Strøtanker om bæredygtighed

I 2001 fik København, hvad der på et tidspunkt var verdens største havvindmøllepark. De 20 store møller er placeret på Middelgrunden, i en stor bue, som omslutter den historiske byplan, hvor den mod nord åbner mod havet. Herover ses møllerne fra Øresundsbroen. Hver mølle har en 2 MW generator, som giver en max. ydelse på 2.000 kWh. 1 kWh kan holde lys i 500 stk. 20 w pærer, så én af disse møller kan ved topydelse holde fuldt lys i 1 million 20 w pærer.

Læs mere »

I november præsenterede SLA arkitekter under ledelse af Stig Lennart Andersson et tankevækkende forslag til metropolzonen: Flyt Tivoli til Ørestaden og lav en stor grøn bypark ud af hele arealet!

Der er ikke tale om nogen almindelig park, men om et artificielt landskab, hvor der i to etager under overfladen er etableret et omfattende system af butiksarkader og andre urbane faciliteter, som overalt lader deres lysåbninger strukturere og underdele overfladen. Frem for bevidstløst at bygge i højden, har man udnyttet muligheden for at ekspandere nedad og dermed friholdt overfladen til mennesker og vegetation.

Læs mere »

En runde i Botanisk Have hører til blandt mine tilbagevendende glæder, og særlig om vinteren lægger jeg ofte vejen omkring drivhusene. En stille stund blandt disse mange budbringere fra verdens allerfjerneste afkroge er som et sjælebad, i dén udiskuterbare skønhed, som gennemlyser planternes rige, med dets overflødighedshorn af farver, dufte og formlege.

Læs mere »

Ifølge kaos-teorien vil noget så småt som en sommerfuglevinges slag kunne udløse store hændelser, som kan udløse endnu større hændelser, og således kan små ting afstedkomme store ting. I artiklen Cultivating the Butterfly Effect¹ beskriver Erik Assadourian på den baggrund, hvordan en skolehave siden 1992 er vokset frem på et lille tiloversblevet areal i en vejudfletning i et bandekrigshærget hjørne af det indre Los Angeles. Hvad der startede som nogle få plantekasser, har efterhånden udviklet sig til et veritabelt helle for dyr og mennesker. 15 forskellige arter af sommerfugle bebor nu 2nd Street Elementary School Garden, og selvom haven ikke er større end to klasserum, er den blevet erklæret for naturreservat af National Wildlife Federation. Haven har ifølge Assadourian haft en markant indflydelse på sine omgivelser, og “hvor den ikke helt har kunnet neutralisere smoggen fra de tre store highways eller de omkringværende banders aggressioner, har den bragt nyt liv til både skolen og dens nabolag – den har genskabt et stykke lokalmiljø, skabt en følelse af fællesskab og forsynet skolen med friske grøntsager og nye tilgange til uddannelsen.”

Læs mere »

Vejvæsenet ved om nogen, hvad der slider på vores veje. I Norge har man taget den konsekvens, at for hver måned de ansatte ved Statens Vegvesen cykler eller går til og fra arbejde, optjener de fire timeres ekstra ferie. På et år kan det blive til en ekstra uges ferie. Det forlyder ikke, om man kan se det på Vegvesenets sygestatistik, men hvis noget tilsvarende blev almindelig praksis i København, kunne det være med til at stimulere endnu flere til at lade bilen stå.

Se mere i Cykelviden nr. 14 p. 9 (pdf). Det er gratis at tilmelde sig nyhedsbrevet, som udkommer 6 gange om året, på www.cykelviden.dk.

I forlængelse af forslaget om at gøre brogaderne til cykelgader har Asger Liebst i Information 10.01. en meget læseværdig artikel: At undvære bilen er som at få benene savet af, om bilismen og den dragen mod fuld mobilitet, som synes dybt sammenvokset med moderniteten.

I artiklen er der et tankevækkende citat af Mette Jensen, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser: “For to generationer siden tog man kun til New York for at udvandre. For en generation siden var rejsen derover en enkeltstående oplevelse for livet. I dag kan folk finde på at tage på forlænget weekend til New York for at shoppe og se en bestemt udstilling. Tilsvarende har oplevelsen af bilkørsel ændret sig. Med den accelererende mobilitet følger drømmen om den friktionsløse rejse.”

Kan det gå lige så hurtigt den anden vej?

Asger Liebst: At undvære bilen er som at få benene savet af, Information 10.01.2008.

En amerikansk skolelærer, Greg Craven, har lavet videoen The most terrifying video you’ll ever see om risikoen for global opvarmning og den konsekvens, vi tager – eller måske rettere ikke tager – deraf. Videoen er tilgængelig på YouTube, hvor den på kort tid er blevet set mere end 3 millioner gange.

På blot 9½ minut formår Greg Craven at etablere en matrix med to hoved-scenarier. Som han trækker det op, har selv klimaskeptikerne al mulig grund til at vælge at sætte ind overfor global opvarmning, men se The most terrifying video you’ll ever see og døm selv.

Læs mere »

I Politiken har Michael Rothenborg 07.01. en interessant artikel: Du arbejder mest effektivt derhjemme. Med de seneste ti års udvikling af kommunikationsteknologien er der mange arbejdsopgaver, som vi ville kunne løse mindst lige så effektivt hjemmefra.

Hvis alle i Københavnsområdet i gennemsnit tog blot én ugentlig hjemmearbejdsdag, ville det give en 20% reduktion af pendlertrafikken, og det ville virkelig være noget, som kunne mærkes på trafikken, ikke mindst i myldretiden. Med to ugentlige hjemmearbejdsdage burde al videre tale om havnetunnel forstumme.

Mere hjemmearbejde kunne måske også være med til at gøre hjemmelivet mere organisk. Og selv hvis det for nogen kniber en anelse med effektiviteten derhjemme, så har man allerede i udgangspunktet sparet transporttiden frem og tilbage.

Rothenborgs artikel baserer sig på en undersøgelse, The good, the bad, and the unknown about telecommuting: Meta analysis of psychological mediators and individual consequences, fra Pennsylvania State University, offentliggjort i det seneste nummer af Journal of Applied Psychology. Denne undersøgelse, som sammenfatter 46 undersøgelser af effekterne af hjemmearbejde, giver et mere positivt samlet billede af konsekvenserne af hjemmearbejde, end man hidtil har antaget (klik for fuld artikel i pdf-format).

Inden for det første døgn efter artiklen om hjemmearbejde var der i Politiken tre opfølgende artikler til artiklen om hjemmearbejde. En af dem, Trafikpropper æder dyrebar tid, starter med at fastslå, at vi alene i hovedstadsområdet hver dag spilder 130.400 timer på at sidde fast i trafikpropper. Et kolossalt tidsspilde, som var bedre brugt hjemme, om det så var til hjemmearbejde, til at lege med børnene eller til at lave tre retter mad på en hverdag. En anden konkluderer på baggrund af amerikanske eksempler, at Hjemmearbejde kan mindske trafikpropper.

Her ved starten af det nye år har Københavns miljøborgmester Klaus Bondam barslet med en idé, som har vakt umiddelbar genklang mange steder.

Bondam vil lave Nørrebrogade til cykelsti, hed det 3. januar i Information, og samme dag hed det i Politiken: Politisk flertal for bilfri brogader i København. En online afstemning på Politiken siger i dette øjeblik, at 77% går ind for at overlade brogaderne til cyklisterne.

I første omgang har Klaus Bondam Nørrebrogade i tankerne, men ideen burde ifølge ham gennemføres på alle fire brogader. Kunne man ligefrem håbe på, at der i det nye gadeprofil blev plads til gadetræer?

Det vil uden tvivl kunne give et fantastisk løft, hvis privatbilerne på denne måde kom væk fra brokvarterernes hovedarterier. For Nørrebros vedkommende må bilerne så tage til takke med Ågade og Tagensvej, som jo i forvejen er udformet langt mere i overensstemmelse med biltrafikken.

På Amager ville det tilsvarende give et fantastisk løft til Amagerbrogade, ikke mindst, hvis man fortsatte de gode takter ind over Christianshavn og Torvegade. Her synes konsekvenserne for biltrafikken dog mere uoverskuelige.

Man skulle ved samme lejlighed tænke Voldgaderne med i et samlet system af cykelgader. Det ville knytte det gamle voldterræns parkbånd bedre sammen med den historiske by, og det ville muliggøre en langt mere tilfredsstillende løsning på området omkring byens travleste station, Nørreport Station.

En tilplantning af byens mange lodrette friarealer vil markant styrke byens lungekapacitet og skabe en arkitektonisk smukkere, sundere og mere bæredygtig by.

Tidsskriftet Danske Ark Byg bragte i oktoberudgaven artiklen Lodret grønt, som giver en introduktion til mulighederne for at øge tilstedeværelsen af grønt i byen gennem at inddrage de mange lodrette flader.

I den tætteste by er der ofte ikke plads til at træer kan udvikle sig, og hvis de når en vis størrelse, kommer de let til at skygge for nogen, så de må fældes. Her er facadeplanter ofte stadig en mulighed. Med facadeplanter kan man få masser af bladvolumen selv på de snævreste steder uden at få problemer med skygge.

Artiklen opsummerer projektet Nørre Kvarters grønne lunger, som kan ses i sin helhed fra min hjemmeside www.jenshvass.com.

Download artiklen “Lodret grønt” i pdf-format.