Indlæg tagged med sommerfugle

Strålingsramte sommerfugle

12. august 2012

En gruppe forskere fra Okinawa har netop offentliggjort en artikel i Nature om strålingens indvirkning på pale grass blue butterflies.¹ Dens latinske navn er Zizeeria maha, og den er beslægtet med de danske blåvinger, men jeg har ikke kunnet finde noget dansk navn.

I maj 2011, få måneder efter A-kraft-ulykken ved Fukushima-værket, indsamlede forskerne 121 sommerfugle fra en række lokaliteter i forskellig afstand fra det forulykkede A-kraftværk og kunne konstatere, at 12% havde unormalt små vinger, samt at forekomsten heraf var jo højere, jo nærmere indsamlingsstedet var på værket. Ved at parre dem med små vinger blev forekomsten af unormalt små vinger øget til 18% i anden generation, ud over at der var en del ekstra dødsfald allerede i opvæksten i denne generation. Når sommerfugle med unormalt små vinger fra denne anden generation herefter blev parret med sommerfugle uden misdannede vinger, steg andelen med unormalt små vinger i tredje generation til 34%.

Samme forskere indsamlede i september yderligere 238 sommerfugle og kunne konstatere, at 28% havde udviklet unormalt små vinger (én generation varer for denne art omkring 45 dage). Ved igen at parre dem med unormalt små vinger øgedes forekomsten af unormalt små vinger til 52%.

Disse kontrollerede parringer fandt sted på Okinawa, 1.750 km fra de kernenedmeltede reaktorer ved Fukushima Daiichi-værket. Når hyppigheden af deformiteter øgedes i efterfølgende generation, må det derfor tilskrives strålingsbeskadigelser af det genetiske materiale.

Læs mere »

Share

Leptidea juvernica

13. juli 2011

Hvor det måske er forståeligt, at man stadig kan finde nye dyrearter på Madagascar eller er fjern Stillehavsø, så er det måske mere overraskende, at der stadig dukker nye dyrearter op i Nordeuropa, denne gang i Nordirland, hvor man forud for den store årlige sommerfugleoptællingskampagne, som strækker sig over to uger i juli, med god sans for timing har fundet en særlig variant af hvidvingerne, Leptidea juvernica, med særligt store gentialier.

Samtidig er den nyopdagede hvidvinge, på engelsk kaldet cryptic wood white, genetisk set markant ældre end sine nærmeste slægtninge, skovhvidvingen og enghvidvingen. Den er således ikke opdaget i naturen, men udskilt som selvstændig art i laboratoriet på baggrund af et højere kromosomtal.

Både skovhvidvinge, Leptidea sinapis, og enghvidvinge, Leptidea reali, er på den danske rødliste over truede arter – enghvidvingen kendes kun fra to lokaliteter på Bornholm, mens skovhvidvingen i dag betragtes som uddød i Danmark.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Patrick Barkham: New species of butterfly flying in Northern Ireland, The Guardian 13.07.2011.

Discovery of New Wood White Species, Butterfly Conservation Ireland.

 

Share

Cultivating the Butterfly Effect

12. januar 2008

Ifølge kaos-teorien vil noget så småt som en sommerfuglevinges slag kunne udløse store hændelser, som kan udløse endnu større hændelser, og således kan små ting afstedkomme store ting. I artiklen Cultivating the Butterfly Effect¹ beskriver Erik Assadourian på den baggrund, hvordan en skolehave siden 1992 er vokset frem på et lille tiloversblevet areal i en vejudfletning i et bandekrigshærget hjørne af det indre Los Angeles. Hvad der startede som nogle få plantekasser, har efterhånden udviklet sig til et veritabelt helle for dyr og mennesker. 15 forskellige arter af sommerfugle bebor nu 2nd Street Elementary School Garden, og selvom haven ikke er større end to klasserum, er den blevet erklæret for naturreservat af National Wildlife Federation. Haven har ifølge Assadourian haft en markant indflydelse på sine omgivelser, og “hvor den ikke helt har kunnet neutralisere smoggen fra de tre store highways eller de omkringværende banders aggressioner, har den bragt nyt liv til både skolen og dens nabolag – den har genskabt et stykke lokalmiljø, skabt en følelse af fællesskab og forsynet skolen med friske grøntsager og nye tilgange til uddannelsen.”

Læs mere »

Share