Projektet Byens grønne lunger har til formål at søge at sammen-fatte, hvad man i dag ved om planters mulige rolle overfor luft-forureningen, som man i de seneste år har måttet indse har store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Alene for København regner man således med, at den ultrafine forurening årligt medfører op til 200 for tidlige dødstilfælde, 300 ekstra indlæggelser og 90.000 tabte arbejdsdage.
Projektets baggrund
I årene 2003-07 udarbejdede jeg projektet Nørre Kvarters grønne lunger, som dels påviste, at selv den tætteste by har et stort beplantningspotentiale, hvis man inddrager de mange lodrette flader, dels demonstrerer, hvordan forskellige facadebeplantnings-typer rummer et stort æstetisk potentiale i vore byrum. Under afslutningen af projektet kom jeg i berøring med litteratur, som sandsynliggør, at en mere systematisk beplantning overalt i vore bymiljøer ville kunne have en markant positiv virkning på luft-forureningen, herunder forureningen med ultrafine partikler. Dels sker der en binding til bladfladerne, en såkaldt adsorption, dels sker der en regulær optagelse i planternes blade af en lang række ultrafine partikler. Men den nødvendige viden herom ligger i dag spredt rundt omkring i verden i meget forskellige sammenhænge.
I forbindelse med udsendelsen af Nørre Kvarters grønne lunger i eftersommeren 2007 forhørte jeg mig ved en lang række danske interesseorganisationer og forskningsinstitutioner. Den hjemlige viden på området er begrænset, og man har i høj grad fokuseret på teknisk-administrative værktøjer som partikelfiltre og vej-afgifter. Når man for eksempel læser Virkemidler til overholdelse af grænseværdier for NO2 grænseværdier i luft, en strategi-rapport fra 2005 om hvad, man kan gøre for at dæmme op for luftforureningen i København, er det på de 110 sider end ikke overvejet, om byens grønne elementer kunne have nogen indflydelse på forureningsniveauet.
Samtidig står man i den situation, at selv hvis trafikken kunne fastholdes på det nuværende niveau (infrastrukturkommissionens seneste rapport forventer en stigning på 70-90% frem til 2030), og man fik implementeret partikelfiltre på alle dieselkøretøjer (forventet 40% fald i partikel-koncentrationen), vil en række af Københavns trafikkorridorer stadig ligge over de grænseværdier for partikelforureningen, som man har vedtaget i EU fra 2010. Disse målsætninger er stadig ikke overholdt, og det står stadig mere klart, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvorunder luftforureningen ikke er skadelig - WHOs anbefalinger ligger således markant lavere.
Heroverfor peger en række udenlandske resultater på, at en øget urban beplantningstæthed omkring forureningskilderne vil have stor betydning for luftkvaliteten og folkesundheden i byerne. Ved Lancaster University har man for eksempel udviklet en computer-model for vegetationens rolle over for partikelforureningen, som viser, at en fordobling af vegetationsvolumenet, the urban canopy, i The Midlands (800 km2 omkring Birmingham) vil kunne føre til et fald i partikelforureningen på 25%.
I 2012 er der publiceret tilsvarende modeller for "street canyons", hvor facadebeplantninger i særlige situationer vil kunne reducere mængden af partikelforurening i snævre gaderum til det halve.
Projektets omfang
1) Indledende vil projektet Byens grønne lunger give et kort rids af problemstillingerne omkring partikelforureningen, dens karakter, omfang og sundhedsmæssige implikationer.
2) Projektets hovedvægt vil ligge på at etablere en sammen-fattende oversigt over, hvad man i dag på verdensplan ved om planters luftrensende egenskaber, herunder særligt de ultrafine partikler - samt om muligt tilvejebringelse af information om plantetyper med særlig relevans for danske forhold.
3) Skitsemæssig beskrivelse af forsøg, som kan konkretisere potentialet for danske forhold, som for eksempel sammenlignende målinger med og uden beplantning i en gade som Strand-boulevarden, som allerede i dag har strækninger med betydelig beplantningstæthed.
4) Skitsemæssig bearbejdning af et forslag til etableringen af 'grønne zoner' omkring byens store trafikkorridorer og en diskussion af mulige administrative tiltag for at øge beplantnings-tætheden i disse zoner.
Afleveringsform
Projektet vil blive afsluttet som en rapport, som vil foreligge i elektronisk form. Forventet omfang vil være ~120 sider A4 i et gennemillustreret format i fortsættelse af tidligere arbejder: Grønne lunger (2005) og Nørre Kvarters grønne lunger (2007). Rapporten vil blive frit tilgængelig online i pdf-format og vil blive rundsendt til alle relevante instanser.
Projektets perspektiv
I den udstrækning vi forstår, hvordan planterne kan nedbringe partikel-forureningen, vil det naturligt føre til gennemgribende forandringer af den fremtidige udformning af vore bymiljøer. En markant øget tilstedeværelse af grønne elementer i bybilledet vil yderligere give en lang række æstetiske og miljømæssige fordele.
I foråret 2008 var jeg netop kommet i gang med dette projekt, da jeg blev opfordret til at tage teten med at etablere Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Kort efter var jeg ansat som center-leder, og jeg måtte indse, at opgaven at få Miljøpunkt løbet godt i gang ikke levnede tid til samtidig at løfte Byens grønne lunger.
Siden da er projektets relevans om noget blevet større. Partikel-forureningen fremstår i dag som et endnu større sundheds-kompleks, og EU har netop afvist yderligere dispensationer for luftkvaliteten. Samtidig giver nye indsprøjtningsteknologier for højeffektive benzinmotorer øget ultrafin partikelforurening, så problemerne er om noget voksende - ikke mindst når det gælder NO2, hvor der er særlig grund til at forvente, at byvegetationen kan spille en positiv rolle.
Hvorfor byens grønne lunger?
Når projektet Byens grønne lunger er vigtigt, er det ikke kun for at afklare endnu et virkemiddel for at mindske luftforureningen. Det er fuldt så meget for at tydeliggøre overfor myndigheder, virksomheder og borgere, at vi må blive bedre til at værne om den byvegetation, vi har, og sikre den de bedst mulige levevilkår.
Den er vigtig for byens klimatilpasning, biodiversitet, vindmiljø og mikroklima. Den er vital for skønheden og oplevelsesrigdommen og vores psykiske velbefindende - den er kort sagt essentiel for den bæredygtige by.
Endda kan træers og facadebeplantningers retssikkerhed ligge på et meget lille sted. Derfor er det mig magtpåliggende at formulere et projekt som dette, så det ikke bare har fuld forskningsmæssig stringens, men samtidig er så velformuleret og ikke mindst så vel illustreret, at denne viden når bredt ud.
Problemets natur
Projektet vil blive udarbejdet i tilknytning til KU Life, som i disse år arbejder systematisk med vegetationens rolle i klimatilpasnings-problematikken. Men problemstillingen i det foreliggende projekt spænder ud mellem et stort antal faginstitutioner og videns-områder, og løsningen vil ud over en omfattende informations-søgning fra mange steder i verden indebære en omfattende tværfaglig dialog.
En etablering og vedligeholdelse af grønne zoner langs de store trafikårer vil forudsætte et storstilet samarbejde mellem frivillige og professionelle, ildsjæle, bolig- og beboerforeninger, virksomheder og myndigheder. En vigtig del af at skitsere 'grønne korridorer' bliver derfor at afklare, hvordan lokale myndigheder kan understøtte, at frivillige aktører påtager sig et medansvar for at styrke byens grønne lunger.
Støtte og gennemførelse
Projektet Byens Grønne Lunger har modtaget støtte fra Realdania, 15. juni-fonden samt Margot og Thorvald Dreyers Fond, hvilket jeg er meget taknemlig for.
Det er ultimo 2012 lykkedes at tilvejebringe den nødvendige støtte for at projektet kan gennemføres, og jeg forventer at kunne afslutte projektet medio 2015.
Se Nørre Kvarters grønne lunger - download-side.
slideshows
er under konstruktion
er under konstruktion
01.01.2015