William McDonough: Tower of Tomorrow

15. oktober 2008

Det er sjældent, jeg er ubetinget begejstret for moderne arkitektur, ikke mindst den højtstræbende genre, hvor ubrudte spejlglasfacader og teknologisk perfektionerede ‘maskiner’ producerer en urørlighed og utilnærmelighed samtidig med, at de signalerer en betydningsfuldhed og formmæssig selvtilstrækkelighed, som slet ikke står mål med deres indre. Men William McDonough & Partners’ Tower of Tomorrow rammer forbi alle mine parader. Jeg synes det er smukt, og jeg ved, at det bæredygtighedsmæssigt er særdeles gennemtænkt. Det har en skrøbelighed, på samme tid stærk og sårbar, stram og organisk – som en gigantisk blomsterknop, der er lige ved at revne og lade sit frodige liv vælde ud af alle sprækker.

De senere år har der været talt meget om højhuse i København, og der har efterhånden været præsenteret ganske mange funky visioner. Men jeg kan ikke komme på ét eneste af disse projekter, som har ramt rent ind. Fosters tårn til Tivoli havde en uomtvistelig elegance, men havde sin beliggenhed og sin selvbevidsthed imod sig. Selv van Egeraats projekt til Krøyers Plads, som med sine gigantiske bjergkrystalformer af mange blev fremhævet for de skulpturelle kvaliteter, virkede i min optik aldeles fejlplaceret i hjertet af det historiske København og langt bedre egnet til en motorvejsplacering. Og blandt de højhuse, som gennem årene er blevet bygget i København, er der ikke meget at prale med. Arne Jacobsens hotel er stilsikker modernisme, men igen … det omgiver sig med en kulde og uindtagelighed, som ikke yder ret meget til den omkringliggende by.

Og det er nok en del af problemet med højhusene, de bliver meget let fremmedlegemer i den karré-strukturerede by. For eksempel Malmös nye vartegn, Turning Torso, skruer sig med en dramatisk gestus op i den blå himmel, og det det står flot i byens profil. Men kommer man tæt på, er den måde, hvorpå bygningen indgår i byen – eller rettere som en middelalderlig borg afskærer sig fra sin omverden – dybt problematisk. Den bruger løs af omgivelsernes urbane miljø uden at yde noget til gengæld.

Dér er Tower of Tomorrow anderledes klart tænkt. Det snævrer ind mod bunden for at bruge så lidt urbant areal som muligt, samtidig med at åbningen mellem solcellefacaden og skyggefacaden inviterer til at bevæge sig ind. Jeg kunne sagtens se klynger med 3-4-5 stykker af sådanne spiralske tårne i let forskellige i højde og drøjde stå på Nordhavn og Refshaleøen omgivet af en parkagtigt overvokset tæt-lav bebyggelse.

William McDonough er den ene af to forfattere til bogen Cradle to Cradle (2002), hvor de udfolder en vision om, at alt skal kunne genbruges i nye processer – at vaste equals food. Så det er lavet af materialer, som er langt mindre sammensatte, og har langt mindre afgasninger end typisk for moderne byggeri. Ifølge McDonough og Braungart skal byens huse være som træer, og byen som en skov. Bygningen producerer ikke bare mere energi end den forbruger. Gennem sin vegetation tilfører den samtidig byluften ilt, renser luften og er med til at mildne mikroklimaet.

Tower of Tomorrow er blot et idéprojekt bestilt af Forbes Magazine i 2002, men McDonough skriver, at hvor han var bedt om at lave en vision for fremtiden, lavede han en vision, som bygger på nu kendt teknologi, som blot endnu ikke er udnyttet optimalt – og som derfor ville kunne opføres i morgen.

Jeg har kopieret dele af McDonoughs beskrivelse fra Forbes Magazine ind herunder:

Form and function

Curved forms increase structural stability and maximize enclosed space; this reduces the amount of materials needed for construction. The shape is also aerodynamic, diffusing the impact of wind.

Treetops

Traditional rooftops, covered in asphalt and tar, create heat-absorbing surfaces that contribute to the “urban heat island” effect – higher temperatures that can alter weather patterns and intensify smog. A layer of ground cover on this building’s roof helps to regulate temperature, protects waterproof coatings, and absorbs and cleans storm water.

Soil and green

The western side of the building is a series of three-story atrium gardens. The greenery brings the outdoors inside, providing a breath of nature. Plants clean the interior air, and as leaf colors change, the building reacts in step with natural cycles. The north façade (unseen) is clear glass covered with positively-charged mosses that absorb particulates of the air.

Water, water

Water is recycled in the building several times over. Greenhouses treat wastewater from sinks and bathtubs for reuse as irrigation in the building’s gardens, a process made possible when nontoxic cleaning products are used. Cleansed by the gardens, the water can be used again as non-drinking water – for example, in toilets.

Street smarts

After a close study of the sun and shadows, the shape and orientation of the building are tailored to the site. This building faces south toward a park, so it can capture maximum sunlight, and its irregular form allows more daylight to reach the street. Gardens circle the base, contributing to the quality of life at street level.

Solar power

The southern façade, made of about 100,000 square feet of photovoltaic panels that convert sunlight into electricity, collects enough energy to provide up to 40 percent of the building’s needs. Costing at least 20 cents per kilowatt-hour – several times as much as coal or natural gas – solar PV is expensive today. But the trends are good: Solar is getting cheaper, and the relative economics will improve as more states and countries regulate the production of greenhouse gases.

Building skin

The structure is built up in layers of materials that perform different functions, from weatherproofing to insulation to transparency. These surfaces are becoming thinner, lighter, and smarter.

Productive workspaces

Under-floor air distribution improves air quality. Flexible communal spaces replace fixed individual stations. Chairs and workstations are ergonomic. Smart monitors detect the presence of people and adjust temperature, light, air and sound as needed. This allows individuals to control their environment. Our motto: “We don’t heat or cool ghosts.”

Waste equals food

In nature, nutrients are cycled and recycled endlessly. “Eco-effective design” seeks to mimic those cycles. All products, from building materials to furnishings, are designed to return safely to the earth or to be reused – like office chairs that can be disassembled into components and sent back to the manufacturer to become another product.

Heating and cooling

They account for almost 30 percent of a building’s energy use. By transferring heat between the building and the earth using a system that circulates heat-absorbing liquid through underground wells, a building can reduce energy usage. A combined heat-and-power plant, fueled by natural gas, operates at up to 90 percent efficiency and supplies the power that the solar panels cannot.

Se tidligere blog-indlæg om højhuse: Det levende tårn, Ingen højhuse i Middelalderbyen, Højhus på Axeltorv, Kolossen fra Nordhavn.

Se tidligere blog-indlæg om McDonough og Vugge til vugge-konceptet: Dokumentar om ‘Cradle to Cradle’: Waste = Food, William McDonough: The wisdom of designing Cradle to Cradle.