[nggallery id=141]

. 
Grønlands indlandsis er en verden af fortryllende skønhed. Billeder derfra vækker en dyb længsel efter at kunne flyve hen over de vidtstrakte landskaber, suge de mange former og farver til sig i isens langsomme skriden mod havet.

Nu er det nok ikke specielt klimavenligt at flyve derop blot som foto-turist, og det er i virkeligheden også megt mere en Chagallsk flyvegrøm, hvor man ved at strække armene udsvæver vægtløst graciøst hen over de glitrende landskaber, så jeg har istedet samlet en række billeder fra Grønlands ismassiver.

I anden linje ser man nogen af de smeltevandssøer, som Pano Kroko beskriver i sit paper i det forudgående blog-indlæg. I tredje linje ser man nogle af de moulins, vandtunneller, hvorigennem smeltevandet finder vej til gletsjerbunden. I femte række er der billeder fra gletsjerudmundingen i Jakobshavn.

Københavns strøgbutikker har i dag haft besøg fra medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen ved Københavns Kommune med et tilbud om at blive KLIMA⁺ virk­som­hed.

Det blev en festlig dag med masser af solskin. Mere følger, her er foreløbig en stribe billeder fra dagen.

[nggallery id=138]

.
Fotos: Gregers Kirkegaard og Jens Hvass.

Dagen startede med en morgen-briefing i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Men hurtigt var de 30 medarbejdere ude i strøggaderne for at besøge butikkerne. Der var blomster med til alle, og foran butikkerne blev der lagt fodspor. I løbet af dagen blev næsten 300 butikker besøgt.

Under vejs var der pit stop i Restaurant Krebsegaarden, som netop er blevet KLIMA+ restaurant.

Dagen blev rundet af med erfaringsudveksling og muntert samvær på R77 – Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77.

Der havde i løbet af dagen været en endog meget positiv respons på besøgene, og i alt 187 af strøgbutikkerne har givet udtryk for, at de gerne vil være med i Klima+. De to teams, som havde fået flest tilsagn om interesse for at tilmelde sig KLIMA+, fik et gavekort på en middag på en KLIMA+ Restaurant og billetter til gallapremieren på klimafilmen Age of Stupid (som i parentes bemærket er en foruroligende fantastisk film).

Se også forudgående blog-indlæg: Projekt Strøgbutik pressemeddelelse.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, CityAvisen 09.09.2009.

Jesper Marthin: Butiker fik fod på klimaet, CityAvisen 23.09.2009.

Nogle gange er det velgørende at se tingene lidt fra oven. Den franske fotograf Yann Arthus-Bertrand, som står bag fotobøger som Jorden set fra Himlen, har nu lavet filmen Home. Som Arthus-Bertrands fotografier er filmen Home kæder af uudgrundeligt smukke billedfortællinger, som med deres dobbelte insisteren på, at vi forstår, hvad vi ser, og at vi lader os fascinere af, hvad vi ser, virker stærkt tilbage på vores egen tilværelse og de konsekvenser vi må tage, for at al denne skønhed, hele dette forunderlige spindelsvæv af livsformer og livsbetingelser, som er opstået gennem årmillioner, ikke blot bukker under for menneskelig grådighed og uvidenhed.

Som det hedder i oplægget til filmen: “Vi står i en ekstraordinær situation. Videnskabsmændene siger, at vi kun har ti år til at forandre vores levevis, undgå nedslidningen af de naturlige ressourcer og den katastrofale udvikling af klodens klima.” Arthus-Bertrands fugleperspektiv er på ingen måde livsfjernt – tværtimod kommer vi med filmen tæt på på steder, vi ellers aldrig ville komme.

I filmen siges det (18:20), at der stadig i dag er 1,5 mia. mennesker, som lever som før industrialiseringen, som en del af klodens levende system – eller flere end i alle verdens rige lande tilsammen. Spørgsmålet er her, hvem som skal lære hvad af hvem? Vi i den rige ende af verden får i hvert fald med denne film en række billeder af den indre skønhed, som følger tilværelser, som er væsentligt mere skånsomt indlejret i biosfæren end den insdustrialiserede verden.

Home er et flot eksempel på en non-profit-film, hvor års arbejde stille frit til rådighed. Se den, man bliver varm om hjertet af den.

Læs mere »

Flemming Pahus Jensen står bag dette forslag til en blå-grøn oplevelsesrute, som fra Fælledparken i vest krydser først Søerne, siden Østre Anlæg, Kastellet og Havnen under vejs til Holmen og det nordligste af Christianshavns voldanlæg. Under vejs passerer man en lang række meget forskelligartede grønne og blå rum, så ruten åbner for mangfoldige naturoplevelser. Ikke mindst kan man opleve mange af de mange dyr og fugle, som efterhånden har lært sig kunsten at overleve i det urbane landskab.

Der mangler dog noget i dag – Pahus’ forslag er således også et forslag om etablering af to nye broforbindelser. Dels en fodgængerbro over Søerne, hvorfra man vil kunne opleve vandet og lydene og fuglene på en helt anden måde, end når man går langs de store veje. Dels en reetablering af den bro, som indtil for få år siden forbandt Østre Anlæg med Frederiksstaden ved Stokhusgade, som ville give den del af Frederiksstaden langt bedre forbindelse til grønne områder. Hvor ruten krydser havnen, kan man i dag tage HTs havnebus og fortsætte nord om Christiania helt ud til havet og Amager Strandpark. Så tag badetøjet med. Eller man kunne via Norddyssen bevæge sig ned gennem Christiania, som udgør en af byens rigeste bybiotoper.

[nggallery id=136]

. 
‘Åben Zoo’ eller ‘Blågrøn linje’ har Flemming Pahus også kaldt projektet, og under vejs kan man møde mange af byens dyr. Herover blot nogle få af vores ‘vilde’ medborgere, som lever mere miljøvenligt, mere CO₂-neutralt og mere stilfærdigt elegant indordnende sig deres omgivelser end vi tobenede, så måske der var noget at lære under vejs mod det, som Michael Braungart i september så præcist beskrev som at vi måtte lære på ny at blive indfødte på planeten.

Forslaget er et koncept i sin vorden som åbner med latente muligheder for kreativ deltagelse inden for både biologi, fysik, det havekunstneriske, det designmæssige og det praktisk politiske, så se forslaget med mailadresse her:

Blågrøn linie – et snit gennem Indre By i København, Flemming Pahus Jensen, januar 2009 (1,2 Mb pdf).

Flemming Pahus har siden arbejdet videre med passagen gennem Østre Anlæg. Se:

Historien eksponeret i Østre Anlæg, Flemming Pahus Jensen, juli 2010 (1,2 Mb pdf).

I Ny Vestergade 11, hvor Nationalmuseet holder til, har man i mange år haft to høje sidemure med rådhusvin, som har fået lov til at vokse sig op i 14-15 m højde. Vi klipper dem blot tilbage en gang imellem, når de bliver for store, fortalte en mand mig for et par år siden. Det gør, at hvor de gamle vinstokke ved foden af muren er nogle store knorter, er der noget friskt og egalt over fladen.

[nggallery id=135]

. 
De seneste år har man klippet vinene stærkt tilbage, så de kun dækker de nederste 2 m. Dette er en stor skam, da det i mine øjne var et af byens smukkeste gavlmalerier, ikke mindst de tre-fire uger hvert efterår, hvor blussende farver dag for dag forskyder sig, fra den første rødmen i toppen og de senest udfoldede blade til de sidste blade ribbes ned af efterårsstorm.

I publikationen Byens grønne lunger, som kan downloades fra min hjemmeside jenshvass.com, er der pp. 38-39 mere om facadebeplantningen i Ny Vestergade 11.

Jens Hvass: Byens grønne lunger. Eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København, Kunstakademiets Arkitektskole 2005 (pdf).

Se flere forårstegn og efterårstegn.

[nggallery id=134]

. 
Botanisk Have er et af de bedste steder i det centrale København at opleve efteråret, og jeg ved snart ikke, om det er smukkest og mest intenst i blid regn eller sensommervarmt sollys. Hvor solen får de modne mættede farver til at tindre, får væden duftene frem. Over alt er der frøsætning og forberedelser til vintertiden, og adskillige steder er ansatserne til næste års vækst allerede dannet, her hvor den første nattefrost driver de flammende efterårsfarver frem og vådrer de mere vandagtige vækster.

Se flere forårstegn og efterårstegn.

Banegraven er et af de steder, hvor man kan opleve rådhusvinen folde sig ud i al sin vælde. De store flader i det lodrette skår er over lange stræk dækket med rådhusvin. Og når man bevæger sig oppe langs toppen, kan man året igennem opleve planten helt tæt på. I disse dage, efterhånden som bladene skifter farver og blæser af, kan man se de små ansatser til druer, som røber, at rådhusvinen rent faktisk er en vinplante.

[nggallery id=133]

. 
I publikationen Byens grønne lunger, som kan downloades fra min hjemmeside jenshvass.com, er der pp. 36-37 mere om Banegraven. Byens grønne lunger rummer langt mere information om om brug af facadeplanter i byen.

Jens Hvass: Byens grønne lunger. Eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København, Kunstakademiets Arkitektskole 2005 (pdf).

Se flere forårstegn og efterårstegn.

Læste i dag, at gletsjerforskere fra Island havde beregnet, at der om 100 år ikke ville være mere is på Island. Europas største gletsjer Vatnajökull, som dækker det sydøstlige Island, er på sit tykkeste sted tæt ved en kilometer tyk. Endda regnede forskerne med, at den ville være helt smeltet – og at vi til den tid ville have 7 meter højere vandstand end i dag.¹

Det lykkedes mig ikke at finde selve rapporten – måske den endnu ikke er gjort tilgængelig online. Men jeg faldt over en serie utrolig smukke satellitbilleder taget ind over Island, Vatnajökull og det sydøstlige Grønland, som jeg selv blev så betaget af, at jeg vil bringe dem som søndagsbilleder.

[nggallery id=131]

.
De fleste af billederne stammer fra Satellite Photos of Iceland and the Polar Regions. Det er næsten ikke til at bære, at disse landskaber står overfor at smelte bort.

Andre forskere har beregnet, at der forsvinder 5 km³ is fra Vatnajökull, og at det mindskede tryk, det medfører på undergrunden, kan føre til flere vulkanudbrud.²

National Geographic har 06.10. en lille video fra Vatnajökull: Iceland Glacier Melting Fast.

Se også tidligere blog-indlæg. Kulstøv øger isafsmeltningen, Bolivia hårdt ramt af vigende gletsjere og Gletsjere smelter med rekordhastighed.

Catherine Jacob: Threat To Europe’s Biggest Glacier, Sky News 03.10.2008.¹

Helgi Björnsson et al.: Glacier winds on Vatnajökull ice cap, Iceland and their relation to temperatures of its environs, University of Iceland (pdf).

Catherine Brahic: Melting ice caps may trigger more volcanic eruptions, New Scientist 03.04.2008.²

Michele: Vatnajokull Glacier, The Earth Weather and Space Blog 16.11.2007.

På dagens gåtur lagde jeg vejen ned langs bagsiden af Panum Instituttet, og mødet med den rødmende rådhusvin gjorde mig for første gang i år klart, hvor nært forestående efteråret er. Jeg besluttede på stedet, at jeg her på bloggen ville lave en lille serie indlæg med efterårstegn, ligesom der for et halvt års tid siden kørte en serie med forårstegn.

Panum Instituttet er et karakteristisk eksempel på en arkitekturretning, som meget dækkende bliver kaldet brutalisme. Det er stort, karskt og nøgternt, bygningselementerne står frem som de er, direkte fra værftet, uden dekorationer, rundede hjørner eller andre formildende omstændigheder. Ud mod Tagensvej er Panum Instituttet nok en af landets mest fortagtigt uindtagelige bygningsværker. På bagsiden er det lidt mere tilnærmeligt. Sine steder har man næsten lyst til at gå ind, og facadeplanterne på de mange vinduesløse flader er her med til at give bygningen en langt mindre afvisende fremtræden.

[nggallery id=132]

. 
Nogle vil nok sige, at det er en brutal brug af planterne. De mange vedbend, som systematisk dækker de mange betonmure, er næsten militant karseklippede, og vegetationen få på intet sted lov at give det fulde modspil, den ville kunne, hvis tøjlerne blev givet bare lidt mere fri.

Min hensigt med dette allerførste efterårsbillede er dog mest af alt at henlede opmærksomheden på den forrygende farvetransformation fra tæt sommergrøn til flammende rød, som finder sted i hvert eneste af rådhusvinens blade, og som vi i de kommende uger kan opleve mange steder i det urbane landskab.

Rådhusvinens efterårsfarver svinger lidt fra år til år, afhængig af sol, temperatur og fugtighed. Farvetransformationerne starter som regel i de yderste højest siddende blade, og der kommer først rigtig gang i paletten, når det bliver koldt om natten.

Se flere forårstegn og efterårstegn.