Strøtanker om bæredygtighed

Jeg har netop modtaget mail fra Brett Soloman, Awaaz.org, med en opfordring til indenfor de næste 24 timer at sende opfordringer til EU-parlamentarikerne om at holde fast ved de allerede vedtagne klima-reduktionsmål. Du kan se mailen i sin fulde udstrækning nedenfor.

Det er blot få dage siden EU vedtog en klimapakke, og uanset pres fra bilindustrien, luftfarten og kraftværkerne er det rablende hasard med fremtiden at svække målsætningerne i lyset af finanskrisen. Tværtimod er finanskrisen en oplagt anledning til en forøget klimaindsats. Vores Klima- og Energiminister har været ude med budskabet, ligesom en lang række klima-notabiliteter, se links nederst.

Via et interface på awaaz.org kan du sende en mail til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Når du klikker Danmark i adresselinjen, kommer hans mail-adresse automatisk frem.

Gør det inden for de næste 24 timer.

Det vil være en katastrofe, hvis kravene til luftfarten, bilindustrien og kraftværkerne om lavere CO₂-udledninger slækkes, kvoteordningen svækkes og EUs forhøjede reduktionsmål på 30% i 2020 frafaldes efter det i disse dage massive pres fra industriens lobbyister.

Læs mere »

Til venstre sommer temperaturstigninger, til højre vinter temperaturstigninger i 2071-2100 sammenlignet med temperaturerne i 1971-2000.

Max Planck Institute for Meteorology i Hamburg har på baggrund af nyudviklede klimamodeller lavet en ganske indgående kortlægning af klimaforandringerne i Tyskland løbet af det 21. århundrede. Resultatet heraf kan ses i en artikel i Der Spiegel, Predicting the Impact of Climate Change on Germany,¹ som bringer to serier af klimakort, dels for 2031-2060, dels for 2071-2100, sammenlignet med forholdene i perioden 1971-2000. Det er ganske interessante data også set med danske briller, da kortudsnittet inkluderer det sydlige Danmark, hvor udviklingen i store træk svarer til udviklingen i det kystnære Nordtyskland.

Som man kan se af kortene herover, kan vi kort sagt regne med, at det bliver varmere. Temperaturstigningerne bliver størst om vinteren, hvor man sidst i det 21. århundrede regner med, at temperaturerne ligger 4-5º højere end i dag, mens sommertemperaturerne alt efter topografi typisk forventes at stige 2º i det nordlige Tyskland (og Danmark), 3º i det centrale Tyskland og op mod 5º syd for Alperne.

Læs mere »

Den anden dag faldt jeg over The Soil Carbon Manifesto (se nedenfor), skabt af den australske organisation Carbon Coalition Against Global Warming. Det er et spændende område, som jeg meget gerne vil trænge meget mere ind i. Dels fordi der ligger et stort CO₂-bindingspotentiale i rigtig brug af vores landbrugsarealer, dels fordi det samtidig kunne være nøglen til et landbrug, som producerede langt sundere fødevarer.

Set i dette perspektiv er vores nuværende afbrænding af alt affald dybt problematisk. Stadig føler jeg efter at have boet 28 år i København et lille stik af smerte når jeg dagligt må lade god jordernæring, som burde komposteres, gå i affaldsspanden. Så vidt muligt burde alt det organiske affald fra restauranter, husholdninger og næringsmiddelindustri komposteres og bringes tilbage til landbruget som en livgivende erstatning for de CO₂-tunge kunstgødninger, hvoraf en alt for stor del i dag udvaskes med voldsomme forstyrrelser af vandmiljøet til følge.

Michael Braungart fortalte for nylig på vugge til vugge-konferencen her i København, at det industrielle landbrug hvert år tærer på muldlaget svarende til, hvad det har taget 5.000 år at opbygge. Hans ærinde var, at det er vitalt for opretholdelsen af landbrugsarealernes vækstkraft – og for bæredygtigheden – at langt det meste af det, der blev høstet fra markerne, kom til tilbage til markerne som organisk materiale.

Og hvis vi skal lykkes med ikke bare at få bremset CO₂-ophobningerne i atmosfæren, men igen at få koncentrationerne ned på omkring 350 ppm, er vi nødt til ikke bare at ophøre med den fossile afbrænding, men systematisk at arbejde på at øge CO₂-bindingen i biosfærens muld og vegetation.

Læs mere »

Den amerikanske miljøskibent Michael Pollan, som bøger som In Defense of Food og The Omnivore’s Dilemma har placeret sig centralt i den sundhedspolitiske debat i USA, bragte torsdag via New York Times et åbent brev til den kommende præsident: Farmer in Chief.

Pollan skriver indledende, at fødevarekrisen og hele den måde fødevareproduktionen i dag foregår på, er tæt forbundet med klima- og energiproblemerne: “After cars, the food system uses more fossil fuel than any other sector of the economy – 19%. And while the experts disagree about the exact amount, the way we feed ourselves contributes more greenhouse gases to the atmosphere than anything else we do – as much as 37%, according to one study.”

Vi er således nødt til at tage det industialiserede landbrug af dets nuværende diæt af fossile brændstoffer og sætte det på en tidssvarende diæt af solskin.

Pollan udfolder i Farmer in Chief et ‘sun-food agenda’ som har relevans ikke bare for Obama og McCain, men for en global omlægning af det industrialiserede landbrug set i lyset af den globale energi- og klimaudfordring.

Michael Pollan: Farmer in Chief, New York Times 09.10.2008.

Se også tidligere blog-indlæg: Why Bother? og Michael Pollan: The omnivore’s next dilemma (video).

Med bogen Biomimicry har Janine Benyus været en øjenåbner for mange. Fra at se mennesket som hersker over naturen – en selvforståelse, som koblet med industiraliseringens muligheder hastigt devaluerer kloden som livsrum – taler Benyus om at blive Nature’s Apprentice, at gå i lære ved naturen eller tage ved lære af naturen – vi må se at få lært overhovedet at være her, siger hun indledende i sit foredrag Brainstorming with Belugas ved en designkonference i Denver, 12. oktober 2007.

Naturen har gennem millioner af år udviklet tilpasningsmåder og optimeret funktionsmåder, som har vist deres duelighed, ikke blot for den enkelte art, men for helheden. Vi er med Benyus’ ord omgivet af genialitet, og vi har rigtig meget at lære. Når hun taler om biomimicry, er det ikke som banal efterlignelse, men som en procesforståelse, som en måde at gøre tekniske processer mere bioanaloge og menneskets tilstedeværelse i naturen mindre destruktiv, mere elegant, mere natur-lig. Hun slutter sin forelæsning med at sige, at vi må genopdage, hvad vi har glemt for længe siden, at vi er natur.

I Brainstorming with Belugas giver Janine Benyus en god indføring i biomimicry og nødvendigheden heraf. Siden bogen Biomimicry udkom i 1997, har hun samarbejdet med en hel række firmaer, som på forskellig vis bruger disse nye indsigter i deres arbejde, så på en række områder bliver vi langsomt bedre til at gøre ting mere på naturens ofte meget elegant-effektive måde. Hendes agiterede lytten til naturens hemmeligheder, hendes læsning af naturfænomener og deres mulige anvendelse, hendes absorberen, kombineren, iagttagelses- og fortælleglæde om naturens bidrag til aerodynamisk og strukturel optimering, opløsningsmiddelfri limtyper, selvtætnende rørledninger, funktionelle (pigmentfri) farver, selvrensende flader og lavenergi-CO2-bindingsteknologi … er kort sagt smittende. Så glæd dig til en god halv time i begavet selskab.

Læs mere »

Et af de indlæg, jeg gerne havde overværet ved IUCNs World Conservation Congress i Barcelona i disse dage, er Janine Benyus’, hvori hun efter sigende skulle introducere sin nye bog “Nature’s 100 Best – Innovation that Inspire Entrepreneurs to Design the New Economy”, som rummer 2.100 designideer fra naturen. Men endnu er der ikke gjort noget tilgængeligt på IUCNs hjemmeside.¹ Til gengæld bragte IUCN sidste år i sit tidsskrift World Consevation et interview med Janine Benyus, som jeg har kopieret ind nedenfor.

Sammen med vugge til vugge-perspektivet repræsenterer biomimicry – sommetider også betegnet som bionics eller biomimetics – et forståelsesmæssigt nybrud, som er uomgængeligt nødvendigt for at få genindlejret menneskesamfundet i biosfærens energi- og stofkredsløb og gøre vores forbrug og levevis bæredygtigt.

Læs mere »

[nggallery id=134]

. 
Botanisk Have er et af de bedste steder i det centrale København at opleve efteråret, og jeg ved snart ikke, om det er smukkest og mest intenst i blid regn eller sensommervarmt sollys. Hvor solen får de modne mættede farver til at tindre, får væden duftene frem. Over alt er der frøsætning og forberedelser til vintertiden, og adskillige steder er ansatserne til næste års vækst allerede dannet, her hvor den første nattefrost driver de flammende efterårsfarver frem og vådrer de mere vandagtige vækster.

Se flere forårstegn og efterårstegn.

Banegraven er et af de steder, hvor man kan opleve rådhusvinen folde sig ud i al sin vælde. De store flader i det lodrette skår er over lange stræk dækket med rådhusvin. Og når man bevæger sig oppe langs toppen, kan man året igennem opleve planten helt tæt på. I disse dage, efterhånden som bladene skifter farver og blæser af, kan man se de små ansatser til druer, som røber, at rådhusvinen rent faktisk er en vinplante.

[nggallery id=133]

. 
I publikationen Byens grønne lunger, som kan downloades fra min hjemmeside jenshvass.com, er der pp. 36-37 mere om Banegraven. Byens grønne lunger rummer langt mere information om om brug af facadeplanter i byen.

Jens Hvass: Byens grønne lunger. Eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København, Kunstakademiets Arkitektskole 2005 (pdf).

Se flere forårstegn og efterårstegn.

Selvom USA i disse dage er ramt af både valgkamp og finanskrise, sker der bag kulisserne vigtige ting på klimafronten. Demokraterne fremlagde således tidligere på ugen et forslag, som dels vil indebære etableringen af et CO₂-marked, dels CO₂-reduktioner på 80% i 2050.¹ Med en CO₂-udledning på mere end 20 ton pr. indbygger vil det kræve en gennemgribende transformation af The American Way of Life, som i dag er voldsomt afhængig af fossile energikilder.

Forslaget, som kan downloades via Committee on Energy and Commerce, vil dog først blive fremlagt i 2009, efter præsidentvalget er afgjort, og forhåbentlig i så god tid inden klimatopmødet i København, at det kan nå at være med til at sætte niveauet for de globale reduktioner.

Klimapolitikken har ikke fyldt ret meget i den amerikanske valgkamp. Det er som om alle har været bange for i den amerikanske medievirkelighed at drage komplicerede forhold frem, som kan give bagslag. Og længe har det været sagt som en trøst, at både Obama og McCain i forholdt til Bush-administrationen begge vedkendte sig nødvendigheden af store forandringer på energiområdet og begge ville være et skridt i den rigtige retning. Men med den amerikanske valgkamps udvikling på det seneste, hvor Obama med udpegelsen af Biden som vicepræsidentkandidat har styrket klimaprofilen, mens McCain med udnævnelsen af Sarah Palin har udnævnt en klimaskeptiker, er det blevet lysende klart, at udfaldet af det amerikanske præsidentvalg får en kolossal indflydelse på mulighederne for at få en klimaaftale forhandlet på plads.

Læs mere »

Information bringer i dag et tankevækkende indlæg af Lars Kjeldgaard: Bevar Gl. Strand, formet som et brev til Klaus Bondam, der i sidste uge i samme avis var ganske nedladende overfor københavnernes modvilje mod snart sagt alle forandringer (læs højhuse, uigennemtænkte metrostationer osv.).

Kjeldgards brev giver en god opsummering af kvarterets bekymringer overfor at få Gammel Strand ødelagt af det forestående metrobyggeri.

Det er vitalt at vi finder ud af at få de metrostationer rigtigt placeret, for de er en vigtig del af at Middelalderbyen overlever som centrum for en millionby. Men ud over teknisk-praktiske besværligheder, hvorfor er det, at man ikke får den station placeret på Højbro Plads? Den ville langt bedre kunne overleve de ‘punkteringer’ af fladen, som en metrostation vil medføre, og det giver endnu mere direkte adgang til forgængernes hovedarterier, Strøget og Købmagergade.

Lars Kjeldgaard: Bevar Gl. Strand, Information 09.10.2008.

Marchen Neel Gjertsen: Københavnerne er gået bananas, Information 30.09.2008.

Kim Faber og Torben Benner: Beboere kæmper mod metrobyggeri, Politiken 10.10.2008.

Peter Olesen: Gammel Strand i fare, (blog) Berlingske 29.09.2008.