Indlæg tagged med Severn Suzuki

Direkte fra forhandlingerne i Rio 20.06.

20. juni 2012

På selve dagen var der herover et enkelt interface, hvor man via webcam direkte kunne følge forhandlingerne i Rio om Rio+20-konferencens Final Outcome Document, som løber over dagene 20.-22. juni. De er siden gjort tilgængelige i fire blokke med i alt 8½ times forhandlinger, som kan ses herunder.

Ofte forhandles der til sidste minut, men det er denne gang en udbredt fornemmelse, at det oplæg til Rio+20-konferencens slutdokument, (The) Final Outcome Document, som blev forhandlet på plads i går, ikke vil blive ændret.

Oplægget kan ses i blog-indlægget: The Future We Want – draft pr. 19.06.

Connie Hedegaard skrev i går over Twitter, at der var alt for meget ‘take note’ og ‘reaffirm’, og alt for lidt ‘decide’ og ‘commit’ i oplægget. I et samtidigt tweet skrev hun, at oplægget var så svagt, at ingen af dem, som havde været med til at rette det til, var tilfredse. Ida Auken istemte på Twitter, at: “EU havde større ambitioner og det er ikke verdens bedste tekst, men den kan være med til at gøre verden til et bedre sted.”

Johnatan Watts og Adam Vaughan fra The Guardian har talt op, at ordet “encourage” optræder 50 gange, mens “we will” kun findes fem gange, ligesom ordet “support” er brugt 99 gange, mens “must” kun optræder tre gange.

Efter sigende har det ikke mindst været USA, Canada, Rusland og Venezuela, som har trukket ambitionsniveauet ned og modsat sig, at subsidier til den fossile industri skulle udfases. Og den store aftale om oceanerne, som der var lagt op til, er slet ikke faldet på plads. Selvom der endnu er tre forhandlingsdage, er der meget lidt som tyder på, at teksten bliver substantielt ændret her i den sidste runde, hvor statslederne deltager i forhandlingerne. Reaktionerne fra de mange interessenter og NGO-miljøet har da også været præget af stor skuffelse, selvom forventningerne på forhånd var lave.

 

Læs mere »

Share

12-årig piges tale ved Earth Summit, Rio de Janeiro 1992

22. september 2008

Nedenstående video stammer tilbage fra 1992, hvor den da blot 12-årige Severn Cullis-Suzuki sammen med tre veninder samlede penge ind for at kunne tage til Rio for at deltage i det FN topmøde, hvor i sin tid Agenda 21 blev vedtaget.

Hendes seks minutter tale ved topmødet brændte stærkt igennem. Den blev modtaget med stående ovationer og kaldte tårerne frem ved mange af de delegerede. Servern henvender sig meget direkte til alle verdens voksne: “Losing my future is not like losing an election or a few points on the stock market. I am here to speak for all generations to come,” siger hun med en insisterende alvor til forsamlingen. Den sætning, som måske står klarest tilbage, er: “If you don’t know how to fix it, please stop breaking it”.

Det er værd at gentage i dag, 16 år efter. I det hele taget er det en god tale regelmæssigt at vende tilbage til, for at genkalde grundindsigten for Agenda 21, at vi lever på samme en klode, at vi må lære at bruge den varsomt og dele den med hinanden og de kommende generationer.

Læs mere »

Share