How to grow fresh air

29. januar 2008

Der er meget godt at sige om planter. Vi mennesker lever i en fundamental symbiose med planterne, der producerer O₂ (ilt) og absorberer CO₂, så rent bogstaveligt ville vi ikke kunne overleve uden planterne. Og i vores moderne tilværelse har planterne fået endnu en opgave: De er med til at forbedre vores indeklima. De modvirker et for tørt indendørsklima, og man har i den seneste år fundet ud af, at planterne kan være med til holde luften fri for en lang række afgasninger fra moderne inventar, processer og byggematerialer, som i værste tilfælde kan føre til det såkaldte SBS-syndrom, Sick Building Syndrome.

Bogen How to grow fresh air handler netop om, hvordan planter inden døre kan være med til a holde luften ren og frisk. Den er skrevet af B.C. Wolverton, som i en årrække var forsker ved det amerikanske rumforskningsinstitut NASA. Man stod overfor at skulle udvikle langtidsbeboelige rumstationer i helt lukkede systemer (et fantastisk sindbillede på Jorden), og man fandt i den forbindelse ud af, at planter var i stand til at optage en stor del af den luftforurening, som stammede fra afgasninger fra en lang række materialer såvel som fra den menneskelige organisme.

De enkelte plantearter har forskellige karakteristika. Nogle er særlig gode til at optage formaldehyd, andre til kulilte, NO₂ benzen, formaldehyd og trichloretylen. Det virkelig interessante ved planternes håndtering af disse stoffer er, at de ikke blot bliver lagt til side på et lager, hvor man så ikke ved, hvad der videre skal ske. De bliver fordøjet og genindgår fuldt ud som byggestene i biosfæren.

Efter en generel introduktion gennemgår How to grow fresh air 50 almindeligt forekommende indendørsplanter, som hver har fået sit opslag. De er derefter vurderet efter fire parametre: evne til at fjerne kemiske substanser fra luften, pasningskrav, modstandskraft overfor insektangreb samt fordampningsrate. En plante som vedbend kommer ind på fjerdepladsen på denne liste over allround luftrensere. Det hænger sammen med, at den fra sin oprindelse i skovene har specialiseret sig i at kunne trives selv under vækstvilkår med meget lidt lys og dermed kan opretholde et mål af fotosyntese selv under de ofte meget sparsomme lysforhold inden døre.

Bogen er meget populær i sin fremstilling og giver ikke absorptionsprofiler for de enkelte planter eller de nærmere tekniske detaljer for de ganske komplekse virkningsmekanismer i planternes blade og rødder (der er tale om et meget stort antal kemiske stoffer). Men Wolverton anslår, at luftrensningen af et gennemsnitligt (stort amerikansk) hjem vil kunne klares af omkring 15 potteplanter.

Wolverton har efter sin tid ved NASA etableret egen virksomhed, Wolverton Environmental Services, hvor han dels markedsfører en patenteret potteplante, hvor rensningseffekten af planternes rodnet er forstærket gennem ventilation af jorden, dels arbejder med biologisk rensning af spildevand gennem brug af blandt andet vandliljer.

På min hjemmeside www.jenshvass.com er der under grønne links et afsnit med links til en række mere tekniske artikler om Wolvertons NASA-forskning publiceret tilbage i 1980erne.

For eksempel viser en række tågekammerforsøg fra 1985, at en plante som Chlorophytum elatum er i stand til på 6 timer at fjerne 99% af al NO₂ fra et lukket system, og en enkelt plante i en 3,8 l potte kunne absorbere 8.500 μg NO₂ og 3.300 μg CO pr. time, svarende til hhv. 2,86 og 0,98 μg pr. cm² bladoverflade.

Chlorophytum elatum bliver på dansk kaldt ’væddeløber’. Men væddeløberen på billedet til vensre bidrager nok nærmere til luftforureningen. Den er i plastic, og blev hængt op forrige sommer for at hygge om en italiensk restaurant på hjørnet af Fiolstræde og Skindergade.

Flere planter i gadebilledet er endda i den grad værd at overveje. CO og NO_x (kulilte og kvælstofilte) er en væsentlig del af den ultrafine partikelforurening, som først og fremmest stammerfra diesel-trafikken. Og langs de store gennemfartsveje ligger koncentrationerne i den københavnske byluft i myldretiden langt over EUs grænseværdier.

Kunne en øget plantetæthed i bybilledet – flere gadetræer, plantesøjler, facadeplanter og grønne tage – være med til at mindske luftforureningen? En række forskningsresultater peger i den retning, men de konkrete forsøg er endnu ikke gennemført i gaderummene.