Strøtanker om bæredygtighed

På en gang lige midt i Danmark og så ‘in the middle of nowhere’, kan man læse i en stor reportage om Samsø i næste udgave af The New Yorker.¹ Artiklen giver en fin indføring i, hvordan et øsamfund med godt 4.000 indbyggere på blot 10 år har kunne nå dertil, at man er 100% selvforsynende med vedvarende energi og kan kalde sig CO₂-neutral. Der kommer da også mennesker tilrejsende fra hele verden for at se, hvordan man har gjort det på Samsø.

Samsingerne er med rette stolte af deres bedrift – og ikke mindst det forhold, at en gruppe helt almindelige mennesker har kunnet gøre det af egen kraft. Der var en lille smule støtte i starten, men omlægningen til vedvarende energi er sket uden at øen har forgældet sig selv. Folk på Samsø tænker i dag mere over energi og ressourcer end for 10 år siden, men man har stort set kunnet videreføre den livsstil, man havde.

Transformationen til vedvarende energi-ø har givet øen identitet. Samsø har frugtbare jorder og et mildt klima afbalanceret af nærheden til vandet. Hvis man tilsvarende omlagde Samsø til økologisk landbrug med fokus på produktion af økologiske fødevarer, ville man kunne opbygge et virkelig stærkt brand.

Elizabeth Kolbert: The Island in the Wind. A Danish community’s victory over carbon emissions, The New Yorker 07.07.2008.¹

Samsø vedvarende energi-ø. 10 års udvikling og evaluering, Samsø Energiakademi 2007 (pdf).

Samsø Energiakademi.

Den engelske regering har netop vedtaget en energiplan, som indebærer, at der i de kommende år vil blive rejst omkring 7.000 vindmøller langs de engelske kyster. Udbygningen sker for at England kan opfylde sin del af EUs målsætning om at mindst 20% af den samlede energiforsyning inden 2020 skal komme fra vedvarende energikilder. Man har her prioriteret udbygningen af el-produktionen ved vindkraft, som vil vokse fra 4.5% til omkring 35% af den samlede el-produktion.

Med en så høj andel af vind-genereret el-produktion begynder det at blive vigtigt at finde gode lagringsmuligheder, så man kan gemme vindstrøm til vindstille perioder. Den dag, lagringen er løst optimalt, er der ikke noget til hinderfor, at vindenergien med fordel vil kunne levere en endnu højere del af det samlede energiforbrug.

England har i dag omkring 2.000 vindmøller. Opførelsen af 7.000 nye møller inden 2020 vil i de kommende 12 år indebære ibrugtagelse af omkring to nye møller om dagen. Det er således et gigantisk projekt, man har igangsat, som forventes at generere omkring 160.000 nye jobs.

For nylig besluttede svenskerne sig for et stort vindmølleprojekt på Stora Middelgrund i Kattegat. Man kunne ønske sig, at vi i Danmark kunne tage nogle tilsvarende konsekvente skridt, som virkelig rykkede andelen af vedvarende energi, frem for som nu at fedte rundt i det. Vi kunne passende starte med at sætte vindmøller på den danske del af Stora Middelgrund (se tidligere blog-indlæg: Gigantisk svensk vindmøllepark i Kattegat).

Vi har herhjemme en andelstradition, som allerede én gang har været med til at transformere Danmark. Skulle man tilføje en særlig dansk dimension i projekterne, kunne man ønske sig, at omlægningen til CO₂-neutralt samfund frem for nu at være et anliggende kun for storkapitalen blev tilrettelagt ligesom på Middelgrunden, så udbygningen med vedvarende energi i høj grad blev folkeeje. Ligesom der i mange år har været skattefordele ved diverse pensionsordninger, skulle man lave finansieringsmodeller, som gjorde det attraktivt som borger at kunne investere i sin egen fremtidige vedvarende energiforsyning. Det vil muliggøre en langt hurtigere afvikling af det fossile afhængighedssamfund.

Michael McCarthy: A revolution on the horizon: 7.000 more wind turbines, The Independent 27.06.2008.

Thomas Djursing: Lithium-batterier skal gøre elnettet stabilt, Ingeniøren 03.07.2008.

Den engelske Dronning Elizabeth har netop bestilt en 7,5 MW vindmølle hos det amerikanske firma Clipper Windpower. Den endelige lokalitet er endnu ikke udvalgt, men man regner med, at det bliver en havplacering i det nordøstlige England.

Den i dag største opførte mølle er en Enercon E-126 på 6 MW, så den royale mølle vil med 7,5 MW blive verdens største – så længe det varer. For nylig blev det klart, at Sverige har planer om at have de første 10 MW vindmøller fra tyske Enercon opført på Stora Middelgrund i 2011, så vindmøllerne bliver ved med at blive større og større (se tidligere blog-indlæg: Gigantisk svensk vindmøllepark i Kattegat).

The Crown Estate to purchase the World’s largest offshore wind turbine from Clipper Windpower for development in UK waters, (press release) 17.04.2008.

Queen goes green with world’s largest wind turbine, Reuters 21.05.2008.

Michael Graham Richard: Queen of England Buys World’s Biggest Wind Turbine (7.5 Megawatts!), Treehugger 11.06.2008.

I 2005 indførte Kina nye regler for støtte til vedvarende energi. Allerede samme år voksede den samlede installerede vindkraftkapacitet i Kina med 60%. Året efter blev den igen fordoblet, og tilsvarende i 2007. Den samlede kapacitet nåede hermed op på 5 GW, hvilket man havde planlagt at skulle nå i 2010. Tilsvarende regner man nu med, at målet om 30 GW vindkraftkapacitet i 2020 vil blive nået allerede i 2012, og at man med den nuværende udvikling vil runde 100 MW i 2020. Kina er således lige nu et af de mest dynamiske steder for udbygningen af vindraft.

Hvis samme tendens ses i de øvrige sektorer, kan den vedvarende energis andel af Kinas samlede energiforbrug i 2020 nå markant højere end de nu planlagte 12-16% og 30% i 2050.

Udviklingen er i høj grad igangsat ved import af udenlandske møller. Blandt andet har danske Vestas leveret mere end 1.000 møller til det kinesiske marked og indrettet en produktionsenhed i Tianjin. Men Kinas egen vindmølleindustri er i rivende udvikling. Man regner således med næste år at have en 3 MWh mølle klar til testkørsel (møllerne på Middelgrunden er 2 MW), og man sigter på fra omkring 2012 at blive nettoeksportør af vindmøller.

Junfeng Li, leder af China Renewable Energy Industries Association (CREIA) har sammen med World Watch Institute lavet en rapport om den vedvarende energis rolle for den kinesiske energiforsyning. Han slutter en lille introducerende artikel sådan:

Læs mere »

Den svenske regering har netop givet grønt lys for opførelsen af en gigantisk havvindmøllepark på Stora Middelgrund mellem Anholt og Kullen, i et område med 15-30 m vanddybde. Planerne er at opføre 108 vindmøller på hver 8 MWh. Navhøjden vil blive 127 m og med en vingediameter på 145 m vil møllernes vingespidser nå 200 m over havet.

Størrelsesmæssigt er der således tale om et kvantespring, idet de man indtil i dag kun har enkelte forsøgsmøller i størrelsesordenen 5-6 MWh, og de nu største møller i produktion er på 3 MWh. Møllerne på Middelgrunden ud for København er til sammenligning blot 2 MWh og møllerne på Lynetten 0,5 MWh. Der har da også været rejst tvivl, om man vil være i stand til som planlagt at få møllerne klar til 2011.

Møllerne kommer til at ligge helt op til den danske grænse – den røde linje på kortet, som krydser Stora Middelgrund. I dokumentationsmaterialet på Universal Winds hjemmeside kan man se billeder af vindmølleparken set fra fastlandet. Fra spidsen af Kullen regner man med, at sigtbarheden kun 40 dage om året vil være så god, at de kan ses (se billedet ovenfor). Til forskel fra landplaceringerne burde det således ikke give anledning til protester eller bekymringer om landskabsødelæggelser.

Læs mere »

Jeg faldt i dag over ‘La Tour Vivante’, Det levende tårn, et projekt tegnet af de franske arkitekter, Pierre Sartoux og Augustin Rosenstiehl, Atelier SoA, som bringer det produktive landskab midt ind i byens hjerte.

Med sine 30 etager er ‘La Tour Vivante’ et tankevækkende bud på et grønt storbyhus, hvor kontorlandskaber og boliger er intimt forbundet med grøntsags- og frugtavl i et selvforsynende system med en for en bymæssig bebyggelse usædvanlig autonomi. Det er en bygning med en høj grad af økologisk konsekvens og energimæssig optimering.

[nggallery id=111]

.
‘La Tour Vivante’ har en lav del, som indeholder mediatek mv. og en høj del, hvor man i en spiralsk opadgående struktur har hængt først kontorer og siden boligenheder op omkring en tung strukturel kerne med installations- og elevatorskakte. Hvis man cirkler sig op gennem bygningen, bevæger man sig igennem et forunderligt hybridrum, hvor man på den ene side har rækker af højbedsagtige plantekulturer, til den anden side forbindelse til kontorer og boliger – se video-animationen nedenfor.

Disse grønne korridorer er samtidig medvirkende til, at huset kan fungere som en passiv solfanger. Med to vindmøller på taget er huset stort set selvforsynende med energi.

Læs mere »

Det bliver indimellem fremført, at vindmøllerne skæmmer de danske landskaber – og, ja vi behøver jo ikke at sætte dem op over alt. Men på mine mange togrejser til Nordjylland har det, når man først er kommet så langt nordpå, at vinden har godt tilløb fra Vesterhavets bonede gulv, været en fryd at se, hvordan der år for år er kommet stadig flere møller. Og efterhånden som møllerne er blevet større, er omløbshastigheden faldet, så de ikke mere virker uroligt piskende i blæsten, men står solidt i landskaberne.

Møllrene har en indre skønhed, eller måske blot en indre nødvendigheds skønhed, og vi kan ligeså godt først som sidst vænne os til at de hører til i vores landskaber, for på vore breddegrader er de en af de mest indlysende metoder til at høste vedvarende energi.

Jeg faldt lige over nedenstående fem-minutters video fra Elegant Technology af vindmøller majestætisk stående i landskabet. Der er ingen tekst, ingen tal, ingen formaninger, blot titlen: The Beauty of Windpower til musik af Grieg. Så den må stå som et søndagsbillede.

Læs mere »

Allerede udenfor blev man mødt af Energitjenestens bus med gode råd og hånddreven racerbane. Og første stand, når man var kommet vel inden for til udstillingen Bolig i Bella, var Naturhuse.dk, som reklamerede med allergivenligt og sundt byggeri. Naturhuse.dk præsenterede en serie typehuse, heriblandt et i mine øjne ganske vellykket feriehus med sedum-tag designet af Arkitema.

Sedum er betegnelsen for en vegetation af tørketålende planter fra stenurtfamilien, som på billedet herover. Et sedum-tag anlægges i et blot få centimeter tyndt næringsfattigt jordlag, så det vil uden yderligere forstærkninger kunne anlægges ovenpå mange eksisterende tage. Til forskel fra det meste ukrudt tåler disse planter langvarig udtørring, så sedum er stort set pasningsfri og dermed særdeles velegnet som tagbeplantning. Sedum-taget fremstår ofte med en smuk rødlig tone, men alt efter årstid og særlige vilkår kan der være store farvevariationer.

Jeg var taget i Bella Center på vegne af Klimabevægelsen, med nypudsede klima- og bæredygtighedsbriller – og alt tegnede således foreløbig til at det ville blive en opløftende eftermiddag. Men efterhånden som jeg kom længere ind i udstillingslandskabet, skulle der blive meget længere mellem snapsene, og skulle jeg helt kort vurdere udstillingens samlede betydning for klimaet, ender det langt fra CO₂-besparelser. Udestuer, udvidelser, eksotiske granit-typer, designer-radiatorer, nye køkkener og ikke mindst gigantiske jacuzzier, hvor man kunne invitere hele nabolaget til party, gjorde hvad de kunne for at vække drømmene om at veksle friværdien til daglig forkælelse.

Så jeg vil i det følgende blot standse op ved nogle af de få ting, som rent faktisk pegede fremad klimamæssigt.

Læs mere »

I dag blev en foreløbig udgave af Det Miljøøkonomiske Råds første rapport, Økonomi og Miljø 2008, fremlagt. Og det er mildt sagt besynderlige konklusioner, man når frem til, når man for eksempel skal undlade at støtte opførelsen af vindmøller, for ikke derved at sænke markedsprisen på CO₂-kvoter.

Det er nærmest absurd teater, at man for at opretholde et kvotemarked er nødt til at fraråde at støtte noget af det mest indlysende nødvendige, nemlig at styrke udbygningen af vindkraft og vedvarende energi. Rapporten har da også vakt stærke reaktioner, og for eksempel Connie Hedegaard kalder ifølge Politiken rapporten for teoretisk og mangelfuld.

I forvejen strider hele kvote-tankegangen – det at man kan få eller købe sig ret til at forurene – mod noget moralsk-etisk fundamentalt i almindelige menneskers opfattelse af miljøproblemerne. Frem for krampagtigt at søge at opretholde illusionen om et velfungerende EU kvotemarked, burde man tage konsekevensen af, at de frie markedsmekanismer først og fremmest stimulerer den økonomiske optimering og ikke uden meget stærke korrektiver fra visionære idealister, politikere og erhvervsfolk kan være med til at styre EU sikkert igennem en vanskelig omlægning til et bæredygtigt CO₂-neutralt samfund.

Læs mere »

Videoen nedenfor følger monteringen af en Vestas V82 vindmølle ved St. Olaf College i Northfield, Minnesota. Vestas’ v82-mølle har med 102 m cirka samme vingespidshøjde som de 20 møller på Middelgrunden. Dog er generatoren lidt mindre, 1,6 MW mod 2 MW.

Videoen er ikke voldsomt informativ, men giver en fin oplevelse af, hvor store de moderne møller er blevet. Set i forhold til møllen er montørerne i videoen blot som små tændstikmænd, mens møllerne set fra Langelinje blot er som små tændstikmænd på horisonten.

Læs mere »