Strøtanker om bæredygtighed

Som en del af forberedelserne til klimatopmødet til december har vi fået en ny kategori af KLIMA+ restauranter. Initiativet kommer som en del af Københavns Kommune virksomhedsarbejde KLIMA+. Ideen er god, da der er virkelig store CO₂-reduktioner at hente på fødevareområdet – ikke mindst i en omlægning af den nuværende industrielle produktionsmåde, som i sin drift konsumerer enorme mængder af fossile brændstoffer, som fører til enorme CO₂-udledninger. Det kan den enkelte restaurant ikke umiddelbart gøre meget ved. Men gennem at efterspørge produkter, som undsiger det industrielle landbrug og dets både for klodens og vores sundhed ofte dybt problematiske produkter, kan restauranterne være med til at skabe grobund for en sundere, mere klimavenlig, lokal fødevareproduktion samtidig med, at det vi som kunder får serveret i restauranterne bliver sundere og mindre belastende for klimaet.

Under præsentationen af KLIMA+ kan man på siden Gå ud og spis klimavenligt læse, at “københavnske restauranter med en klima-ret på menuen [vil] blive promoveret på klimatopmødet til december, hvor 15.000 tilrejsende skal bespises på byens restauranter.”¹

Én klima-ret lyder dog ikke særlig ambitiøst, og man kan frygte, at man ved at sætte overliggeren så lavt ender med endnu en omgang greenwashing. – ville for eksempel en pølsevogn kunne kvalificere sig, eller er det et krav, at man kan få is til dessert? I anvisningerne for Klima+ restauranterne får man et lidt klarere billede af ambitionsniveauet. Der er ingen krav til eller kontrol af en Klima+ restaurant ud over, at den bør have en særlig klimamenu med 2-3 retter, som følger disse ganske fornuftige retningslinjer:²

1) Køb dine råvarer lokalt og efter årstiden.
2) Brug mindre kød, især mindre oksekød. Brug mere fisk og fjerkræ.
3) Brug flere grøntsager og mere frugt.
4) Brug økologiske varer, hvor det er muligt.
5) Brug så lidt halvfabrikata (frosne og konserverede varer) som muligt.
6) Minimer mængden af madaffald.

Her så jeg meget gerne et punkt syv tilføjet, at

7) restauranten afstår fra at bruge terrassevarmere.

For et sådant energifråseri hører simpelthen ikke hjemme i en by som skal være vært for Kyoto-aftalens afløser, som taler højt om at være Verdens Miljømetropol og centrum for verdens miljøpolitik, og som pt. har en klimaplan på vej i offentlig høring med en målsætning om CO₂-neutralitet i 2025.

Læs mere »

Med Google har vi fået digitale kort, hvor man efterhånden kan se selv små tagvinduer. Og nu står vi på tærsklen til en ny generation af infrarøde kort, som viser varmestrålingen og dermed nådesløst afslører, hvem som fyrer for fuglene. Sammen med optagelser af bygningsfacader giver det mulighed for en form for røntgensyn, hvor man kan ‘se’, hvor varmestrålingen – og dermed varmetabet – er størst.

I England er man i fuld gang med at kortlægge bygningers varmetab gennem infrarøde luftfotografier. Foreløbig har firmaet Hotmapping registreret omkring 20 byer, og virksomhedens registreringsfly er fuldt bookede.

De mørkeblå flader indikerer lille varmestråling, hvor de røde områder har stor varmestråling. På ansigtet herover kan man således se, hvordan briller, hår og tøj isolerer for kroppens varmetab og giver lavere overfladetemperaturer end den nøgne hud. Tilsvarende kan man se, at varmetabet er meget forskelligt på forskellige områder af en bygning, afhængig af, hvilken byggeteknologi, der er anvendt.

En meget stor del af vores nuværende energiforbrug stammer fra vores bygninger. Og hvor det med i dag kendt bygningsteknologi er muligt at bygge stort set energineutrale huse, bliver det store problem i de kommende år at få nedbragt energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse gennem en omfattende energirenovering.

Her vil den infrarøde registrering kunne være et godt værktøj – både til pædagogisk at vise, hvad vi ikke kan se med det blotte øje, og til rent praktisk at afdække, hvor der måtte være kuldebroer og problemer med eksisterende isolering.

Stewe Lowe: Thermal London from space and above / Energy! / A primer on infra-red thermography, seedgen.com.

Nicolai Østergaard: Snart bliver danskernes varmefråds afsløret med luftfotos, Ingeniøren 17.10.2008.

Line Lykke Houkrogh: Luftfotos afslører spild af energi, Jyllandsposten 16.10.2008.