Af Martin Bekker Bauer, Citavisen sept. 2007
I Indre By har der altid været hård kamp om kvadratmetrene. Derfor er det ganske få steder, hvor det grønne kan få lov til at gro. Arkitekt Jens Hvass har i sit forskningsprojekt undersøgt måder, man kan gøre byen mere grøn på. En del af svaret er at tænke i lodret beplantning
Indre By: Arkitekten Jens Hvass har netop afrundet en større del af hans forskningsprojekt 'Nørre Kvartes grønne lunger'. I en større rapport undersøger han byens beplantning, og fremlægger de potentielle gevinster i at øge mængden af det grønne. Hans særlige fokus er Nørre Kvarter mellem Vestergade og Nørre Voldgade.
Fra sit eget vindue i Larslejsstræde har han direkte udsyn til sit forskningsobjekt. Herfra har han kunne betragte resultaterne af de udviklingstendenser der har præget kvarteret i dets 200 år lange historie.
"Jeg vågner selv til solsorte-sang, og det er jo dejligt, at der findes grønne områder midt ind i en by. Men faktum er, at der bliver længere og længere mellem de grønne elementer i den moderne by, og her er Nørre Kvarter ingen undtagelse," siger Jens Hvass.
Nørre Kvarter er karakteriseret ved at have en høj bebyggelsestæthed, fortæller Jens Hvass. Op gennem middelalderen var området præget af haver og gårde, og området op mod voldene var længe blot spredt bebygget. Men frem mod 1850'erne blev kvarteret stort set fuldt bebygget. Men her sluttede det ikke. Fortætningen er fortsat i det tyvende århundrede, med stadig mindre plads til træer og planter.
"På blot ti år har vi fået så mange flere biler i Storkøbenhavn, at det ville kræve 150 km rendesten af parkere dem i forlængelse af hinanden. Det giver endnu mere pres på de sparsomme kvadratmetre mellem husene. Efter 2. verdenskrig har asfalten bredt sig i gader og gårde. Jeg ser det nogle gange som et ligklæde, hvorunder intet kan vokse," siger Jens Hvass.
"Der er hård kamp om kvadratmetrene i kvarteret. I baggårdene er der mange steder kun plads til cykler og affaldscontainere, restauranter bygger toiletter ud i baggårdene, og de mange virksomheder i Indre By giver et stort behov for parkering. For eksempel har alene Telefonhuset 100 parkeringspladser inde på karréen. Et sted, der med beplantning kunne være med til at styrke kvarterets grønne lunger til glæde for både de omkringboende og dem, der arbejder der," siger Jens Hvass.
Tænk i højden
Selvom ønsket om 'mere grønt' er topscorer hos byens borgerne, mener Jens Hvass ikke, at udviklingen mod det han kalder en mere 'tør' by er stoppet.
"Middelalderbyens gaderum er for snævre til, at der er plads til træer i gaderummet. Træerne markerer sig i gadebilledet fra indhak og åbninger i facaderækkerne, og ses gennem porte. Træerne har det hårdt i gaderummet, for et træ har brug for mere end én kvadratmeter åben jord for at trives," siger Jens Hvass.
Derudover bliver der fjernet mange træer i forbindelse med ombygninger og renovering af bygninger og baggårde, fortæller arkitekten.
"Træerne forsvinder. Det er der set eksempler på i både Vestergade, Larsbjørnsstræde og på Gammel Torv. Senest er et træ skåret ned i forbindelse med et stort stilladsarbejde ved Kulkaféen. Der er ingen myndigheder der varetager situationen. Kommunen har tilsyneladende en bagatelgrænse, og den går ved parkbåndet," siger Jens Hvass.
Jens Hvass har konkluderet, at ønsker man en byforgrønnelse, så bliver man nødt til at tænke i alternative baner, og her er en udvidet brug af facadebeplantninger på byens lodrette flader en oplagt løsning.
"Facadebeplantninger er oplagte at benytte, når man vil forgrønne i en meget tæt bydannelse," siger han.
Der findes allerede flere eksempler på 'grønne vægge' i Nørre Kvarter, men der er en masser af bare gavle og bagmure der med fordel kunne benyttes til en forøget beplantning, med fuld respekt for kvarterets historiske kvaliteter.
"Med flere facadebeplantninger kan man få en smukkere by, men også en bedre og sundere by," siger Jens Hvass og peger på en lang række fordele for bymiljø og livskvalitet ud over det æstetisk potentiale.
"Facadeplanter producerer ilt og absorberer CO2, og renser luften for støvpartikler. De beskytter mod solens og frostens gradvise nedbrydning. Og de kan hjælpe med at holde bygningerne lune om vinteren og kølige om sommeren Samtidig viser en rapport, at en facadebeplantning holder murværk tørt og ikke hindrer fugttransporten gennem murene," siger han.
Bæredygtig by
En systematisk byforgrønnelse, er, trods de indlysende fordele, et langt sejt træk. Men Jens Hvass mener, at det er et nødvendigt element, hvis man ønsker en mere bæredygtig by, med sundere, smukkere og mere levende bymiljøer.
"Det er selvfølgelig meget komplekst det her. Man går ikke bare op til Bondam siger, at der skal være mere grønt. Skal der være grønnere, kræver det, at der kommer en fælles accept af at det er betydningsfuldt. Forsvaret for det grønne er en stadig kraftanstrengelse" siger Jens Hvass, der nu har lagt et meget detaljeret materiale ud på sin hjemmeside til inspiration.
"Man kan bruge mit materiale til at finde ud af, hvordan man kan benytte sig af facadebeplantning. For eksempel kan man se, om en rådhusvin egner sig til den og den situation," fortæller han.
Men det skal ikke handle om for eller imod det grønne:
"Byen skal ikke bare være overvokset som et torneroseslot, men vi bør gøre den sundere og smukkere til alles glæde," slutter Jens Hvass.
I paradisets have: Bispegården i Nørregade er et fint eksempel på, hvor smuk byen kan blive, hvis man arbejder på at gøre den grønnere, mener arkitekt Jens Hvass. "Jeg kommer ikke med krav, men jeg vil gerne åbne for forståelsen for at det kan være anderledes," siger han om sit nye forskningsprojekt, der påpeger mulighederne for mere grønt i Indre By - primært i form af beplantning af de lodrette flader. Foto: Pernille Høy Malmstedt
FAKTA:
Nørre Kvarter afgrænses af Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Nørregade, Gammeltorv og Vestergade. Bydelen er for størstedelens vedkommende genopført efter branden i 1795.
Jens Hvass' projekt 'Nørre Kvartes grønne lunger' er blevet finansieret af Københavns Kommunes Byøkologiske Fond og Grundejernes Investeringsfond. Projektet er knyttet til Kunstakademiets Arkitektskole. Læs nærmere om Jens Hvass' projekt på www.jenshvass.com.