Strøtanker om bæredygtighed

Den anden dag faldt jeg over The Soil Carbon Manifesto (se nedenfor), skabt af den australske organisation Carbon Coalition Against Global Warming. Det er et spændende område, som jeg meget gerne vil trænge meget mere ind i. Dels fordi der ligger et stort CO₂-bindingspotentiale i rigtig brug af vores landbrugsarealer, dels fordi det samtidig kunne være nøglen til et landbrug, som producerede langt sundere fødevarer.

Set i dette perspektiv er vores nuværende afbrænding af alt affald dybt problematisk. Stadig føler jeg efter at have boet 28 år i København et lille stik af smerte når jeg dagligt må lade god jordernæring, som burde komposteres, gå i affaldsspanden. Så vidt muligt burde alt det organiske affald fra restauranter, husholdninger og næringsmiddelindustri komposteres og bringes tilbage til landbruget som en livgivende erstatning for de CO₂-tunge kunstgødninger, hvoraf en alt for stor del i dag udvaskes med voldsomme forstyrrelser af vandmiljøet til følge.

Michael Braungart fortalte for nylig på vugge til vugge-konferencen her i København, at det industrielle landbrug hvert år tærer på muldlaget svarende til, hvad det har taget 5.000 år at opbygge. Hans ærinde var, at det er vitalt for opretholdelsen af landbrugsarealernes vækstkraft – og for bæredygtigheden – at langt det meste af det, der blev høstet fra markerne, kom til tilbage til markerne som organisk materiale.

Og hvis vi skal lykkes med ikke bare at få bremset CO₂-ophobningerne i atmosfæren, men igen at få koncentrationerne ned på omkring 350 ppm, er vi nødt til ikke bare at ophøre med den fossile afbrænding, men systematisk at arbejde på at øge CO₂-bindingen i biosfærens muld og vegetation.

Læs mere »

I sidste uge afholdt Europakommissionen en konference om sikringen af jordkvalitet og klimaforandringer. I den forbindelse kom det frem, at det organiske i vores landbrugsjord, muldjorden, i EU tilsammen rummer 70 mia. ton CO₂ eller 140 gange de samlede årlige danske CO₂-udledninger. Alene den engelske landbrugsjord har i de seneste 25 år hvert år mistet 13 mio. ton CO₂ eller omkring en fjerdedel af de samlede danske årlige udledninger. Således vil selv små forskydninger dyrkningsmetoder kunne give store udslag i den samlede CO₂-deponering.

Det industrialiserede landbrug har medført en stadig mere muldfattig jord. I Danmark ser man det særlig der, hvor det traditionelle kvægbrug med fire-årigt sædskifte er afløst af stordrift med korn på samme marker år efter år. Her er frugtbarheden fra at være afhængig af muldjordens beskaffenhed efterhånden overvejende blevet afhængig af store mængder kunstgødning. Det er også fra disse efterhånden pulveragtigt livløse marker, man har de største problemer med udvaskning af kunstgødning, som giver vores grundvand, vandløb og indre farvande alvorlige miljøproblemer.

Ud over at det vil give os langt sundere fødevarer igen at basere frugtbarheden på en dybmuldet frugtbar jord, vil en omlægning til et økologisk landbrug med vægt på systematisk genopbygning af muldlaget – og på sigt dyrkning i langt mere komplekse dyrkningsbiotoper – give langt mindre problemer for vandmiljøet og grundvandet. Og som det fremgår af Europakommissionens konference, ville det også kunne føre til en betydelig absorption af CO₂ og andre drivhusgasser.

Der ligger således et stort CO₂-reducerende potentiale i at gøre Danmark til et smukkere og frodigere sted, med mere muld og vegetation, mindre asfalt og kunstgødning, fra Skagen til Gedser, fra den tætteste storby til kragernes vendeplads. Det gør på ingen måde, at vi kan brænde fossile brændstoffer af som hidtil, men det at hver eneste kvadratmeter af det danske kongerige systematisk blev bragt til at akkumulere mere CO₂ end i dag, kunne være med til at gøre lidt af den skete skade god igen – og det vel at mærke på en måde, som ville have en lang række afledte positive virkninger for vores egen og miljøets sundhed.

Ayr Syrquin: EU Commission discusses soil degradation and climate change, Jerusalem Post 18.06.2008.