Bolivia hårdt ramt af vigende gletsjere

13. juli 2008

Der er mange forskellige konsekvenser af den globale opvarmning, men en en af de mere håndgribelige er, at efterhånden som temperaturerne stiger, vil klodens gletsjere smelte bort. Det sker i disse år med en hastighed, som er langt hurtigere, end antaget for blot få år siden. Klimaforandringer er således ikke noget, som i en fjern fremtid måske vil berøre vores børnebørn. Mange steder i verden, ikke mindst i det tropiske bælte, er det allerede i dag en håndgribelig realitet.

En af verdens tropiske gletsjere, Chacaltaya ligger højt oppe i Andesbjergene, over Bolivias hovedstad La Paz. Her lå indtil for få år siden verdens højeste skisportssted i 5.300 m højde, men i dag er her ingen sne.Ifølge lederen af den geologiske afdeling ved San Andrés-universitetet i La Paz, Jaime Argollo Bautista, er optøningen af Chacaltaya-gletsjeren gået særlig hurtigt, og mere end 80% af ismasserne er forsvundet på blot 20 år. I februar 2007 var hans bud således, at gletsjeren ville være helt væk om tre år¹ (se kort nedenfor).

Politiken har med støtte fra Danida haft en journalist og en fotograf i Bolivia for at rapportere fra området, og det er der kommet en stribe fine artikler og billedserier ud af. Ifølge Michael Rothenborg er det tidligere vintersportssted i dag som et månelandskab med blot enkelte hvide pletter, og skiliften står som et minde om en tabt tid.² Men problemet er ikke så meget, at man ikke kan stå på ski. Det er langt mere fundamentalt, at den løbende forsyning af smeltevand, som gav dalen nedenfor sin frugtbarhed og gav drikkevand til omkring 1,6 mio. mennesker i området omkring La Paz, er næsten ophørt. Folk flygter fra de tørkeramte jorder, hvor afgrøderne rundt regnet er halveret. Dem der bliver, står overfor store udfordringer med at få et livsgrundlag ud af de nye vilkår, hvor man må klare sig gennem de tørre måneder uden smeltevandet. Og i byerne er vandforsyningen katastrofal – der er eksempler på, at man har slået hul i kloakledninger for i det mindste at have vand til husdyrene.³

På kortet herover ser man, hvordan Chacaltaya-gletsjeren de seneste år har trukket sig voldsomt tilbage.

Klimaforandringerne rammer umiddelbart meget uretfærdigt – Bolivias CO₂-udledninger er på blot lige godt ét ton pr. indbygger, eller i den størrelsesorden vi globalt skal ned på, hvis vi skal formå at bringe atmosfærens koncentration af drivhusgasser tilbage på et niveau, hvor klimaet stabiliserer sig – og måske på sigt afkøles en smule. Endda er det lande som Bolivia, som ikke har skyld i den globale opvarmning, som i dag står med de voldsomste konsekvenser af den globale opvarmning.

I den netop fremlagte Garnaut-rapport, som fremmaner et dystert billede af Australiens situation år 2100, hvor de nu mest frugtbare områder er næsten uopdyrkelige på grund af tørke, nævnes Australien netop som det af de industrialiserede lande, som i første omgang vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne (se tidligere blog-indlæg: Australien år 2100).

Hvis vi når det, som nu kaldes klimaets ‘tipping point’ hvor klimaforandringerne bliver selvaccelererende – og mange forskere mener i dag, at vi er betænkeligt nær – står vi med den situation, hvor at alle klodens ismasser med tiden vil smelte. Det vil give havstigninger på op til 75 meter, og så vil der for alvor blive trængsel på de danske bakketoppe.

Chacaltaya-gletsjeren er et dystert varsel om på, hvad der vil kunne ske mange andre steder i verden. De store flodkulturer omkring Indus, Ganges og Yangtse-floden får ligeledes en stor del af deres vand fra smeltevandet fra Himalayas gletsjere (se tidligere blog-indlæg: Gletsjere smelter med rekordhastighed).