Strøtanker om bæredygtighed

Siden A-kraft-ulykken på Fukushima Daiichi-værket marts sidste år er stadig flere af Japans 54 A-kraft-reaktorer blevet lukket for løbende sikkerhedscheck. Efterfølgende har folkestemningen og usikkerheden været så stor, at man ikke har turdet genstarte reaktorerne, og her 5. maj blev den sidste standset for eftersyn. Ligesom med de øvrige, er der ikke meget, der tyder på, at den bliver startet med det første.  Så hvor tsunamien satte 3 reaktorer ud af spillet, har fornuften – eller frygten ville nogle nok hævde – standset de øvrige 51.

Fra i dag er Japan således uden A-kraft for første gang i 42 år, og landet rundt har dagen været markeret med i tusindvis af mennesker på gaden med krav om at opgive A-kraften. 5. maj er traditionelt børnenes dag, og mange har set det som et stærkt symbol, at Japans sidste reaktor lukkede på denne dag – i respekt for fremtiden.

Efter Fukushima-ulykken har man efter europæisk forbillede gennemført en række stres tests for de japanske reaktorer, hvor man har simuleret store påvirkninger af jordskælv og tsunamier. Men lederen af den kommission, som har forestået disse undersøgelser, vil ikke sige, at det dermed er sikkert at starte – det er et politisk valg at påføre befolkningen den risiko. I den seneste måneds tid er det politiske pres for at komme videre fra det nuværende dødvande vokset. Særligt har man sigtet på at få genåbnet to reaktorer i Ohi-værket i Fukui-provinsen og søger lige nu at skabe lokal opbakning dertil. For udsigten til at skulle klare sig igennem endnu en sommer uden A-kraft er mildt sagt svedig.

De japanske somre er fugtigvarme til det stærkt ubehagelige – husker fra en sommer i Kyoto, at der i ugevis kunne være over 30ºC selv ved midnat. De moderne huse ikke bygget til at holde sig selv kølige, men er typisk afhængige af airconditioning – og dermed af store mængder elektricitet – for at være udholdelige. Det japanske energibehov kulminerer derfor på varme sommerdage.

Før Fukushima-ulykken stod A-kraften for 30% af den japanske elektricitetskapacitet, og man havde planer om som del af Japans klimaindsats at øge denne andel til 50%. Sidste sommer klarede man sig igennem, selvom der allerede på den tid var så mange reaktorer lukket, at A-kraften kun bidrog med omkring 10% af el-produktionen. Og denne sommer står man overfor at skulle klare sig helt uden A-kraft. Så selvom en række virksomheder har sikret sig med egne generatorer, så vil der skulle spares endnu mere.

I Fukushima-ulykkens eftertanke har der været en stærk bevægelse for at Japan skulle udfase sin A-kraft og fremover i langt højere grad end i dag basere sin energiforsyning på vedvarende energi. Mange ser dette som et vendepunkt. Men den slags omstilling tager tid, og her i den forestående sommer er der ikke ret mange flere solceller og vindmøller til at køle de japanske byer, og man kommer endnu mere end sidste sommer til at trække på borgernes og virksomhedernes gode viljer til at spare, at undlade, at udskyde, at dele … og at svede.

Læs mere »

I dag er det otte måneder siden, at et jordskælv ud for Japan udløste en voldsom tsunami, som sine steder nåede 10 km ind i landet og spredte død og ødelæggelse over en flere hundrede kilometer lang kyststrækning. Mere end 20.000 mennesker omkom, heraf er ganske mange endnu ikke fundet og bliver det aldrig. I titusindvis af mennesker har måttet flytte i lejre og midlertidige boliger, og der forestår et kolossalt genopbygningsarbejde, som det vil tage adskillige år at gennemføre.

Oven i alt dette ramte tsunamien Fukushima Daiichi-værket, at A-kraftværk med seks reaktorer placeret langs kysten. Ikke bare nødstrømsforsyningen, men stort set alle sikkerhedsforanstaltninger svigtede, og tre af reaktorerne løb løbsk, mens store mængder brugt brændsel, som ikke kunne holdes nedkølet, udgjorde endnu en tikkende bombe i en fjerde reaktor.

Her otte måneder efter ser det ud til, at situationen langsomt er ved at være under kontrol. Men der har været meget omfattende radioaktive udslip, og efterhånden som det står klart, at der har været tale om kernenedsmeltninger i tre af reaktorerne, nærmer Fukushima-ulykken sig verdens største A-kraft-ulykke. Samtidig holder alle vejret for, at der ikke kommer et stort efterskælv, som man ofte ser det kort tid efter store jordskælv. For med eksploderede reaktorbygninger og serier af intermistiske løsninger ville endnu en tsunami af samme størrelse igen bringe ulykken helt ud af kontrol.

Hvor ødelæggelserne fra jordskælv og tsunami trods deres omfang er afgrænsede og håndterbare, da får en A-kraft-ulykke af dette omfang en gennemgribende indvirkning på et helt samfund. Det har været tankevækkende at følge, hvordan konsekvenserne af et sådant teknologisk kollaps breder sig som ringe i vandet til alle dele af samfundet – ved at lade øjnene løbe ned over link-samlingen i det forudgående blog-indlæg, Fukushima – links, får man en fornemmelse af, hvor omfattende ravage en sådan ulykke har i et højteknologisk samfund. Siden 11. marts har det præget hver eneste dag for samtlige 126 millioner japanere, og ingen kan endnu sige noget om, hvornår og i hvilken udstrækning tingene igen bliver “normale”.

Læs mere »