Indlæg om sundhed

Økologisk jordbrug godt for klimaet

20. juni 2008

I sidste uge afholdt Europakommissionen en konference om sikringen af jordkvalitet og klimaforandringer. I den forbindelse kom det frem, at det organiske i vores landbrugsjord, muldjorden, i EU tilsammen rummer 70 mia. ton CO2 eller 140 gange de samlede årlige danske CO2-udledninger. Alene den engelske landbrugsjord har i de seneste 25 år hvert år mistet 13 mio. ton CO2 eller omkring en fjerdedel af de samlede danske årlige udledninger. Således vil selv små forskydninger dyrkningsmetoder kunne give store udslag i den samlede CO2-deponering.

Det industrialiserede landbrug har medført en stadig mere muldfattig jord. I Danmark ser man det særlig der, hvor det traditionelle kvægbrug med fire-årigt sædskifte er afløst af stordrift med korn på samme marker år efter år. Her er frugtbarheden fra at være afhængig af muldjordens beskaffenhed efterhånden overvejende blevet afhængig af store mængder kunstgødning. Det er også fra disse efterhånden pulveragtigt livløse marker, man har de største problemer med udvaskning af kunstgødning, som giver vores grundvand, vandløb og indre farvande alvorlige miljøproblemer.

Ud over at det vil give os langt sundere fødevarer igen at basere frugtbarheden på en dybmuldet frugtbar jord, vil en omlægning til et økologisk landbrug med vægt på systematisk genopbygning af muldlaget – og på sigt dyrkning i langt mere komplekse dyrkningsbiotoper – give langt mindre problemer for vandmiljøet og grundvandet. Og som det fremgår af Europakommissionens konference, ville det også kunne føre til en betydelig absorption af CO2 og andre drivhusgasser.

Der ligger således et stort CO2-reducerende potentiale i at gøre Danmark til et smukkere og frodigere sted, med mere muld og vegetation, mindre asfalt og kunstgødning, fra Skagen til Gedser, fra den tætteste storby til kragernes vendeplads. Det gør på ingen måde, at vi kan brænde fossile brændstoffer af som hidtil, men det at hver eneste kvadratmeter af det danske kongerige systematisk blev bragt til at akkumulere mere CO2 end i dag, kunne være med til at gøre lidt af den skete skade god igen – og det vel at mærke på en måde, som ville have en lang række afledte positive virkninger for vores egen og miljøets sundhed.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Ayr Syrquin: EU Commission discusses soil degradation and climate change, Jerusalem Post 18.06.2008.

Share

Kogebøger og klimastrategier

8. maj 2008

Ja, kloden er ved at koge over, og nej, kogebøger har ikke umiddelbart så meget med global opvarmning at gøre – og så alligevel. I hvert fald stod jeg i dag under opvasken med et flash back til en illustration i en kogebog fra for længe siden, med et øjebliks fornemmelse af klarsyn.

Her var i al sin undselighed et forståelsesbillede på, hvorfor vi i Vesten, selv når vil gøre tingene rigtigt, i vores dualistisk forankrede forståelsesunivers let kan komme til at vælge de forkerte strategier, når vi står overfor umiddelbart uhåndterbare situationer som klimatruslen og de stadig klarere tegn på, at vi bæredygtighedsmæssigt er på en endog meget uholdbar kurs.

Makrobiotikken er et sæt spise- og leveregler med rødder langt tilbage i tiden. Den første kendte brug af ordet stammer fra Hippokrates (ca. 460-370 f.Kr.), som brugte betegnelsen om mennesker, som evnede et langt (og sundt) liv. Ordet kommer da også af græsk, macro, stor/lang og bios, liv. I dag forbinder vi makrobiotikken med mikro-makro, yin-yang og noget fra Østen. Makrobiotikken som system, som den kendes i dag, er da også sammenfattet og introduceret til Vesten af japaneren George Ohsawa (1893-1966), som i 1965 udgav bogen Zen Macrobiotics.

I makrobiotikken er alle fødeemner delt ind på en skala mellem yin og yang, som betegner komplementære egenskaber som udvidende-sammentrækkende, varmeproducerende-kølende osv. Den stadige bestræbelse er hele tiden at opretholde en optimal balance, som modsvarer årstiderne, vores væsen og mængden og arten af vores arbejde. Vi har således for eksempel brug for en varmeproducerende og udvidende kost i vintertiden, som ville gøre os dorske og utilpasse i sommervarmen, og det er ganske interessant at læse Hippokrates’ overvejelser om, hvordan der om sommeren skal mindre kød i diæten og mere vand i vinen for ikke at producere for meget varme. Ifølge Hippokrates fordrer det særlig i forårs- og efterårsmånederne en vis opmærksomhed at få overgangsperioderne vel afbalanceret.

Det var denne figur til højre, som tonede frem under opvasken (se den med billedtekst nedenfor). Den øverste linje viser en situation, hvor balancen mellem yin og yang (trekanterne) er opnået gennem at spise fødeemner, der er ekstremt yin, og fødeemner, der er ekstremt yang. Dette giver en meget stor amplitude og en resulterende situation, som er ustabil.

Et typisk eksempel kunne være at afbalancere masser af øl og vin (udvidende) med rygning(sammentrækkende). Det virker faktisk som ønsket i situationen, men bliver dybt problematisk, hvis det står på i årevis.

Den nederste linje viser en situation, hvor kosten hovedsageligt består af fødeemner, som yin-yang-mæssigt ligger tæt på balancepunktet. Dette giver en langt mere stabil og velafbalanceret situation.

Overført på nutiden har industrisamfundet i forhold til naturen og dens kompleksitet og balancer været ganske ekstremt. Og nu, hvor vi er ved at vågne til de miljømæssige konsekvenser, så kompenserer vi i stor udstrækning med andre ekstreme løsninger (cigaretter og vin), frem for at afbalancere, som i den nederste linje. Det har sin egen dynamik og logik, som det kan være svært at træde ud af, men det er i mine øjne tvivlsomt, om det nogensinde vil føre til bæredygtige samfund.

Læs mere »

Share

Contaminated – video om genmanipulerede afgrøder

7. maj 2008

I videoen Contaminated fra Guerilla News Networks (se nedenfor) fortæller tre økologiske tænkere, Fritjof Capra, Paul Hawken and Vandana Shiva om genmodificerede afgrøder, og de kolossale ændringer, det medfører. Én ting er risikoen overfor vores sundhed, som disse afgrøder måtte medføre, og risikoen for at søsætte organismer, som naturen ikke har nogen feedbackmekanismer overfor.

En anden ting er, at bonden bliver endnu mere afhængig af industrien. Han m/k har ikke mere ret til at gemme sæd fra året inden, da det nu er patenterede afgrøder. Han er derfor afhængig af at købe al sin sæd, og i og med at disse afgrøder er designet til at kunne modstå særlige plantegifte, bliver han også bundet til ‘behov for’ bestemte plantegifte og en industriel dyrkningsform med meget store energiinput. Paul Hawken sammmenligner det i videoen med, at man har gjort bonden afhængig som en junkie af narkotika. Samtidig er udviklingsarbejdet bag disse afgrøder og deres tilhørende bekæmpelsesmidler så hemmeligholdt, at samfundet ikke har mulighed for at følge med … men, hånden på hjertet, hvem kan også vide, hvad langtidsvirkningerne bliver af at klippe genetiske egenskaber fra dyreriget ind i vores afgrøder?

Læs mere »

Share

Michael Pollan: The omnivore’s next dilemma

9. april 2008

I den første af to videoer nedenfor, som stammer fra ved TED-konferencen i Monterey marts 2007, tager miljøskribenten og journalistprofessoren Michael Pollan os med på en indre havevandring, hvor vi fra græshøjde bliver ført gennem en fantastisk opdagelsesrejse i naturen oplevet fra planters og dyrs perspektiv.

Pollan startede som haveskribent, men har gennem en række bøger bevæget sig langt ind i økologiens og bæredygtighedens verden. Han fortæller med en helt usædvanlig indlevelseskraft om de symbioser og relationer, som fylder naturens verden – i en stadig udfordring af vores helt utilstrækkelige, cartesiansk funderede naturopfattelser.

Med bogen The Omnivore’s Dilemma. A natural History of Four Meals (2006) bevægede han sig langt ind i vores spisekultur og en stadig indkredsen af, hvordan vores kost og fødevareproduktion har ikke bare store konsekvenser for vores sundhed, men vidtrækkende politiske og miljømæssige konsekvenser.

Læs mere »

Share

Diesel-træer?

9. april 2008

Luftfarten og bilindustrien har i de senere år haft et godt øje til biobrændstoffet som en mulighed for at mindske transportsektorens meget store CO2-udledninger. Men på det seneste er det blevet klart, at det ikke er så enkelt endda. For det vil kræve enorme arealer at producere de mængder af majs og andre afgrøder for at kunne levere brændstof til de forslugne fly- og bilmotorer – så store arealer, at det ville lede til en omfattende hungersnød. Med den i dag kendte teknik kan man på et areal, som kan brødføde en person i et år, kun lave omkring 60 liter bioethanol. Det strækker ikke langt, hvis man har 50 km til arbejde.

I forvejen bruger vi i den rige del af verden omkring tre gange så meget areal pr. person som der globalt set er til rådighed, så hvis Jordens begrænsede landbrugsareal også skal levere brændstof til den stadig stigende trafik, går kabalen simpelthen ikke op. Vi er kort sagt nødt til at indse, at vi lever i et lukket system, hvor vi i forvejen forbruger over evne, og at vi er nødt til at finde veje videre frem, hvor der ikke bare er brug for mere af det hele.

Man burde derfor sætte al videre udvikling af biobrændstof-programmer i bero, indtil der foreligger en bæredygtig plan for, hvordan brændstoffet vil kunne tilvejebringes. Den dag vi har enzymer eller bakterier, som på en kost af madaffald og savværksrester kan producere biobrændstof, kan billedet meget vel igen vende.

Og måske er det sidste ord ikke sagt i den sag. Treehugger.com havde for en lille uges tid siden et indlæg om ‘diesel-træer’, Copaifera langsdorfii.

Læs mere »

Share

Vi cykler meget mindre end før

2. april 2008

Med den stigende velfærd har vi fået flere biler, og for mange er det alt for let lige at tage bilen, hvis man skal ned at handle eller ens barn skal i skole eller hentes fra en fritidsaktivitet.

Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet har således opgjort, at vi i dag cykler 30% mindre end i 1990 (målt i kilometer). Samtidig har han beregnet, at dette medfører 1.200 årlige dødsfald, først og fremmest fra sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme, som er et meget direkte resultat af misforhold mellem hvad vi spiser og hvad vi gør. Og han forudser, at dette tal om få år vil være meget større.

Umiddelbart ser situationen ikke så gal ud i København. Vi er en cyklende by, og vi har en kommunal forvaltning, som har set de både sundhedsmæssige og trafikpolitiske fordele ved at give cyklisterne gode forhold. Således er en vigtig del af Københavns miljømålsætninger frem mod 2015 at øge den del som tager cyklen til 50%.

Men for nylig kom det frem, at børn i dag cykler 30% mindre en for blot få år siden. Og tal fra sundhedsstyrelsen viser, at der er 200% flere børn, som bliver kørt i skole, end for 30 år siden. Børnene er fremtidens cyklister, så det er en rigtig dårlig udvikling. Det skyldes givet for en stor del magelighed. Men det hænger også sammen med, at trygheden i trafikken ikke er optimal. Så hvor forældre måske oplever, at de selv kan klare sig igennem, er de ikke meget for at deres børn skal fægte sig gennem myldretidsoverfyldte veje til skolen.

På den baggrund er det dobbelt forstemmende, at cyklen som transportmiddel stort set er fraværende i infrastrukturkommissionens rapport. Ud over at være en genial måde at få den daglige motion på i en tid, hvor vi har stadig mere stillesiddende arbejde, er cyklen – sammen med det at gå – vores i særklasse mest bæredygtige transportform. Optimale vilkår for cyklende og gående må derfor have en central placering i alle scenarier for en bæredygtig udvikling.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Asger Libest: Mindre cykling koster årligt 1.200 livet, Information 02.04.2008.

Asger Libest: ‘Cyklismen er i frit fald, mens regeringen slæber på fødderne’, Information 18.03.2008.

Asger Libest: Fem forslag til øget pedal-kraft, Information 18.03.2008.

Børn cykler for lidt, Dansk Cyklistforbund 14.03.2008.

Børnene dropper cyklen til skole, 24timer 11.03.2008.

Kirsten Winding: Cykling gør sund, Ugeskrift for læger, vol. 167 no. 20 2005, p. 2210.

 

Share

Rødt lys for myldretidstrafikken

30. marts 2008

Klaus Bondam har søsat et forslag til etablering af miljøkryds ved Københavns indfaldsveje, som lader færre biler køre ind i de centrale bydele på de dage, hvor grænseværdierne for luftforureningen bliver oversteget. Lyskrydsene vil simpelthen korte tiden med grønt lys, så trafikmængden nedreguleres dertil, at grænseværdierne overholdes døgnet rundt.

Forslaget om ‘intelligent trafikstyring’ har vakt dirrende harme i VK-kredse. Ikke mindst trafikministeren ser rødt, men jeg ser det som et rent ud sagt genialt forslag at bruge trafikreguleringen til at optimere ikke blot trafikkens flow, men byens luftkvalitet. Endelig bliver der vist respekt for grænseværdier – og respekt for de mange værgeløse mennesker i de centrale bydele, som lige nu dagligt sætter helbredet på spil på grund af trafikkens uddunstninger.

Steffen Loft fra KU, som står bag mange undersøgelser om luftforureningens betydning for sundheden, siger til Berlingske.dk, at han tror på, at en intelligent trafikstyring vil kunne nedbringe luftforureningen, herunder den ultrafine partikelforurening, som hvert år er årsag til tusindvis af danskeres for tidlige dødsfald og titusindvis af astmatiske reaktioner.

Læs mere »

Share

Meatrix og Meet Your Meat

25. februar 2008

Som det er fremgået af de seneste tre indlæg om de globale konsekvenser af landbrugets animalske produktion, er der mange gode grunde til at spise meget mindre kød. Hvis du stadig mangler grunde til at holde dig fra kødet fra de store factory farms, vil jeg anbefale at lægge vejen omkring et par af mine MySpace-venner, som har fat i den etiske dimension:

Moopheus er hovedperson i en tegneserie, Meatrix, som foreløbig er kommet i tre episoder, Meatrix I, Meatrix II og Meatrix II½. Tingene er trukket skarpt op, men det er den moderne virkelighed, vores husdyr lever under.

The VeggieCyber Poet Jaye har altid nye billeder og videoer om den organiserede dyremishandling, som finder sted i vores fødevareproduktion. For nylig var det en video om kænguru-fangst. Lige nu har hun på forsiden en gruopvækkende video, Meet Your Meat, om dyremishandling i landbruget. Det er ikke for sarte sjæle, men den er kun et klik borte lige nedenfor.

Læs mere »

Share

Another Inconvenient Truth

24. februar 2008

Gidon Eshel and Pamela A. Martin fra University of Chicago har lavet et tankevækkende studium, Diet, Energy, and Global Warming, om vore spisevaners og fødevareproduktions indflydelse på den globale opvarmning. Det fremgår heraf, at energiforbrug, arealforbrug og CO2-udledninger er så stor ved den animalske produktion i forhold til fremstillingen af vegetabilsk føde, at det repræsenterer omkring 20% af amerikanerens personlige CO2-produktion og omkring 6% af USAs samlede CO2-udledninger. Hver amerikaner ville kunne reducere sin CO2-udledning med 1,5 ton om året blot ved at overgå til vegetabilsk føde.

Som forfatterne påpeger, er der således større CO2-gevinst ved selv at overgå til vegetabilsk føde end ved at skifte sin benzindrevne bil ud med en hybridbil, som kører på plantebaseret brændstof.

Amerikanerne spiser noget mere animalsk føde end vi gør, så CO2-besparelserne vil i Danmark ligge lidt lavere. Endda er rigtig mange grunde til at skrue ned for den animalske del af vores kost. Særlig det røde kød, som også energi- og CO2-udledningsmæssigt er det mest problematiske, har markante negative virkninger på vores helbred. Der er ikke noget galt i en lille bøf en gang imellem, men det er hårdt ved helbredet, hvis vi, som der med velfærdsstigningen op igennem det 20. århundrede har været tendens til, stort set spiser traditionel julemad året rundt.

Artiklen Diet, Energy, and Global Warming slutter med at opridse, at det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at leve af en rent vegetabilsk diæt. Alene det forhold, at mere end 1 milliard mennesker gør det, peger på det mulige deri.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Se også forudgående blog-indlæg: Husdyrhold producerer mere CO2 end transport.

Gidon Eshel and Pamela A. Martin: Diet, Energy, and Global Warming, Earth Interactions vol. 10 no. 9 2006 pp. 1-17 (pdf).

Another Inconvenient Truth.

 

Share

Privatiseringens svøbe

16. februar 2008

Van Goghs billede af den barmhjertige samaritan, malet efter Delacroix i 1890Overlæge Ole J. Hartling har til Politiken 14. februar skrevet en yderst læseværdig kronik, Solidariteten på spil, om konsekvenserne af den snigende privatisering af det danske hospitalsvæsen. Frem for at sikre sig en god pleje for alle, køber man sig gennem særaftaler ret til positiv særbehandling og muligheden for at kunne springe over ventelisterne.

Den europæiske hospitalskultur bygger på lignelsen om den barmhjertige samaritan. Ordet hospital betyder oprindelig ‘et sted for fremmede’, hvor døren var åben for alle uanset herkomst. Men den stadig mere udbredte brug af private sygdomsforsikringer, som så at sige fodrer den private sektor, udgør en alvorlig trussel for ligheden, værdigheden og kvaliteten i det danske hospitalsvæsen.

Vi er ifølge Hartling stærkt på vej derhen, at den danske læge ikke kan opfylde en central passage i lægeløftet om “stedse [at ville] bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.”

Læs mere »

Share