Strøtanker om bæredygtighed

For snart et år siden oplevede jeg i Sevilla, hvordan lækre hvide af udseende ret så Mercedes-agtige el-taxaer kunne liste fuldstændigt lydløst rundt på de blankslidte stenbelægninger. Det er en oplevelse, som prentede sig for det gode. For som daglig fodgænger i det centrale København er jeg vant til forskrækket at måtte kigge mig tilbage på grund af accelererende taxaer. Det er ikke kun, fordi taxa-chauffører kører mere vildt (de ville nok sige rutineret) end andre. Det er fuldt så meget fordi kombinationen af hurtig acceleration og stor dieselmotor giver en voldsom lyd.

Men nu kan det blive fortid. En af byens største taxa-virksomheder, Københavns Taxa, har planer om allerede næste år at have 30 el-taxaer på gaden. Og målet er senest i 2020 at have hele flåden af diesel-fræsere udskiftet med elbiler.

Det er et initiativ, som man må hilse varmt velkommen, og jeg kan kun opfordre til, næste gang du bestiller en taxa, at ringe til 4×35 og spørge, om de kan sende en el-taxa. Hvis vi er gode nok til at efterspørge el-taxaerne, kunne vi have samtlige taxa-firmaer på el-biler inden 2020. Og hvis vi som bruger af el-taxaerne efterspørger, at de kører på vedvarende energi, så får vi ikke bare de lokale fordele af bedre luftkvalitet, men også en mindsket klimapåvirkning.

Se tidligere blog-indlæg: New York får 13.000 hybrid-taxaer.

Danmarks største taxafirma vil skifte ud til elbiler, Politiken 22.08.2011.

Andreas Lang Hedegaard: Københavnske Taxa 4×35 udskifter hele flåden til elbiler, Ingeniøren 22.08.2011.

Andreas Lang Hedegaard: Københavnske eltaxaer skal lynoplades med 125 ampere, Ingeniøren 24.08.2011.

Det står nu klart, at København efter valget vil få en betalingsring, hvis S-SF får de tilstrækkelige mandater. Erfaringerne fra en række andre storbyer, hvor man har indført et betalingssystem, viser, at det rent faktisk evner at flytte fordelingen mellem den kollektive og den private trafik. Men VK-regeringen har i adskillige år blokeret for gennemførelsen med henvisning til, at det ville være imod skattestoppet.

Meningerne for og imod en betalingsring i København er da også blevet stadig mere politiserede, men tilbage står, at det vil give et provenu, som kan styrke den kollektive trafik, mens dem, som betaler for at køre ind, vil få bedre plads, og dermed også at cyklisterne og den kollektive trafik får bedre plads. Samtidig får de mange, som bor og arbejder i byen, renere luft og (forhåbentligt) lidt mindre krigeriske gaderum.

I første omgang vil det koste 25 kr. at krydse betalingsgrænsen. Hvis man gør det dagligt, bliver det 11.100 kr. på et år. Endda kan det vise sig, at betalingen på sigt skal løftes for at få det optimale udbytte, men omvendt er der lige nu fra modstanderne af ordningen så stor søgen efter problemer og urimeligheder ved ordningen, så prisniveauet fra starten af bliver i det leje.

Der bliver brug for særordninger en række langs med grænsen. For eksempel beboerne på Amager uden for zonen skal kunne køre igennem uden betaling. Men grundlæggende ligger der i betalingsringen et vigtigt element for at stimulere København til i stadig højere grad at tage bussen og cyklen, og dermed opretholde fornuftige trafikforhold i det centrale København.

For snart tre år siden var det meget tæt på, at København fik indført betalingsring. Men forslaget faldt på uenighed om, hvor ringen skulle lægges. Se tidligere blog-indlæg: Betalingsring udskudt, Bompenge og Rødt lys for myldretidstrafikken.

Kristian Klarskov: S-SF er klar med konkret model for betalingsring, Politiken 19.08.2011.

Martin Kaae og Kristian Klarskov: S-SF: 25 kroner for at køre i Københavns myldretid, Politiken 19.08.2011.

Søvndal: Nu mangler vi bare at høre, hvad Venstre vil, Politiken 19.08.2011.

Fakta: Det vil betalingsringen koste dig, (Ritzau) Politiken 19.08.2011.

Transportminister angriber betalingsring, (Ritzau) Politiken 19.08.2011.

FDM forudser kaotisk omvejskørsel, (Ritzau) Politiken 20.08.2011.

S og SF vil ikke garantere hurtige tog og busser, (Ritzau) Politiken 20.08.2011.

Thomas Flensburg: Bompenge vil fjerne hver tredje bil fra København, Politiken 20.08.2011.

Per Michael Jespersen: Vores miljødebat er smålig og pinlig, Politiken 22.08.2011.

Elisabeth Astrup: Trafikøkonom: Skatterabat vil udhule betalingsring, Politiken 01.09.2011.

Nedenstående tekst er indleveret som bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Køvenhavns Kommunes fodgængerstrategi. Høringen havde frist for aflevering i dag, 27. marts.

Efter flere tilløb har Københavns Kommune (KK) sendt en fodgængerstrategi i høring. Den må hilses varmt velkommen – det er uomgængeligt vigtigt, at en by af Københavns størrelse har en fodgængerstrategi. Gang er sundt, gang er kontemplativt, gang giver et tempo, hvor man hører fuglene synge, ser vintergækkerne springe ud og ikke mindst ser hinanden som mennesker – og der opstår sjældent blandt gående den form for aggressioner, som den hjulede trafik formår. Sammen med cyklismen og den kollektive trafik er gangen fundamentet i en bæredygtig trafikstruktur. Men alt for ofte har vi tendens til slet ikke at betragte det at bevæge sig til fods som trafik.

I dag får fodgængerne ofte restarealerne og sendes på mærkelige omveje og forhindringsløb for at “optimere trafikken”. Mange steder er fodgængerarealerne helt utilstrækkelige, og de betragtes af andre trafikanter som frit tilgængelige for vareaflæsning, korttidsparkering, cykelparkering, café-serveringer og varesalg, så der er brug for i langt højere grad end i dag at tænke i at optimere fodgænger-flowet og opprioritere fodgængerkomforten, hvis vi skal kunne afvikle trafikken i det centrale København optimalt.

Fodgængerstrategien ser i sin nuværende form på en række forskellige fodgængersituationer, og hvordan de hver især kan gøres bedre. Men den sætter ikke gangen og fodgængeren i relation til resten af byen, og den giver ikke fodgængerne den prioritering og plads i den samlede disponering af byrummet, som er nødvendig, hvis det skal blive en del af aflastningen af det trafikale pres på det centrale København.

København er i dag kendt som en by, hvor mange tager cyklen, og som del af klimaplanen er der planer om at få endnu flere til at tage cyklen. Men hvis man sammenligner København med byer som Berlin og Helsinki, så er der langt flere københavnere, som hver dag tager deres egen bil på arbejde. Her må den kollektive trafik styrkes, og for at gøre den til et attraktivt valg, må man samtidig sikre sig, at det centrale København fungerer optimalt som fodgængerzone. Det vil mindske oplevelsen af afstand mellem station og destination – og gøre de få minutters frisk luft attraktive.

Læs mere »

Trafikværkstedet er græsrodsorganisationernes forum for udformning af en trafikal infrastrukturplan og en trafikpolitik for Sjælland baseret på bæredygtighedsprincipper.
Siden januar 2010 har Trafikværkstedet løbende været samlet ved Miljøpunkt-Indre By-Christianshavn for at søge at indkredse et trafikscanario for 2030 Sjællandsområdet med markant mindre trafik og klimabelastning end i dag.

I udgangspunktet blev der opstillet seks rammebetingelser for arbejdsprocessen:

1. Samfundet skal være fossilfrit
2. Efterspørgslen efter motoriseret transport skal reduceres markant
3. Den kollektive trafik og cykeltrafik skal opprioriteres på biltrafikkens bekostning
4. Den tunge trafik i byerne skal reduceres og omlægges
5. Storbyens trængselsproblemer skal reduceres uden en langsgående havnetunnel
6. Byernes forgrønnelse skal fremmes

Som delresultat har Trafikværkstedet udarbejdet et bidrag til Indre By Lokaludvalgs bydelsplan, som ser på, hvordan en sådan ganske radikal reorganisering af trafikstrømmene i det centrale København kunne udfolde sig. Se Trafikværkstedets vision for det centrale København.

Trafikværkstedet er åbent for nye medlemmer og opfordrer græsrodsorganisationer på Sjælland at slutte op om projektet.

Se mere om Trafikværkstedet og dets målsætning under Introduktion til Trafikværkstedet.

Se mødekalender 2011 for Trafikværkstedets løbende aktiviteter.

For yderligere information, kontakt:

Jens Hvass, tlf.: 42 31 70 30
Kjeld A. Larsen, tlf.: 38 30 66 19
Lars Barfred: tlf.: 30 48 44 44
Lasse Schelde, tlf.: 82 32 58 10 /40 12 34 16

Det er sommer, solen skinner fra en næsten skyfri himmel og luften er ladet med forventningens glæde. Det er blevet ‘Sommerdage i cykelbyen’ og tid for Miljøpunkt Indre By-Christianshavns flotte, humørfyldte ladcykeloptog: 12 grønne ladcykler kørt af 12 Mr. Green folk iført grønne jakkesæt ledsages af Karmakanonen gennem Indre By-Christianshavn. Formålet er at sprede det glade budskab om, at der nu er 12 ladcykler til gratis udlån seks forskellige steder i bydelen.

[nggallery id=144]

. 
Kl. ti begynder de første Mr. Green folk at ankomme til Miljøpunkts lokaler på Rådhuspladsen. Nogle involveres i indledende scener til den film, der optages under optoget. Andre går i gang med at lave slips af gamle cykelslanger. Man kan aldrig få for mange slips. Snart summer huset af aktivitet. Så er der briefing og frokost i kælderen. Det frokostdækkede bord er omgivet af sprudlende unge mennesker iført grønne jakkesæt, hvide skjorter og sorte slips. Stemning er høj. Cyklerne læsses med hvidmalede dagligstuemøbler, og der lines op på række på Farvergade. Og som DSB på en god dag sætter optoget i gang med næsten planmæssig afgang lidt over halv to.

På vej ned gennem Strædet beruses vi af Karmakanonens rytmer og smilene fra de mange fodgængere og  cafégæster. På de magelige trehjulede ladcykler nærmest danses i takt til musikkens inciterende rytmer; ind i mellem råbes begejstret ”Lån en Ladcykel” og ”Det er gratis at låne en ladcykel” i bedste frugtsælger-aspirant stil. Og vi mærker helt ned i maven, at optoget bliver en succes.

Læs mere »

Igennem tiderne har byens indfaldsveje været en vigtig del af det, som bandt samfundet sammen – også lokalt. Her koncentrerede livet i forstæderne sig. Men med stadig eskalerende trafikstrømme har indfaldsvejene siden 2. verdenskrig gradvist forandret sig til frenetiske barrierer for det lokale livs udfoldelse – svære at krydse, svære at leve med, med et uafladeligt støjniveau og en luft, som var stadig mere usund at indånde.

Enhver planlægning, som blot sigter på at smidiggøre forholdene for stadig større trafikstrømme frem for at begrænse vores trafikbehov, vil derfor uomgængeligt føre til mere støj, møg, sygdom og ødelæggelse af lokalsamfundenes livsbetingelser.

Nedenstående læserbrev af Carsten Funder giver et godt indblik i trøstesløsheden og den gradvise destruktion af levevilkårene langs en af Københavns store indfaldsveje – og rejser spørgsmål om lokaldemokrati og borgerinddragelse på vrangen: Kan man bede en bydels borgere om hjælp til, hvordan man vil ødelægge sin bydel?
.. 

”Fremtiden af i forgårs” eller ”På Valbys præmisser”

Den 27. april gik jeg til trafikalt borgermøde i Valby Kulturhus. Sidst jeg var der, var i 2008 til et par møder om samme emne. Dengang skortede det ikke på ideer fra Valbys borgere. Jeg kom således nu i en forventning om en udmøntning af dette arbejde. Men det var, som om vi den 27. april atter startede på bar mark.

Det trafikpolitiske oplæg ved kommunens mand handlede om, hvordan vi skal indstille os på en fremtid med endnu flere gennemkørende biler og stinkende busser. Mere af alt det, der ødelægger Valby. Aflysning af alle planer om letbaner i hele København, trods konceptet (især i sin franske udgave) i disse år går sin sejrsgang i moderne storbyer verden over og bevisligt vinder kæmpe markedsandele fra bilismen plus gavner handelsgaderne. Men ”Njet” ikke i København. Her giver vi gaden til bilen. Den grimme og besværlige kollektive trafik gemmer vi helst i få og fjerne huller i jorden eller giver til en diesel vognmand.

Ingen modige visioner. Ingen glædesbudskaber. Intet om Valbys egne behov på mikro eller makro plan. Symptomatisk var, at eneste virkelige vision var decideret negativ: nemlig en trussel om at gøre gang- og cykelstien “Hønsebroen” til en busbro for at give Toftegårds Allé fri til endnu flere biler. Den slags er bestemt ikke groet af borgerønsker i Valby, men af irritable gennemkørende bilister.

Læs mere »

Endnu en artikel fra Ingeniøren, her om et inspirerende forsøg i Paris:

“4.000 dele-elbiler fordelt over Paris og de omkringliggende forstæder skal være med til at reducere trafikpropperne og CO₂-udslippet fra bilerne i byernes by. I slutningen af næste år eller begyndelsen af 2011 skal de nye elbiler være klar til at fragte parisere, som investerer i et månedligt delebilabonnement på et par hundrede kroner, rundt på de overfyldte veje. De skal desuden betale en leje i omegnen af 50 kroner for hver halve time bag rattet, skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel. Autolib hedder projektet, og for at sikre en stor fleksibilitet og let tilgængelighed er det meningen, at der skal bygges 1.400 ladestationer i Paris og omegn – 700 i forstæderne, 500 i gaderne i Paris og 200 fordelt i parkeringskældre. Systemet til opladning er ikke fastlagt, men man regner med, at en påfyldning vil tage seks til otte timer. Derfor bliver der ikke tale om batteriskifte-stationer, som danske Dong og californiske Better Place planlægger herhjemme.”

Der er i det små tilsvarende ordninger på vej i København, som i første omgang vil blive tilbudt københavnske virksomheder.

Læs resten af historien i Ingeniøren.

Kasper B. Andersen: Paris i verdens største forsøg med dele-biler, Ingeniøren 11.09.2009.

Hvis man virkelig vil få det skidt over trafikforurening, så kan nøglen være at gøre den synlig. Og det er lige netop det, som et projekt i Storbritannien gør.

Ved hjælp af billige trådløse sensorer overvåges niveauet af luftforurening i forbindelse med trafikken, således så det bliver lettere at identificere hvor man skal sætte ind for at skabe et bedre miljø i byerne.

Projektet hedder MESSAGE (Mobile Environmental Sensing Systems Across Grid Environments) og er et pilotprogram, hvor sensorer bliver sat op i byen Gateshead nær Newcastle i England for at kortlægge hvor luftforureningen er værst. Sensornetværket i Gateshead består af omkring 50 separate trådløse sensorer i små metalbokse. De er sat fast til gadelamper og rækværk langs større veje.

Sensorerne opsamler data om kulilte, svovldioxid, temperatur, luftfugtighed og støj-niveauer, og så tæller de også biler. Disse data bliver sendt til en central computer-server og opdateret hvert minut, sådan at man får et online-kort, der konstant viser den aktuelle forureningssituation i et givent område.

Enhver kan klikke ind og se forureningskortet, sådan at borgerne kan vælge rejseruter med mindst luftforurening og politikere kan få hjælp til at vælge de bedste løsninger til at mindske forureningen. Det er håbet at projektet kan føre til færre sundhedsproblemer, som skyldes dårlig luftkvalitet, og hjælpe med i kampen mod klimaforandringer.

I en ny udvikling af projektet er det børn og cyklister, som bærer sensorerne rundt i byen og dermed hjælper med at sende information til forureningskortet. Se en kort video-introduktion fra Sky News nedenfor.

Læs mere »

En omfattende Hollandsk undersøgelse viser, at der er næsten 50% overdødelighed blandt personer, der bor mindre end 50 meter fra en stærkt trafikeret vej. Ifølge professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhed gælder dette ca. 100.000 københavnere og resulterer i ca. 500 dødsfald årligt. I alt tabes ca. 5.000 leveår i København. Til sammenligning omkommer ca. 15 personer i trafikulykker.

Ud over dødsfald resulterer forureningen i tusinder af bronkitistilfælde, titusinder af astmaanfald og hundredetusinder af dage med nedsat produktivitet på arbejdsmarkedet grundet sygdom.

I Indre By bor eller færdes titusinder af borgere tæt ved de trafikerede gader og en væsentlig del af dødsfaldene og de forskellige sygdomme rammer derfor borgerne i Indre By.

Derfor ønsker Indre By Lokaludvalg i samarbejde med Det Økologiske Råd, NOAH Trafik og Danmarks Naturfredningsforening at sætte fokus på luftforureningen i Indre By med særlig vægt på, hvad borgerne selv kan gøre for at reducere sundhedseffekterne, og hvilke løsninger kommunens embedsmænd og politikere arbejder mod.

Alle er velkomne i Festsalen på Rådhuset mandag d. 20. april kl. 18.30-21.30.

Arrangementet er gratis – Tilmelding: indreby_luft@hotmail.com (evt. 29 36 43 37).

Se program nedenfor:

Læs mere »

26. marts inviterer Klimabevægelsen til debat i CaféTeatret med deltagelse af Jeppe Læssøe (DPU), Louise Drewes Nielsen (RUC), Kjeld A. Larsen (Rådet for Bæredygtig Trafik) og Anne Vang (S) – kort sagt en god mulighed for at blive opdateret om klimaet under overskriften: Rød mand stå – grøn mand gå.

Skaber mænd mere trængsel end kvinder?

I år vedtager Københavns Kommune en ny klima- og trafikplan, som vil få konsekvenser for dig og dine transportmuligheder i mange år fremover. Debatmødet præsenterer en række vinkler på samspillet mellem trafik og vores livsstil.

Dit fremtidige trafikmønster afgøres af en politisk dagsorden for byudvikling og arbejdsliv. Men er det hensynet til arbejdslivet eller familien, der vejer tungest?

Jeppe Læssøe, forsker i miljø, menneske og samfund (DPU). Jeppe Læssøe har i mange år arbejdet med borgernes inddragelse i lokal miljøudvikling. Kom og vær med til et par timers kvalificeret debat, hvor du får mulighed for at møde en række meget kompetente gæster med stor viden om trafik, miljø og klima.

Gæsterne er Kjeld A. Larsen (formand for Rådet for Bæredygtig Trafik), Anne Vang Rasmussen (politisk ordfører for den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen) og Lise Drewes Nielsen (professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring på RUC).

Rådet for Bæredygtig trafik ønsker at fremme en bæredygtig trafikudvikling. Rådets formand, Kjeld A. Larsen, arbejder for at opgradere den kollektive trafik i København, så det bliver højstatus at bevæge sig kollektivt – ligesom privatbilen er det i dag.

Anne Vang Rasmussen er politisk ordfører for den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen, hvor hun sidder i teknik- og miljøudvalget. Hun arbejder for kørselsafgifter, bedre forhold for cyklister og en kollektiv trafik i klasse A.

Lise Drewes Nielsen forsker i arbejdsliv, tid og køn med udgangspunkt i transportsektoren. Hun er ansat ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (RUC) og mener bl.a. at lang pendlertid burde betragtes som en byrde, som familierne skal bekæmpe for at få mere tid til sig selv.

CaféTeatret 26. marts kl. 17.00.