Strøtanker om bæredygtighed

I Ingeniøren kunne man tirsdag læse, at Partikel-filtre på spritnye dieselbiler øger udslippet af giftig NO₂. NO₂ er også regnet til den ultrafine partikelforurening, så selvom partikelfiltrene er gode for noget, viser det sig i praksis, at der fulgte et nyt sæt problemer med. I London, hvor man i dag har partikelfiltre på 90% af alle busser, har man kunnet konstatere, at koncentrationerne af NO₂ er steget.

Det er et meget håndgribeligt eksempel på, hvad den danske filosof, K.E. Løgstrup i bogen System og Symbol betegnede ‘bivirkningernes verdensforvandlende kraft’. Selvom vi ynder at se det sådan, er verden ikke styret af fornuftens og rationalernes klare beslutninger, men af stadige forsøg på at dæmme op for tidligere (fejl)beslutningers uforudsete bivirkninger.

Løgstrup bruger som eksempel vores moderne hospitalsvæsen, som ved festtalerne er en fantastisk blomst af velfærdssamfundets tagen hånd om den enkelte borger, men som set lidt i perspektiv er en nødvendighed, fordi en (ganske alvorlig) bivirkning ved det industrielle samfund er, at vi er kronisk syge af dets livsvilkår, miljøbelastninger og depravering af kosten. Jeg har for nylig fundet System og Symbol frem igen og har et indlæg derom på bedding en af dagene.

Tilbage til partikelfiltrene er det måske er det måske held i uheld, at det lige præcis er NO₂, de ikke er i stand til at fjerne. For nok er NO₂ gift for vores sundhed, men for planterne er NO₂, i hvert fald inden for visse rammer, svævende gødning. Planterne er i stand til at optage NO₂ gennem bladenes spalteåbninger, og her kunne en systematisk beplantning langs byens hovedfærdselsårer være med til at reducere luftforureningen betragteligt.

En sådan byforgrønnelse ville have en lang række positive virkninger på bymiljøet, ud over at det ville kunne absorbere en vis mængde CO₂. Der er derfor rigtig mange gode grunde til at få iværksat omfattende beplantninger som del af en strategi for bedring af byernes luftkvalitet.

Fra blog-indlægget Lodret grønt er der link til en artikel i Danske Ark Byg om potentialet i en systematisk byforgrønnelse.

Thomas Djursing: Partikel-filtre på spritnye dieselbiler øger udslippet af giftig NO₂, Ingeniøren 04.03.2008.

K.E. Løgstrup: System og Symbol. Essays, Gyldendal 1982.

Videoen nedenfor følger monteringen af en Vestas V82 vindmølle ved St. Olaf College i Northfield, Minnesota. Vestas’ v82-mølle har med 102 m cirka samme vingespidshøjde som de 20 møller på Middelgrunden. Dog er generatoren lidt mindre, 1,6 MW mod 2 MW.

Videoen er ikke voldsomt informativ, men giver en fin oplevelse af, hvor store de moderne møller er blevet. Set i forhold til møllen er montørerne i videoen blot som små tændstikmænd, mens møllerne set fra Langelinje blot er som små tændstikmænd på horisonten.

Læs mere »

Samtidig med at de store vindmøller bliver stadig større og allerhelst vil stå langt ude på havet, hvor det altid blæser, kunne man også indimellem ønske sig små møller, som i skala passede bedre ind i vores daglige omgivelser, som var stilfærdige og elegante og som var økonomisk rentable at sætte op på et hustag. Måske de var så skulpturelt smukke, at de stod som træer ud langs en ny strandpark eller langs Langelinjekajen.

Jeg har derfor nedenfor samlet en lille serie videoer, som viser eksempler på små møller. De har det til fælles, at de har lodret akse – eller en akse, som er fastholdt i begge ender. Det er mølletyper, som synes at kunne optimeres i en mindre skala end den nu fremherskende type, så de ville kunne fungere i byens skala og til den enkelte families eller ejerforenings behov, omend den canadiske udgave af den meget elegante Darrieus-rotor er noget større, end man lige sætter på et hustag.

Læs mere »