Strøtanker om bæredygtighed

Tilbage i antikken var et af verdens syv underværker Kolossen fra Rhodos, en gigantisk bronzestatue af solguden Helios, som skrævede over indsejlingen til havnen i Rhodos.

Nu er København ved at lægge havn til endnu et underværk, FNs nye faciliteter på Marmormolen, hvor nu UNICEFs store lager haller ligger. Bygningskomplekset vil forbinde Langelinje og ‘fastlandet’ med en 65 m høj bro, så Norgesbådene stadig kan komme ud.

Arkitekterne bag masterplanen for området er 3xNielsen, som i København blandt andet har lavet DFDS’ færgeterminal i Nordhavnen, restaureringen af Tivolis koncertsal og Ørestad Gymnasium. Med det herværende projekt har de virkelig leveret et stykke avanceret bybygningsskulptur med frit svungne linjer i alle retninger, sådan et lidt udefinerligt sted mellem Calatrava, Niemeyer og Liebeskind. Byggeriet er sine steder endog meget højt – tårnbygningen bliver hele 140 m høj. Den lille video nedenfor giver en god fornemmelse af projektets skala og frivole formlege.

Læs mere »

Jeg faldt i dag over ‘La Tour Vivante’, Det levende tårn, et projekt tegnet af de franske arkitekter, Pierre Sartoux og Augustin Rosenstiehl, Atelier SoA, som bringer det produktive landskab midt ind i byens hjerte.

Med sine 30 etager er ‘La Tour Vivante’ et tankevækkende bud på et grønt storbyhus, hvor kontorlandskaber og boliger er intimt forbundet med grøntsags- og frugtavl i et selvforsynende system med en for en bymæssig bebyggelse usædvanlig autonomi. Det er en bygning med en høj grad af økologisk konsekvens og energimæssig optimering.

[nggallery id=111]

.
‘La Tour Vivante’ har en lav del, som indeholder mediatek mv. og en høj del, hvor man i en spiralsk opadgående struktur har hængt først kontorer og siden boligenheder op omkring en tung strukturel kerne med installations- og elevatorskakte. Hvis man cirkler sig op gennem bygningen, bevæger man sig igennem et forunderligt hybridrum, hvor man på den ene side har rækker af højbedsagtige plantekulturer, til den anden side forbindelse til kontorer og boliger – se video-animationen nedenfor.

Disse grønne korridorer er samtidig medvirkende til, at huset kan fungere som en passiv solfanger. Med to vindmøller på taget er huset stort set selvforsynende med energi.

Læs mere »

Det bliver indimellem fremført, at vindmøllerne skæmmer de danske landskaber – og, ja vi behøver jo ikke at sætte dem op over alt. Men på mine mange togrejser til Nordjylland har det, når man først er kommet så langt nordpå, at vinden har godt tilløb fra Vesterhavets bonede gulv, været en fryd at se, hvordan der år for år er kommet stadig flere møller. Og efterhånden som møllerne er blevet større, er omløbshastigheden faldet, så de ikke mere virker uroligt piskende i blæsten, men står solidt i landskaberne.

Møllrene har en indre skønhed, eller måske blot en indre nødvendigheds skønhed, og vi kan ligeså godt først som sidst vænne os til at de hører til i vores landskaber, for på vore breddegrader er de en af de mest indlysende metoder til at høste vedvarende energi.

Jeg faldt lige over nedenstående fem-minutters video fra Elegant Technology af vindmøller majestætisk stående i landskabet. Der er ingen tekst, ingen tal, ingen formaninger, blot titlen: The Beauty of Windpower til musik af Grieg. Så den må stå som et søndagsbillede.

Læs mere »

Al Gore har efterhånden vist sit slideshow over 2.000 gange, med løbende små justeringer hen ad vejen. Men ved den seneste Ted-konference præsenterede han for første gang et helt nyt slideshow, og vi får i videoen herunder en fornemmelse af en reflekterende Al Gore, som gradvist har bevæget sig fra en teknisk-moralsk insisteren til en erkendelse af, at der i klima-krisen ligger en demokrati-krise og at løsningen af begge er uløseligt forbundne. Og hele bevidsthedsspørgsmålet står klarere frem i Gores perspektiv, end da jeg for snart et par år siden oplevede ham i Cirkusbygningen. Han slutter med at sige, at hvad der for alvor er brug for, er en højere bevidsthed.

Læs mere »

I den første af to videoer nedenfor, som stammer fra ved TED-konferencen i Monterey marts 2007, tager miljøskribenten og journalistprofessoren Michael Pollan os med på en indre havevandring, hvor vi fra græshøjde bliver ført gennem en fantastisk opdagelsesrejse i naturen oplevet fra planters og dyrs perspektiv.

Pollan startede som haveskribent, men har gennem en række bøger bevæget sig langt ind i økologiens og bæredygtighedens verden. Han fortæller med en helt usædvanlig indlevelseskraft om de symbioser og relationer, som fylder naturens verden – i en stadig udfordring af vores helt utilstrækkelige, cartesiansk funderede naturopfattelser.

Med bogen The Omnivore’s Dilemma. A natural History of Four Meals (2006) bevægede han sig langt ind i vores spisekultur og en stadig indkredsen af, hvordan vores kost og fødevareproduktion har ikke bare store konsekvenser for vores sundhed, men vidtrækkende politiske og miljømæssige konsekvenser.

Læs mere »

Med støtte fra NASA har Perdue University kortlagt de amerikanske CO₂-udledninger med en hidtil uset detaljering. Man har indsamlet data for hele USA i et grid på 10×10 km og fulgt CO₂-koncentrationerne gennem døgnet over en treårig periode. Samtidig har NASA en satellit på vej med det formål at måle koncentrationerne ovenfra, så USA vil snart CO₂-mæssigt være særdeles veldokumenteret.

Så mangler der bare, at USA, som i dag står for omkring 25% af verdens CO₂-udledninger, får taget hul på den gennemgribende omstruktureringsproces, som skal til for at udvikle et USA uafhængigt af store olietilførsler.

I forbindelse med projektets fremlæggelse er der frigivet en video med animationer af databasen, hvor man kan se CO₂-koncentrationernes variation med dags- og årsrytmer, højdeprofiler lokalisering af kraftværker, industri, beboelse, vejnet osv. (se nedenfor).

Læs mere »

Realdania har i dag fremlagt forslag til et projekt for Bryghusgrunden. Projektet er tegnet af Rem Koolhaas / OMA, som nok er blandt verdens fremmeste arkitekter, når det gælder moderne urban arkitektur.

“Visionen med byggeriet på Bryghusgrunden er at “skabe et byggeri af exceptionel arkitektonisk kvalitet, styrke kvarteret og forbindelsen mellem by og havn, vise nye veje for fremtidigt kontor-, udstillings- og boligbyggeri samt anvise nye udvælgelsesprocedurer og samarbejdsformer,” hedder det på projektets hjemmeside: “Det er intentionen, at byggeriet skal være et udstillingssted. Et bosted. Et mødested. Et arbejdssted. En forbindelseslinje, hvor byen møder havnen. Hvor trafikken møder og krydser bygningen. Hvor arbejdet møder fritiden. Hvor mennesker i alle aldre møder hinanden.”

Koolhaas’ tegnestue har lavet en fin lille 3D-animation af projektet (se nedenfor), hvor man følger en gående, en cyklende og en kørende bevæge gennem komplekset.

Læs mere »

I løbet af natten har foreningen Borgere for reklamefri by gennemført en happening, hvor de har overklistret Københavns Kommunes reklamestandere med store ‘Ingen reklamer tak’-skilte. Se videoen nedenfor.

Det er en tragedie, at disse skilte i sin tid blev sat op. De har en visuel slagkraft, som skulle de stå langs en motorvej, og de hører ingen steder hjemme overfor fodgængere og cyklende. Ikke mindst i Indre Bys smalle stræder, hvor man ellers ihærdigt arbejder på at etablere en skiltekultur med virkemidler, som ikke helt overdøver de smukke gademiljøers karakter, virker disse lysskingrende plakatsøjler som håbløst fejlplacerede.

Der har gennem tiderne været mange protester fra borgerne over disse skamstøtter. På den baggrund er det bedrøveligt at erfare, at Københavns Kommune netop har indgået en ny fem-årig aftale. Da de i sin tid blev sat op, var vi en fattig kommune, men det er ikke tilfældet i dag. Selvom en aktion som denne af systemet vil blive kategoriseret som hærværk og selvtægt, så er det i virkeligheden Københavns Kommune, som med denne visuelle forurening begår hærværk overfor både vores byrum og bevidsthedsrum.

Som den lille video fra nattens aktion siger: “Ingen reklamer tak. Vi er mennesker, ikke forbrugere. Så giv os da fred.”

Læs mere »

I nedenstående video fortæller arkitekt Norman Foster om sit arbejde gennem årene, fra den taghavedækkede Wills Building (1975) til London Gherkin (2004) og igangværende projekter. Anledningen er den årlige DLD-konference (Digital Life Design) i München, januar 2007.

Foster er den ultimative repræsentant for en high tech-arkitektur, som samtidig med at den driver syntesen af arkitektur og ingeniørkunst til det yderste påtager sig et socialt ressource- og bæredygtighedsmæssigt ansvar. Foster er således også arkitekten man kontakter, hvis man vil have et højhus højere end det hidtil højeste (se blog-indlægget Dyre drengedrømme), haver i 50 etager eller en CO₂-neutral by (se blog-indlægget Masdar – en CO₂-neutral by).

Den 32 min. lange video giver et godt billede af, hvordan en moderne arkitektur er ved at vågne til den udfordring, at vi lever i et lukket globalt system med begrænsede ressourcer. Foster udfolder indledende et udtalt systemisk perspektiv: Man kan ikke blot skabe – eller tale om – CO₂-neutrale bygninger, men er nødt til at se bygningen i en større sammenhæng, som en del af en urban infrastruktur.

Læs mere »

20. februar 2007 var en kvart million mennesker fra 47 lande samlet omkring en virtuel konference, som markerede starten på The 2010 Imperative og The 2030 Challenge. Det skete med en række hver især meget anbefalelsesværdige indlæg, fra mennesker som Dr. James Hansen, leder af NASA Goddard Institute for Space Studies, Chris Luebkeman fra Arup og Edward Mazria, grundlæggeren af Architecture 2030.

Der er videolink til konferencens enkelte bidrag nedenfor.

Læs mere »