Nature +: Saving nature, why bother?– den afsluttende “World Leaders Dialogue” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 11.09.2012 – 92:36 min. video.
Oplægget til den sammenfattende nature + dialog
The four World Leaders Dialogues will culminate in the final dialogue of the Forum by seeking to answer the central question: saving nature, why bother? This session, while closing the Forum, will also serve to directly link the World Leaders Dialogues to the overall message of the Forum and to lead into the next segment of the Congress: the IUCN Members’ Assembly.
♦ Are we overestimating the importance of conserving biological diversity? ♦ What does biodiversity mean for development? ♦ Who is responsible for conserving nature? ♦ Can development happen without nature? ♦ Can we live without nature? .
People everywhere depend directly or indirectly on nature for their wellbeing. From food, fuel and freshwater, to crop pollination, flood protection and climate regulation, nature provides the fundamental infrastructure needed for our societies to survive and prosper. Nature’s benefits, however, are not equally shared. Richer countries are better placed to reap benefits from nature, while poorer nations bear the cost of biodiversity loss and see little benefit. All too often, nature is absent from development aid.
♦ Can we strike a better balance? ♦ Can we achieve conservation without sacrificing social justice? ♦ What can we change in our current model for nature’s benefits to be properly reflected ♦ in national economies and individual incomes? ♦ How can we ensure that the rights of indigenous and other vulnerable communities ♦ are truly taken into account? .
Although awareness of the economic significance of nature is increasing, it has yet to trigger the kind of change needed to make our economies and lifestyles truly sustainable. Several countries have started a process of restructuring their national economies towards “green growth”.
♦ What does “green growth” mean in practice? ♦ How “green” is “green growth” and, is it possible to reconcile economic with ♦ environmental goals? ♦ How can we resolve the inevitable “green dilemmas”, for example in the energy sector? ♦ What does green growth means in terms of jobs? ♦ Are there alternatives to our current economic model? .
Food production systems rely on the richness and diversity of natural ecosystems. One billion people worldwide rely on fish as their primary protein source, while bush meat provides 80% of the protein and fat intake for rural communities in Central Africa. Pollination services are worth an estimated USD 153 billion annually. Agriculture everywhere relies on adequate and well-managed water resources. Fisheries production also relies on healthy marine and freshwater ecosystems – and at the moment is far from sustainable. To secure food supplies, equitable and sustainable use of natural resources is required. Food security is also linked to human security on a broader level.
♦ Are we serious about redirecting ‘perverse’ subsidies that currently wipe out biodiversity ♦ on land and in the sea? ♦ What impacts are biofuels likely to have on food production and food security? ♦ What is the role of technology in feeding the world? ♦ Can sound environmental management help prevent or reduce conflicts and improve ♦ human security? .
Nature + climate: Can Nature save us? – Den første af fem “World Leaders Dialogues” ved IUCNs biodiversitetskonference i Korea 07.09.2012 – 104:19 min. video.
Ved den igangværende IUCN-konference i Korea er det muligt at følge en række biodiversitetsdialoger, som det i bakspejlet har været en fornøjelse af følge, så jeg gradvist har lagt alle fem dialoger op. De udfolder sig som dialoger mellem først og fremmest politikere og statsoverhoveder, men man finder også fremtrædende forskere og virksomhedsledere som Marvin Odum fra Shell, og Sir Richard Branson fra Virgin.
Fællestemaet er Nature + – naturen plus noget, naturen set i kontekst, i forhold til den verden uden for reservaterne, som også er natur, men i dag ofte nødlidende natur, stærkt presset af den menneskelige tilstedeværelse. Og faktisk er det virkelig spændende ved disse dialoger, at det at tage naturen som udgangspunkt for klima-diskussione, grøn vækst-diskussionen, fødevare-diskussionen osv. tilfører dem en vigtig perspektivering.
Alle konferencens tilhørere har små tablets – IUCNs konference er stort set papirløs – og under vejs inddrages konferencedeltagernes spørgsmål til panelet, som hele vejen igennem er projiceret op på den store digitale bagvæg. .
Oplægget til Nature + climate
Human-induced climate change continues unabated, and some of its impacts are irreversible. Reducing greenhouse gas emissions is the only long-term answer to stabilising the global climate. But as a new wide-ranging global climate deal remains elusive, many are turning to nature-based solutions, like REDD+ (reducing emissions from deforestation and ecosystem degradation), to help stave off the worst effects of climate change. Nature has often been portrayed as the victim of climate change but healthy natural ecosystems such as forests, peatlands and wetlands are critical for absorbing and storing carbon and helping us adapt.
♦ But are these measures enough? ♦ Can ecosystems really make a difference before it is too late? ♦ What have we learnt already about nature-based solutions to climate change ♦ and what are the challenges for the future? .
I de næste halvanden uge er 8.000 mennesker samlet til IUCNs konference om biodiversitet i Korea.
International Union for Conservation of Nature and Natural Resources blev grundlagt i 1948 som verdens første internationale miljøorganisation. I dag har IUCN mere end 1.200 medlemsorganisationer i 160 lande, og IUCN er en af de store spillere i (forsøget på) sikringen af verdens biodiversitet.
Det er IUCN, som administrerer verdens rødliste over truede dyrearter, et desværre stadig mere omfattende projekt. Selvom verdens lande i 1992 vedtog en biodiversitets-konvention, hvori man lovede hinanden at gøre en indsats for at standse artsudryddelsen, så forsvinder der stadig flere arter fra jordens overflade, og på den nylige Rio+20-konference fremlagde IUCN nye opgørelser, som viste, at 31% af alle arter i verden var truet af udryddelse.
Dette er dybt alarmerende. Hvad der har taget årmillioner at bygge op, er på vej til at blive destrueret på få generationer.
Men det er som om, at det overhovedet ikke trænger ind, at den slags problemer stadig kommer i anden eller tredje række i forhold til finanskriser, identitetskriser, hvor vi skal hen på ferie og hvad vi skal have til middag.
I takt med, at vi bliver stadig flere mennesker med stadig større forbrug, og råstofindvindingen og det industrialiserede landbrug underlægger sig stadig større dele af verden, bliver der dag for dag mindre plads til den levende naturs mangfoldighed.
Yderligere får klimaforandringerne en gradvist voldsommere indvirkning på økosystemerne. Så der er al mulig grund til at samle kræfterne om, hvordan vi kan bevare og videregive kloden i al dens mangfoldighed.
Det svære er måske at indse, at de fleste problemer i forhold til bevarelsen af biodiversiteten falder tilbage på os selv – på den måde, vi mennesker har indrettet os på, og det omfang tilvejebringelsen af vores livsfornødenheder har taget. .
For godt en uge siden bragte jeg miljøetik-juristen Donald Browns video i tre dele om, hvordan den nuværende klimafornægtelse, som den praktiseres af de amerikanske kul- og olieinteresser, kan betragtes som en forbrydelse mod menneskeheden.
Nu har Brown lavet en videreførelse, hvor han ser på Mitt Romneys klimaperspektiv – eller rettere mangel på samme. Og på Browns hjemmeside Ethics and Climate kan man finde en fuld transskription af vidoen.¹
År tilbage, da Romney var guvernør i Massachusetts, var han indforstået med, at klimaforandringerne var virkelige og klimaudfordingen var reel. Men i takt med, at Tea Party-fløjen har overtaget luftherredømmet i det republikanske parti, har Romney skiftet standpunkt, og han er nu helt afvisende overfor, at der er et problem, som USA skal tage sig af eller særlige forpligtelser overfor.
Lad mig sige med det samme, Romney har ikke nogen god sag i Browns etiske ret. Romney anklages for enten at lyve bevidst eller udvise ansvarspådragende misligeholdelse ved på trods af verdens samlede ekspertise at fastholde sin benægtelse af, at klimaforandringer er menneskeskabte. Han overtræder ikke bare forsigtighedsprincippet, men basale regler om ikke at skade andre (lande), og han øger udgifterne til den nødvendige indsats voldsomt ved at forhale processen.
Romneys insisteren på, at det kun giver mening for USA at handle, hvis alle lande gør tilsvarende, holder heller ikke i Browns perspektiv. Uanset andres indsats er alle lande forpligtet til at søge at tage vare om deres rimelige del (Brown kommer her end ikke på, at USA stadig historisk set er det land i verden, som samlet har haft de største klimaudledninger). Så Romneys afvisning af en amerikansk klimaindsats er etisk set dybt problematisk.
Romneys modkandidat til det forestående præsidentvalg, Barack Obama, kom til magten ikke med detaljerede klimaløfter, men alligevel klare udmeldinger om, at klimaudfordringen var vigtig, og at vi under hans styre ville se verdenshavene mindske deres stigningstakt – hvilket måske er meget ambitiøst på blot fire år. Men to af de stadigt tilbagevendende Obama-citater fra 2008 viser, at han faktisk har en god forståelse af klimaudfordringen:
“All across the world, in every kind of environment and region known to man, increasingly dangerous weather patterns and devastating storms are abruptly putting an end to the long-running debate over whether or not climate change is real. Not only is it real, it’s here, and its effects are giving rise to a frighteningly new global phenomenon: the man-made natural disaster.”
. Donald Brown: Why The Climate Change Disinformation Campaign is So Ethically Abhorrent.
Donald A. Brown, som i dag forsker ved Widener’s Environmental Law Center, har lavet hjemmesiden Ethics and Climate om den etiske dimension af klimaspørgsmålet, som han ser som næsten fuldstændigt fraværende i vores nuværende håndtering af klimaspørgsmålet.
I introduktionen til Ethics and Climate skriver Brown: “Climate change must be understood essentially as a civilization challenging ethical and moral problem. It is an ethical problem because some people and nations more than others are responsible for causing this problem, the consequences to those who will be most harmed from climate change are potentially catastrophic, and those most vulnerable to climate change often can’t protect themselves from harsh climate impacts. Their best hope is that those causing the problem will respond to their ethical duties to reduce their greenhouse gas emissions to their fair share of safe global emissions.”
Ethics and Climate har på nuværende tidspunkt mere end 80 indlæg, som søger at inddrage den etiske dimension i klima-problematikken, heriblandt en serie på tre videoer, hvor Brown belyser klimafornægtelsen og den systematiske dis-informationskampagne, som ikke mindst i USA kører særdeles massivt i medierne.
Den første af de tre videoer (herover) ser på, hvorfor den fossile industri overhovedet finansierer denne misinformationskampagne, og hvorfor markeds-fundamentalisternes støtteorganisationer er “så etisk forkastelige.” Hans historiske gennemgang har næsten rettergangsagtig karakter, og han stiller da også ad flere gange spørgsmålet, om den bevidste forstyrrelse af verdenssamfundets erkendelsesproces, som gør, at vi igennem tre årtier, hvor vi kunne have handlet, blot har udskudt at gøre det, må betragtes som “crime against humanity.”
I denne 7½ minut video fortæller James Hansen om hans nylige klimaforskning i samtale med Colin Baker fra The Economist. Det er en fornøjelse at høre Hansen tale med et enestående overblik og mærke, hvordan han bliver stadig bedre i stand til at tale om virkeligt komplekse klimaforhold på en måde, så det er enkelt at følge med, uden alt for mange vigtige detaljer forsvinder.
Han siger om isdækket over Arktis, at det nok er et nært forestående tipping point – at vi vil se Arktis helt isfri om sommeren inden for et årti eller to – men at det til forskel fra afsmeltningen af Vestantarktis eller Grønlands indlandsis er en reversibel situation, og at isdækket igen vil indfinde sig og sende mere lys og varme tilbage i himmelrummet den dag, den dag koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren igen falder.
James Hansens seneste arbejde, hvor han direkte forbinder den øgede forekomst af ekstremt vejr med den menneskeskabte globale opvarmning, er nærmere præsenteret i blog-indlægget Terningerne er kastet.
.
Denne blot 3 min. lange video opsummerer fint den drejning i klimaindsatsen, som grundlæggeren af 350.org Bill McKibben tidligere på måneden lagde op til med sin lange artikel i Rolling Stone, Global Warming’s Terrifying New Math.
Denne artikel, som er introduceret i blog-indlægget: Bill McKibben: Global Warming’s Terrifying New Math, lægger op til en skærpet indsats rettet mod dem, som aktivt modarbejder den nødvendige, fælles klimaindsats.
Bill har igennem flere årtier søgt at nærme sig essensen af klimaudfordringen, og har under vejs søgt psykologiske, bevidsthedsmæssige, eksistentielle osv. forklaringer på, hvorfor vi ikke handlede, når først vi havde indset, at vi stod overfor et stort fælles problem. Og han er nu kommet til, at det i meget høj grad er på grund af kul- og olie-lobbyen, som køber sig indflydelse over alt.
Videoen et et fint eksempel på, hvordan det tegnede på én gang kan tydeliggøre, forenkle og uddybe det talte sprog. Man får faktisk utrolig meget at vide i løbet af den blot 3 minutter lange video. Og hele stemningen er lidt lysere end Rolling Stone-artiklen, hvor han næsten bogstaveligt var nede at rode i kulkælderen.
Men det er som om, at det overhovedet ikke trænger ind, at den slags problemer stadig kommer i anden eller tredje række i forhold til finanskriser, identitetskriser, hvor vi skal hen på ferie og hvad vi skal have til middag.
