Strøtanker om bæredygtighed

Så skete det endelig. Sidste mandag gav Al Gore sin stemme til Barack Obama, efter at kapløbet om nomineringen som det demokratiske partis præsidentkandidat var afgjort. Om det var af respekt for Clinton-familien, eller for først at bringe klimaspørgsmålet på banen, efter at primærvalgene var overstået, får vi nok aldrig opklaret. Men siden Obama i januar 2007 meldte sig som kandidat, har Gore og Obama løbende drøftet en lang række spørgsmål, overvejende omkring klima- og energiproblematikken, dog uden at Gore på noget tidspunkt før nu at have taget stilling til nomineringen.

Al Gores endorsement fandt sted i bilbyen Detroit, hvor situationen er præget af arbejdsløshed og usikkerhed om fremtiden. Hvor USA for blot få årtier siden var verdensledende på bilfronten, er man i dag totalt udkonkurreret af japanske biler. De biler, som ruller af samlebåndene i Detroit, er miljømæssigt så slappe, at de dårligt kan sælges andre steder end på hjemmemarkedet – og heller ikke har nogen fremtid i et USA, som er nødt til at vriste sig ud af sit afhængighedsforhold af fossile brændstoffer, hvis landets og klodens fremtid skal sikres. Nedenfor er der to videoer fra Al Gores endorsement af Barack Obama.

I den første video ser man Al Gore, som fornemt bakker op om Obamas Change-motiv og elegant forbinder den forandring, som er nødvendig for at bringe USA på fode, med den forandring, som skal til at sikre verdens sikkerhed og som kan være med til at sikre verdens klima mod at løbe løbsk. I den anden video, er det Obama, som taler sig varm. Og hvor han i primærvalgene indimellem har været ganske forsigtig, når det gjaldt klimaet, melder han i selskab med Gore rent ud.

Det er to blændende oratorikere, vi møder her i Michigan, som for de 21.000 mennesker på stadion virkelig forstår at fremmane en vision af USA i kreativ forandringsproces. Hvor man under vejs i primærvalgene kan have være alvorligt i tvivl, om klimaudfordringen overhovedet ville få nogen plads i det kommende præsidentvalg, så er den med de seneste måneders stadig stigende oliepriser rykket langt længere op på listen. Fik Obama og Gore magt, som de har agt, ville verdens fremtid se lysere ud.

Læs mere »

I en tid, hvor de klimaproblematikken og de hastigt stigende oliepriser fylder stadig mere i den amerikanske bevidsthed, har John McCain i sin politiske kampagne måttet indse, at han for at have nogen chance overfor Barack Obama er nødt til at styrke sit grønne profil. Han taler således nu åbent om et ‘clean cut’ med Bush-administrationens fornægtelse af klimaudfordringen, og han har netop ansat Jim Woolsey, som gennem Bill Clintons præsidentperiode var leder af den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, som rådgiver på klima- og energiområdet. Woolsey er hovedkraften bag McCains planer for et amerikansk CO₂-kvotesystem.

Woolsey tilhører en ny generation af ‘grønne’ strateger, som ikke ser den største ufordring for amerikansk sikkerhed i krigs- og terrortruslen, men i klimaforandringer og i hele den amerikanske afhængighed af fossile brændstoffer, som ud over at være en stadig større byrde for den amerikanske økonomi er en kraftigt medvirkende årsag til klimaforandringerne, samtidig med at det er den egentlige årsag til de nuværende amerikanske – og danske – militære engagementer adskillige steder i verden, med den øgede antiamerikanisme og terrorisme, som den form for magtanvendelse naturligt genererer.¹

Tim Shipman skriver i Telegraph, at for Woolsey er USAs stærkeste våben ikke en Stealth-bomber, en Abrams-tank eller et F-16-fly, men en beskeden plug-in hybridbil, som vil kunne bringe den amerikanske befolkning rundt på elkraft.¹

Læs mere »

I denne lille video giver Annie Leonard et tankevækkende rids af de sociale og økologiske konsekvenser af den lineære produktionsmåde, som præger vores tidsalder, fra råstofudvinding over produktion, salg og konsum til bortskaffelse. Det kan vi kort sagt gøre meget bedre i det 21. århundrede.

Når man for 4,99$ kan købe en lille grøn børneradio i et supermarked i USA med dele, som stammer fra mange kontinenter, er det fordi vi ikke betaler prisen – det den overfor kloden burde koste – påpeger Leonard: En stor del af udgiften ved et produkt er eksternaliseret. Hvis markedsmekanismerne skal bringes til at gøre andet end at nedslide kloden med stadig større hast og stimulere os få os til at handle ubæredygtigt, er det uomgængeligt vigtigt, at vi får alle udgifter til et produkt internaliseret.

Dette indebærer blandt andet, at prisen skal inkludere alle afledte miljø- og sundhedsudgifter i forbindelse med produktion og transport samt udgifter til fuld recirkulering. Så ville privatbilen blive dyrere at tage på arbejde i end bussen eller cyklen, den økologiske grøntsag ville blive billigere end den kunstgødede, cigaretterne have indbygget en afgift til hospitaler – kort sagt ville det blive meget dyrere at ødelægge, og meget billigere at handle bæredygtigt.

Leonard kommer langt omkring: “Hvad er meningen med en annonce ud over at gøre os utilfredse med, hvad vi har …” er blot et af mange fyndige udsagn, som kommer i hastig følge i den 20 minutter lange video. Det er en rå historie om klodens hastige konsum, men Leonard er begavet selskab, og tegneserieformatet gør det til at bære at tage fortællingen ind. Det ender da også med at der er en anden måde.

Læs mere »

Spiegel Online bragte 28.04. en billedserie om solkraftværker af CSP-typen (Concentrating Solar thermal Panels) med eksempler dels fra Californien, dels fra Spanien. Der er tale om gigantiske anlæg, hvor parabolsk formede flader, som drejer med solens gang over himlen dagen igennem fokuserer sollyset på et gennemgående vandrør. Det varme vand opsamles, hvorefter det kan drive en turbine, som producerer elektricitet. Det er ganske enkelt at opsamle det varme vand i et stort lager, så turbinerne kan producere i døgndrift.

Som man kan se af kortet til højre (klik for større udgave i billedgalleriet nedenfor) er solindstrålingen meget ulige fordelt – den er således 4-5 gange større over Sahara end i Danmark, som ligger for nordligt til, at CSP solkraftværker som de her viste er rentable. Men man kunne forestille sig et gigantisk energinet, som blev forsynet med jordvarme, vind- og vandkraft, sol- og bølgeenergi i forhold til, hvad der på et givet sted var mest rentabelt – i virkeligheden vores nuværende elnet, blot med den forskel, at kul, olie og plutonium er erstattet af vedvarende energikilder.

Læs mere »

For nylig sendte en god ven Daniel mig en hel stribe links om bier. Bierne har i efterhånden en del år været i gradvis tilbagegang i takt med, at det industrialiserede landbrugs dyrkningsmetoder mange steder i verden har gjort livet på landet stadig mere besværligt for bierne. Men på det seneste har man set hidtil ukendte problemer med bierne. De kan simpelthen ikke finde tilbage til bistaderne, og hele bisamfund går til grunde.

‘Colony Collapse Disorder’ har man kaldt det. Fænomenet optræder blandt andet i USA, Irland og England, og der har været varslet, at bierne kan være helt forsvundet om 10 år.

I en tid med ufred og klimatrusler kan det umiddelbart synes som et mindre problem. Men mange planter er afhængige af biernes bestøvning for at kunne sætte frugt og frø, deriblandt en stor del af vores nyttepanter. Så selvom vi måske kan sikre æblehøsten ved møjsommeligt én for én at bestøve alle æbleblomster med en lille pensel, så vil biernes forsvinden få katastrofale følger for biodiversiteten.

Man har spekuleret meget i, hvad der ligger bag bisamfundenes pludselige kollaps? – virus, nye sprøjtemidler eller måske mobiltelefoni, hvis bølgemønstre i stadig højere grad fylder æteren. Hvor der lige nu er stor tvivl om årsagen, er der ingen tvivl om, at det vil får alvorlige konsekvenser for landbrugsproduktionen.

Nedenfor er der masser af links til yderligere informationer samt adgang til en ’60 minutes’ video om problemerne i USA.

Læs mere »

Det er efterhånden ved at stå klart, at biobrændstof til biler giver næsten uoverstigelige problemer, så længe det fremstilles af fødevarer eller på arealer, som med fordel kunne være brugt til fødevareproduktion. Problemets omfang fremgår med al tydelighed af en artikel i Ingeniøren i fredags: Dyrk alger og giv dem saltvand – så skal I få masser af biobrændstof. Det fremgår heraf, at hvis det nuværende amerikanske transportbehov skulle dækkes fuldt ud ved biobrændstof fremstillet af majs, så ville det kræve et majsareal på omkring 2 millioner km², hvilket svarer til det meste af det amerikanske prærieland eller cirka 45 gange Danmarks areal.¹

På den baggrund er det indlysende, at hvis alle verdens biler, fly og skibe pludselig skal til at drives med biobrændstof, så vil det give et enormt pres på verdens begrænsede opdyrkelige areal.

Heroverfor har forskere ved Taxas University udviklet en genmodificeret blågrønalge, som kan levere råmaterialet til biobrændstof på blot det halve areal – hvilket stadig er ganske meget. Men man mener i løbet af få år at kunne komme op på 17 gange højere produktion pr. arealenhed. Og så begynder det at ligne noget, som der kan blive plads til uden drastiske konsekvenser for fødevareproduktionen, ikke mindst fordi produktionen med fordel kan foregå på arealer, som er for tørre til almindelig dyrkning.¹

Læs mere »

Al Gore har efterhånden vist sit slideshow over 2.000 gange, med løbende små justeringer hen ad vejen. Men ved den seneste Ted-konference præsenterede han for første gang et helt nyt slideshow, og vi får i videoen herunder en fornemmelse af en reflekterende Al Gore, som gradvist har bevæget sig fra en teknisk-moralsk insisteren til en erkendelse af, at der i klima-krisen ligger en demokrati-krise og at løsningen af begge er uløseligt forbundne. Og hele bevidsthedsspørgsmålet står klarere frem i Gores perspektiv, end da jeg for snart et par år siden oplevede ham i Cirkusbygningen. Han slutter med at sige, at hvad der for alvor er brug for, er en højere bevidsthed.

Læs mere »

I denne uge er delegerede fra 162 lande samlet for at forberede afløseren for Kyoto-aftalen, så den kan blive klar til endelig vedtagelse i København december 2009. Lykkeligvis er den tid, hvor klimaskeptikerne fik lov at forsinke processen, ved at være ovre. Men endda er der mange og store forhindringer på vejen.

Foreløbig har verdens rigeste land USA, som samtidig har verdens højeste CO₂-udledninger pr. indbygger, nægtet at underskrive. USA har til gengæld bidraget med det CO₂-kvotesystem, som har transformeret spørgsmålet om CO₂-begrænsning og klodens bæredygtige udvikling til et stykke avanceret markedsmekanisme, hvor man kan købe og sælge CO₂-kvoter – alt sammen i et forsøg på at bringe markedets ‘usynlige hånd’ i spil. Det er ikke tiden at genoverveje kvotesystemet, men det ligner i mine øjne en rigtig dårlig beslutning, og foreløbig har vi til gode at se, at det virker. Indtil nu ligner det mest af alt en sovepude, hvor for eksempel de store energiselskaber ikke handler CO₂– og bæredygtighedsmæssigt optimalt, men spiller med kvoter som om der var tale om et Matadorspil. Tilsvarende ser det lige nu ud til, at den danske CO₂-reduktion på 20% inden 2020 for op imod to tredjedeles vedkommende vil blive opnået ved køb af CO₂-kvoter i andre lande. Det mest hykleriske er, at vi stadig skal høre om Danmark som et foregangsland, mens et land som Norge stille og roligt har lagt kursen mod fuld CO₂-neutralitet.

Den danske fumlen overfor at få taget klare beslutninger om overgang til et bæredygtigt samfund virker uforståelig på baggrund af en rapport fra EA/Risø, som påviser, at Danmark i 2050 “kan realisere et energisystem med 100% vedvarende energi og 80% CO₂-reduktion for en meromkostning på 0,3% af BNP.”

0,3% af vores bruttonationalprodukt er pebernødder i det store regnskab. Det skal vi bare have råd til, også selvom det ender med at koste det dobbelte. Med energiprisernes himmelflugt vil det givet ende med at være dyrere at forblive afhængig af fossile brændstoffer.

Læs mere »

Den nationale amerikanske radio NPR har en udsendelsesrække om klimaproblematikken: Climate Connections: Causes. De seneste to udsendelser beskæftiger sig med forstæderne som fænomen – og som en væsentlig del af forklaringen på, at de amerikanske CO₂-udledninger er de i særklasse højeste i verden.

Den første udsendelse følger Carvalho-familien, Michelle og Galileu Carvalho, som har en 16 måneder gammel søn. De flyttede til forstæderne for tre år siden og har siden da haft langt til arbejde – og brug for to biler. Dan anden udsendelse følger Taylor-familien, Malaika Taylor som for tre år siden sammen med sin 11-årige datter flyttede til en centralt beliggende loft-lejlighed for at slippe for de mange timers bilkørsel mellem hjem og arbejde.

Begge familier bor i Atlanta – en by sammenlignelig med København, med en halv million indbyggere i selve byen og 5 millioner indbyggere i oplandet. Tilsammen illustrerer de to udsendelser fint, hvorfor parcelhuset – The American Dream – er fundamentalt ubæredygtigt.

Læs mere »

Al Gore og Alliance for Climate Protection har ifølge Washington Post netop iværksat en omfattende klimakampagne, som med 300 mio. $ over de næste tre år skal få amerikanere til at skrue kraftigt ned for CO₂-udledningerne og den amerikanske regering til at vedgå bindende aftaler om markante CO₂-reduktioner.

Gore har doneret overskuddet fra “An Inconvenient truth” og sin del af Nobelprisen samt en række andre priser til kampagnen, og foreløbig er omkring halvdelen af beløbet tilvejebragt.

Baggrunden er den forstemmende, at klimaspørgsmålet indtil nu har fyldt meget lidt i den amerikanske valgkamp, selvom alle tre tilbageværende kandidater vedgår forpligtende CO₂-reduktioner – McCain på 60%, Clinton og Obama 80% inden 2050. Gore håber med den massive indsats at styrke bevidstheden om klimakrisen i det offentlige rum dertil, at USA vil sigte på en 90% reduktion af de amerikanske CO₂-udledninger i 2050.

Juliet Elperin: Gore Launches Ambitious Advocacy Campaign on Climate, Washingtonpost.com 31.03. 2008.

Suzanne Goldenberg: Gore unveils $300m climate ads, London Guaridan 31.03.2008.

Andrew V. Revkin: Gore Group Plans Ad Blitz on Global Warming, The New York Times, 01.04.2008.