Østerild på vingerne
10. august 2012
Som så meget andet i den menneskeskabte verden synes vindmøllerne i disse år at udvikle sig mod det stadig større. Vingerne til en 6 MW forsøgsmølle, som lige nu er ved at blive opstillet på vindmølletestcenteret ved Østerild, er således hver især hele 75 meter lange. Rotor-diameteren vil være 154 m, øverste vingespids vil nå en højde på næsten 200 m og det bestrøgne areal vil være 18.600 m² eller næsten 2½ fodboldbaner af international størrelse.
Disse vinger er bygget i Aalborg, malet i Nakskov, deponeret i Esbjerg og nu senest i går fragtet det sidste stykke vej til Østerild. En gigantisk transporttrekant for at flytte vingerne de cirka 100 km fra Aalborg til vindmølletestcenteret ved Østerild.
Brugte vi så bare havtransport. Men sådan spiller musikken ikke – den måde, vores samfund udvikler sig på, har simpelthen indbygget et stadig større transport”behov” mellem stadig større og stadig mere specialiserede enheder.
Det er det som kommer til udtryk i infrastrukturkommissionens trafikprognoser, som kommer frem til, at Danmarks transportarbejde frem mod år 2025 vil stige 70-90%, hvorefter man uden at blinke går i gang med at udtænke hele den vifte af “nødvendige” udbygninger af infrastrukturen, som skal til for at kunne rumme al den ekstra trafik. Vi sammenlægger uddannelsesinstitutioner på tværs af land og rige, vi nedlægger alle de små hospitaler, vi høster fordelene ved stordrift uden at indtænke ulemperne ved det medfølgende forøgede transport”behov”. Ingen synes at stille spørgsmålet, hvordan man kunne indrette sig, så man kun havde det halve transportarbejde.
Vi er her fanget i en skrue uden ende.
