Indlæg tagged med nye teknologier

MIT Special Reports: 10 teknologier på vej

20. februar 2008

Technology Review, som udgives af MIT (Massachusetts Institute of Technology), har netop præsenteret Special Reports – 10 Emerging Technologies 2008, et årligt tilbagevendende bud på 10 teknologier, som vil få stor indflydelse på vores fremtid: Modeling Surprise, Probabilistic Chips, NanoRadio, Wireless Power, Atomic Magnetometers, Offline Web Applications, Graphene Transistors, Connectomics, Reality Mining og Cellulolytic Enzymes.

Der er fra hver af disse teknologiers sider adgang til små videoer, hvor forskere fortæller om pågældende teknologi – for eksempel Kevin Lynch om en ny generation computerprogrammer, som integrerer det bedste fra hjemmecomputeren og internettet, Walter de Heer om udviklingen af grafit-transistorer, der kan give 100 gange hurtigere computere, og Frances Arnold om udfordringerne med at udvikle enzymer, der kan lave bio-brændstof direkte af planteaffald.

Frances Arnold ser sit arbejde med at skabe en plantebaseret benzin i et bæredygtighedsperspektiv, men ellers er der forbløffende lidt forholden sig til klodens fremtid. Dette er måske ikke så underligt endda, for det er ikke teknologiske nybrud, vi mangler for at skabe et CO2-neutralt samfund, men en reel vilje til ændring og en høj grad af konsekvens og klarhed i en række gennemgribende beslutninger for de kommende årtier. De nyligt fremlagte scenarier for en 80% dansk CO2-reduktion inden 2050 bygger alle på kendt teknologi.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Se tidligere blog-indlæg: 80% dansk CO2-reduktion inden 2050.

 

Share