Aalborg-charteret | ||||||||
Aalborg-charteret er et charter for udviklingen af bæredygtige byer og bymiljøer. Den er vedtaget i forlængelse af FNs topmøde i Rio de Janeiro juni 1992, hvor man i lyset af en gryende erkendelse af verden som et lukket globalt økosystem vedtog et Agenda 21 med generelle retningslinjer for en omlægning fra vækst- og ekspansionsstrategier til udviklingsstrategier for et globalt ligevægtssamfund, hvor kortsigtede interesser ikke ødelægger fremtidige (eller blot andre samfunds) livsbetingelser. Som en del af Rio-agendaet (kapitel 28) blev det pålagt at udarbejde lokale Agenda 21-planer, og Aalborg-charteret er blevet til i det lys - et forsøg på at udvikle retningslinjer og redskaber for vores bymiljøer og deres rolle i omlægningen til et globalt ligevægtssamfund. Aalborg-charteret blev vedtaget i maj 1994 på en stor konference i Aalborg - heraf navnet Aalborg-charteret, og i dag har mere end 3.000 byer tilsluttet sig Aalborg-charteret. Jeg var til stede ved vedtagelsen af Aalborg-charteret og står som medunderskriver. Det er en smuk tekst med en klar og stærk systemisk-holistisk forståelse af byen som levende organisme og af byen som del af et stort, globalt økosystem. Dette kan i høj grad tilskrives de rådgivere fra og omkring ICLEI, en institution i Freiburg i det sydlige Tyskland, som var konsulenter på udarbejdelsen af charter-teksten. Charter-teksten har tre dele. Første del er en konsensus-erklæring, anden del er en program-erklæring, mens tredje del er en handlingsplan. Hvis man nærlæser teksten, er den skrevet på et meget velreflekteret øko-filosofisk grundlag. Denne bagvedliggende forståelse er imidlertid taget ud af charter-teksten i dens endelige formulering. Og det er et spørgsmål, om det er en rigtig disposition? For der er i den grad brug for, at miljøpolitik ikke blot er en samling 'pinde' og one-liners, men at sammenhængen og det underliggende værdisæt og forståelses-paradigme bliver klarere kommunikeret, så det bliver en reel del af de enkelte bysamfunds forvaltninger og beslutningsprocesser. For nok må vi hilse velkommen, at der i løbet af de sidste 20-25 år er nået en bred konsensus om, at vi er nødt til at gøre noget ved miljøet. Men vi må samtidig indse, at der stadigvæk er store huller i miljø-forståelsen, og at der stadig forestår en kolossal opgave i at få etableret og kommunikeret det nødvendige miljøperspektiv. Nu virker det som om et hjørne af forvaltningsapparatet er blevet sat til at varetage miljø-problemerne, mens mange andre dele af forvaltningen tager beslutninger, som trækker i en diametralt modsat retning. Jeg blev først på et sent tidspunkt klar over, at Københavns Kommune også står som medunderskriver Aalborg-charteret. Det er både glædeligt og skræmmende - glædeligt, fordi byen på et tidligt tidspunkt har anerkendt charter-tekstens betydning, og skræmmende, fordi charter-tekstens stærke forståelsesramme og perspektivering af en miljøindsats er stort set uaflæselig i den konkrete forvaltning af byens miljøindsats og udarbejdelsen af de Agenda 21-planer, som byen skal forny hvert fjerde år. Men læs Aalborg-charteret (108 kb pdf) og glæd dig over en velreflekteret tekst. |
||||||||
11.03.2013 |
||||||||