Strøtanker om bæredygtighed

Tilbage i antikken var et af verdens syv underværker Kolossen fra Rhodos, en gigantisk bronzestatue af solguden Helios, som skrævede over indsejlingen til havnen i Rhodos.

Nu er København ved at lægge havn til endnu et underværk, FNs nye faciliteter på Marmormolen, hvor nu UNICEFs store lager haller ligger. Bygningskomplekset vil forbinde Langelinje og ‘fastlandet’ med en 65 m høj bro, så Norgesbådene stadig kan komme ud.

Arkitekterne bag masterplanen for området er 3xNielsen, som i København blandt andet har lavet DFDS’ færgeterminal i Nordhavnen, restaureringen af Tivolis koncertsal og Ørestad Gymnasium. Med det herværende projekt har de virkelig leveret et stykke avanceret bybygningsskulptur med frit svungne linjer i alle retninger, sådan et lidt udefinerligt sted mellem Calatrava, Niemeyer og Liebeskind. Byggeriet er sine steder endog meget højt – tårnbygningen bliver hele 140 m høj. Den lille video nedenfor giver en god fornemmelse af projektets skala og frivole formlege.

Læs mere »

Jeg faldt i dag over ‘La Tour Vivante’, Det levende tårn, et projekt tegnet af de franske arkitekter, Pierre Sartoux og Augustin Rosenstiehl, Atelier SoA, som bringer det produktive landskab midt ind i byens hjerte.

Med sine 30 etager er ‘La Tour Vivante’ et tankevækkende bud på et grønt storbyhus, hvor kontorlandskaber og boliger er intimt forbundet med grøntsags- og frugtavl i et selvforsynende system med en for en bymæssig bebyggelse usædvanlig autonomi. Det er en bygning med en høj grad af økologisk konsekvens og energimæssig optimering.

[nggallery id=111]

.
‘La Tour Vivante’ har en lav del, som indeholder mediatek mv. og en høj del, hvor man i en spiralsk opadgående struktur har hængt først kontorer og siden boligenheder op omkring en tung strukturel kerne med installations- og elevatorskakte. Hvis man cirkler sig op gennem bygningen, bevæger man sig igennem et forunderligt hybridrum, hvor man på den ene side har rækker af højbedsagtige plantekulturer, til den anden side forbindelse til kontorer og boliger – se video-animationen nedenfor.

Disse grønne korridorer er samtidig medvirkende til, at huset kan fungere som en passiv solfanger. Med to vindmøller på taget er huset stort set selvforsynende med energi.

Læs mere »

Nu hvor der ser ud til at ligge klare planer for den sydlige del af Israels Plads, var det nok på plads at se på den nordlige ende, hvor der i efterhånden mange år har været planer om at opføre torvehaller. Af et nyhedsbrev på Torvehallernes hjemmeside fremgår det da også, at projektet vil blive opstartet maj 2007 og stå færdig i maj 2008.

Man er dog endnu ikke kommet i gang, og for nylig fremgik det i medierne, at der var udbrudt åben uenighed mellem arkitektrådgiverne og Centerplan AS, som skal stå for driften. Hvor planerne hele tiden har været at lave et sted for mange små stadepladser, var man ifølge arkitekterne ved at omdanne projektet til et supermarked med fælles kasseapparater.

Det vil være en katastrofe, hvis det bliver ender dér. For vi mangler desperat et rigtigt torvemarked, som der langt tilbage i Københavns historie har været på det sted, hvor man kan se og få årstidens udbud af frugt og grønt, vildt og fisk, billigt og friskt, direkte fra producent – og ikke endnu en underetage i Illum eller Magasin.

Læs mere »

På baggrund af en konkurrence om den del af Israels Plads, som ligger op mod Ørstedsparken besluttede Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg 12. marts at udpege forslaget udarbejdet af Birk Nielsen landskabsarkitekter som vinder.

Israels Plads har i mange år ligget lidt forsømt hen. Men dette projekt vil – sammen med projektet for Torvehallerne, som også er tæt på at kunne realiseres – give København et helt nyt byrum.

Oticon-fonden har doneret 30 mill. kr. til projektet, og Københavns Kommune har bevilliget et tilsvarende beløb. Omlægningen forventes således påbegyndt i 2009 og afsluttet i 2011.

De tre projekter, som deltog i den indbudte konkurrence, kan frem til 16. april ses på Hovedbiblioteket i Krystalgade. Der er fine kvaliteter i alle de tre forslag, men vinderforslaget af Birk Nielsen landskabsarkitekter med tilnavnet ‘Det flyvende tæppe’ virker meget overbevisende og gennemarbejdet. Illustrationerne nedenfor er alle fra det vindende projekt.

Læs mere »

Realdania har i dag fremlagt forslag til et projekt for Bryghusgrunden. Projektet er tegnet af Rem Koolhaas / OMA, som nok er blandt verdens fremmeste arkitekter, når det gælder moderne urban arkitektur.

“Visionen med byggeriet på Bryghusgrunden er at “skabe et byggeri af exceptionel arkitektonisk kvalitet, styrke kvarteret og forbindelsen mellem by og havn, vise nye veje for fremtidigt kontor-, udstillings- og boligbyggeri samt anvise nye udvælgelsesprocedurer og samarbejdsformer,” hedder det på projektets hjemmeside: “Det er intentionen, at byggeriet skal være et udstillingssted. Et bosted. Et mødested. Et arbejdssted. En forbindelseslinje, hvor byen møder havnen. Hvor trafikken møder og krydser bygningen. Hvor arbejdet møder fritiden. Hvor mennesker i alle aldre møder hinanden.”

Koolhaas’ tegnestue har lavet en fin lille 3D-animation af projektet (se nedenfor), hvor man følger en gående, en cyklende og en kørende bevæge gennem komplekset.

Læs mere »

I løbet af natten har foreningen Borgere for reklamefri by gennemført en happening, hvor de har overklistret Københavns Kommunes reklamestandere med store ‘Ingen reklamer tak’-skilte. Se videoen nedenfor.

Det er en tragedie, at disse skilte i sin tid blev sat op. De har en visuel slagkraft, som skulle de stå langs en motorvej, og de hører ingen steder hjemme overfor fodgængere og cyklende. Ikke mindst i Indre Bys smalle stræder, hvor man ellers ihærdigt arbejder på at etablere en skiltekultur med virkemidler, som ikke helt overdøver de smukke gademiljøers karakter, virker disse lysskingrende plakatsøjler som håbløst fejlplacerede.

Der har gennem tiderne været mange protester fra borgerne over disse skamstøtter. På den baggrund er det bedrøveligt at erfare, at Københavns Kommune netop har indgået en ny fem-årig aftale. Da de i sin tid blev sat op, var vi en fattig kommune, men det er ikke tilfældet i dag. Selvom en aktion som denne af systemet vil blive kategoriseret som hærværk og selvtægt, så er det i virkeligheden Københavns Kommune, som med denne visuelle forurening begår hærværk overfor både vores byrum og bevidsthedsrum.

Som den lille video fra nattens aktion siger: “Ingen reklamer tak. Vi er mennesker, ikke forbrugere. Så giv os da fred.”

Læs mere »

I anledning af nattens aktion fra Borgere for reklamefri by har jeg har fundet nogle billeder frem fra Latinerkvarteret, hvor de kommunale reklameskilte i de smalle intime gaderum virker særlig dominerende og malplacerede.

Man kunne spørge sig, om de ville være OK, hvis det blot var plakatflader, uden det nuværende neonlys, som i sin voldsomhed totalt forvrider gaderummets proportioner. Men nej, de er for store til på den måde at stå på tværs i gaderummet. Skulle man tænke en plakatsøjle, som egnede sig til Indre bys skala, så der var legale steder at informere om byens mange koncerter og kulturarrangementer, ville den komme til at se helt anderledes ud.

[nggallery id=103]

.
Det er en konstant støj i det urbane landskab, som ingen steder hører hjemme.

I en tid, hvor Københavns Kommune har ambitioner om at blive Miljømetropol, burde den slags kunstig behovsskabelse systematisk fjernes fra gadebilledet. Reklamer fortæller os fundamentalt set, at vi er nødt til at forbruge mere, for at være lykkelige. Et generelt forbud mod reklamer i det offentlige rum, som man for nylig har gennemført det i São Paulo, kunne meget vel vise sig at give både lykkeligere borgere og markante CO₂-reduktioner. I hvert fald ville det fjerne nogle alvorlige æstetiske fejlskud fra den historiske by.

I sin Ad Hoc Blog har Rasmus Pinnerup i dag et indlæg Reklamer – retten til hjernevaske? hvor han citerer fra en bog af Kathleen Taylor: Brainwashing – the science of thought control, p. 53-54. Det er tankevækkende læsning.

Politiken har startet en kommentarside: SKRIV: Hvor mange reklamer kan byen holde til? Det er glædeligt at se, hvor mange indlæg der tilkendegiver støtte til aktionen og plæderer for et reklamefrit byrum.

Jakob Knudsen: 250 reklameplakater fjernet i nat, Politiken 07.04.2008.

SKRIV: Hvor mange reklamer kan byen holde til? Politiken 07.04.2008.

Johannes Aakjær Stenbuch: Aktivister fjerner 250 reklameplakater i København – er der for mange reklamer i det offentlige rum? Information 07.04.2008.

Larry Rother: Billboard ban in São Paulo angers advertisers, International Herald Tribune 12.12.2006.

Anna von Sperling og Tobias Havmand: Byen som sagde nej tak til reklamer, Information 27.09.2008.

Ole Thyssen: Forbyd reklame! Information 01.02.2008.

Se også blog-indlægget Borgere for reklamefri by.

Københavns Metro er i dag blevet præmieret som verdens bedste. Den er da også siden åbningen i 2002 blevet en uvurderlig del af byens dagligdag, og den har været med til at give adskillige dele af byen en markant bedre forbindelse til byens centrum. Efter en del startvanskeligheder er driftsikkerheden blevet endog meget høj, og tilfredsheden blandt brugerne er oppe på 98%.

Det er branchefolk fra hele verden, som står bag udnævnelsen. Prisen er begrundet i Metroens høje driftsstabilitet, forbindelsen til lufthavnen samt den høje passagertilfredshed og sikkerhed, og derudover er der givet en lang række andre ting i den københavnske metro, som mange andre metroer verden over ville gøre, hvis de kunne starte forfra. I København kan man stadig fornemme en konsekvent tænkt og gennemført designmanual, som ikke er forplumret af årtiers skiftende krav og modeluner. Skiltningen er forbilledlig og adgangsforholdene er eksemplarisk overskuelige i forhold til, hvad jeg har oplevet andre steder i verden. Og bestræbelserne på at få dagslyset med ned under jorden har givet nogle meget smukke høje rum, som sine steder har en næsten katedralagtig karakter, omend formsproget i bestræbelsen på teknisk perfektion indimellem tangerer det livsfornægtende. Men det havde nok været mere rimeligt, om vi havde fået prisen for ‘verdens mindste metro’.

Læs mere »

I nedenstående video fortæller arkitekt Norman Foster om sit arbejde gennem årene, fra den taghavedækkede Wills Building (1975) til London Gherkin (2004) og igangværende projekter. Anledningen er den årlige DLD-konference (Digital Life Design) i München, januar 2007.

Foster er den ultimative repræsentant for en high tech-arkitektur, som samtidig med at den driver syntesen af arkitektur og ingeniørkunst til det yderste påtager sig et socialt ressource- og bæredygtighedsmæssigt ansvar. Foster er således også arkitekten man kontakter, hvis man vil have et højhus højere end det hidtil højeste (se blog-indlægget Dyre drengedrømme), haver i 50 etager eller en CO₂-neutral by (se blog-indlægget Masdar – en CO₂-neutral by).

Den 32 min. lange video giver et godt billede af, hvordan en moderne arkitektur er ved at vågne til den udfordring, at vi lever i et lukket globalt system med begrænsede ressourcer. Foster udfolder indledende et udtalt systemisk perspektiv: Man kan ikke blot skabe – eller tale om – CO₂-neutrale bygninger, men er nødt til at se bygningen i en større sammenhæng, som en del af en urban infrastruktur.

Læs mere »

Den nordamerikanske Commission for Environmental Cooperation har netop udgivet rapporten Green Building in North America, som påpeger, at der ligger store potentielle CO₂-reduktioner i byggesektoren.

I Nordamerika udleder den samlede bygningsmasse 2.200 megaton CO₂, hvilket svarer til 35% af regionens samlede CO₂-udledninger. En hurtig indførelse af kendte energibesparende teknologier i byggesektoren vil kunne føre til en besparelse på 1.700 megaton CO₂-udledninger i 2030 i forhold til hvis man blot fortsætter som nu.

Til sammenligning ligger de samlede danske CO₂-udledninger i dag på lige godt 50 megaton.

Rapporten opererer med tre scenarier, ‘business at usual’, ‘AIA 2030 Challenge’, og ‘Deep Green’. Kurven nedenfor viser de tre scenarier for henholdsvis Canadas og USAs boligsektor.

Læs mere »