Strøtanker om bæredygtighed

OBS: Indstillingerne for denne video er blevet ændret, så den kun kan ses på Vimeo.
.
Tidligere på året bragte jeg her på bloggen en række pausebilleder, dels for et øjeblik at kunne dvæle ved en flig af intetheden, dels for at lufte nogle overvejelser over pausens natur og dens uundværlighed, ikke bare i arbejdslivet, skriften, musikken og tilværelsen, men også i større skala. Vi kunne i den grad bruge en global timeout, hvor vi fik oplyst klimafornægterne, ikke så meget om det med klimaet, som om, at de nødvendige forandringer også ville være til stor inspiration i deres tilværelse, hvor vi overflødiggjort militæret, fik os vænnet af med at styrte byen rundt, landet rundt, kloden rundt på jagt efter os selv. Selv naturen har sine indbyggede pauser.

Så nu, hvor jeg stødte jeg ind i denne vidunderlige lyd-billedkomposition fra 2008, tænkte jeg, at ovenpå reaktornedsmeltninger og fremstormende klimafornægtere var der brug for en solid time-out. Pitch Bends 7 Hours in 77 Million Paintings varer ikke 7 timer, som man umiddelbart skulle tro, men er komprimeret 12 gange, så på bare 37 minutter får man set 77 millioner billeder. De er genereret af en billedgenerator så viseligt indrettet, at den aldrig laver samme billede to gange. Så vi møder en dobbelt virkelighed af uendelig variation og stadig genkendelighed, idet vante elementer toner frem i stadig nye sammenhænge.

Lydsiden, “Porthemor Evening”, er skabt af Mark Harrop over alogritmiske strukturer – se mere derom under introduktionen på Vimeo.

Hvis man nyde billedsiden i dens fulde kompleksitet (og har en internetforbindelse, som kan følge med), så kan det anbefales at se videoen i HD-opløsning (1.280 x 780 pixel). Dette kan kun gøres  direkte fra placeringen på Vimeo (klik her). Vælg fuldskærmsvisning med pixelratio 1:1 og glæd dig til 77 millioner billeder (indstillingerne for denne video er for nylig blevet ændret, så den kun kan ses på Vimeo).

Dette er del ét af to – anden del følger i det kommende blog-indlæg, Pausebillede VII.

Se alle indlæg i serien af pausebilleder.

.
I denne 13 min. video giver den australske læge og forfatter Helen Caldicott en tankevækkende læsning af situationen omkring Fukushima-ulykken, hvor hun stiller det helt basale spørgsmål, hvorfor vi overhovedet har atomkraft og gør op med myten om, at A-kraften skulle være billig, ren, sikker og klimavenlig.

Helen Caldicott: The Fukushima Nuclear Disaster in Perspective, Global Research 12.05.2011.

Helen Caldicott: Unsafe at Any Dose, New York Times 30.04.2011.

Helen Caldicott: Fukushima: Nuclear Apologists Play Shoot the Messenger on Radiation, Global Research 30.04.2011.

Helen Caldicott: How nuclear apologists mislead the world over radiation, The Guardian 11.04.2011.

Helen Caldicott: The medical and economic costs of nuclear power, Global Research 18.10.2009.

Ovenstående eksempler findes i blogindlægget Fukushima – links.

EWG, Environmental Working Groups, har lavet en fin lille guide til, hvordan man bedst undgår pesticider. Det er for så vidt selvindlysende – ved udelukkende at spise biodynamisk og økologisk dyrkede produkter. Men det er måske ikke altid lige muligt at skaffe, eller madbudgettet strækker ikke til at købe alt økologisk – på visse tidspunkter er prisforskellen til de konventionelt dyrkede fætre himmelråbende stor. Man kan derfor med rimelighed stille sig spørgsmålet, hvilke frugter og grøntsager, det er vigtigst at købe økologisk dyrkede?

Til det brug har EWG lavet en lille oversigt, som man kan klippe ud og folde sammen og lægge i sin pung.¹ Den giver i helt simpelt format råd til, hvilke produkter, det er vigtigst at undgå, hvis man vil undgå store mængder pesticider, og hvilke man med lidt mere sindsro kan lægge i indkøbsvognen.

For de enkelte afgrøder er der nemlig meget store forskelle i, hvor store mængder pesticider, der er tale om. EWG anslår, at hvor man ved at spise 5 enheder frugt & grønt pr. dag fra The Dirty Dozen typisk vil indtage 14 forskellige pesticider, så vil man ved at holde sig til The Clean 15 typisk kun få to forskellige pesticider med i prisen.

En af grundene er, at en stor del af pesticiderne, som sprøjtes på, sidder på ydersiden eller i det alleryderste lag. Alene det, at man sjældent spiser skallen af en vandmelon, gør, at man spiser langt færre af de sprøjtemidler, man måtte have udsat vandmelonen for. Der er der allerede taget højde for i EWGs oversigt, så man kan ikke bedre placeringen ved at vaske grundigere.

Løg har i sig selv en stærk lugt, som holder mange insekter borte, og løg topper listen over konventionelt dyrkede produkter med lavt indhold af pesticider. Majs, ærter og mango er også at finde på listen over ting, som har lave koncentrationer over pesticider selv som konventionelt dyrkede – her fjerner man normalt det yderste lag, inden man spiser dem.

Kål finder man i begge ender af skalaen. Her ligger de lukkede kålhoveder som rødkål, hvidkål, spidskål og savoykål typisk lavt, fordi de yderste blade beskytter den kerne, vi spiser, mens broccoli, grønkål og blomkål, hvor vi spiser direkte eksponerede dele af planten, ligger højere på listen.

Asparges ligger lavt på listen. Det hænger sammen med, at de friske skud vokser frem på meget kort tid og derfor ikke er udsat for samme serie af sprøjtninger som for eksempel æbler, der tager en hel sæson om at udvikle sig. Således ligger æbler i toppen af The Dirty Dozen, de mest pesticidbelastede fødevarer, som typisk er bladafgrøder og frugter, hvor vi spiser det yderste med.

Når man finder blåbær blandt The Dirty Dozen, så gælder det udtrykkeligt dyrkede blåbær. De er store og flotte, men indeni er det helt hvide, hvor blåbær dyrket i naturen er helt mørkrøde i frugtkødet. Ud over at der er langt flere sprøjterester i de dyrkede, så er næringsindholdet givet også lavere, og smagen er helt ærligt tungen ud ad vinduet, når man ved, hvordan blåbær kan smage, så det er tredobbelt dumt.

Se mere om guidens metodologi, en FAQ og en fuld liste med 53 afgrøder på EWGs hjemmeside.

Nedenunder fortæller Dr. Weil i en video om nogle af sundhedsproblemerne ved pesticidrester i vores mad.

Læs mere »

For omkring et års tid siden barslede tegnestuen BIG med et spændende scenario for Øresundsregionen, Loop City, som håndterer en lang række af de problemer, som den videre byudvikling omkring København og de øvrige byer omkring Øresund står overfor. Som det ligger i navnet, er hovedgrebet at skabe et kolossalt “loop” omkring Øresund, som vil knytte regioner stærkere sammen (og dermed styrke regionens samlede kraftfelt) samtidig med, at det vil løsne presset på det centrale København. Og forlængelse af de tanker om den baltiske region, som blev præsenteret i blogindlægget Østersøen inddæmmet, for få dage siden, har jeg fundet Loop City og dens lille præsentationsvideo frem igen.

Udviklingen omkring København har i mere end et halvt århundrede været båret af Fingerplanen. Den har været med til at sikre, at urbaniseringen omkring København ikke, som det er sket så mange andre steder i verdenen, bare har bredt sig som en grød af “urban sprawl”,  men har været fokuseret langs udviklingslinjer eller fingre, som er betjent af S-togslinjer, og hvor der imellem fingrene er reserveret grønne rekreative kiler. Fingerplanen har faktisk haft en fantastisk positiv betydning for, at Københavns udvikling siden 2. verdenskrig har været relativt sund. Og den var med til at sikre, at det frem til den danske bobleøkonomi i 1990erne var relativt billigt at bo i Københavns centrum.

Men Fingerplanen er grundlæggende en centralistisk struktur, hvor det meste helst vil ligge i centrum, og alle veje så at sige fører igennem centrum. Og udbygningen af København er nået dertil, at der er “brug for” havnetunneler (og tilsvarende store indgreb, som vil være ødelæggende for byen), hvis byens trafikstrømme fortsat skal kunne afvikles over en centralistisk struktur.

Her kommer BIGs ringstruktur et overbelastet centrum til undsætning. Den anviser muliggør en langt mere konstruktiv lokalisering af byfortætning og byudvikling langs en loop-zone end ved blot at prøve at presse flere kvadratmeter ind i et i forvejen overfyldt centrum.

På BIGs hjemmeside findes en 156 sider flash-præsentation om Loop City.

.
Video-præsentation af Big City, 6:56 min. video (kan ses i HD-kvalitet på Vimeo).

I forgårs skypede jeg med en god brasiliansk arkitektven, som netop var flyttet i ny lejlighed i en Oscar Niemeyer-skyskraber i Belo Horizonte. Han panorerede kameraet rundt fra 30. etage, og der var højhuse over alt – langt flere end da jeg for 10 år siden besøgte byen. Det kunne vi selvfølgelig også gøre i København, selvom vores vintersol slet ikke når ned mellem højhusene som i troperne. Men hvis vi byggede 25 etager i stedet for 5, så ryger hele den historiske skala, og så bliver parkerings- og tilkørselsforholdende endnu mere uhåndterlige end i dag.

Så selvom jeg i lyset af den globale klima- og bæredygtighedsudfordring ofte tænker, om København overhovedet behøver vokse? – om trafikken omkring København vitterligt som prognoserne fremskiver vil vokse til det dobbelte inden midten af det 20. århundrede? – og hvor alle de ressourcer skal komme fra, når vi kun har denne samme ene planet? Så ligger der som udviklingsprincip noget grundlæggende rigtigt i Loop City, i forhold til Københavns videre udvikling.

Læs mere »

16. august afholdt WorldWatch Institutes nyetablerede Europa-afdeling her i København et seminar om forbrugerisme og bæredygtighed. Ved den lejlighed holdt Erik Assadourain, som var hovedredaktør på Worldwatch Institutes årlige publikation State of the World 2010 med temaet Transforming Cultures: From Consumerism to Sustainability.¹

Der var mange guldkorn i Assadourains præsentation, som blev efterfulgt af en paneldiskussion med deltagelse af politikere, erhvervsfolk og forskere. Og jeg havde alle intentioner om at få et godt blog-indlæg ud af flere siders notater. Men nu foreligger der dels en lille 3 min. præsentationsvideo fra dagen, som søger at opsummere eventen og diskussionen bagefter. Dels findes der en YouTube video, hvor Assadourain ved en tidligere lejlighed ved Allegheny College giver stort set samme præsentation som i København. Jeg har kopieret begge ind nedenfor.

Hans udgangspunkt for overhovedet at tale forbrug og bæredygtighed er, at vores forbrugsmønstre er stærkt kulturbundne. Assadourain bruger i sin indledning blandt andet de to billeder herover,  som en (vistnok) japansk fotograf har lavet af børn sammen med deres legetøj. Er der noget at sige til, at vi ender som små forbruger-piger og forbruger-drenge, med en stor del af vores identitet bundet i de ting, vi omgiver os med? Det vil kræve en livslang proces at blive reprogrammeret, at få en chance for at blive afklaret omkring, hvad vi rent faktisk har brug for og glæde af, og hvornår det mest er andre, som har glæde af, at vi konsumerer. Men selv når viljen og indsigten er til stede – og forståelsen af, at vi med de nuværende forbrugsmønstre løber tør for stort set alt vi tager for givet i løbet af det 21. århundrede – er vi oppe mod meget store kræfter, som fastholder os i et stadigt forbrug.

Der er da heller ikke megen hjælp at hente omkring os. De fremherskende strategier for at komme ud af den nuværende økonomiske krise både på nationalt plan og på internationalt fortrænger stort set sine virkemidlers kortsigtethed og den hele den bæredygtighedsmæssige dimension af krisen. Og på virksomhedsplan er det ikke meget bedre. Implementeringen af allehånde grønne strategier sker først og fremmest som del af at overleve og vokse i et stærkt kompetitivt marked.

Men nyd Assadourains præsentation herunder. Han var begavet selskab i København, og det er yderst glædeligt, at WorldWatch Institute har slået sig ned i København.
.

Læs mere »

.
Den oprindelige video i dette blog-indlæg: All Terrain: Bill McKibben on the Keystone XL Oil Pipeline, er fjernet fra AOL, hvorfor jeg har sat denne lidt senere reportage fra democracy.now fra 07.11.2011 op. Den giver bredere baggrunden for situationen omkring Keystone XL og rummer et godt interview med Bill McKibben.

Se også det forudgående blogindlæg, Keystone XL Pipeline – moderne vanvid, om 350-bevægelsens aktion ved det Hvide Hus.

.
En ny generation fredelig klima-protest foran Det Hvide Hus – 2:51 min. YouTube video.

Udvindingen af tar sand er måske det mest beskidte projekt, mennesket endnu har opfundet. Under store uberørte skovlandskaber i Alberta, Canada, findes der store mængder af en særlig tyktflydende bitumen-olie. Den kan indsamles, men det kræver store mængder energi, og det kræver, at man totalrydder store oprindelige naturområder og tilsviner enorme vandmasser. Kort sagt koncentreret dumhed.

Næst efter Saudi Arabien er tar sand-forekomsterne i Alberta verdens største kendte oliereserve. Og det er beregnet, at afbrændingen af den tar sand-olie, som ligger under Albertas skove, ud over at totalrasere et landskab tre gange større end Danmark vil medføre så store udledninger af drivhusgasser, at det vil øge koncentrationen af CO₂ med 100 ppm, eller lige så stor en stigning som fra industrialiseringens første dage frem til i dag. Hvis vi først starter på at udvinde og afbrænde tar sand-olien, er klimakampen tabt.

For at få olien frem til forbrugerne, er det planlagt at anlægge en kæmpe Keystone XL Pipeline fra det centrale Canada til de store Huston i det sydlige USA, hvorfra olien kan videredistribueres til det olieafhængige amerikanske samfund.

350-bevægelsen protesterer i disse dage foran Det Hvide Hus. En efter en lægger de tavse armene over kors for at blive fængslet. Ingen aggression, ingen modstand, ingen panik, intet sagt – en i yderste konsekvens civil(iseret) ulydighed. Man vil tage Obama på ordet, at under hans ledelse vil verdenshavene stige langsommere. Et nej til olieledningen over amerikansk område vil ikke nødvendigvis stoppe udvindingen i Alberta. Men det vil sætte udviklingen nogle år tilbage , og måske give menneskeheden tid til at komme på bedre tanker.

På www.tarsandsaction.org kan man frem til 3. september deltage i underskriftsindsamlingen mod olieledningen. Og man kan passende undlade at tanke ved Statoil, som har investeret store summer i udvindingen af tjæresandet ved Alberta.

Se også ovenstående blog-indlæg Bill McKibben om Keystone XL olieledningen samt tidligere blog-indlæg om tar sand: Tjæresand, James E. Hansen om norsk klimapolitik og The Carbon President.

.

“Still Return” indfanget af martvids.

“Still Return” stammer fra CDen The Pearl, som sammen med Plateaux of Mirror blandt de af Brian Enos lydflader, som jeg gennem årene har lyttet og arbejdet mest til. I mødet med Harold Budd får Enos musik en særlig æterisk sanselighed og transparens – et kan man sige transcendent nærvær.

Dagens pausebillede blot som et øjebliks modvægt til den krigsretorik, som i disse timer fylder over alt i medierne, ikke i blot dækningen af de blodige begivenheder i Syrien og Libanon, men fuldt så meget i dækningen af weekendens mange sportsbegivenheder og den så småt igangskudte valgkamp.

Se flere pausebilleder.

. 

Beretning fra fældningen af Østerild Klitplantage.

Naturen græder. Træerne skriger i fortvivlelse. Vi ænser det ikke.

Vindmølletestcentre – Østerild er kun starten, Danmarks Naturfredningsforening.

.
Keith Wyatt: The Quickening, 76:21 min. video.

I disse tider spiralerer den mayanske kalender hastigt ind omkring 28. oktober. Om den tilhørende bevidsthedskompression fører til akopalyptisk forødelse eller ekstatisk forening, om vi står overfor naturens genkomst eller endnu en uheldsvanger nedskrivning af USAs kreditvurdering med ragnarok-agtige følgevirkninger kloden rundt, må tiden vise.

Med The Quickening forfølger Keith Wyatt denne dualitet i sin mulige udfoldelse – ikke i en udefinerligt fjern fremtid, men i dette nu forestående efterår – i et neo-transcendental-romantisk lyd-billed-sprog, som låner uhæmmet fra verdensreligioner og oprindelige folk, moderne videnskab og Hollywoods drømmefabrik. Resultatet er et gigantisk nyreligiøst kludetæppe, en holografisk billedsampling af det 21. århundredes ikonografi, hvor samme billeder optræder i stadig nye forskydninger og sammenhænge.

Nedenstående er et stikordsreferat af anden halvdel af den mere end timelange musikvideoklippede stream of consciousness-montage:

Profetier, klimaforandringer, immateriel, bevidsthed, Hopi-indianere, Maya-indianere, kometer, jordskælv, NASA, materiel besættelse, spirituel eksistens, rumvæsener, UFOer, overraskelser, tre dages mørke, asteroider, mirakler, bønner, militær, tilsynekomst, blå stjerne, rød stjerne, daggry, den femte verden, enhed, menneskehedens enhed,
Læs mere »