Strøtanker om bæredygtighed

‘Hold Danmark Rent’ hedder en ny organisation, stiftet af miljøministeriet og dansk erhvervsliv, som skal lære os igen at rydde op efter os. Vi danskere er i de senere år blevet stadig mere sløsede med ispapir, pizzabakker, cigaretskodder og slige sager, og det er ikke altid kun fordi, der ikke er mere plads i affaldskurven. Når man går ud og spørger om danskernes holdning til svineriet, er det lidt skræmmende at se, at jo yngre, vi er, jo mere naturligt er det at droppe tingene, hvor det passer os, frem for lige at beholde ispapiret til vi passerer næste affaldsspand.

Turisterne har det som et af de få ankepunkter ved København, at de simpelthen ikke forstår, hvorfor det flyder med affald i dette ellers vidunderlige land. Og hvis man tager en runde i Indre By lørdag eller søndag morgen, så ser det rent ud sagt forfærdeligt ud i og omkring de såkaldte partyzoner. Men det er ikke kun beruselsen, som får os til at glemme at holde rent. Rygerne bruger med største naturlighed vores fælles byrum som askebæger, og man ser stadig oftere, at folk, som har holdt picnic i en af byens parker, blot går fra deres lort. I Kongens Have indsamler man dagligt mellem 8 og 25 sække affald efterladt på plænerne.¹

Miljøminister Troels Lund Poulsen har haft nedsat en arbejdsgruppe, som i går barslede med en rapport Henkastet affald – strategi og værktøjer, som på baggrund af en analyse af affaldsproblemet giver en række anbefalede strategier og værktøjer til, hvordan man kan komme affaldet til livs. Rapporten kan downloades nedenfor.

Ifølge miljøministeren koster det hvert år samfundet op mod en halv milliard kroner at rydde op. Men vi kan sætte nok så mange ressourcer ind på at rydde op. Hvis ikke vi bliver bedre til at rydde op efter os selv, bliver det ikke bedre.

Talsmanden for den ny opstartede organisation, Landbrugsraadets præsident Peter Gæmelke siger: “Hold Danmark Rent er i sig selv et udtryk for nytænkning. Henkastet affald er hele samfundets problem, og derfor opfordrer vi alle til at bakke op om arbejdet – både myndigheder, virksomheder og organisationer. Med Hold Danmark Rent får vi et sted, der kan sikre målrettede kampagner, målrettet bistand til oprydning og være en stærk partner til alle dem, der kæmper hver sin kamp mod tabt affald.”²

Men spørgsmålet er, om der er tale om nytænkning?

Læs mere »

I denne lille video giver Annie Leonard et tankevækkende rids af de sociale og økologiske konsekvenser af den lineære produktionsmåde, som præger vores tidsalder, fra råstofudvinding over produktion, salg og konsum til bortskaffelse. Det kan vi kort sagt gøre meget bedre i det 21. århundrede.

Når man for 4,99$ kan købe en lille grøn børneradio i et supermarked i USA med dele, som stammer fra mange kontinenter, er det fordi vi ikke betaler prisen – det den overfor kloden burde koste – påpeger Leonard: En stor del af udgiften ved et produkt er eksternaliseret. Hvis markedsmekanismerne skal bringes til at gøre andet end at nedslide kloden med stadig større hast og stimulere os få os til at handle ubæredygtigt, er det uomgængeligt vigtigt, at vi får alle udgifter til et produkt internaliseret.

Dette indebærer blandt andet, at prisen skal inkludere alle afledte miljø- og sundhedsudgifter i forbindelse med produktion og transport samt udgifter til fuld recirkulering. Så ville privatbilen blive dyrere at tage på arbejde i end bussen eller cyklen, den økologiske grøntsag ville blive billigere end den kunstgødede, cigaretterne have indbygget en afgift til hospitaler – kort sagt ville det blive meget dyrere at ødelægge, og meget billigere at handle bæredygtigt.

Leonard kommer langt omkring: “Hvad er meningen med en annonce ud over at gøre os utilfredse med, hvad vi har …” er blot et af mange fyndige udsagn, som kommer i hastig følge i den 20 minutter lange video. Det er en rå historie om klodens hastige konsum, men Leonard er begavet selskab, og tegneserieformatet gør det til at bære at tage fortællingen ind. Det ender da også med at der er en anden måde.

Læs mere »

Technology Review, som udgives af MIT (Massachusetts Institute of Technology), har netop præsenteret Special Reports – 10 Emerging Technologies 2008, et årligt tilbagevendende bud på 10 teknologier, som vil få stor indflydelse på vores fremtid: Modeling Surprise, Probabilistic Chips, NanoRadio, Wireless Power, Atomic Magnetometers, Offline Web Applications, Graphene Transistors, Connectomics, Reality Mining og Cellulolytic Enzymes.

Der er fra hver af disse teknologiers sider adgang til små videoer, hvor forskere fortæller om pågældende teknologi – for eksempel Kevin Lynch om en ny generation computerprogrammer, som integrerer det bedste fra hjemmecomputeren og internettet, Walter de Heer om udviklingen af grafit-transistorer, der kan give 100 gange hurtigere computere, og Frances Arnold om udfordringerne med at udvikle enzymer, der kan lave bio-brændstof direkte af planteaffald.

Frances Arnold ser sit arbejde med at skabe en plantebaseret benzin i et bæredygtighedsperspektiv, men ellers er der forbløffende lidt forholden sig til klodens fremtid. Dette er måske ikke så underligt endda, for det er ikke teknologiske nybrud, vi mangler for at skabe et CO₂-neutralt samfund, men en reel vilje til ændring og en høj grad af konsekvens og klarhed i en række gennemgribende beslutninger for de kommende årtier. De nyligt fremlagte scenarier for en 80% dansk CO₂-reduktion inden 2050 bygger alle på kendt teknologi.

Se tidligere blog-indlæg: 80% dansk CO₂-reduktion inden 2050.