Strøtanker om bæredygtighed

Det bliver indimellem fremført, at vindmøllerne skæmmer de danske landskaber – og, ja vi behøver jo ikke at sætte dem op over alt. Men på mine mange togrejser til Nordjylland har det, når man først er kommet så langt nordpå, at vinden har godt tilløb fra Vesterhavets bonede gulv, været en fryd at se, hvordan der år for år er kommet stadig flere møller. Og efterhånden som møllerne er blevet større, er omløbshastigheden faldet, så de ikke mere virker uroligt piskende i blæsten, men står solidt i landskaberne.

Møllrene har en indre skønhed, eller måske blot en indre nødvendigheds skønhed, og vi kan ligeså godt først som sidst vænne os til at de hører til i vores landskaber, for på vore breddegrader er de en af de mest indlysende metoder til at høste vedvarende energi.

Jeg faldt lige over nedenstående fem-minutters video fra Elegant Technology af vindmøller majestætisk stående i landskabet. Der er ingen tekst, ingen tal, ingen formaninger, blot titlen: The Beauty of Windpower til musik af Grieg. Så den må stå som et søndagsbillede.

Læs mere »

I anledning af nattens aktion fra Borgere for reklamefri by har jeg har fundet nogle billeder frem fra Latinerkvarteret, hvor de kommunale reklameskilte i de smalle intime gaderum virker særlig dominerende og malplacerede.

Man kunne spørge sig, om de ville være OK, hvis det blot var plakatflader, uden det nuværende neonlys, som i sin voldsomhed totalt forvrider gaderummets proportioner. Men nej, de er for store til på den måde at stå på tværs i gaderummet. Skulle man tænke en plakatsøjle, som egnede sig til Indre bys skala, så der var legale steder at informere om byens mange koncerter og kulturarrangementer, ville den komme til at se helt anderledes ud.

[nggallery id=103]

.
Det er en konstant støj i det urbane landskab, som ingen steder hører hjemme.

I en tid, hvor Københavns Kommune har ambitioner om at blive Miljømetropol, burde den slags kunstig behovsskabelse systematisk fjernes fra gadebilledet. Reklamer fortæller os fundamentalt set, at vi er nødt til at forbruge mere, for at være lykkelige. Et generelt forbud mod reklamer i det offentlige rum, som man for nylig har gennemført det i São Paulo, kunne meget vel vise sig at give både lykkeligere borgere og markante CO₂-reduktioner. I hvert fald ville det fjerne nogle alvorlige æstetiske fejlskud fra den historiske by.

I sin Ad Hoc Blog har Rasmus Pinnerup i dag et indlæg Reklamer – retten til hjernevaske? hvor han citerer fra en bog af Kathleen Taylor: Brainwashing – the science of thought control, p. 53-54. Det er tankevækkende læsning.

Politiken har startet en kommentarside: SKRIV: Hvor mange reklamer kan byen holde til? Det er glædeligt at se, hvor mange indlæg der tilkendegiver støtte til aktionen og plæderer for et reklamefrit byrum.

Jakob Knudsen: 250 reklameplakater fjernet i nat, Politiken 07.04.2008.

SKRIV: Hvor mange reklamer kan byen holde til? Politiken 07.04.2008.

Johannes Aakjær Stenbuch: Aktivister fjerner 250 reklameplakater i København – er der for mange reklamer i det offentlige rum? Information 07.04.2008.

Larry Rother: Billboard ban in São Paulo angers advertisers, International Herald Tribune 12.12.2006.

Anna von Sperling og Tobias Havmand: Byen som sagde nej tak til reklamer, Information 27.09.2008.

Ole Thyssen: Forbyd reklame! Information 01.02.2008.

Se også blog-indlægget Borgere for reklamefri by.