Strøtanker om bæredygtighed

Med den stigende velfærd har vi fået flere biler, og for mange er det alt for let lige at tage bilen, hvis man skal ned at handle eller ens barn skal i skole eller hentes fra en fritidsaktivitet.

Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet har således opgjort, at vi i dag cykler 30% mindre end i 1990 (målt i kilometer). Samtidig har han beregnet, at dette medfører 1.200 årlige dødsfald, først og fremmest fra sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme, som er et meget direkte resultat af misforhold mellem hvad vi spiser og hvad vi gør. Og han forudser, at dette tal om få år vil være meget større.

Umiddelbart ser situationen ikke så gal ud i København. Vi er en cyklende by, og vi har en kommunal forvaltning, som har set de både sundhedsmæssige og trafikpolitiske fordele ved at give cyklisterne gode forhold. Således er en vigtig del af Københavns miljømålsætninger frem mod 2015 at øge den del som tager cyklen til 50%.

Men for nylig kom det frem, at børn i dag cykler 30% mindre en for blot få år siden. Og tal fra sundhedsstyrelsen viser, at der er 200% flere børn, som bliver kørt i skole, end for 30 år siden. Børnene er fremtidens cyklister, så det er en rigtig dårlig udvikling. Det skyldes givet for en stor del magelighed. Men det hænger også sammen med, at trygheden i trafikken ikke er optimal. Så hvor forældre måske oplever, at de selv kan klare sig igennem, er de ikke meget for at deres børn skal fægte sig gennem myldretidsoverfyldte veje til skolen.

På den baggrund er det dobbelt forstemmende, at cyklen som transportmiddel stort set er fraværende i infrastrukturkommissionens rapport. Ud over at være en genial måde at få den daglige motion på i en tid, hvor vi har stadig mere stillesiddende arbejde, er cyklen – sammen med det at gå – vores i særklasse mest bæredygtige transportform. Optimale vilkår for cyklende og gående må derfor have en central placering i alle scenarier for en bæredygtig udvikling.

Asger Libest: Mindre cykling koster årligt 1.200 livet, Information 02.04.2008.

Asger Libest: ‘Cyklismen er i frit fald, mens regeringen slæber på fødderne’, Information 18.03.2008.

Asger Libest: Fem forslag til øget pedal-kraft, Information 18.03.2008.

Børn cykler for lidt, Dansk Cyklistforbund 14.03.2008.

Børnene dropper cyklen til skole, 24timer 11.03.2008.

Kirsten Winding: Cykling gør sund, Ugeskrift for læger, vol. 167 no. 20 2005, p. 2210.

I nedenstående video fortæller arkitekt Norman Foster om sit arbejde gennem årene, fra den taghavedækkede Wills Building (1975) til London Gherkin (2004) og igangværende projekter. Anledningen er den årlige DLD-konference (Digital Life Design) i München, januar 2007.

Foster er den ultimative repræsentant for en high tech-arkitektur, som samtidig med at den driver syntesen af arkitektur og ingeniørkunst til det yderste påtager sig et socialt ressource- og bæredygtighedsmæssigt ansvar. Foster er således også arkitekten man kontakter, hvis man vil have et højhus højere end det hidtil højeste (se blog-indlægget Dyre drengedrømme), haver i 50 etager eller en CO₂-neutral by (se blog-indlægget Masdar – en CO₂-neutral by).

Den 32 min. lange video giver et godt billede af, hvordan en moderne arkitektur er ved at vågne til den udfordring, at vi lever i et lukket globalt system med begrænsede ressourcer. Foster udfolder indledende et udtalt systemisk perspektiv: Man kan ikke blot skabe – eller tale om – CO₂-neutrale bygninger, men er nødt til at se bygningen i en større sammenhæng, som en del af en urban infrastruktur.

Læs mere »