Strøtanker om bæredygtighed

Har du det som jeg, at du dagligt bliver konfronteret med etiske og miljømæssige dilemmaer, når du køber ind og anskaffer dig materielle ting? For hvad er det mest bæredygtige indkøb: At købe det danske konventionelle æble med pesticider og kunstgødning eller det økologiske æble fra Argentina? Hollandske tulipaner eller Fair Trade roser fra Afrika? At købe nye energibesparende el-apparater eller genbruge el-slugende apparater til de dør – eller bare lade være med at købe – så meget?

Bæredygtigt forbrug er efterhånden et emne, som vi bliver præsenteret for flere steder. Når jeg googler ‘Bæredygtigt forbrug’ er der 34.600 hits. Blandt hits’ene findes en farverig palet af organisationer, virksomheder, pengeinstitutioner samt danske og EU politikere, der alle har en mening om emnet.

Men hvorfor er udøvelsen af bæredygtigt forbrug så relativt lidt udbredt i virkeligheden – i vores indkøbsvaner og ageren i det hele taget?

Vi ved det alle – at vores forbrug påvirker jordkloden i negativ grad og at vi bør forbruge en hel del mindre, så denne ene jordklode vi engang fik tildelt, kan forblive levedygtig. Lige nu forbruger den gennemsnitlige europaborger ressourcer svarende til 2,5 jordkloder og den amerikanske statsborger forbruger dét, der svarer til 5 jordkloder (Kilde: Global Footprint Network 2006).

Forbrug er en kompliceret størrelse. Bæredygtigt forbrug må være endnu vanskeligere at få skovlen under, og man står som menigmand overladt til at fortolke bæredygtighed i hverdagens valg.

Her er 10 bud på, hvilke udfordringer der er i den forbindelse:

• Bæredygtigt forbrug skal give forbrugeren noget for pengene – noget mere end blot en vare. Vi lever i en verden, hvor alle vil have noget igen: ‘What’s in it for me’ er tilsyneladende mottoet for mange i den moderne verden. Bæredygtige varer skal give forbrugeren en oplevelse, en følelse af noget helt særligt forkælende, 10 træer der bevares i regnskoven eller hjælp til fredning af en truet dyreart. Flere NGOer arbejder allerede med denne strategi og vi kan lære en hel del her.
• Vi skal have de gode bæredygtige historier frem, så de kan sælge varen og give den oplevelseslystne forbruger ‘noget mere’ med hjem i øko-indkøbsnettet. Faktum er nemlig, at bæredygtige produkter, der er produceret under gode sociale og miljømæssige forhold rent faktisk medfører noget godt, noget bedre for mennesker, dyr og måske endda jorden.
• Gør bæredygtigt forbrug troværdigt og lige til at gå til. For nogle synes det uoverskueligt at skulle gå ombord i de grønne marked – for kan man nu også være helt sikker på at tunen er ved at uddø, at øko-bønderne ikke sprøjter deres marker med pesticider, og at Fair Trade nu også gør en økonomisk forskel for de lokale..?
• Bæredygtigt forbrug skal være smart, sexet, sejt og solidt, og brandes som sådan. Detailkæder og producenter spiller en stor rolle her.
• Samarbejde på kryds og tværs af grønne virksomheder, organisationer, ildsjæle, forskningsinstitutioner og politiske partier. Ingen er bedre end andre i den sag, men hver gør gavn for at få den bæredygtige udvikling væk fra kontorerne, papirerne og strategierne og ind i stuerne hos folk.
• Vi har brug for en ‘ranking’ af hvilke butikker og varer der er grøn, grønnere og grønnest.
• Der må etableres samarbejder mellem virksomheder der allerede arbejder med certificering af grønne og bæredygtige produkter, eksempelvis mellem GOTS (Global Organic Textile Standard), Fair Trade og Ecolabel. Hver virksomhed har deres fokus, men forbrugeren har svært ved at kende forskel. Hvorfor ikke have en strategi for en samlet produktudvikling af fx tekstiler? Der er sikkert penge i det…!
• Højere afgifter på varer der ikke bidrager til bæredygtig udvikling.
• Vi har brug for de grønne og innovative trendsættere. Til Jer må jeg sige – HÆNG I og resten skal nok følge jer.. om en årrække.

Vi kan ikke komme udenom, at bæredygtigt forbrug kræver en adfærdsændring hos os alle. Vi skal forbruge langt mindre end vi gør i dag, og de varer vi så køber, skal være produceret under bæredygtige vilkår!

Af Mette Petersen, www.økoliv.nu.

Se også tidligere blog-indlæg: Dansk forbrug af naturressourcer blandt verdens højeste, Det globale fodaftryk for verdens lande, Europe 2007: Gross Domestic Product and Ecological Footprint og One Planet Budgeting: Making sustainability real with the ecological footprint.