Strøtanker om bæredygtighed

Her til aften fremgår det af en artikel i Information.dk, Syltet rapport: Danmark kan klare klima-mål, at en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen konkluderer, at Danmark vil kunne reducere sine samlede udledninger af CO₂ og andre drivhusgasser med 30-40% i 2020 og med 80% i 2050. Dermed kan Danmark leve op til EU’s appel til i-landene på klimamødet i Bali om 25-40% reduktion af udledningerne i 2020.

Hovedtrækkene af den 100 sider lange rapport, som er udarbejdet af uafhængige eksperter fra Risø og EA Energianalyse, blev præsenteret for præcis et år siden ved et seminar for Nordisk Råd. Men rapporten har indtil nu ikke været almindeligt tilgængelig, da den afventer granskning af forudsætningerne. Det er lige nu ikke klart, om det er sket med fuldt strategisk overlæg, eller om der blot er tale om ekstrem langsommelighed på det pt. måske vigtigste politiske område. Men den indtil nu tilbageholdte rapport viser, at Danmark kan nå langt længere i omstillingen til bæredygtighed og klimavenlighed end vi indtil nu har været villige til at forpligte os til. Og det virker på baggrund af denne rapport nærmest pinligt, at vores klima- og energiminister i den grad har modsat sig EU-kommissionens forslag til Danmark om at være foregangsland ved frem mod 2020 at binde sig til reduktion af CO₂-udledningen på 32%.

Læs mere »

Det scenario for Danmarks reduktion af CO₂-udledning på 40% frem mod år 2020, som Greenpeace i går fremlagde, er udarbejdet med faglig konsulentbistand fra Klaus Illum, ECO Consult. Hvis man vil vide mere om den underliggende energistrategi, er der fra Klaus Illums hjemmeside, www.klausillum.dk adgang til uddybende information om den SESAM-model, The Sustainable Energy Systems Analysis Model, som ligger til grund for det fremlagte scenario.

På hjemmesiden finder man også en debatbog af Klaus Illum, I drivhuset. Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise. Den er udgivet i samarbejde med 3F og skrevet i et letlæst sprog – og giver et prisværdigt overblik over vores energisituation.

Kapitel 11, “Scenarier for en fremtidig udvikling”, indledes med teksten fra en annonce, som Chevron, et af verdens største olieselskaber, i august 2005 indrykkede i The Economist:

“Verden forbruger to tønder olie for hver tønde, der bliver fundet.
Er det noget du skulle bekymre dig om?

Læs mere »

Danmark – og dermed den danske livsstil – ligger højt på verdensranglisten over CO₂-udledere, ikke mindst, hvis man regner den danske skibsfart med. Det har derfor været lidt beskæmmende at se, at de planer man har haft for at opfylde danske forpligtelser til frem mod år 2012 at reducere det danske CO₂-udslip med 21% i forhold til 1990 i høj grad opererede med “billige” løsninger, hvor man købte sig CO₂-aflad i U-landene frem for at gribe ind i den danske oliefest og få hul på nødvendige strukturelle forandringer herhjemme.

På den baggrund er det glædeligt at læse en artikel af Jørgen Steen Nielsen i dagens Information.dk, Danmark kan klare ambitiøse klimamål. Det fremgår heraf, at der i dag er fremsendt en energiplan, Nedtrapning af CO₂-udslippet, til klima- og energiminister Connie Hedegaard og de ordførere for Folketingets partier, som i disse dage forhandler om Danmarks energistrategi for de kommende år. Denne plan påviser, at det er muligt ved en systematisk indsats i Danmark at reducere CO₂-udledningen med 40% inden år 2020. Det var rktioner i den størrelsesorden, som oppositionspartierne samledes om i den nylige valgkamp. Tilsvarende talte man på det nylige klimatopmøde på Bali om, at de rige lande måtte forpligte sig til reduktioner i størrelsesorden 25-40%.

Læs mere »

Et team af forskere fra blandt andet NASA påpeger i en artikel offentliggjort i tidsskriftet Nature Geoscience 13.01., at afsmeltningen af de kolossale ismasser på Sydpolen går langt hurtigere end hidtil antaget. Hvor den nyligt afsluttede rapport fra FNs klimapanel opererede med stigninger af havets overflade frem til år 2100 på op til 59 cm i et worst case scenario, hvor vi ikke i tide formår at standse den globale stigning i udledningen af CO₂, da tyder analyser af satellitfotos gennem de seneste 10 år nu på, at det kan gå meget hurtigere.

Alene i 2006 er der smeltet 192 milliarder ton is fra Sydpolen til det omkringliggende hav, hvilket svarer til en stigning på omkring 75% på blot 10 år. Denne afsmeltning er slet ikke indregnet i rapporten fra FNs klimapanel. Men ifølge Eric Rignot, seniorforsker ved NASA og leder af undersøgelsen, kan dette i et worst case scenario frem mod år 2100 lede til vandstigninger på op mod 2,5 meter.

Læs mere »

Aalborg-charteret er et charter for udviklingen af bæredygtige byer og bymiljøer. Den er vedtaget i forlængelse af FNs topmøde i Rio de Janeiro juni 1992, hvor man i lyset af en gryende erkendelse af verden som et lukket globalt økosystem vedtog et Agenda 21 med generelle retningslinjer for en omlægning fra vækst- og ekspansionsstrategier til udviklingsstrategier for et globalt ligevægtssamfund, hvor kortsigtede interesser ikke ødelægger fremtidige (eller blot andre samfunds) livsbetingelser. Som en del af Rio-agendaet blev det pålagt at udarbejde lokale Agenda 21-planer, og Aalborg-charteret er blevet til i det lys – et forsøg på at udvikle retningslinjer og redskaber for vores bymiljøer og deres rolle i omlægningen til et globalt ligevægtssamfund.

Aalborg-charteret blev vedtaget i maj 1994 på en stor konference i Aalborg – heraf navnet Aalborg-charteret. Jeg var til stede ved vedtagelsen af Aalborg-charteret og står som individuel medunderskriver. Ved vedtagelsen i maj 1994 var der 80 byer, som underskriv Aalborg-charteret, men løbende er flere byer kommet til, og i dag har mere end 800 byer tilsluttet sig. Det er en smuk tekst med en klar og stærk systemisk-holistisk forståelse af byen som levende organisme og af byen som del af et stort, globalt økosystem. Dette kan i høj grad tilskrives de rådgivere fra og omkring ICLEI, en institution i Freiburg i det sydlige Tyskland, som var konsulenter på udarbejdelsen af charter-teksten.

Læs mere »

På Google Video fandt jeg i dag nedenstående video, udarbejdet af Københavns Kommune i 2006, “Copenhagen: City of Cyclists“. Man møder i videoen borgere, fagfolk og politikere og kommer godt omkring de mange problemer og ikke mindst gode sider ved, at cyklen er så central en del af transportstrukturen, som den er blevet i København.

Læs mere »

Da jeg i går aftes i Politiken læste om Ritt Bjerregård og Klaus Bondams planer om at lave Højhuse på Nørreport, lavede jeg spontant denne skitse, hvor man i stedet for højhuse lagde et stort grønt pavillontag ud over det meste af området. Så kunne der nedenunder være plads til de nødvendige stationsfunktioner, busholdepladser osv. Der var måske lige højt nok til loftet til at man kunne have cykelparkering i to lave etager. Hvor det østlige spor var oplagt at gøre til en del af stationspladsen, kunne det vestlige spor passende blive en del af det forslag om brogaderne som cykelgader, som Klaus Bondam for nylig præsenterede.

Skitsen er ikke tænkt som en fuld løsning af det meget komplekse situation på stedet, men blot en første strøtanke til en struktur, som ville kunne håndtere problemstillingerne. Under det store gennemgående pavillontag kunne man stedvist åbne op til S-togenes og Kystbanens perroner og dermed opnå langt mere spændende og imødekommende adgangsforhold og rumdannelser end i dag. Hele taget kunne så friholdes som en grøn taghave, hvor man kunne drikke te i en bambuslund, og hvor vildvinen vældede ud over kanten, så det hele kom til at fremstå som en stor, svævende vegetationsskive. En sådan grøn Nørreport ville – på en helt anden måde end falliske metropoldrømme – være en port til fremtiden.

Det fremgår af artiklen i Politiken, Ritt vil bygge højhus på Nørreport, at baggrunden for nu at gentænke hele området mere radikalt er, at luftforureningen på de underjordiske perroner (og det er nok primært fra dieseltogene på Kystbanen) er alt for høj, hvorfor Banedanmark er blevet pålagt at sikre en væsentligt bedre luftkvalitet. Dette vil kræve nogle store ventilationstårne op gennem området. De kunne passende være grønne søjler af vedbend.

Ritt Bjerregård har ret i, at Nørreport i dag fungerer virkelig dårligt. Men der må være andre alternativer end at bygge højhuse eller at lade stå til. For ved at klemme højhuse ind på dette måske byens travleste sted, løser man ikke noget som helst andet end finansieringsproblemer.

Morten Skjoldager og Joakim Grundahl: Ritt vil bygge højhus på Nørreport, Politiken 17.01.2008.

I dagens Politiken kan man læse, at Ritt vil bygge højhus på Nørreport. Og det fremgår, at Ritt Bjerregård og Klaus Bondam hér er ved at planlægge endnu en Metropolzone og arbejder på et projekt, som indebærer placeringen af et antal op til 10 etager høje huse i Nørre Voldgade, hvor nu Nørreport Station ligger.

“‘Området ser forfærdeligt ud, som det er nu. Der er beskidt, cyklerne hænger alle steder, bilerne holder i kø, og de gående står i kø, når de skal videre fra slutningen af gågaden. Når vi nu alligevel skal grave det hele op, skulle vi så ikke samtidig tage stilling til, hvad vi vil med hele området?'”, siger Ritt Bjerregaard i artiklen. Længere nede i artiklen fremgår det, at man endda overvejer at inddrage et stykke af Ørstedsparken.

Læs mere »

Permakultur-begrebet stammer tilbage fra 70erne hvor det blev til i et samarbejde mellem David Holmgren og Bill Mollison. I 2003 udgav Holmgren bogen Permaculture: Principles and Pathways Beyond Sustainability.

I et nyligt video-interview, Permaculture & Peak Oil: Beyond ‘Sustainability’ (25:27 min.) fortæller David Holmgren om denne bog, som sætter nogle yderst relevante spørgsmål til vores forståelse af bæredygtighedsbegrebet.

Læs mere »

I dagens Politiken kan man læse, at Danske grøntsager sætter rekord i sprøjterester. Baggrunden er et brev, Pesticidrester i fødevarer, som Det Økologiske Råd 7. januar sendte til fødevareminister Eva Kjer Hansen, hvor man markerer det dybt utilfredsstillende i stigningen af pesticid-forbruget samtidig med, at man påpeger en række uhensigtsmæssigheder i fødevarekontrollens prioritering af, hvad der kontrolleres. For eksempel har man i 2006 taget et stort antal prøver af kartofler, hvor forekomsten af pesticidrester er lav, samtidig med at der ikke er taget en eneste prøve af for eksempel solbær, selvom de forud har haft en forekomst af pesticidrester på 100%.

Fødevarekontrollen fandt i 2006 sprøjterester i 14% af alle prøver af danske grøntsager, hvor det kun var tilfældet i 4% af prøverne i år 2000, hvor man begyndte at tage stikprøve kontroller for pesticidrester. Stadig er der i dansk produceret frugt og grønt færre prøver med pesticidrester end i de importerede produkter. Men udviklingen går den forkerte vej, ikke mindst i betragtning af, at man i Danmark har vedtaget en handlingsplan for at mindske brugen af pesticider, Pesticidplan 2004-2009. Dansk landbrug sover i timen, og eneste reelle mulighed for at undgå sprøjtemidlerne er i dag at købe økologisk producerede produkter.

For at hjælpe med at opfylde pesticidplanens målsætning om at minimere indholdet af pesticidrester i dansk produceret frugt og grønt kunne man passende foreslå en grøn afgift – eller rettere en sort afgift – på konventionelt dyrkede produkter, hvor provenuet skulle gå til en 100% omlægning til økologisk drift samt finansiering af de merudgifter for hospitals- og sundhedsvæsenet, som det kemiske landbrug påfører samfundet. Man kan diskutere, om den skal være 25%, 50% eller mere, men den skal lige præcis være så stor, at konventionelt dyrkede, pesticid-sprøjtede produkter til enhver tid var dyrere end tilsvarende økologisk producerede produkter.

Fødevarestyrelsens hjemmeside har en side om pesticider, hvorfra man kan downloade rapporten Pesticidrester i fødevarer 2006 – resultater fra den danske pesticidkontrol (72 sider pdf).

Det opløftende ved rapporten for 2006 er, at antallet af prøver med pesticidrester for både frugt og bær for første gang er lavere end året forud. Det er først og fremmest ved grøntsagsproduktionen, at brugen af pesticider ser ud til at være stadig stigende.

Mads Nyvold: Landbruget sprøjter løs med ukrudtsmidler – igen, Ingeniøren 03.02.2008.