Strøtanker om bæredygtighed

Ved det moratorium, som Borgerrepræsentationen i torsdags vedtog for højhuse i Indre By, trak man mod sydvest beskyttelsesgrænsen underligt zigzag-agtigt, så Tivoli blev fredet, mens Axeltorv, Aborreparken og Banegraven stadig står åbne for højhuse. Frem for bevaringsmæssige principper, som beskyttede middelalderby og fæstningsanlæg, har man således tydeligvis på pragmatisk vis forholdt sig til hvert enkelt sted. Men kunne man bare finde ud af at lave højhuse som gadekunstnerens på billedet herover – store i ånden uden at skygge omkring sig – er jeg sikker på, at der ikke ville være samme folkelige modstand.

Her er det Henning Larsen Architects forslag til nyt højhus på Axeltorv, hvor nu Scala ligger. Med 80 m højde er det det laveste af de forslag til stedet – det højeste af metropolzone-projekterne nåede på samme sted op på 147 m. Der er store økonomiske interesser i, om man kan få lov at bygge 5, 10, 20 eller 40 etager på et sted som her. Men i forhold til at beskytte Middelalderbyen virker det paradoksalt, at dette hjørne af det historiske København ikke kom med i beskyttelseszonen. Det er jo knapt nok et argument, at det allerede lider mere end mange andre kvarterer under forskellige bybygningstraditioners sammenblanding.

Læs mere »

Med overskrifterne Tænk grønt, Tænk mangfoldigt, Tænk blåt og Tænk nyt har Københavns Kommune netop præsenteret sin kommuneplanstrategi for 2007 under overskriften Den tænkende storby.

For City-området fremhæves følgende fem indsatsområder:

1) Sikre plangrundlaget for udviklingen af Metropolzonen.

2) Flere boliger i Indre By og nye internationale studiefunktioner.

3) Sikre en mere attraktiv og levende havnefront.

4) Bedre tilgængelighed langs og på tværs af havnen.

5) Planlægning af 3 nye metrostationer.

Efter debatmødet 18.02. vil jeg vende tilbage til en nærmere analyse af Den tænkende storby og dens konsekvenser for bymiljøets bæredygtighed.

Umiddelbart vurderet vil problemerne være størst omkring Metropolzonen og dens forsøg på at give plads til moderne højhusmaskiner, som dels i sig selv er alt andet end bæredygtige, dels meget let kommer til at medføre en stor vifte af problemer for omgivelserne.

Kommunen er her på direkte kollisionskurs med byens borgere. En undersøgelse foretaget af Rambøll i november 2006 viste, at 86% af alle københavnere ønsker den historiske by friholdt for højhuse. Se Københavnere mod fejlplacerede højhuse.

Da jeg i går aftes i Politiken læste om Ritt Bjerregård og Klaus Bondams planer om at lave Højhuse på Nørreport, lavede jeg spontant denne skitse, hvor man i stedet for højhuse lagde et stort grønt pavillontag ud over det meste af området. Så kunne der nedenunder være plads til de nødvendige stationsfunktioner, busholdepladser osv. Der var måske lige højt nok til loftet til at man kunne have cykelparkering i to lave etager. Hvor det østlige spor var oplagt at gøre til en del af stationspladsen, kunne det vestlige spor passende blive en del af det forslag om brogaderne som cykelgader, som Klaus Bondam for nylig præsenterede.

Skitsen er ikke tænkt som en fuld løsning af det meget komplekse situation på stedet, men blot en første strøtanke til en struktur, som ville kunne håndtere problemstillingerne. Under det store gennemgående pavillontag kunne man stedvist åbne op til S-togenes og Kystbanens perroner og dermed opnå langt mere spændende og imødekommende adgangsforhold og rumdannelser end i dag. Hele taget kunne så friholdes som en grøn taghave, hvor man kunne drikke te i en bambuslund, og hvor vildvinen vældede ud over kanten, så det hele kom til at fremstå som en stor, svævende vegetationsskive. En sådan grøn Nørreport ville – på en helt anden måde end falliske metropoldrømme – være en port til fremtiden.

Det fremgår af artiklen i Politiken, Ritt vil bygge højhus på Nørreport, at baggrunden for nu at gentænke hele området mere radikalt er, at luftforureningen på de underjordiske perroner (og det er nok primært fra dieseltogene på Kystbanen) er alt for høj, hvorfor Banedanmark er blevet pålagt at sikre en væsentligt bedre luftkvalitet. Dette vil kræve nogle store ventilationstårne op gennem området. De kunne passende være grønne søjler af vedbend.

Ritt Bjerregård har ret i, at Nørreport i dag fungerer virkelig dårligt. Men der må være andre alternativer end at bygge højhuse eller at lade stå til. For ved at klemme højhuse ind på dette måske byens travleste sted, løser man ikke noget som helst andet end finansieringsproblemer.

Morten Skjoldager og Joakim Grundahl: Ritt vil bygge højhus på Nørreport, Politiken 17.01.2008.

I dagens Politiken kan man læse, at Ritt vil bygge højhus på Nørreport. Og det fremgår, at Ritt Bjerregård og Klaus Bondam hér er ved at planlægge endnu en Metropolzone og arbejder på et projekt, som indebærer placeringen af et antal op til 10 etager høje huse i Nørre Voldgade, hvor nu Nørreport Station ligger.

“‘Området ser forfærdeligt ud, som det er nu. Der er beskidt, cyklerne hænger alle steder, bilerne holder i kø, og de gående står i kø, når de skal videre fra slutningen af gågaden. Når vi nu alligevel skal grave det hele op, skulle vi så ikke samtidig tage stilling til, hvad vi vil med hele området?'”, siger Ritt Bjerregaard i artiklen. Længere nede i artiklen fremgår det, at man endda overvejer at inddrage et stykke af Ørstedsparken.

Læs mere »

I november præsenterede SLA arkitekter under ledelse af Stig Lennart Andersson et tankevækkende forslag til metropolzonen: Flyt Tivoli til Ørestaden og lav en stor grøn bypark ud af hele arealet!

Der er ikke tale om nogen almindelig park, men om et artificielt landskab, hvor der i to etager under overfladen er etableret et omfattende system af butiksarkader og andre urbane faciliteter, som overalt lader deres lysåbninger strukturere og underdele overfladen. Frem for bevidstløst at bygge i højden, har man udnyttet muligheden for at ekspandere nedad og dermed friholdt overfladen til mennesker og vegetation.

Læs mere »