Strøtanker om bæredygtighed

.
Climate Change in Bangladesh – A film by Yann Arthus-Bertrand and Anastasia Mikova (26:26 min.)

I Paris for snart et år siden blev verdens lande enige om at søge at begrænse den globale temperaturstigning til  well below 2°C og om muligt begrænse den til 1,5°C. Forskellen på 1,5°C og 2°C kan synes begrænset, men for en række steder i verden vil det være forskellen på liv og død.

Det er selvindlysende for verdens atolriger, hvoraf mange maksimalt stikker 2 m over havoverfladen. Her har allerede de nuværende få decimeter havstigning mange steder gjort tilværelsen meget usikker. Med den nuværende klimaindsats står atolrigerne overfor at forsvinde i havet, og der er ikke noget at sige til, at de presser på for at få den rige industrialiserede del af verden til at lægge om til vedvarende energi, hurtigt.

Samme skrøbelighed er at finde i alle verdens deltaer. De er så at sige skabt af de sedimenter, som floderne bringer med sig fra de bagvedliggende landskaber. Og når havet fra den ene side trænger sig på, mens afsmeltningen fra Himalayas ismassiver er voksende, som det er situationen i Bangladesh, så fører det til en markant øget brutalitet overfor deltaets skrøbelige levevilkår. Samtidig er vejrsystemerne under forandring, så de erfaringer i at leve på stedet, som er opbygget gennem talløse generationer, kommer nu til kort. Oversvømmelser, som måske tidligere skete en eller to gange i et liv, sker hele tiden nu, mens havets saltvand langsomt trænger det dyrkbare område tilbage.

Hvor vi måske i København kan finde ud af at etablere sluser ved Nordhavn og Sydhavn for at sikre vandstanden i det historiske København, så er den slags ingeniørløsninger utænkelige i et delta som Bangladesh, hvor tre store floder med tilsammen mere vand end alle Europas vandløb tilsammen fletter arme og ben på de sidste få hundrede kilometer ud i havet.

Climate Change in Bangladesh har overjordisk smukke billeder af Yann Arthus-Bertrand. Han bringer os tæt på en måde at leve med, af og på stedet, som har været forfinet gennem tiderne, men med klimaforandringene står overfor nye udfordringer. Hovedstaden Dhaka får hver dag 5.000 nye indbyggere, hvoraf mange har måttet opgive livet i deltaet, fordi livsgrundlaget fortsatte videre ud i havet.

Se blog-indlæg tagged 1,5°C.

.
I år er skovenes år, International Year of Forests, og til den niende samling i FNs Forum on Forests 24.01.-04.02. i år havde Yann Arthus-Bertrand lavet denne lille lovsang til verdens skove. Nogle af billederne går igen fra hans enestående verdensskildring Home, men de tåler i den grad gensyn.

Det er en verden af uudgrundelig skønhed, han stadigt cirklende fremmaner for os. En insisterende generøs skønhed. En tavs visdom, vi stadig har meget at lære af.

Siden landbrugets fremkomst har vi mennesker fældet omkring halvdelen af al verdens skov, men stadig lever millioner i skovene og milliarder af skovene – og alle er vi afhængige af den regulering af livsforholdene, for ikke at sige den muliggørelse af livet, som de store majestætiske træer giver.

Og når vi endelig genplanter lidt skov, bliver det for det meste til en blot enkelt slags på næsten militante rækker.

I denne måned er der mulighed for at se flere spændende film i Cinemateket i København om klima og miljø.

Yann Arthus-Bertrands ‘Home’ – Fantastisk film om den truede jord optaget fra luften i 54 lande med fire filmhold over 21 måneder. Introduktion og debat den 19. og 25. august. Se omtale i et tidligere blog-indlæg: Yann Arthus-Bertrand: Home.

.
Du kan også se filmen i høj kvalitet på YouTube her.

Foruden Home er der også en anden, lidt anderledes, men ikke mindre seværdig film på programmet i Cinemateket:

The Age of Stupid – Dokumentar møder elementer af science fiction og animation i bemærkelsesværdig klima-film, der har som mål at skabe 250 millioner klimaaktivister! Med online videokonference. 23. august kl. 14.30. Historien om filmen er mindst ligeså bemærkelsesværdig som filmen selv. Den er nemlig lavet af ‘amatører’ og finansieret af såkaldt crowd-funding.

The Age of Stupid – trailer.

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.

Borking, Lars: “Dumhedens tidsalder”, Information 19.08.2009

Nogle gange er det velgørende at se tingene lidt fra oven. Den franske fotograf Yann Arthus-Bertrand, som står bag fotobøger som Jorden set fra Himlen, har nu lavet filmen Home. Som Arthus-Bertrands fotografier er filmen Home kæder af uudgrundeligt smukke billedfortællinger, som med deres dobbelte insisteren på, at vi forstår, hvad vi ser, og at vi lader os fascinere af, hvad vi ser, virker stærkt tilbage på vores egen tilværelse og de konsekvenser vi må tage, for at al denne skønhed, hele dette forunderlige spindelsvæv af livsformer og livsbetingelser, som er opstået gennem årmillioner, ikke blot bukker under for menneskelig grådighed og uvidenhed.

Som det hedder i oplægget til filmen: “Vi står i en ekstraordinær situation. Videnskabsmændene siger, at vi kun har ti år til at forandre vores levevis, undgå nedslidningen af de naturlige ressourcer og den katastrofale udvikling af klodens klima.” Arthus-Bertrands fugleperspektiv er på ingen måde livsfjernt – tværtimod kommer vi med filmen tæt på på steder, vi ellers aldrig ville komme.

I filmen siges det (18:20), at der stadig i dag er 1,5 mia. mennesker, som lever som før industrialiseringen, som en del af klodens levende system – eller flere end i alle verdens rige lande tilsammen. Spørgsmålet er her, hvem som skal lære hvad af hvem? Vi i den rige ende af verden får i hvert fald med denne film en række billeder af den indre skønhed, som følger tilværelser, som er væsentligt mere skånsomt indlejret i biosfæren end den insdustrialiserede verden.

Home er et flot eksempel på en non-profit-film, hvor års arbejde stille frit til rådighed. Se den, man bliver varm om hjertet af den.

Læs mere »