Strøtanker om bæredygtighed

Den amerikanske miljøskibent Michael Pollan, som bøger som In Defense of Food og The Omnivore’s Dilemma har placeret sig centralt i den sundhedspolitiske debat i USA, bragte torsdag via New York Times et åbent brev til den kommende præsident: Farmer in Chief.

Pollan skriver indledende, at fødevarekrisen og hele den måde fødevareproduktionen i dag foregår på, er tæt forbundet med klima- og energiproblemerne: “After cars, the food system uses more fossil fuel than any other sector of the economy – 19%. And while the experts disagree about the exact amount, the way we feed ourselves contributes more greenhouse gases to the atmosphere than anything else we do – as much as 37%, according to one study.”

Vi er således nødt til at tage det industialiserede landbrug af dets nuværende diæt af fossile brændstoffer og sætte det på en tidssvarende diæt af solskin.

Pollan udfolder i Farmer in Chief et ‘sun-food agenda’ som har relevans ikke bare for Obama og McCain, men for en global omlægning af det industrialiserede landbrug set i lyset af den globale energi- og klimaudfordring.

Michael Pollan: Farmer in Chief, New York Times 09.10.2008.

Se også tidligere blog-indlæg: Why Bother? og Michael Pollan: The omnivore’s next dilemma (video).

Selvom USA i disse dage er ramt af både valgkamp og finanskrise, sker der bag kulisserne vigtige ting på klimafronten. Demokraterne fremlagde således tidligere på ugen et forslag, som dels vil indebære etableringen af et CO₂-marked, dels CO₂-reduktioner på 80% i 2050.¹ Med en CO₂-udledning på mere end 20 ton pr. indbygger vil det kræve en gennemgribende transformation af The American Way of Life, som i dag er voldsomt afhængig af fossile energikilder.

Forslaget, som kan downloades via Committee on Energy and Commerce, vil dog først blive fremlagt i 2009, efter præsidentvalget er afgjort, og forhåbentlig i så god tid inden klimatopmødet i København, at det kan nå at være med til at sætte niveauet for de globale reduktioner.

Klimapolitikken har ikke fyldt ret meget i den amerikanske valgkamp. Det er som om alle har været bange for i den amerikanske medievirkelighed at drage komplicerede forhold frem, som kan give bagslag. Og længe har det været sagt som en trøst, at både Obama og McCain i forholdt til Bush-administrationen begge vedkendte sig nødvendigheden af store forandringer på energiområdet og begge ville være et skridt i den rigtige retning. Men med den amerikanske valgkamps udvikling på det seneste, hvor Obama med udpegelsen af Biden som vicepræsidentkandidat har styrket klimaprofilen, mens McCain med udnævnelsen af Sarah Palin har udnævnt en klimaskeptiker, er det blevet lysende klart, at udfaldet af det amerikanske præsidentvalg får en kolossal indflydelse på mulighederne for at få en klimaaftale forhandlet på plads.

Læs mere »

For få dage lå det endelig klart, at Joe Biden ville blive Barack Obamas vicepræsident-kandidat. Biden stillede selv op i demokraternes primærvalg, men trak sig hurtigt, da det stod klart, at det ville blive et opgør mellem Clinton og Obama. Hvor Obama midt i al sin oratoriske formåen kun næsten kan løbe fra sin ungdommelighed, har Biden som formand for senatets udenrigsudvalg en politisk tyngde, som på mange måder kan matche McCains. Herhjemme er Biden da også først og fremmest blevet fremhævet for sin udenrigspolitiske erfaring, hvor han klart styrker Obamas kandidatur.

Men i The Daily Green kan man i dag læse, at Obama-Biden ud fra et miljøpolitisk perspektiv er noget nær det perfekte team. Biden har gennem årene markeret sig med indgreb overfor luftforurening og CO₂-udledninger, og han lagde i sin valgkampagne markant ud i forhold til klimaproblemer og vedvarende energi. “With a life-time commitment to environmental protection and clean energy, Joe Biden is a invaluable addition to Barak Obama’s ticket,” siger lederen af Sierra Club, Carl Pope: “Together they will make the strongest executive team for clean energy in American history.”¹

Obama har 80% reduktion af CO₂-udledninger i 2050 på sit program og er indstillet på at give USA en ledende, proaktiv rolle i arbejdet videre fra Kyoto-aftalen. Det vil derfor være en stor dag for den globale fremtid og den nuværende klimaforhandlinger, om det blev Obama og Biden, som tog over i USA, som om noget har behov for et årti med målrettet obamask ‘change’ for at få gang i det nu hensygnende fossile samfund.

Dan Shapley: Why Environmentalists Are Cheering Joe Biden, The Daily Green 25.08.2008.¹

Dan Shapley: Why the Sierra Club Endorsed Barack Obama, The Daily Green 20.06.2008.

Biden on the Issues. A look at the environmental record of Joe Biden, Barack Obama’s running mate, grist 23.08.2008.

Obama introduces Biden as running mate, CNN 23.08.2008.

Molly Murray: Biden on the environment, Delaware Online 26.08.2008.

Martin Burcharth: Fra rival til støtte, Information 26.08.2008.

Amanda Griscon Little: Biden on the Record. An interview with Joe Biden about energy and the environment, grist 27.08.2007.

Edward Silver: Inside Obama’s green plan for energy and the economy, Los Angelses Times 28.08.2008.

I det sydvestlige Californien er de to solcellefirmaer OptiSolar og SunPower i gang med at opføre, hvad der i særklasse vil blive verdens største solcelleanlæg. De to anlæg, som skal være færdige til ibrugtagelse i 2012 og 2013, får tilsammen en effekt på 800 MW, eller lige så meget som et større kulfyret kraftværk. De vil da også tilsammen komme til at fylde 32 km² – et areal svarende til 5.000 fodboldbaner eller en tredjedel af Amager.¹ Alene opstillingen af OptiSolars 550 MW vil give arbejde til 300 mand i 3 år.

Tidligere i år fremgik det, at det californiske el-selskab SunEdison vil montere 6 mio. m² solpaneler på hustage i det sydlige Californien med en samlet effekt på 250 MW. Californien satser hermed markant på at udvikle en el-produktion fra solenergi i disse år.²

Den i dag største igangværende solcelleanlæg ligger i Spanien og har en effekt på 23 MW,³ og i Portugal er et anlæg på 62 MW under opførelse. Udbygningen med solceller i Californien vil således sætte helt nye standarder for skalaen.

Nu har de meget plads i USA, og det er nok godt at tænke stort for overhovedet at synliggøre, at solcellebaseret el-produktion skalamæssigt kan matche a-kraftværker og kulfyrede kraftværker. Men en af fordelene ved solenergien er, at den er tilgængelig over alt og derfor kan ‘høstes’ decentralt over alt, helt ned til ure, lommeregnere, mobiltelefoner, computertasker, biltage – måske fremtidens container var beklædt med solceller, så den var med til at producere sin strøm på sin vej rundt i verden pr. bil, tog eller skib.

Frem for at lave kvadratkilometer-store anlæg som en slags monokultur-solcelle-ørkener er der i mine øjne mere perspektiv i at udvikle den decentrale placering og udnytte potentialet i en produktion tæt på forbrugsstedet, hvor transmissionstab og kapacitetsbehov på el-nettet kan holdes på det minimale. Eller i det mindste at overveje, om man ikke kunne kombinere solcellefarme med produktion af afgrøder, som i det solrige klima havde glæde af halvskyggen under måske lidt mere spredt placerede kollektor-flader.

Matthew L. Wald: Two Large Solar Plants Planned in California, New York Times 14.08.2008.¹

Thomas Djursing: Verdens klart største solcelleanlæg skyder op i Californien, Ingeniøren 21.08.2008.¹

Thomas Djursing: Californien i verdens største satsning på solceller, Ingeniøren 08.04.2008.²

John Vidal: World’s biggest solar farm at centre of Portugal’s ambitious energy plan, The Guardian 06.06.2008.³

Topaz Solar Farm. Community Friendly Solar Power, optisolar.com 24.04.2008.

SunPower Case Studies, (med eksempler på solfarme) sunpower.com.

“Lige meget hvem vi er, eller hvor vi er, er vi alle stærkt forbundne gennem vor tids største udfordring: klimaforandringer. Vi har løsningerne, Amerika er klar, men videnskaben siger, at vi står i et kapløb med tiden. [Ved] dette valg: forpligt vores ledere i Washington til at stå sammen med os, til at handle, nu.”

Sådan indledes opfordringen fra Brighter Planet til at lave små 30 eller 60 sek. video-bidrag om klimaforandringer til det amerikanske præsidentvalg:

Climate Matters, en 1:00 min. intro fra Brighter Planet til video-konkurrencen på Vimeo.

Imellem de allerede uploadede bidrag finder man en dukkefilm som Green to Blue; et indslag som iCare er lavet af en 4.-klasse, mens Nikos på blot 10 år har forestået videoen “save it”. Der er kunstnerisk set eksperimentelle videoer som Warming 2098, og Warming 2099, og Roger Doiron foreslår med This Lawn is your Lawn at anlægge en køkkenhave foran det Hvide Hus.

Se et udvalg af de upladede videoer herunder:

Læs mere »

“Sæt benzinpriserne op for at bryde vores afhængighed af olie”, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen til en af USAs største opinionsdannere Thomas L. Friedman, hvis klumme i New York Times bringes i mere end 700 aviser verden over:¹

“’I have observed that in all other countries, including in America, people are complaining about how prices of [gasoline] are going up,’ Denmark’s prime minister, Anders Fogh Rasmussen, told me. ‘The cure is not to reduce the price, but, on the contrary, to raise it even higher to break our addiction to oil. We are going to introduce a new tax reform in the direction of even higher taxation on energy and the revenue generated on that will be used to cut taxes on personal income — so we will improve incentives to work and improve incentives to save energy and develop renewable energy.’”²

En liter benzin kunne for min skyld gerne koste 50 kr. Men afgifter og prisstigningerne gør det ikke alene. De grønne afgifter burde målrettet anvendes til indsatser for at fremme energirenoveringer, den kollektive trafik, cyklisternes vilkår, forskning i vedvarende energi og en lang række andre tiltag, som er samfundsøkonomisk fordelagtige og klimamæssigt nødvendige, men endda ikke sker, fordi de er uoverkommelige eller umiddelbart fremstår uattraktive for den enkelte.

I den artikel, Flush With Energy, hvor statsministeren er citeret, sammenligner Friedman, hvordan USA og Danmark har håndteret situationen efter den første oliekrise i 1973 og siger, at USAs attitude sammenlignet med den danske er direkte patetisk.¹

Læs mere »

Normalt er fremstilling af cement en ganske energikrævende proces, hvor kalk og ler opvarmes til 1.450ºC. Herved udledes der for hvert ton cement, der produceres, typisk ét ton CO₂ eller mere.

Men Scientific American bragte torsdag en tankevækkende artikel om et californisk firma, Calera, som i tilknytning til Moss Landera-kraftværket eksperimenterer med at skabe cement ud af kraftværkets CO₂-holdige røggasser. Der er lagt røgslør over de tekniske detaljer i udviklingsarbejdet, men det fremgår, at man ved at lede disse dampe gennem havvand skulle være i stand til at opsamle 90% af CO₂-udledningerne og konvertere dem til cement (calciumcarbonat), at man regner med at kunne begynde at sælge cement i 3. kvartal 2009, og at man har planer om i løbet af 7 år at opføre 100 cementfabrikker.¹

Calera er grundlagt af professor ved Stanford University, Brent Constantz, som gennem mange år har forsket i bio-mineralisering. I princippet er der tale om samme proces, som når koraller danner deres skaller og rev, man tager calcium og magnesium fra havvandet ved normale tryk og temperaturer. “We are turning CO₂ into carbonic acid and then making carbonate,” siger Constantz: “All we need is water and pollution.” Ifølge Constantz fjerner processen ikke alle CO₂-udledninger, men den får regnestykket til at se langt sundere ud, da man vil kunne indkapsle et halvt ton CO₂ for hvert produceret ton cement, i stedet for som nu at producere ét ton CO₂ for hvert ton fremstillet cement.¹

Læs mere »

Den amerikanske organisation ForestEthics har fået udarbejdet en tankevækkende rapport om klimakonsekvenserne af brugen af junk mail – uopfordrede fremsendelser af postombårne reklamer og reklamebreve. Hvert år fremsendes der i USA 100 mia. uopfordrede forsendelser. 44% af dem kasseres uåbnede.

Og hvis man som i rapporten Climate change Enclosed! laver et CO₂-regnskab for fænomenet, producerer den amerikanske junk mail årligt CO₂-udledninger på 51,5 mio. ton pr. år eller lige så meget som de samlede danske CO₂-udledninger.

Der sker CO₂-udledninger i alle trin i processen: Fjernelsen af 100 mio. træer fra skovene mindsker CO₂-lagringen (48,6% af de samlede CO₂-udledninger), transport af tømmer (1,4%), papirfremstillingen er ganske energikrævende (20,8%), tryksværten i CO₂-ækvivalenter (10,9%), distribution med postvæsenet (1,9%), landopfyldninger udvikler metan (14,2% ) mens der vindes 1% ved den del, som afbrændes i kraft-varmeværker. Posterne er nærmere specificeret i skemaet nedenfor og findes gennemgået i detaljer i rapporten.

Nogle vil sikkert undre sig over rimeligheden i at medregne CO₂-mængden fra hvis man ikke havde fældet skoven. Men det er præcist sådanne sammenhænge, som gør, at førstegenerations biobrændstof selvom det på papiret medfører en CO₂-reduktion ikke er klimavenligt, fordi det i den anden ende har medført stigende ødelæggelser af regnskove og vådområder, som har store mængder CO₂ bundet.

Til gengæld kunne man med stor rimelighed have indregnet en post for CO₂-produktion fra forøget forbrug, som dog kan være svære at vurdere. For man må ikke glemme, at alle disse forsendelser er blevet fremsendt ud fra kalkulationer om, at de ville skabe forøget omsætning. Kort sagt gør det lille skilt: Reklamer nej tak! en stor forskel.

Læs mere »

17. juli holdt Al Gore en tale for den amerikanske kongres. Han gav her indledende et rids af en hensygnende økonomi, en svigtende sikkerhedspolitisk stabilitet og et globalt miljø på randen af sammenbrud – som alt peger på samme en problem: det amerikanske samfunds totale afhængighed af store mængder af fossile brændstoffer.

Han opruller herefter det forslag, at hele det amerikanske strømforbrug indenfor en tiårig periode skal komme fra vedvarende energikilder, først og fremmest solenergi – og udfordrer de kommende to præsidentkandidater til at løfte opgaven, som gjaldt det om at få den første mand på månen.

Han understreger under vejs, at USA ikke (som Bush-administrationen har praktiseret) skal vente og gøre sine forandringer afhængige af andre landes, men må gå foran – også for sin egen skyld.

Vi kunne i den grad bruge politikere i Danmark, som turde se de store udfordringer i øjnene og gøde jorden for de gennemgribende forandringer i de industrialiserede samfunds energiforsyning og ressourceforbrug, som er nødvendige for at komme videre.

“We should tax what we burn, not what we earn” er blot en af Gores mange fyndige udsagn under vejs. Han opfordrer afsluttende alle til at slutte op om We can solve it-kampagnen på wecansolveit.org: “We’re committed to changing not just light bulbs, but laws.”

Talen, som var en lille halv time, findes nedenfor på video samt som manuskript.

Læs mere »

I går standsede det amerikanske retssystem planerne for opførelsen af et kulkraftværk med henvisning til, at der ikke var planlagt nogen form for opsamling af CO₂ – og dermed, at det var i strid med amerikansk lovgivnings ‘Clean Air Act’.

Dommeren pålagde i sin domsafsigelse samtidig miljømyndighederne i Georgia at stille de nødvendige krav om reduktion af udledninger af CO₂ i alle nye tilladelser for kraftværket.

Sagen var rejst af Sierra Club og den lokale miljøorganisation Friends of the Chattahoochee, og miljøfolk har jublet over dommen, da det med vores nuværende viden virker absurd at blive ved med at opføre flere kulkraftværker. Vi burde i respekt for fremtidens levevilkår lave et moratorium for opførelse af kulfyrede kraftværker indtil der foreligger en hensigtsmæssig CCS-teknologi til fjernelse og lagring af CO₂ fra kulafbrændingen.

Spørgsmålet er i al sin enkelhed, om CO₂ er forurenende?

Og med de næsten daglige rapporter om konsekvenserne af CO₂-forureningen af atmosfæren og oceanerne er det kun et spørgsmål om tid, før svaret også juridisk set er ja. Det ville være et signal om et globalt vendepunkt, hvis USA blev det første land, som afstod fra opførelsen af yderligere konventionelt fyrede kulkraftværker.

Det planlagte kulkraftværk var beregnet til at udlede mere end 8 mio. ton CO₂ (de samlede danske udledninger er i alt på 50 mio. ton). Samtidig er der pt. i USA 80 kulfyrede kraftværker under planlægning. Med så store interesser på spil kan man således være sikker på, at sagen vil blive anket og forfulgt helt til tops.

Se den fulde ordlyd af dommen (pdf).

Stacey Stelton: Fulton judge invalidates permit for coal plant, The Atlanta Journal-Constitution 30.06.2008.

Eileen O’Grady & Bernie Woodall: Georgia court cites carbon in coal-plant ruling, Reuters 01.07.2008.

Matthew L. Wald: Georgia Judge Cites Carbon Dioxide in Denying Coal Plant Permit, New York Times 01.07.2008.

Thomas Fjursing: Amerikansk forbud mod kulkraft: Det udleder for meget CO₂, 04.07.2008.