Strøtanker om bæredygtighed

.
Denne video giver en fin illustration af klimaeffekten af verdens stadig mere omfattende kødforbrug. Perspektivet er den daglige burger. Hver amerikaner spiser i snit tre burgere om ugen, og det bliver til kolossale mængder på et år. I de klimaberegninger, som oprulles, giver disse tre burger om ugen således alene en udledning af klimagasser, som svarer til 158 mio. ton CO₂, eller næsten et halvt ton CO₂ pr. amerikaner – blot for tre mellemmåltider. Så klimaeffekten af bare en enkelt kødløs dag om ugen er betydelig.

I beregningerne af de indirekte omkostninger burde vi lægge 1½ $ til side til øgede sundhedsudgifter, hver gang vi spiser en burger. Eller rettere – Burger King, McDonald’s osv. burde opkræve dette beløb og betale det som bidrag til USAs sundhedssystem.

Her bliver fortællelinjen måske lidt flagrende. Men det er endda imponerende, hvor langt man kommer rundt på 7½ minut. Den lille videoanimation er en del af The Food for 9 Billion series, som ser på udfordringen i at brødføde verden i en tid med store sociale og miljømæssige forandringer.

Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion var en vigtig del af problemstillingen i udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetaarn 2011, og plancheteksten: “Kød og klima”¹ giver en bredere perspektivering af problemstillingen.

Download planchen Kød og klima (2,3 Mb pdf) / plancheteksten i A4-format (1,4 Mb pdf).¹

The hidden costs of hamburgers, (transskription) Center for Investigative Reporting, 02.08.2012.

.
Minka er det japanske ord for folkehus, eller måske rettere folke-hjem. Ordet er sammensat af to skrifttegn, min, som betegner menneske/folk, og ka/ke, som på én gang betegner to i hvert fald indtil for nyligt uadskillelige: bygningen og familien. Og det bruges stort set som det danske ord bondehus.

Den japanske minka har gennem tiderne udviklet sig meget forskelligt fra egn til egn. Forskellene afspejler meget nøje de lokale forskelligheder i klimaet og de forhåndenværende materialer. Ikke mindst tagenes udformning afslører, om en egn har voldsomme taifuner, kraftig nedbør i regntiden eller meterdyb, tung tøsne om vinteren. Da jeg i 1984-85 var i Japan første gang, rejste jeg derfor meget rundt i det langstrakte rige for at erfare, hvordan den lokale byggetradition igen og igen havde formået at få noget smukt, holdbart og beskyttende – og fundamentalt naturligt – ud af de på stedet særlige vilkår.

Denne 15 min. lange film kredser om genopførelsen af en minka fra 1700-tallet, som skulle rives ned, men som to mennesker beslutter sig for at give et nyt liv. I første omgang får de bygningen forsigtigt skilt af. Herefter går jagten på det rigtige sted at genopføre minkaen.

Under vejs er der mange fine betragtninger om det at bo og bygge, som da filmens fortæller Yoshihiro Takishita peger på en bunke træ, resterne af en sammenpakket minka i skovbrynet, og med en vis tilfredshed konstaterer, at den dag, minkaen ikke kan mere, bliver den atter til skov. Kunne vi blot sige det samme om vores moderne byer.

Læs mere »

Dagens pausebillede er en film fra 1992, “Dream Windows: Reflections on the Japanese Garden”. Måske ikke umiddelbart så tom, så modernistisk eller så tankeudtømmende som sædvanligt i serien Pausebilleder, men filmen indkredser omvendt en stærk tradition for en intethedens og tomhedens æstetik, som den har udfoldet sig gennem århundrederne i den japanske æstetik, og forfølger spørgsmålet, hvordan hele dette kulturelle kompleks kan ikke bare videreføres, men endnu mere  transformeres ind i og berige en moderne virkelighed, hvor mennesket, dets selvopfattelse, tidsopfattelse, målrettethed og mulighedsfelt har forskudt sig radikalt.

Det er en tilgang til æstetik, som har betydet utrolig meget for både mit æstetiske og mit eksistentielle udsyn, som jeg længe anede og tog fuldt ind, da jeg første gang kom til Japan i 1984. Det er en æstetik og et udsyn, som er blevet til længe før vi vidste af klima- og bæredygtighedsproblemer. Men det er omvendt min klare overbevisning, at det ikke for alvor kan lykkes at få hånd om klima- og bæredygtighedsudfordringen, før vi får fat i en sådan æstetisk-eksistentiel dimension. Vi bliver nødt til igen at lære at se det store i det små. Vi bliver nødt til at udfolde vores stræben, mætte vores længsler, og skabe vores livsfylde i mere drømmende, immaterielle rum.

Til forskel fra mange film om japansk æstetik, som dvæler ved den ydre skønhed, kommer man med Dream Windows virkelig ind under huden af den japanske æstetik, til benet så at sige, så det er en yderst anbefalelsesværdig film.

Musikken er af den japanske komponist Toru Takemitsu (1930-96), hvis musik forunderligt spænder ud mellem fransk impressionisme, vestlig modernisme og traditionel japansk musik.

Dream Windows varer i alt lige knapt en time, og er i YouTube-udgaven delt over i tre:

Læs mere »

På denne side har jeg samlet en række pressekonferencer, i alt syv, som på hver sin måde opsummerer interessante side-events i den meget omfattende Rio+20-konference. De er endnu ikke ordentligt introducerede, men er hvad jeg under vejs har hæftet mig ved som interessante at vende tilbage til.

Læs mere »

UNEP, United Nations Environmental Programme, er en af de institutioner, som er kommet styrket ud af Rio+20. Selvom det er vege formuleringer, kan man forvente, at UNEP i de kommende år får udvidet sine arbejdsmuligheder. UNEP står centralt i en lang række processer i forhold til en global omstilling til bæredygtighed.

Jeg har her samlet seks UNEP pressekonferencer fra Rio+20. De giver tilsammen et godt billede af organisationens perspektiv og indsatsområder. 

Læs mere »

Samtidig med vedtagelsen af Agenda 21 lagde man i 1992 i Rio også grundstenen til et arbejde for at bevare klodens biodiversitet. I de mellemliggende år har vi fået en langt større indsigt i problemernes omfang, men det er på ingen måde lykkedes at mindste tabet af  biodiversitet, vel knapt nok at mindske hastigheden, hvormed det foregår.

Så vi står i dag med regnskovsområder, som fældes for at give plads for  foderafgrøder for vores stadig flere husdyr og biobrændstof-afgrøder for vores stadig flere biler – det er ikke kun mennesker, der bliver flere af. Og vi står med verdenshave, som stiger, som bliver varmere og mere sure dertil, at koralrevene, som er havenes tropiske regnskove, er truet, samtidig med at industrfiskeriet efterhånden har nedfisket de fleste af klodens fiskebestande.

På denne side har jeg samlet seks pressekonferencer fra Rio+20 om verdens biodiversitet, oceaner og skove. De fortjener alle en lille intro, men her er de i første omgang lagt op.

Læs mere »

På selve dagen var der herover et enkelt interface, hvor man via webcam direkte kunne følge forhandlingerne i Rio om Rio+20-konferencens Final Outcome Document, som løber over dagene 20.-22. juni. De er siden gjort tilgængelige i seks blokke med i alt 17½ times forhandlinger.

Ofte forhandles der til sidste minut, men det er denne gang en udbredt fonemmelse, at det oplæg til Rio+20-konferencens slutdokument, (The) Final Outcome Document, som blev forhandlet på plads i går, ikke vil blive ændret.

Dette på trods af, at der stort set bliver markeret utilfredshed med slutdokumentet hele vejen rundt. Der har givet også været kompromisser og udeladelser forud for vedtagelsen af Agenda 21 i 1992, men der var endda et fælles bevidsthedssus, at man alle småfejl og udeladelser til trods havde lavet noget vigtigt, noget gennembrudsagtigt. Nu står vi med det modsatte, at vi ved meget mere om, hvor nødvendigt det er med hurtige radikale omlægninger end for 20 år siden, men helt uden den gejst og fælles visionsskabelse, som skal til, for at udviklingen katapulteres videre fra Rio+20. Smølerne og de små perspektiver har fået overtaget.

Selvom forventningerne op til Rio+20 i bedste fald var lunknem er skuffelsen, vreden og fortvivlelsen stor blandt de mange deltagere uden for den store plenarsal, og ved en NGO pressekonference i morges blev der taget meget stærkt negative udtryk i brug. Men også i de officielle 5 min. præsentationer er der til stadighed markeringer af det mangelfulde og det utilfredsstillende i resultatet.

Oplægget kan ses i blog-indlægget: The Future We Want – draft pr. 19.06.

Læs mere »

På selve dagen var der herover et enkelt interface, hvor man via webcam direkte kunne følge forhandlingerne i Rio om Rio+20-konferencens Final Outcome Document, som løber over dagene 20.-22. juni. De er siden gjort tilgængelige i fire blokke med i alt 8½ times forhandlinger, som kan ses herunder.

Ofte forhandles der til sidste minut, men det er denne gang en udbredt fornemmelse, at det oplæg til Rio+20-konferencens slutdokument, (The) Final Outcome Document, som blev forhandlet på plads i går, ikke vil blive ændret.

Oplægget kan ses i blog-indlægget: The Future We Want – draft pr. 19.06.

Connie Hedegaard skrev i går over Twitter, at der var alt for meget ‘take note’ og ‘reaffirm’, og alt for lidt ‘decide’ og ‘commit’ i oplægget. I et samtidigt tweet skrev hun, at oplægget var så svagt, at ingen af dem, som havde været med til at rette det til, var tilfredse. Ida Auken istemte på Twitter, at: “EU havde større ambitioner og det er ikke verdens bedste tekst, men den kan være med til at gøre verden til et bedre sted.”

Johnatan Watts og Adam Vaughan fra The Guardian har talt op, at ordet “encourage” optræder 50 gange, mens “we will” kun findes fem gange, ligesom ordet “support” er brugt 99 gange, mens “must” kun optræder tre gange.

Efter sigende har det ikke mindst været USA, Canada, Rusland og Venezuela, som har trukket ambitionsniveauet ned og modsat sig, at subsidier til den fossile industri skulle udfases. Og den store aftale om oceanerne, som der var lagt op til, er slet ikke faldet på plads. Selvom der endnu er tre forhandlingsdage, er der meget lidt som tyder på, at teksten bliver substantielt ændret her i den sidste runde, hvor statslederne deltager i forhandlingerne. Reaktionerne fra de mange interessenter og NGO-miljøet har da også været præget af stor skuffelse, selvom forventningerne på forhånd var lave.

Læs mere »

Oceans – Sustainable Development Dialogues 10, Rio+20, 19.06.2012.

Som del af Rio+20-konferencenen afholdes der i dagene 16.-19. juni en meget spændende serie af Sustainable Development Dialogues, som prøver at nå ind til benet af begrebet bæredygtig udvikling.
.

Participants

Mr. Philippe Cousteau – CNN
Mr. Arthur Bogason – President, Icelandic National Association of Small Boat Owner
Ms Asha de Vos – Marine biologist, Western Australia University
Dr. Biliana Cicin-Sain – President, Global Ocean Forum, Director,
Gerard J. Mangone Center for Marine Policy, School of Marine Science and Policy, College of Earth, Ocean and Environment, University of Delaware
Dr. Jean-Michel Cousteau – President, Ocean Futures Society
Ms. Margareth Nakato – World Fishermen Forum
Dr. Robin Mahon – Professor, University of West Indies
Dr. Segen Farid Estefen – Professor, COPPE, UFRJ
Mr. Shaj Thayil – Vice-President, Technical Services and Ship Management
Dr. Sylvia Earle – Founder, Mission Blue Foundation
Dr. Ussif Rashid Sumaila – Director, Fisheries Centre and Fisheries Economics
Research Unit, British Columbia University
.

Top 10 Recommendations

For hver af de 10 dialoger er der forud opstillet 10 anbefalinger, hvor dialogerne har til formål at indskrænke antallet til tre. Den ene anbefaling fastlægges ved online afstemning med inddragelse af de virtuelle deltagere (typisk mere end 1 mio. afgivne stemmer), den anden fastlægges af panelet ved dialogernes afslutning, den tredje afgøres ligeledes ved afstemning fra salen.

De 10 anbefalinger er:

Læs mere »

Sustainable cities and innovation – Sustainable Development Dialogues 9, Rio+20, 18.06.2012.

Denne dialog er endnu ikke lagt ud på UN WebCast – men jeg går ud fra, at det sker på et tidspunkt, da jeg har set den real time, så den er blevet optaget. Men video-redigeringsholdet har tydeligvis været presset i de sidste døgn – der mangler for eksempel også pressekonferencer for de sidste to dialoger.

Som del af Rio+20-konferencenen afholdes der i dagene 16.-19. juni en meget spændende serie af Sustainable Development Dialogues, som prøver at nå ind til benet af begrebet bæredygtig udvikling.
.

Participants

Mr. Andre Trigueiro – Globo TV Network, Moderator
Dr. Alejandro Aravena – Architect, CEO, Elemental
Mr. David Cadman – President, Local Governments of Sustainability (ICLEI)
Dr. Enrique Ortiz – Former President, Habitat International Coalition (HIC)
Mr. Jaime Lerner – President, Jaime Lerner Institute. Former Mayor of Curitiba and former Governor of Parana
Dr. Janice Perlman – President, Mega Cities Project
Mr. Oded Grajew – President Emeritus, Ethos Institute
Ms. Nawal Al-Hosany – Director for Sustainability, Masdar
Dr. Shigeru Ban – Architect, Shigeru Ban Architects
Dr. Barry Bergdoll – Chief Curator, Architecture and Design, MoMA
Mr. Khalifa Sall – Mayor of Dakar and Vice-President of UCLG for Africa
.

Top 10 Recommendations

For hver af de 10 dialoger er der forud opstillet 10 anbefalinger, hvor dialogerne har til formål at indskrænke antallet til tre. Den ene anbefaling fastlægges ved online afstemning med inddragelse af de virtuelle deltagere (typisk mere end 1 mio. afgivne stemmer), den anden fastlægges af panelet ved dialogernes afslutning, den tredje afgøres ligeledes ved afstemning fra salen.

De 10 anbefalinger er:

Læs mere »