Indlæg tagged med NASA

350.org

9. maj 2008

“Everyone on earth, from the smallest village to the cushiest corner office, needs to know what 350 means. The movement to spread that number needs to be beautiful, creative, and unstoppable.”¹

350.org er en nystartet side – og bevægelse – med det formål at prente tallet 350 ind i vores bevidsthed som det vigtigste tal for menneskeheden. 350 ppm er den koncentration af CO2 i atmosfæren, som vi ifølge de seneste meldinger fra ledende klimaforskere helst skal ned på, hvis det skal lykkes at stabilisere klimaet.

I dag er koncentrationen på 385 ppm, og tallet stiger pt. med omkring 2 ppm pr. år. Alene at få stabiliseret koncentrationen på 550 ppm, som har været FNs klimapanel IPCCs hidtidige anbefalinger, vil kræve en stor samlet indsats fra verdenssamfundet. James Hansen fra NASAs Goddard Institute for Space Studies, som længe har advokeret for nødvendigheden af at stabilisere CO2-udledningerne på 450 ppm, offentliggjorde for nylig et paper med nye beregninger, som konkluderer, at 550 ppm vil medføre en temperaturstigning på 6° C og ikke blot 2° C som hidtil antaget, og dermed en situation, hvor Antarktis’ ismasser står overfor at smelte. En genopretning af klodens klima-stabilitet ville kræve CO2-niveauerne tilbage omkring 350 ppm.²

Derfor 350.org.

350.org er stadig ved sin allerførste begyndelse, men man har blandt andet startet en blog og indledt en postkortkampagne. Man håber i høj grad på hjælp fra musikere og kunstnere til at få bevidstheden om tallet 350 og dets vitale betydning for klodens fremtid ud i verden i talløse kunstneriske variationer.

indlæg oprettet af Jens Hvass

350.orgMySpace.com/350org.¹

Bill McKibben: Earth at 350, The Nation 12.05.2008.

Bill McKibben: 350 is the message, Ruthland Herald 04.05.2008.

Bill McKibben: Remember This: 350 Parts Per Million, Washington Post 28.12.2008.

Bill McKibben: First, Step Up, Yes Magazine spring 2008.

James Hansen et al.: Target Atmospheric CO2: Where Should Humanity Aim? (indleveret til Science) april 2008 (pdf).²

Melissa Phillip: Environmentalist’s natural interest is global warming (interview med Bill McKibben), Houston Chronicle 03.05.2008.

Share

Klodens CO2-regulering sat ud af spil

6. maj 2008

Forskere fra University of Hawaii har undersøgt CO2-indholdet i luftblærer fra iskerner boret gennem gletsjerdannelser fra Antarktis, som tidsmæssigt går mere end 600.000 år tilbage. Resultaterne er netop offentliggjort i Nature Geoscience, og det viser sig, at CO2-koncentrationerne igennem hele perioden har været forbløffende konstante. Disse observationer underbygger tidligere fremsatte hypoteser om, at feedback-mekanismer gennem tiderne har holdt CO2-niveauet inden for snævre rammer. Udsvingene har gennem de 610.000 år holdt sig inden for 22 ppm (parts per million) – indtil for 200 år siden, hvor mennesket begyndte at afbrænde fossile brændstoffer.

Siden da er CO2-koncentrationerne steget med 100 ppm. Der har altid været CO2-udledninger til atmosfæren fra havene og fra vulkansk aktivitet, men de har indtil for 200 år siden været afbalanceret via dannelsen af kulstofholdige mineraler i haverne. De nuværende udledninger fra afbrænding af fossile brændstoffer og rydning af urskovsarealer giver tilsammen CO2-udledninger på omkring 100 gange niveauet før industrialiseringen, hvorfor havenes feedback-mekanismer er sat ud af spil.

“We cannot expect that those feedbacks will protect us from climate change and ocean acidification in the near future,” siger projektleder Richard E. Zeebe: “This will take tens of thousands to hundreds of thousands of years.”

Læs mere »

Share

NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter

10. april 2008

James Hansen, leder af NASAs Goddard Institute for Space Studies og en af verdens førende klimaeksperter, advarer i et netop udgivet paper om, at de hidtidige beregninger af konsekvenserne af de øgede udledninger af drivhusgasser er fejlagtige.

Baggrunden for disse udmeldinger er analyser af havbundsprøver, der afslører CO2-koncentrationen for millioner af år tilbage i tiden.

Den nuværende CO2-koncentration i atmosfæren er på 385 ppm. De hidtil strengeste klimamålsætninger har sigtet mod at CO2-koncentrationen ikke må overstige 550 ppm. Men dette vil ifølge NASAs nye beregninger give en temperaturstigning på 6° C og ikke blot 2° C som hidtil antaget.¹

James Hansen har hidtil advokeret en maksimal CO2-koncentration på 450 ppm. Men de nye beregninger indikerer, at selv ved stabiliseringen af CO2-udledningerne på dette niveau vil al indlandsisen på Antarktis efterhånden smelte – hvilket på langt sigt vil kunne medføre vandstigninger på op til 75 m.

“If you leave us at 450 ppm for long enough it will probably melt all the ice – that’s a sea rise of 75 metres. What we have found is that the target we have all been aiming for is a disaster – a guaranteed disaster,” siger James E. Hansen til The Guardian.¹²

Læs mere »

Share

Kortlægning af amerikanske CO2-udledninger

8. april 2008

Med støtte fra NASA har Perdue University kortlagt de amerikanske CO2-udledninger med en hidtil uset detaljering. Man har indsamlet data for hele USA i et grid på 10×10 km og fulgt CO2-koncentrationerne gennem døgnet over en treårig periode. Samtidig har NASA en satellit på vej med det formål at måle koncentrationerne ovenfra, så USA vil snart CO2-mæssigt være særdeles veldokumenteret.

Så mangler der bare, at USA, som i dag står for omkring 25% af verdens CO2-udledninger, får taget hul på den gennemgribende omstruktureringsproces, som skal til for at udvikle et USA uafhængigt af store olietilførsler.

I forbindelse med projektets fremlæggelse er der frigivet en video med animationer af databasen, hvor man kan se CO2-koncentrationernes variation med dags- og årsrytmer, højdeprofiler lokalisering af kraftværker, industri, beboelse, vejnet osv. (se nedenfor).

Læs mere »

Share