Strøtanker om bæredygtighed

Med de seneste dages klimamøde i Accra er endnu et skridt på vej til afløseren for Kyoto-aftale taget. Der er ikke sket de store gennembrud – og der var ikke forventet store gennembrud – på nuværende tidspunkt, men midtvejs forlød det, at det var som om alle begyndte talte samme sprog, og her på sidstedagen fornemmer man en vis optimisme omkring at få en brede aftale i hus i København næste år.

Et sådant møde består af et stort antal parallelle forhandlinger i forskellige fora, og Accra har bragt afklarende skridt på en lang række områder. For eksempel har man udvidet listen af drivhusgasser, som skal medregnes i det kommende kvoteloft, så det også omfatter drivhusgasser fra produktionen af fladskærme. Der synes at have været en vis genklang for det japanske forslag om en ‘sectoral approach’ – en sektorbaseret tilgang, hvor kvotelofterne ikke bare baseres på nationale kvoter, men på sektorer, som dels kunne være medvirkende til at få skibsfart og luftfart effektivt ind under klimaaftalen, dels kunne beskytte mod, at produktion blot udflages til steder, hvor det er billigere at producere med store CO₂-udledninger.

Og der tegner sig i forlængelse af erkendelsen af, at skovrydning står for op imod 20% af de globale CO₂-udledninger, en begyndende enighed om en ordning, hvor U-lande kan få en kompensation for at bevare skovarealer.

Læs mere »

I rækken af møder afholdt af UNFCCC, som fører frem mod vedtagelsen af en afløser for Kyoto-aftalen næste år i København, vil ledere og embedsmænd m/k fra alle verdens lande fra i morgen torsdag samles i Ghanas hovedstad Accra.

Forud for mødet har Harald Dowland, den norske leder af forhandlingerne blandt de nuværende lande bag Kyoto-aftalen meldt ud, at det er vigtigt, at man ikke blot venter på de amerikanske valg i november, før man komme videre, men allerede nu lægger sig fast på markante reduktioner. Man har tidligere talt om reduktioner på 25-40% i 2020 i forhold til 1990, og som Dowland siger, ville han, hvis han var diktator i verden, påbyde en 30% reduktion i 2020.¹

Men selv et rigt land som Danmark med tradition for en høj grad af regulering har stadigvæk knapt formået at sænke sit CO₂-udslip. Og for et land som USA, som har øget afbrændingen af fossile brændstoffer siden 1990 markant, vil en reduktion på 30% i forhold til 1990 nærme sig en halvering – og dermed noget næsten uladesiggørligt på blot 12 år. Vi har kort sagt sovet i timen.

Forud for klimamødet i Accra har Japan fremlagt en række forslag, heriblandt et forslag til nye definitioner på, hvilke lande, som kan rubriceres som henholdsvis U-lande og I-lande? Det kan lyde uinteressant, men hensigten er at få udvidet gruppen af lande, hvorfra man kan forvente bindende CO₂-nedskæringer, så den også omfatter i dag ganske stærke udviklingsøkonomier som Mexico, Sydkorea, Indien, Kina og Brasílien, som hvis ikke de på en eller anden måde kommer med ind under den kommende klimaaftale meget vel vil kunne risikere fuldstændig at udhule effekten af reduktioner i de ‘gamle’ I-lande.²

Læs mere »

Luftfartsselskaberne har ryggen mod muren. Dels bliver det stadig sværere at dække over, at flyvning er en af de værste kilder til udledning af drivhusgasser, dels giver de hastigt stigende brændstofpriser et gigantisk pres på luftfartselskabernes økonomi – ikke mindst nu, hvor der som led i UNFCCCs forhandlinger i Bonn i disse dage er optræk til at luftfarten bliver lagt ind under en form for CO₂-kvotesystem.¹

På den baggrund er det kærkomment, at Airbus og ACARE (the Advisory Council for Aeronautics Research in Europe) sat sig det ambitiøse mål at reducere energiforbruget med 30% og CO₂-udledningerne med 50% inden 2020 set i forhold til år 2000, og man har i den forbindelse øget forsknings- og udviklingsbudgettet markant. Man vil:

• reducere CO₂ med 50% pr. passager-kilometer
• reducere NO_x-udledningerne med 80%
• reducere den oplevede støj til det halve af de nuværende gennemsnitlige niveauer, samt
• minimere påvirkninger fra fremstilling, vedligeholdelse, eftersyn, reparation og ophugning.

Airbus har i livscyklusundersøgelser vurderet, at man vil kunne komme op på at recirkulere 85% af alle dele i et fly.

Læs mere »

Yvo de Boer, executive secretary ved UNFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, siger ved et pressemøde, at udsigten til, at vi får en samlet klimaaftale klar til underskrift i København ved udgangen af næste år, lige nu er meget dårlig: “We are not going to see that major developing country engagement unless significant financial resources and technology flows begin to be mobilized.”¹

U-landene vil have hjælp til de omlægninger, der skal ske dér, og de vil se reelle skridt i de industrialiserede lande, før de binder sig til noget som helst. Men når man ser rundt i de industrialiserede lande, er der ikke megen vilje til at gå foran – beklageligvis heller ikke i Danmark. Der lurepasses, og for klimaet og den globale tilslutning til næste klimaaftale vitale beslutninger bliver ikke taget. Samtidig skylder det kvotesystem, som EU har fået etableret, stadig at bevise, at det rent faktisk formår at spore vore handlingsmønstre ind på et mere klimavenligt spor.

Rajendra Pachauri, formand for FNs klimapanel IPCC, er ifølge Politiken meget tvivlsom overfor, om “de (Kina og Indien) kommer med i første runde. Jeg tror gerne, de vil se et vist ambitionsniveau hos de udviklede lande, før de selv indgår nogle frivillige aftaler”.²

Pachauri fremhæver dog ved et interview i forbindelse med det netop afholdte Boao Forum for Asia 2008, (med mottoet: Moving Towards Win-Win Through Changes), at: “We have seen much commitment in developing countries such as China, India and Brazil and they should join in the global efforts.”³

Så der er ikke helt slukket for en ny klimaaftale. Det ville bare være godt at se nogle klare udspil fra lande som Danmark, som både har råd til det og har store CO₂-udledninger. Men hvorfor er det lige, at Danmark ikke som Norge har taget sig sammen og skabt en plan for 100% CO₂-reduktion og et scenario for et bæredygtigt CO₂-neutralt Danmark?

Financing Crucial To Next Climate Change Pact – UN, Reuters, 14.04.¹

¹Rasmus Dam Nielsen: FN: Rige lande fejler i klimakampen, Politiken 13.04.2008.²

India to follow China’s green lead, People’s Daily Online 14.04.2008.³

Topmøde i København kan blive et flop, Politiken 14.04.2008.

UNFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, som under ledelse af Yvo de Boer forstår arbejdet med at etablere afløseren af Kyoto-aftalen, har lavet en rapport om klimaforandringerne i udviklingslandene: Climate change: Impacts, vulnerability and adaptation in developing countries.

Konsekvenserne af klimaforandringerne er ikke bare lige fordelt over hele verden. Faktisk er det så unfair, at de industrialiserede lande, som har ansvaret for den globale opvarmning, gennemgående er mere robuste overfor de tidlige stadier af klimaforandingerne, hvorimod en lang række u-lande, som ikke har nogen medskyld i klodens ubalancer, allerede nu står med særdeles håndgribelige konsekvenser af de store mængder af drivhusgasser, som den industrialiserede verden op gennem det 20. århundrede har ledt ud i atmosfæren.

Læs mere »

En uges klimaforhandlinger i Bangkok er ovre. Ikke meget er definitivt besluttet – det var heller ikke meningen, men som lederen af UNFCCC, United Nations Framework Convention on Climate Change, Yvo de Boer udtrykker det, er toget frem mod underskrivelsen af en ny klimaaftale i København i 2009 nu sat i gang. Noget af det, man rent faktisk har fået besluttet i denne uge i Bangkok, er at fortsætte brugen af kvotesystemet som det primæres styringsinstrument ud over den nuværende Kyoto-aftale, som løber frem to 2012.

Den nuværende Kyoto-aftale omfatter blot 37 lande, og den store opgave i det kommende års tid bliver at få alle med. I Bangkok har der således deltaget delegationer fra 162 lande, hvor der på Bali var repræsentatner fra omkring 180 lande. USA, som brød med forhandlingerne om den første Kyoto-aftale med krav om at alle lande skulle binde sig til reduktioner, har senere opblødt standpunktet dertil, at reduktionsmål skal fastsættes efter evne.

Læs mere »

I denne uge er delegerede fra 162 lande samlet for at forberede afløseren for Kyoto-aftalen, så den kan blive klar til endelig vedtagelse i København december 2009. Lykkeligvis er den tid, hvor klimaskeptikerne fik lov at forsinke processen, ved at være ovre. Men endda er der mange og store forhindringer på vejen.

Foreløbig har verdens rigeste land USA, som samtidig har verdens højeste CO₂-udledninger pr. indbygger, nægtet at underskrive. USA har til gengæld bidraget med det CO₂-kvotesystem, som har transformeret spørgsmålet om CO₂-begrænsning og klodens bæredygtige udvikling til et stykke avanceret markedsmekanisme, hvor man kan købe og sælge CO₂-kvoter – alt sammen i et forsøg på at bringe markedets ‘usynlige hånd’ i spil. Det er ikke tiden at genoverveje kvotesystemet, men det ligner i mine øjne en rigtig dårlig beslutning, og foreløbig har vi til gode at se, at det virker. Indtil nu ligner det mest af alt en sovepude, hvor for eksempel de store energiselskaber ikke handler CO₂– og bæredygtighedsmæssigt optimalt, men spiller med kvoter som om der var tale om et Matadorspil. Tilsvarende ser det lige nu ud til, at den danske CO₂-reduktion på 20% inden 2020 for op imod to tredjedeles vedkommende vil blive opnået ved køb af CO₂-kvoter i andre lande. Det mest hykleriske er, at vi stadig skal høre om Danmark som et foregangsland, mens et land som Norge stille og roligt har lagt kursen mod fuld CO₂-neutralitet.

Den danske fumlen overfor at få taget klare beslutninger om overgang til et bæredygtigt samfund virker uforståelig på baggrund af en rapport fra EA/Risø, som påviser, at Danmark i 2050 “kan realisere et energisystem med 100% vedvarende energi og 80% CO₂-reduktion for en meromkostning på 0,3% af BNP.”

0,3% af vores bruttonationalprodukt er pebernødder i det store regnskab. Det skal vi bare have råd til, også selvom det ender med at koste det dobbelte. Med energiprisernes himmelflugt vil det givet ende med at være dyrere at forblive afhængig af fossile brændstoffer.

Læs mere »