Strøtanker om bæredygtighed

I Ny Vestergade 11, hvor Nationalmuseet holder til, har man i mange år haft to høje sidemure med rådhusvin, som har fået lov til at vokse sig op i 14-15 m højde. Vi klipper dem blot tilbage en gang imellem, når de bliver for store, fortalte en mand mig for et par år siden. Det gør, at hvor de gamle vinstokke ved foden af muren er nogle store knorter, er der noget friskt og egalt over fladen.

[nggallery id=135]

. 
De seneste år har man klippet vinene stærkt tilbage, så de kun dækker de nederste 2 m. Dette er en stor skam, da det i mine øjne var et af byens smukkeste gavlmalerier, ikke mindst de tre-fire uger hvert efterår, hvor blussende farver dag for dag forskyder sig, fra den første rødmen i toppen og de senest udfoldede blade til de sidste blade ribbes ned af efterårsstorm.

I publikationen Byens grønne lunger, som kan downloades fra min hjemmeside jenshvass.com, er der pp. 38-39 mere om facadebeplantningen i Ny Vestergade 11.

Jens Hvass: Byens grønne lunger. Eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København, Kunstakademiets Arkitektskole 2005 (pdf).

Se flere forårstegn og efterårstegn.

Blevask er efterhånden blevet noget, vores forfædre m/k gjorde, og det har ofte været hævdet, at engangsbleerne var ligeså miljøvenlige som de gammeldags stofbleer. Men en ny undersøgelse fra det engelske Environment Agency viser, at man kan spare op til 40% i CO₂-udledningerne, hvis man i stedet bruger stofbleer og vasker dem på en hensigtsmæssig måde.¹

Ifølge undersøgelsen medfører papirbleer til et barns første 2½ leveår en CO₂-udledning på 550 kg. Hvis man i stedet bruger stofbleer og vasker, som det i gennemsnit gøres, hvor maskinen ikke er specielt energieffektiv, ikke altid fyldes helt op, og tøjet ofte tørretumbles, giver det en udledning på 570 kg CO₂. Og hvis man kogevasker bleerne og derefter putter dem i tørretumbleren, giver det op imod 75% højere CO₂-udledninger. Så det betyder meget, hvordan man bruger dem.

Hvis man derimod lufttørrer bleerne eller kun vasker fulde maskiner, giver det hver især besparelser på omkring 16%. Og hvis man systematisk lufttørrer bleerne, vasker dem i fulde maskinfulde, en energieffektiv vaskemaskine og bruger bleerne til endnu et barn (eller andet formål), kommer CO2-udledningerne ned på 370 kg, eller en reduktion på 40%. Det er således den måde, man bruger vaskemaskinen på, som er afgørende for, om det er bedre for miljøet.

Et andet engelsk studie beregnede i 2006, at udgiften over 2½ år ved engangsbleer lå omkring 615.16-922.74 £, hvor køb og vask af stofbleer ville koste 182.50-359 £.² Samtidig med at stofbleerne er mere miljøvenlige, er der adskillige tusinde kroner at spare.

Og så skulle det undre mig meget, om man har medregnet de mange miljøomkostninger ved den massive markedsføring af engangsbleer. men det er en helt anden historie.

S. Aumônier etal.: An updated lifecycle assessment for disposable and reusable nappies, Environmental Agency aug. 2008 (pdf).¹

Louise Gray: Nappies: terry cloth more environmentally-friendly than disposable, Telegraph 17.10.2008.²

Cheryl Caira: Washable nappies can help families stay green … and cut costs, The Herald 21.10.2008.

Med Google har vi fået digitale kort, hvor man efterhånden kan se selv små tagvinduer. Og nu står vi på tærsklen til en ny generation af infrarøde kort, som viser varmestrålingen og dermed nådesløst afslører, hvem som fyrer for fuglene. Sammen med optagelser af bygningsfacader giver det mulighed for en form for røntgensyn, hvor man kan ‘se’, hvor varmestrålingen – og dermed varmetabet – er størst.

I England er man i fuld gang med at kortlægge bygningers varmetab gennem infrarøde luftfotografier. Foreløbig har firmaet Hotmapping registreret omkring 20 byer, og virksomhedens registreringsfly er fuldt bookede.

De mørkeblå flader indikerer lille varmestråling, hvor de røde områder har stor varmestråling. På ansigtet herover kan man således se, hvordan briller, hår og tøj isolerer for kroppens varmetab og giver lavere overfladetemperaturer end den nøgne hud. Tilsvarende kan man se, at varmetabet er meget forskelligt på forskellige områder af en bygning, afhængig af, hvilken byggeteknologi, der er anvendt.

En meget stor del af vores nuværende energiforbrug stammer fra vores bygninger. Og hvor det med i dag kendt bygningsteknologi er muligt at bygge stort set energineutrale huse, bliver det store problem i de kommende år at få nedbragt energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse gennem en omfattende energirenovering.

Her vil den infrarøde registrering kunne være et godt værktøj – både til pædagogisk at vise, hvad vi ikke kan se med det blotte øje, og til rent praktisk at afdække, hvor der måtte være kuldebroer og problemer med eksisterende isolering.

Stewe Lowe: Thermal London from space and above / Energy! / A primer on infra-red thermography, seedgen.com.

Nicolai Østergaard: Snart bliver danskernes varmefråds afsløret med luftfotos, Ingeniøren 17.10.2008.

Line Lykke Houkrogh: Luftfotos afslører spild af energi, Jyllandsposten 16.10.2008.

Det er sjældent, jeg er ubetinget begejstret for moderne arkitektur, ikke mindst den højtstræbende genre, hvor ubrudte spejlglasfacader og teknologisk perfektionerede ‘maskiner’ producerer en urørlighed og utilnærmelighed samtidig med, at de signalerer en betydningsfuldhed og formmæssig selvtilstrækkelighed, som slet ikke står mål med deres indre. Men William McDonough & Partners’ Tower of Tomorrow rammer forbi alle mine parader. Jeg synes det er smukt, og jeg ved, at det bæredygtighedsmæssigt er særdeles gennemtænkt. Det har en skrøbelighed, på samme tid stærk og sårbar, stram og organisk – som en gigantisk blomsterknop, der er lige ved at revne og lade sit frodige liv vælde ud af alle sprækker.

De senere år har der været talt meget om højhuse i København, og der har efterhånden været præsenteret ganske mange funky visioner. Men jeg kan ikke komme på ét eneste af disse projekter, som har ramt rent ind. Fosters tårn til Tivoli havde en uomtvistelig elegance, men havde sin beliggenhed og sin selvbevidsthed imod sig. Selv van Egeraats projekt til Krøyers Plads, som med sine gigantiske bjergkrystalformer af mange blev fremhævet for de skulpturelle kvaliteter, virkede i min optik aldeles fejlplaceret i hjertet af det historiske København og langt bedre egnet til en motorvejsplacering. Og blandt de højhuse, som gennem årene er blevet bygget i København, er der ikke meget at prale med. Arne Jacobsens hotel er stilsikker modernisme, men igen … det omgiver sig med en kulde og uindtagelighed, som ikke yder ret meget til den omkringliggende by.

Og det er nok en del af problemet med højhusene, de bliver meget let fremmedlegemer i den karré-strukturerede by. For eksempel Malmös nye vartegn, Turning Torso, skruer sig med en dramatisk gestus op i den blå himmel, og det det står flot i byens profil. Men kommer man tæt på, er den måde, hvorpå bygningen indgår i byen – eller rettere som en middelalderlig borg afskærer sig fra sin omverden – dybt problematisk. Den bruger løs af omgivelsernes urbane miljø uden at yde noget til gengæld.

Dér er Tower of Tomorrow anderledes klart tænkt. Det snævrer ind mod bunden for at bruge så lidt urbant areal som muligt, samtidig med at åbningen mellem solcellefacaden og skyggefacaden inviterer til at bevæge sig ind. Jeg kunne sagtens se klynger med 3-4-5 stykker af sådanne spiralske tårne i let forskellige i højde og drøjde stå på Nordhavn og Refshaleøen omgivet af en parkagtigt overvokset tæt-lav bebyggelse.

Læs mere »

Jeg har netop modtaget mail fra Brett Soloman, Awaaz.org, med en opfordring til indenfor de næste 24 timer at sende opfordringer til EU-parlamentarikerne om at holde fast ved de allerede vedtagne klima-reduktionsmål. Du kan se mailen i sin fulde udstrækning nedenfor.

Det er blot få dage siden EU vedtog en klimapakke, og uanset pres fra bilindustrien, luftfarten og kraftværkerne er det rablende hasard med fremtiden at svække målsætningerne i lyset af finanskrisen. Tværtimod er finanskrisen en oplagt anledning til en forøget klimaindsats. Vores Klima- og Energiminister har været ude med budskabet, ligesom en lang række klima-notabiliteter, se links nederst.

Via et interface på awaaz.org kan du sende en mail til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Når du klikker Danmark i adresselinjen, kommer hans mail-adresse automatisk frem.

Gør det inden for de næste 24 timer.

Det vil være en katastrofe, hvis kravene til luftfarten, bilindustrien og kraftværkerne om lavere CO₂-udledninger slækkes, kvoteordningen svækkes og EUs forhøjede reduktionsmål på 30% i 2020 frafaldes efter det i disse dage massive pres fra industriens lobbyister.

Læs mere »

Til venstre sommer temperaturstigninger, til højre vinter temperaturstigninger i 2071-2100 sammenlignet med temperaturerne i 1971-2000.

Max Planck Institute for Meteorology i Hamburg har på baggrund af nyudviklede klimamodeller lavet en ganske indgående kortlægning af klimaforandringerne i Tyskland løbet af det 21. århundrede. Resultatet heraf kan ses i en artikel i Der Spiegel, Predicting the Impact of Climate Change on Germany,¹ som bringer to serier af klimakort, dels for 2031-2060, dels for 2071-2100, sammenlignet med forholdene i perioden 1971-2000. Det er ganske interessante data også set med danske briller, da kortudsnittet inkluderer det sydlige Danmark, hvor udviklingen i store træk svarer til udviklingen i det kystnære Nordtyskland.

Som man kan se af kortene herover, kan vi kort sagt regne med, at det bliver varmere. Temperaturstigningerne bliver størst om vinteren, hvor man sidst i det 21. århundrede regner med, at temperaturerne ligger 4-5º højere end i dag, mens sommertemperaturerne alt efter topografi typisk forventes at stige 2º i det nordlige Tyskland (og Danmark), 3º i det centrale Tyskland og op mod 5º syd for Alperne.

Læs mere »

Den anden dag faldt jeg over The Soil Carbon Manifesto (se nedenfor), skabt af den australske organisation Carbon Coalition Against Global Warming. Det er et spændende område, som jeg meget gerne vil trænge meget mere ind i. Dels fordi der ligger et stort CO₂-bindingspotentiale i rigtig brug af vores landbrugsarealer, dels fordi det samtidig kunne være nøglen til et landbrug, som producerede langt sundere fødevarer.

Set i dette perspektiv er vores nuværende afbrænding af alt affald dybt problematisk. Stadig føler jeg efter at have boet 28 år i København et lille stik af smerte når jeg dagligt må lade god jordernæring, som burde komposteres, gå i affaldsspanden. Så vidt muligt burde alt det organiske affald fra restauranter, husholdninger og næringsmiddelindustri komposteres og bringes tilbage til landbruget som en livgivende erstatning for de CO₂-tunge kunstgødninger, hvoraf en alt for stor del i dag udvaskes med voldsomme forstyrrelser af vandmiljøet til følge.

Michael Braungart fortalte for nylig på vugge til vugge-konferencen her i København, at det industrielle landbrug hvert år tærer på muldlaget svarende til, hvad det har taget 5.000 år at opbygge. Hans ærinde var, at det er vitalt for opretholdelsen af landbrugsarealernes vækstkraft – og for bæredygtigheden – at langt det meste af det, der blev høstet fra markerne, kom til tilbage til markerne som organisk materiale.

Og hvis vi skal lykkes med ikke bare at få bremset CO₂-ophobningerne i atmosfæren, men igen at få koncentrationerne ned på omkring 350 ppm, er vi nødt til ikke bare at ophøre med den fossile afbrænding, men systematisk at arbejde på at øge CO₂-bindingen i biosfærens muld og vegetation.

Læs mere »

Den amerikanske miljøskibent Michael Pollan, som bøger som In Defense of Food og The Omnivore’s Dilemma har placeret sig centralt i den sundhedspolitiske debat i USA, bragte torsdag via New York Times et åbent brev til den kommende præsident: Farmer in Chief.

Pollan skriver indledende, at fødevarekrisen og hele den måde fødevareproduktionen i dag foregår på, er tæt forbundet med klima- og energiproblemerne: “After cars, the food system uses more fossil fuel than any other sector of the economy – 19%. And while the experts disagree about the exact amount, the way we feed ourselves contributes more greenhouse gases to the atmosphere than anything else we do – as much as 37%, according to one study.”

Vi er således nødt til at tage det industialiserede landbrug af dets nuværende diæt af fossile brændstoffer og sætte det på en tidssvarende diæt af solskin.

Pollan udfolder i Farmer in Chief et ‘sun-food agenda’ som har relevans ikke bare for Obama og McCain, men for en global omlægning af det industrialiserede landbrug set i lyset af den globale energi- og klimaudfordring.

Michael Pollan: Farmer in Chief, New York Times 09.10.2008.

Se også tidligere blog-indlæg: Why Bother? og Michael Pollan: The omnivore’s next dilemma (video).

Med bogen Biomimicry har Janine Benyus været en øjenåbner for mange. Fra at se mennesket som hersker over naturen – en selvforståelse, som koblet med industiraliseringens muligheder hastigt devaluerer kloden som livsrum – taler Benyus om at blive Nature’s Apprentice, at gå i lære ved naturen eller tage ved lære af naturen – vi må se at få lært overhovedet at være her, siger hun indledende i sit foredrag Brainstorming with Belugas ved en designkonference i Denver, 12. oktober 2007.

Naturen har gennem millioner af år udviklet tilpasningsmåder og optimeret funktionsmåder, som har vist deres duelighed, ikke blot for den enkelte art, men for helheden. Vi er med Benyus’ ord omgivet af genialitet, og vi har rigtig meget at lære. Når hun taler om biomimicry, er det ikke som banal efterlignelse, men som en procesforståelse, som en måde at gøre tekniske processer mere bioanaloge og menneskets tilstedeværelse i naturen mindre destruktiv, mere elegant, mere natur-lig. Hun slutter sin forelæsning med at sige, at vi må genopdage, hvad vi har glemt for længe siden, at vi er natur.

I Brainstorming with Belugas giver Janine Benyus en god indføring i biomimicry og nødvendigheden heraf. Siden bogen Biomimicry udkom i 1997, har hun samarbejdet med en hel række firmaer, som på forskellig vis bruger disse nye indsigter i deres arbejde, så på en række områder bliver vi langsomt bedre til at gøre ting mere på naturens ofte meget elegant-effektive måde. Hendes agiterede lytten til naturens hemmeligheder, hendes læsning af naturfænomener og deres mulige anvendelse, hendes absorberen, kombineren, iagttagelses- og fortælleglæde om naturens bidrag til aerodynamisk og strukturel optimering, opløsningsmiddelfri limtyper, selvtætnende rørledninger, funktionelle (pigmentfri) farver, selvrensende flader og lavenergi-CO2-bindingsteknologi … er kort sagt smittende. Så glæd dig til en god halv time i begavet selskab.

Læs mere »

Et af de indlæg, jeg gerne havde overværet ved IUCNs World Conservation Congress i Barcelona i disse dage, er Janine Benyus’, hvori hun efter sigende skulle introducere sin nye bog “Nature’s 100 Best – Innovation that Inspire Entrepreneurs to Design the New Economy”, som rummer 2.100 designideer fra naturen. Men endnu er der ikke gjort noget tilgængeligt på IUCNs hjemmeside.¹ Til gengæld bragte IUCN sidste år i sit tidsskrift World Consevation et interview med Janine Benyus, som jeg har kopieret ind nedenfor.

Sammen med vugge til vugge-perspektivet repræsenterer biomimicry – sommetider også betegnet som bionics eller biomimetics – et forståelsesmæssigt nybrud, som er uomgængeligt nødvendigt for at få genindlejret menneskesamfundet i biosfærens energi- og stofkredsløb og gøre vores forbrug og levevis bæredygtigt.

Læs mere »