Strøtanker om bæredygtighed

I et tidligere indlæg, Bier i fare, har jeg været omkring et fænomen, CCD, ‘Colony Collapse Disorder’, hvor hele bisamfund bryder sammen i et omfang, som vi ikke har set tidligere. I USA er der ifølge de seneste opgørelser en tilbagegang på hele 36,1% i forhold til året inden – den i særklasse største tilbagegang på et enkelt år. Bierne har længe været presset af det industrielle landbrug, men det er ifølge biavlerne som om at noget andet er på spil. Og ingen ved endnu med sikkerhed, hvad som ligger bag.

Men på Treehugger.com fremlægger Russ George fra Ecorestoration Foundation i dag en hypotese om grunden til CCD. Videnskabsfolk har i 80 år vidst, at CO₂ er med til at regulere biernes adfærd. Når CO₂-koncentrationerne stiger blot få procent i bistaderne, går arbejderbierne i gang med at ventilere med deres vinger for at øge luftskiftet i bistadet, så der igen komner mere ilt. Denne refleks giver fuld mening, så længe der er tale om en lokalt forhøjet CO₂-koncentration fra biernes egen aktivitet. Men i den udstrækning de forøgede CO₂-koncentrationer er et grundvilkår i luften udenfor, bliver reaktionsmønsteret skæbnesvangert. Ifølge artiklen flyver bierne, hvis CO₂-koncentrationen ikke falder efter de udmattende ventilationsforsøg, enkeltvis bort for at ofre sig for helheden. Dette passer med beskrivelsen af CCD-bistader, hvor der er masser af mad til kommende generationer, men de voksne bier har forladt boet.

Læs mere »

I klodens CO₂-kredsløb har verdenshavene en vigtig rolle i at afbalancere med atmosfæren, og havene har i løbet af de sidste 200 år optaget mere end 500 milliarder ton CO₂, eller omkring en tredjedel af vores produktion i perioden. Men dette er ikke uproblematisk. CO₂ sænker langsomt havenes ph-værdi, og det er kommet dertil, at det er på grænsen til at ætse koralrev og skaldyrs beskyttende skaller.

Forskere har længe antaget, at den absorberede CO₂ sank ned på dybt vand, men nye undersøgelser foretaget af PMEL (Pacific Marine Environmental Laboratory) langs hele den amerikanske Stillehavskyst viser, at store strømningsmønstre over tid igen fører dette forsurede vand op mod overfladen og ind over kontinentalsoklerne, hvilket kan få radikale følger for havets liv (se kort nedenfor). Selv hvis vi i dag stoppede yderligere CO₂-tilførsler, ville vi i de kommende 50 år se ph-værdien falde langs kysterne, efterhånden som vand fra dybderne cirkulerer forbi.

Læs mere »

I går under en debat i Nordisk Råds regi mellem klimaminister Connie Hedegaard og energiordfører for SF Anne Grete Holmsgaard fortalte klimaministeren, at hun havde siddet en hel aften og formiddag og talt med Sir Nicholas Stern, hovedforfatteren bag (The) Stern Review Report on the Economics of Climate Change – og man kunne mærke, at hun tog hans anbefalinger virkelig alvorligt.

Stern-rapporten, som kom i 2006, konkluderede ud fra økonomiske analyser af omkostningerne ved klimaforandringerne, at vi er nødt til at gøre noget ganske radikalt for at nedbringe CO₂-udledningerne hurtigt, at det er betaleligt, hvis vi får fingeren ud, og at det er jo billigere, jo hurtigere vi kommer i gang med den nødvendige omstilling – eller omvendt, det bliver jo dyrere og konsekvenserne jo sværere at afbøde, jo mere vi smøler.

I det korte executive summary hedder det side vii: “The costs of stabilising the climate are significant but manageable; delay would be dangerous and much more costly.”

Stern-rapporten anslår prisen for ikke at handle til at være et tab i størrelsesordenen 5% af verdens BNP pr. år, som på sigt vil stige til 20% af BNP pr år. Hvis vi i et tankeeksperiment ser nogle hundrede år frem i en verden, som ikke fik sig taget sammen til at handle i tide, så har vi måske fået subtropisk klima i Danmark, men havstigningen efter smeltede ismassiver er irreversibel, så kystbyerne har en for en måttet opgives og den del af Danmark, som ligger oven vande, skrumper år for år.

I en artikel i Information, Nicholas Stern: 1 ton CO₂ til hver, skriver Jørgen Steen Nielsen, at Stern siden den første Stern-rapport er blevet endnu mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at få bremset hurtigt op. Var vi blot startet for 20 år siden, havde det været langt enklere at nå at vende kurven inden 450 ppm, end det er i dag.

Hans bud er nu, at hele verden omkring midten af dette århundrede skal være nede på 2 ton pr. person, og på bare lidt længere sigt skal vi ned på 1 ton pr. person.¹

2 ton CO₂ pr. indbygger vil i praksis sige en verden, som ser ganske anderledes ud end i dag. Det giver ikke plads til store mængder cement og nybyggeri – vi må blive bedre til ikke bare genbrug, men til at bruge det vi har bedre. Det nuværende marked, hvor produkter og råvarer typisk transporteres i tusindvis af km, og nogle gange i titusindvis af km, før de forbruges, må omstruktureres kraftigt. Vores mad bil blive mere lokal og årstidsbestemt, og det nuværende kødforbrug, som giver meget store mængder af drivhusgasser, er reduceret – måske vi får kød én gang om ugen.

En af de virkelig svære bliver at vænne den rige del af verden af med at flyve til og fra alt. Flyvning bliver igen ikke bare er noget man gør i tide og utide – en oversøisk returbillet kan udlede mere end 10 ton CO₂. Så en sådan ferie bruger hele ens klimakvote i fem år.

Jeg vil ikke her komme nærmere ind på Stern-rapporten, men for de interesserede har jeg kopieret links til den online udgave ind nedenfor. Rapporten omfatter i alt 700 sider.

Jørgen Steen Nielsen: Nicholas Stern: 1 ton CO₂ til hver, Information 03.05.2008.¹

Læs mere »

Til en haveudstilling i Chelsea har Tyndall Centre for Climate Change Research lavet The 2050 Garden, en klimahave med tre scenarier, som tilsammen giver et tankevækkende billede af den globale opvarmnings konsekvenser for hvad, som naturligt vokser i vores haver.

Det ene er et reference-scenario, en typisk engelsk have omkring 1950 med blomster som akelejer, lupin og azaleaer – heriblandt en række urteagtige planter, som vil få de svært under varmere og mere tørre vilkår. De to andre have-scenarier er begge fra 2050. I det ene har vi fået stabiliseret CO₂-udledningerne gennem en udfasning af brugen af fossile brændstoffer, så den årlige gennemsnitstemperatur til den tid kun er steget 1°. Det andet have-scenario viser udviklingen, hvis vi ikke får begrænset CO₂-udledningerne. Her vil temperaturen i 2050 vil ligge godt 2° over i dag.

2° lyder ikke af meget set i forhold til både døgnvariationen og temperaturforskellen mellem sommer og vinter. Men en 2° temperaturstigning giver markante ændringer i vækstvilkårene. I højemissions-scenariet for 2050 vil foråret starte lidt før nu, og sommeren vil vare væsentlig længere, og man regner med 26 flere meget varme dage. Nedbøren vil være omkring den samme som nu, men den vil falde voldsommere og mere ujævnt fordelt på årstiderne. Det vil være mere stormende, og der vil være længere perioder med tørke. Den højere temperatur vil også øge fordampningen, så selv med blot 1° øget temperatur vil det blive vigtigt med et bunddække af planter for at undgå, at haven tørrer ud.

Læs mere »

Normalt bladrer jeg skyndsomst forbi bilstoffet. Men en artikel i går i den irske avis Independent fangede min opmærksomhed: Car makers’ eco-friendly claims dismissed as a ‘gimmick’. Artiklen baserer sig på en test af otte biler med erklæret grøn profil i det engelske bilmagasin Auto Express.

Brændstoføkonomi og CO₂-udledninger pr. kørt kilometer er blevet vigtige salgsparametre, hvilket man kan se af bilernes tilnavne: ECOnetic, Greenline, Bluemotion, Ecomotive, Spirit og Hybrid. De undersøgte biler fører sig da også frem med fornemme specifikationer, som giver håb om, at vi ikke helt må opgive bilen for ikke at opgive klimaet.

Men ifølge den engelske test ligger de faktisk målte CO₂-udledninger markant højere end det, man kan læse i bilens specifikationer, for flere af bilerne omkring 50% højere. Tilsvarende ligger det opgivne antal mpg (miles pr. gallon) op til 50% højere end hvad man kom frem til i testkørslerne. For eksempel Honda Civic Hybrid ES, som går for at være en meget miljøvenlig bil, havde i testen en CO₂-udledning på 171 g/km, hvor det i specifikationerne hedder 109 g/km. Og med blot 38,2 mpg overfor de oplyste 61,4 mpg levede bilen slet ikke op til den præsenterede brændstoføkonomi.

Dette er særdeles uheldigt. Ikke bare er det plat og svindel overfor de mennesker, som har købt og betalt ekstra for en bil de troede gjorde en forskel overfor miljøet. Det er et sjældent kedeligt eksempel på den ‘greenwashing’ og miljø-branding af produkter, som i disse år finder sted i stor udstrækning, hvor der ofte er et gabende svælg mellem, hvor grønt et produkt bliver markedsført, og hvor grønt, det i virkeligheden er.

Jeg har kopieret en oversigt over testresultaterne ind nedenfor.

Læs mere »

Agenda 21-center på vej for bydelen Indre By-Christianshavn

Indre By omfatter det centrale København fra Christianshavn og Christiania i øst til Søerne i vest, og fra Refshaleøen og Classensgade i nord til Tivoli og Bernstorffsgade i syd (se kort).

Alle borgere, foreninger og organisationer, der er interesseret i et Agenda 21-center i Indre By til at styrke det lokale miljøarbejde, inviteres til møde mandag den 9. juni kl. 19:00 i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, København K.

På mødet kan du høre mere om:

• rammerne for det nye lokale Agenda 21-center
• erfaringer fra oprettelsen af et tilsvarende Agenda 21-center
• ideer og visioner fra lokale kræfter

På mødet har du også mulighed for at drøfte dine egne og andres visioner og ideer til et kommende center. Vi slutter mødet med at aftale det videre arbejde med at oprette et lokalt Agenda 21-center.

Læs mere »

Blåregnen er tidligt på den i år, så i disse dage kan man opleve blåregnen folde sine store varmblå blomsterranker ud. Blåregnen kan med tiden blive en virkelig stor plante, som med gode vækstvilkår uden problemer når op i 4. sals højde. Den findes i to varianter, den kinesiske blåregn, Wisteria sinensis, som er den kraftigste og mest robuste, og den japanske blåregn, Wisteria floribunda, som findes med lidt større variation i form og farve.

[nggallery id=120]

. 
De to øverste billedrækker er fra en japansk blåregn i Botanisk Have. Midterrækken er fra en kinesisk blåregn, som også står i Botanisk Have, mens fjerde række viser en kinesisk blåregn i Kunstindustrimuseets gårdhave. Nederste række er fra Zürich, som jeg besøgte sidste år. Der var i hundredvis af kinesiske blåregn i gaderne. Efter blomstringen udvikler de en lysende grønt løv, som kan være med til at skygge lidt for den stærke sommersol. Det kunne også være et flot indslag i Københavns gadebillede.

Læs mere »

I England har der været voldsomme diskussioner om rimeligheden af en stor udbygning af Heathrow Airport, som allerede i dag med sine fire terminaler er en gigantisk lufthavn, som man alt for let farer vild i. WWF UK har på den baggrund lavet en rapport om erhvervslivets forventninger til deres fremtidige flyrejseforbrug, Travelling Light.

Travelling Light bygger på en enquete-undersøgelse blandt de engelske FTSE 350-firmaer (de 350 største børsnoterede engelske firmaer) foretaget i januar 2008. Og til forskel fra politikernes og luftfartselskabernes forventninger (læs forhåbninger) om stadig stigende flytrafik, viser det sig, at der i de toneangivende engelske virksomheder er en klar forventning om, at man fremover vil bruge flyene mindre.

Det er glædelige nyheder, for flytrafikken er en af de helt store CO₂-syndere, og når CO₂-kurven stadig kun næsten vender den rigtige vej i de industrialiserede lande, er det fordi transportsektoren (fly, lastbiler og skibsfart) bliver ved med at vokse, så den stort set æder udbygningen med vedvarende energi og energiforbedringer på andre områder.

• 62 % af de undersøgte virksomheder har allerede reduceret deres forbrug af flyrejser.

• Yderligere 24 % er for tiden ved at udvikle planer for at reducere rejseforbruget.

• 89 % af virksomhederne forventer, at de vil flyve mindre i de næste 10 år.

• 85 % siger, at videokonferencer kan være med til at mindske deres forbrug af flyrejser.

• 89 % af virksomhederne tror, at videokonferencer kan øge deres produktivitet.

• 77 % af virksomhederne tror, at de fremover vil bruge flere togrejser.

• 56 % af virksomhederne regner med at bruge mere hjemmearbejde.

Læs mere »

“Hva’ ka’ vi li? Ren energi” … stemningen var løftet under dagens demonstration for at vi alle, og ikke mindst vore politikere, tager alvorligt fat på at løse klimaproblemerne NU!

Vidunderligt at se de gule førertrøjer i spidsen for en dopingfri klode (læs: uden fossile brændstoffer) i et felt, hvor vi alle kunne følge med – hvor vi alle er nødt til at følge med.

[nggallery id=119]

. 
Demonstrationen startede på Kongens Nytorv med musik ved Sea of Tranquility, som fremmanede billeder af en febervarm klode med kælvende isbjerger, samt taler ved Jean-Francois Corbett fra Klimabevægelsen og Knud Andersen fra Levende Hav, som blandt andet sagde:

“I Danmark har vi et folketingsflertal, som tror, at man kan snakke sig fra realiteterne. Siden valget er der intet reelt sket for at nedsætte drivhusgasserne. Der er oprettet forsinkende elitære udvalg, som skal snakke sig frem til, hvad der skal gøres. Dette sker alt imens, at uledningerne af drivhusgasserne stiger. Det er som om, at man vil gøre imødegåelsen af klimaændringerne til en sag for erhvervslivet og en gruppe specialister, som kan fare verden rundt på de bonede gulve uden, at folket inddrages.

Imens giver man befolkningen indtrykket af, at klimatruslen kan klares ved nogle småjusteringer af energiforbruget og lidt alternativ energi. Men det er løgn! Hvis vi skal bjærge verden uden om det frygtede ‘klimakollaps’, så forestår der en grundlæggende værdikamp – ja, en kulturrevolution!”

Derefter gik turen mod Rådhuspladsen, hvor der var flere taler og musikalske indslag – se video-reportage nedenfor.

Læs mere »

Som optakt til at verdens lande i næste uge samles i Bonn for at drøfte FNs Convention on Biodiversity har WWF udsendt rapporten 2010 and Beyond. Rising to the Biodiversity Challenge. Den viser, at biodiversiteten har det rigtig skidt, og mere end en fjerdedel af verdens vilde dyr er forsvundet siden 1970.

Samtidig anslås det, at der hvert år uddør omkring 1% af alle klodens arter. Igen er nord-syd-billedet slående: Udryddelsen og forarmelsen af økosystemerne er langt større i de tropiske egne end i de tempererede.

Baggrunden er den stadig mere omsiggribende overfiskning, urbanisering og forurening samt inddragelsen af stadig større naturområder til industrielt landbrug – og dermed en konsekvens af, at vi mennesker i vores måde at forvalte og forbruge kloden på systematisk marginaliserer eller utilserer alt andet levende på jorden.

[nggallery id=118]

. 
Rapporten sammenfatter data om et stort antal dyrearter indsamlet og bearbejdet af Zoological Society of London gennem en årrække i en række indeks som er kopieret ind ovenfor. Der er en klar tendens til, at nedbrydningen af biodiversiteten er større i det troperne end i det tempererede bælte.

Yderligere sammenholder rapporten udviklingen i biodiversiteten med udviklingen af det globale fodaftryk (se forudgående blog-indlæg: Det globale fodaftryk for verdens lande). Den stadige nedbrydning af biodiversiteten, som er en vigtig del af de naturlige økosystemernes stabilitet, er en direkte konsekvens af, at vi i dag i den rige del af verden forbruger langt mere af kloden, end der er basis for.

Jonathan Loe (Ed): 2010 and Beyond. Rising to the Biodiversity Challenge, WWP 2008 (pdf).

Biodiversity plummets as resource use soars, WWF UK 16.05.2008.

Jeremy Lovell: World species dying out like flies says WWF, Reuters 15.05.2008.