Strøtanker om bæredygtighed

Habitats står med projektet Vild med Vilje bag opblomstringen af vilde planter på et par grønne områder ved den trafikerede Nørre allé. Her får vegetation lov til at gro med minimal menneskelig indgriben, for andet år i træk. Og det kommer der mange forskellige planter ud af. På områder der almindeligvis ikke huser meget andet end en velfriseret græsplæne, vokser der nu mindst 60 plantearter i et sindigt lag-på-lag system.

Den naturlige planteverden slår på mangfoldighed i mange ’etager’. Det tætte bunddække består blandt mange arter af brunelle, krybende potentil og typiske vejkantsplanter som græsser, kløver, tusindfryd og vejbred. I næste lag ses højere planter, hvor blandt andet snerler kravler op langs medvoksende plantearter for at strække sig mod de livgivende solstråler. I en gradueret bølge, rejser sig bynke, kamille, gåsefod og hulsvøb. De rå skræpper og tidsler står i kontrast til de sarte hjerteformere hyrdetasker, hvoriblandt også svampe pibler frem i planternes fugtige skyggeland. Brændenælder blander sig med farverige smørblomster, ager-sennep, pileurt og tråd-ærenpris, som med duft og farve trækker insekter til sig.

Læs mere »

Den nyetablerede gruppe Habitats med Philip Hahn-Petersen, Rasmus Vincentz og Lise Kloster Bro på forsædet, søsætter i disse dage et fint lille eksperiment, Vild med vilje: To græsfelter, ét på Nørre Campus og ét i Amorparken, er blevet kridtet op. Inden for kridtstregerne er det plæneklipperfri zone, hvor græsset i de kommende måneder får lov til at vokse frit. I løbet af sommeren vil vi således få det fineste anskuelsesbillede af, hvad der sker, når man lader græsset gro. Og den indimellem nærmest brutale måde, vi håndterer bynaturen på, er hermed sat i fokus.

På www.vildmedvilje.dk vil man løbende kunne følge med i, hvordan græsset gror og trives i de to områder. Der vil komme en artsliste, og senere på sommeren vil der komme en invitation til et arrangement om, hvad vi gør ved vores bynatur.

Allerede den danske havearkitekt G.N. Brandt arbejdede bevidst med kontrasten mellem det plejede og det uplejede. Det kommer for eksempel tydeligt til udtryk på Mariebjerg Kirkegaard¹ nord for København, som tog form i løbet af 1920erne, hvor han gennem en stadig modstilling af det tildannede og det fritvoksede søgte at tydeliggøre naturens formunivers.

Indtil for nylig har den slags raffinementer haft trange kår i viceværternes og kommunalforvaltningernes håndfaste plejeplaner. Men ideen vækker genklang, ligesom man lige nu gør meget for at involvere frivillige i pasningen af byens grønne områder, fordi pasningen af byens grønne elementer tager tid og dermed i dagens Danmark koster mange penge. For eksempel er Furesø Kommune fra i år overgået til at lade en stor del af deres græsarealer blive klippet kun én gang årligt.² Og hvis man tager turen rundt om Kastellet inde på selve Kastellets volde, vil man kunne se et flot eksempel på, hvordan kontrasten mellem det tætklippede og det fritvoksede kan bruges til at artikulere det militære anlæg samtidig med, at de uklippede flader udvikler en større biodiversitet med et væld af forskellige planter og langt flere insekter, fugle og dyr, end hvis alt havde stået karseklippet.

Læs mere »