Strøtanker om bæredygtighed

Klaus Bondam har søsat et forslag til etablering af miljøkryds ved Københavns indfaldsveje, som lader færre biler køre ind i de centrale bydele på de dage, hvor grænseværdierne for luftforureningen bliver oversteget. Lyskrydsene vil simpelthen korte tiden med grønt lys, så trafikmængden nedreguleres dertil, at grænseværdierne overholdes døgnet rundt.

Forslaget om ‘intelligent trafikstyring’ har vakt dirrende harme i VK-kredse. Ikke mindst trafikministeren ser rødt, men jeg ser det som et rent ud sagt genialt forslag at bruge trafikreguleringen til at optimere ikke blot trafikkens flow, men byens luftkvalitet. Endelig bliver der vist respekt for grænseværdier – og respekt for de mange værgeløse mennesker i de centrale bydele, som lige nu dagligt sætter helbredet på spil på grund af trafikkens uddunstninger.

Steffen Loft fra KU, som står bag mange undersøgelser om luftforureningens betydning for sundheden, siger til Berlingske.dk, at han tror på, at en intelligent trafikstyring vil kunne nedbringe luftforureningen, herunder den ultrafine partikelforurening, som hvert år er årsag til tusindvis af danskeres for tidlige dødsfald og titusindvis af astmatiske reaktioner.

Læs mere »

I den tilstandsrapport over dansk miljøpolitik, Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling, som Ingeniørforeningen lagde frem i sidste måned, er der side 34 et tankevækkende diagram (se nederst på siden), som viser, at priserne for den offentlige transport siden 1990 er steget langt mere end prisen for bilkørsel. Fra 1990 til 2005 er realprisen for at køre med bus (grøn) og tog (rød) steget med henholdsvis 21% og 18%, mens bilkørslen er steget med 7% (sort).

Dette virker helt absurd i og med der er så mange samfundsøkonomiske og miljømæssige fordele ved, at vi i langt højere grad benyttede den offentlige transport og lod bilerne stå. Ved DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har man udviklet en model for Ørestadsregionen, som viser, hvordan pris og en række andre faktorer virker ind på antallet af passagerer.

“En prisstigning på tre procent vil betyde en reducering i antallet af kollektive ture i hovedstadsregionen på ca. 11.500,” siger seniorforsker Goran Vuk fra DTU transport i artiklen Husker du …: “Set i lyset af takststigningerne, så vil [passagertallet] forsat falde. De kollektive takster er den overvejende grund til faldet.” Vuk bekræfter efterfølgende, at modellen tilsvarende viser, at prissænkninger vil føre til øget brug af den kollektive trafik.

Hvorfor bliver priserne endda ved med at stige?

Læs mere »

Overlæge Ole J. Hartling har til Politiken 14. februar skrevet en yderst læseværdig kronik, Solidariteten på spil, om konsekvenserne af den snigende privatisering af det danske hospitalsvæsen. Frem for at sikre sig en god pleje for alle, køber man sig gennem særaftaler ret til positiv særbehandling og muligheden for at kunne springe over ventelisterne.

Den europæiske hospitalskultur bygger på lignelsen om den barmhjertige samaritan. Ordet hospital betyder oprindelig ‘et sted for fremmede’, hvor døren var åben for alle uanset herkomst. Men den stadig mere udbredte brug af private sygdomsforsikringer, som så at sige fodrer den private sektor, udgør en alvorlig trussel for ligheden, værdigheden og kvaliteten i det danske hospitalsvæsen.

Vi er ifølge Hartling stærkt på vej derhen, at den danske læge ikke kan opfylde en central passage i lægeløftet om “stedse [at ville] bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse.”

Læs mere »

Michael Moores film SiCKO handler på overfladen om det amerikanske hospitalsvæsen, som på én gang er det dyreste, det mest avancerede, asociale og inhumane, man kan opdrive af sin slags på denne klode. Filmen er umiddelbart stilet til de millioner af amerikanere, som får så lidt for så mange penge. Men filmen har global adresse. De økonomiske interesser, som amerikanerne har givet frit spil i deres sundhedsvæsen, findes over alt i verden.

I en tid, hvor det danske sundhedsvæsen er udsat for megen kritik og stadig flere samfundsanliggender bliver privatiseret, er SiCKO en god anledning til for et øjeblik at løfte sig fra den hjemlige andedam, se sig omkring i verden og reflektere over, hvordan vi håndterer vores syge og svage? Hvorfor er det lige, at hospitalerne ikke er det næste på privatiseringslisten? Og hvorfor er der så meget mere fokus på sygdom og symptombehandling end på sundhed og forebyggelse?

Læs mere »