Kolossen fra Nordhavn

24. april 2008

Tilbage i antikken var et af verdens syv underværker Kolossen fra Rhodos, en gigantisk bronzestatue af solguden Helios, som skrævede over indsejlingen til havnen i Rhodos.

Nu er København ved at lægge havn til endnu et underværk, FNs nye faciliteter på Marmormolen, hvor nu UNICEFs store lager haller ligger. Bygningskomplekset vil forbinde Langelinje og ‘fastlandet’ med en 65 m høj bro, så Norgesbådene stadig kan komme ud.

Arkitekterne bag masterplanen for området er 3xNielsen, som i København blandt andet har lavet DFDS’ færgeterminal i Nordhavnen, restaureringen af Tivolis koncertsal og Ørestad Gymnasium. Med det herværende projekt har de virkelig leveret et stykke avanceret bybygningsskulptur med frit svungne linjer i alle retninger, sådan et lidt udefinerligt sted mellem Calatrava, Niemeyer og Liebeskind. Byggeriet er sine steder endog meget højt – tårnbygningen bliver hele 140 m høj. Den lille video nedenfor giver en god fornemmelse af projektets skala og frivole formlege.

Marmormolen, 0:50 min. YouTube video.

Hvis København absolut skal have højhuse, er disse havnearealer nok et godt valg af placering. Men det er umiddelbart skuffende at se, at der tilsyneladende er gjort så lidt ud af det bæredygtighedsmæssige, som ellers både ifølge Københavns Kommune og Arealudviklingsselskabet skulle være kodeordet for udviklingen på Nordhavn.

Man spørger uvilkårligt sig selv, om det her præsenterede projekt er det rigtige image for FN, som i disse år ikke bare forestår de vanskelige forhandlinger om en samlet klimaaftale, men også står med stærkt eskalerende konsekvenser af klimaforandringer over alt i den fattige del af verden? Hvorfor skal FN partout installeres i et sådant stykke opulent corporate identity, når verden skriger efter klimavenlige forståelsesbilleder?

Det viser sig da også, at FNs del af det samlede kompleks på 150.000 m² er den lavere del yderst på Marmormolen. De høje tårne er tiltænkt erhvervsbyggeri.

Projektet har været omtalt som et nyt ikon for København. Men hvis København skal gøre sig håb om at blive Verdens Miljømetropol, sender projektet i mine øjne de helt forkerte signaler.

I øvrigt kan det være svært at se det indlysende i at lave en bro med 65 m gennemsejlingshøjde, når man ved at rykke den 200 m sydpå ville kunne nøjes med en flydebro. Er det i virkeligheden bare en undskyldning for at få en 70 m høj bygning ud på Langelinje? Og skulle man så ikke, når nu der er gået hul på legen med de store byggeklodser, sætte det højeste tårn ud på spidsen af Langelinje, så det virkelig kom til at markere indsejlingen.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Marmormolen, Arealudvikling.dk.

Birgitte Kjær: Kæmpehøjhus på vej til Langelinie, Politiken 23.04.2008.

FN samler sine danske aktiviteter, Politiken 23.04.2008.

 

Share

2 kommentarer

  1. Martin kommentarer:

    Rigtigt flot forslag, lad det nu ikke blive skudt ned af gamle og forstokket “miljø rigtige” argumenter der ikke holder i 2 minuter.

    Sagen er nemlig at vi altid i Danmark altid har bygget flat, men det er en rigtig dårlig løsning miljø mæssigt, idet vi er at ved at plastre landet til i byggeri, fordi vi ikke vil bygge i højden.

    Der inddrages årligt mange millioner M2 til byggeri som kunne have været udgået, hvis vi var mere moderne i vores byggeri, desl ved at bygge i højden og dels ved at lave parkeringskældre istedet for parkering i fri luft.

    Hvor er de miljørigtige argumenter henne, og hvorfor hører vi ikke denne debat.

  2. Jens Hvass kommentarer:

    Jeg skriver ikke generelt mod højhuse, stiller kun spørgsmålstegn ved, om ‘Kolossen’ er det rette udtryk for FN.

    En ting er, at parcelhuse koblet med moderne levevis med to biler, dobbelt udearbejde og langt til alt er en ubæredygtig konstellation. Men det gør det ikke bare det modsatte rigtigt, at jo højere jo bedre, jo tættere jo bedre eller jo højere jo tættere.

    Efterhånden som man bygger flere etager i højden kommer bygningsstrukturen, elevator- og installationsskaktene til at forbruge en stadig større del af det samlede etageareal. Så der ligger er gradvist øgende ressourcespild, når man når over en vis højde.

    For eksempel de to karreer mellem Nørregade, Vestergade, Vester Voldgade og Studiestræde har en bebyggelsesgrad på 4-500% med traditionelle, grundmurede huse, dvs. markant tættere end på Marmormolen eller noget andet sted i København. Så vi kunne sagtens med vores eksisterende karréstruktur bygge tættere end de nu fremlagte højhusbyggerier – og måske få en bedre zoning af arealerne.

    Sandsynligvis ligger den optimale højde ressourcemæssigt i området 5-8 etager.

    Hvis man ser på bydannelser som Masdar og Dongtan, som er ressourcemæssigt superoptimerede, så er man endt på bebyggelseshøjder på hhv. 7-8 etager og 3-4 etager. Uden at kunne kende de præcise argumenter er jeg ret sikker på, at et af de tungtvejende parametre har været, at det er den maksimale højde, man i de respektive lande kan forvente folk går uden elevator. Se tidligere blog-indlæg: Masdar – en CO2-neutral by, Dongtan EcoCity og Dongtan EcoCity video.

    Når husene ofte bliver meget højere i liberalistiske byers downtowns, er det fordi grundpriserne bliver så høje, at den økonomiske optimering først nås med langt højere bebyggelser. Men det må man ikke forveksle med bæredygtighed.

    i disse år er presset stort for at bygge højt på steder som Nørreport, Vesterport, hvor der i forvejen er mange mennesker; for næsten lige meget, hvor dårligt indrettet, og hvor dyre kvadratmeterpriser, man ender med, vil der være nogen, som gerne vil leje det. Men generelt er den urbane fortætning bedst lokaliseret i gåafstand fra S-togsstationer lidt længere fra centrum.

Der er i øjeblikket lukket for kommentarer.